(319) Hjemmet burde være det sted på jorden, som børnene holder mest af, og moderen burde være hjemmets midtpunkt. Børn er følsomme og kærlige. Der skal ikke meget til at glæde dem, men de bliver også let kede af det. Hvis moderen er venlig, men bestemt, kan hun med kærlige ord og handlinger knytte børnene til sit hjerte. ret
(319) Små børn kan godt lide selskab og bryder sig sjældent om at være alene. De længes efter omsorg. De tror, at deres mor interesserer sig for det samme som de selv, og det er naturligt for dem at gå hen til hende med deres små glæder og sorger. Moderen bør ikke såre deres følsomme sind ved at afvise dem, når de fortæller hende noget, som betyder meget for børnene, men som hun anser for at være uden betydning. Det betyder uendelig meget for børnene, at hun viser dem interesse. Et barn kan glæde sig hele dagen, blot moderen ser venligt på det og siger nogle opmuntrende ord, når det henvender sig til hende. Så føler det, at solen skinner i dets lille hjerte. ret
(319) Moderen er måske mest tilbøjelig til at bede børnene om at passe sig selv for at være fri for deres støj. Hun skulle hellere finde noget at beskæftige dem med. Giv dem noget legetøj eller find noget let arbejde, som kan lægge beslag på deres hænder og deres tanker. ret
(319) Børnene vil få tillid til moderen, hvis hun sætter sig ind I deres følelser og viser, at hun er interesseret i det, de beskæftiger sig med. Så har hun også lettere ved at rette deres forkerte vaner og gribe ind, hvis de viser tegn på egoisme eller hidsighed. Et advarende ord i det rette øjeblik kan få stor betydning. Hvis hun altid er tålmodig og kærlig over for børnene kan hun ændre deres tankegang og bibringe dem nogle gode karaktertræk. ret
(320) Mødrene bør passe på, at de ikke opdrager deres børn, så de bliver hjælpeløse og selvoptagne. Børnene må aldrig få den tanke, at alt drejer sig om dem. Der er mange forældre, der bruger megen tid til at underholde deres børn, men børn bør lære at underholde sig selv og bruge deres opfindsomhed. Så lærer de at være tilfredse med små glæder. De bør vænne sig til at tage deres små skuffelser uden at klynke. Man skal ikke pylre om børnene, når de slår sig en smule. Man skal hellere aflede deres opmærksomhed og få dem til at gå let hen over det. Tænk over, hvordan I kan lære børnene at tage hensyn til andre. ret
(320) På den anden side bør man ikke overlade. børnene til sig selv. Mødrene har ofte så mange problemer, at de føler, at de ikke har tid til at tage sig af de små og vise dem kærlighed og medfølelse. Men de bør tænke på, at hvis børnene ikke får stillet deres behov for forståelse og fællesskab hjemme hos forældrene, vil de gå andre steder hen, og så kan de tage skade på deres karakter. ret
(320) Der er mange mødre, der nægter deres børn uskyldige fornøjelser, fordi de ikke har tid. De har måske travlt med at sy noget fint børnetøj, som blot vil gøre børnene forfængelige og ødsle. Når børnene bliver større, ser man resultatet. De bliver stolte, og deres moral er svækket. Moderen sørger over børnenes opførsel, men tænker ikke over, at hun nu høster det, hun selv har sået. ret
(320) Mødre er ikke altid konsekvente i deres behandling af børnene. Somme tider giver de dem lov til at gøre noget, som børnene ikke har godt af. Til andre tider nægter de dem en eller anden uskyldig fornøjelse, som ville glæde det lille barnehjerte. Sådan ville Kristus ikke bære sig ad. Han elskede børn. Han forstod deres følelser og levede med i deres glæder og sorger. ret
(321) Faderens ansvar
Manden og faderen er familiens overhoved. Hustruen forventer, at han elsker hende og viser hende forståelse. Hun går også ud fra, at han hjælper hende med at opdrage børnene. Sådan bør det også være. Det er både hans og hendes børn, og han bør være lige så interesseret i deres velfærd som moderen. Børnene venter, at faderen skal hjælpe dem og vejlede dem. Han bør have en sund livsanskuelse og forstå, at det er vigtigt, at hans familie har de bedst mulige levevilkår. Han bør frem for alt elske og frygte Gud og rette sig efter hans ord, så han kan lede sine børn ind på den rette vej. ret
(321) Faderen er familiens lovgiver, og han bør ligesom Abraham gøre Guds lov til rettesnor i sit hjem. Gud sagde om Abraham: »Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej.« Hvis familiens overhoved bar sig ad ligesom Abraham, ville han ikke undlade at bekæmpe det onde. Han ville ikke bære sig så uklogt ad, at han foretrak det ene barn for det andet. Han ville ikke undlade at gøre sin pligt af misforstået kærlighed. Abraham sagde ikke blot sandheden, men forlangte, at man rettede sig efter de gode og retfærdige love. Gud har givet visse regler, som vi skal rette os efter. Man bør ikke lade sine børn forlade den trygge vej, som er afstukket i Guds ord, og begive sig ud i det uvisse. Der er farer alle vegne. Man bør venligt, men bestemt, få dem til at opgive deres forkerte planer og deres dårlige tilbøjeligheder. Men det kræver megen bøn. ret
(321) Faderen bør forlange, at hans børn er energiske, ærlige, tålmodige, flittige, modige og villige til at arbejde. Han bør selv praktisere det, han forlanger af sine børn. ret
(322) Men fædrene bør ikke tage modet fra børnene. De bør forene kærlighed med myndighed og vise venlighed og forståelse, når de råder dem fra at gøre noget forkert. De bør tilbringe noget af deres fritid sammen med børnene. Fædrene bør lære deres børn at kende. De bør arbejde sammen med dem, lege med dem og vinde deres fortrolighed. De bør blive venner med dem, især med deres sønner. Hvis I gør det, kan I udrette meget godt. ret
(322) Faderen bør bidrage til at gøre hjemmet lykkeligt. Han bør ikke lade de bekymringer og problemer, han har på sin arbejdsplads, kaste en skygge over hjemmet. Han bør være smilende og venlig, når han kommer hjem. ret
(322) Faderen er i en vis forstand familiens præst. Men hustruen og børnene bør tage del i bønnen og lovsangen. Inden han tager på arbejde om morgenen, bør han samle børnene omkring sig og knæle ned for Guds åsyn og overlade dem i vor himmelske Faders varetægt. Om aftenen bør familien samles igen for at synge og takke Gud, fordi han har bevaret dem gennem dagen. ret
(322) Fædre og mødre! Selvom I har aldrig så travlt, bør I ikke undlade at samle jeres børn omkring Guds alter. Bed om, at de hellige engle må beskytte jeres hjem. Tænk på, at jeres børn er udsat for fristelser. Både unge og gamle kommer ud for problemer hver dag. Vi skal bede, hvis vi vil være tålmodige, kærlige og glade. Vi kan kun sejre over selvet, hvis Gud hele tiden hjælper os. ret
(322) Der bør være glæde, høflighed og kærlighed i hjemmet. Hvis der er det, vil der også være lykke og fred. Der kan godt opstå problemer, for det er menneskenes lod. Vær tålmodige, taknemmelige og kærlige. Så vil der være solskin i hjertet, selvom dagen er aldrig så trist. Guds engle dvæler i sådanne hjem. ret
(322) Manden og hustruen bør bestræbe sig for at gøre hinanden lykkelige. De bør aldrig holde op med at vise hinanden små opmærksomheder og udføre venlige handlinger, som kan gøre livet lyst. Der bør være fuldstændig fortrolighed mellem mand og hustru. De bør tale sammen om deres ansvar og gøre alt, for at det skal gå deres børn godt. De bør aldrig kritisere hinandens planer, når børnene er til stede. Hustruen bør passe på, at hun ikke lægger hindringer i vejen for mandens arbejde for børnene. Manden bør hjælpe sin hustru, give hende gode råd og opmuntre hende. ret
(323) Der bør ikke være kold luft mellem forældrene og børnene. Forældrene bør lære deres børn at kende. De bør sætte sig ind i deres følelser og få børnene til at fortælle, hvad de har på hjerte. ret
(323) Forældre! Vis jeres børn, at I elsker dem og vil gøre alt, hvad I kan, for at gøre dem lykkelige. Hvis I gør det, vil de vise jer langt mere forståelse, når der er et eller andet, I råder dem fra at gøre. Opdrag jeres børn med kærlighed og tænk over, at »deres engle i himlene altid ser min himmelske faders ansigt«. Hvis I ønsker, at englene skal gøre det, Gud vil have dem til at gøre for jeres børn, skal I samarbejde med dem og gøre jeres del. ret
(323) Når børnene er vokset op i et godt hjem, og forældrene har givet dem en god og kærlig opdragelse, føler de ikke trang til at gå ud og more sig. Så øver det onde ingen tiltrækning på dem. Deres karakter vil blive påvirket af ånden i hjemmet. De vil tilegne sig vaner og principper, som vil være et stærkt værn imod fristelse, når de forlader det trygge hjem og indtager deres plads i verden. ret
(323) Både børnene og forældrene skal hjælpe til i hjemmet. Børnene bør lære at forstå, at de er en del af det firma, som man kalder hjemmet. De får mad og tøj, og forældrene elsker dem og tager sig af dem. De bør til gengæld bære deres del af byrderne i hjemmet og gøre alt, hvad de kan, for at sprede lys og glæde i den familie, som de tilhører. ret
(324) Børn bliver somme tider irriteret over, at de ikke må gøre, hvad de vil, men senere i livet vil de være taknemmelige, fordi forældrene havde omsorg for dem og passede på dem, da de var unge og uerfarne. ret