(384) Hele Bibelen er en åbenbaring af Guds herlighed i Kristus. Når man tager imod den, tror på den og adlyder den, bidrager den mere end noget andet til at forvandle karakteren. Den er den store kraftkilde, som tilfører legeme, sjæl og ånd nyt liv og viser mennesket den rette vej. ret
(384) Når både unge og midaldrende mennesker har så let ved at blive fristet og synde, skyldes det, at de ikke læser Guds ord og tænker over det, som de burde. Hvis et menneske har en svag vilje og en svag karakter, kan det skyldes, at det ikke tilegner sig den hellige undervisning i Guds ord. Det beslutter sig ikke til at fæstne sin opmærksomhed på noget, som får det til at tænke rene, hellige tanker og får det til at glemme det urene og uægte. Der er ikke ret mange, der vælger den gode del og sætter sig ved Herrens fødder ligesom Maria for at blive undervist af den guddommelige lærer. Der er kun få, der gemmer hans ord i hjertet og retter sig efter det. ret
(384) Hvis man tager imod Bibelens sandheder, vil de forædle både sjæl og sind. Hvis mennesker værdsatte Guds ord, som de burde, ville både unge og gamle komme i besiddelse af en retskaffenhed og en principfasthed, som ville sætte dem i stand til at sejre over fristelserne. ret
(384) Vi bør tale og skrive om alt det vidunderlige, som findes i Den hellige Skrift. Lad os bruge vore evner og vor intelligens til at tænke Guds tanker efter ham. Vi bør ikke beskæftige os med menneskers upålidelige filosofi. Vi skulle hellere lære livsvisdom af ham, som er sandheden. Der findes ingen anden litteratur, som er så værdifuld. ret
(385) Et verdsligt menneske finder ingen glæde i at fordybe sig i Guds ord, men når Helligånden har fornyet menneskets sind, kan det se den guddommelige skønhed og det himmelske lys, som skinner på Bibelens hellige blade. Det verdslige menneske ser kun en øde ørken, men et åndeligt menneske ser et land med levende vandstrømme. ret
(385) Vi skal fortælle vore børn, hvad der står i Bibelen om Gud. Lige så snart, de kan begynde at forstå, hvad man siger til dem, bør man nævne Jesu navn og fortælle dem om Jesu liv. Man bør allerførst sige til dem, at Gud er deres fader. De bør også lære at adlyde med glæde, fra de er ganske små. Vær ærbødige og stilfærdige, når I læser og gentager Guds ord for dem. Læs nogle beretninger, som de kan forstå. Det skal være noget, som vækker interesse hos dem. Fortæl dem frem for alt om Guds kærlighed, som den er åbenbaret i Kristus, og om den store lærdom, som den rummer: ret
(385) »Når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden.« ret
(385) De unge bør mætte sjæl og sind med Guds ord. Kristi kors bør indtage den centrale plads i al undervisning og ethvert studium. Man bør tænke på det til hverdag, mens man arbejder. Så vil Frelseren blive de unges daglige ledsager og ven. Enhver tanke vil blive en lydig fange hos Kristus, og de vil kunne sige som apostlen Paulus: ret
(385) »Men gid det aldrig må ske for mig, at jeg er stolt af andet end af vor Herre Jesu Kristi kors; ved ham er verden blevet korsfæstet for mig og jeg for verden.« ret
(385) En erfaringsmæssig kundskab
På denne måde får de ved troen en erfaringsmæssig kundskab om Gud. De har selv bevist, at man kan stole på hans ord, og at hans løfter er sande. De har smagt og set, at Herren er god. ret
(386) Den elskede Johannes besad en kundskab, som han havde erhvervet ved egen erfaring. Han aflagde dette vidnesbyrd: ret
(386) »Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord - og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os - det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus.« ret
(386) Således kan enhver på grund af sin egen erfaring bekræfte, »at Gud er sanddru«. Han kan bevidne det, han selv har set og hørt og følt af Kristi kraft. Han kan aflægge dette vidnesbyrd: ret
(386) »Jeg trængte til hjælp, og jeg fik den af Jesus. Jeg fik, hvad jeg behøvede, og min sultne sjæl blev mæt. For mig er Bibelen en åbenbaring af Kristus. Jeg tror på Jesus, fordi han er min guddommelige frelser. Jeg tror på Bibelen, fordi jeg har erfaret, at den er Guds stemme, som taler til min sjæl.« ret
(386) En hjælp til at forstå naturen
Et menneske får større udbytte af naturstudier, når det af personlig erfaring har lært Gud og hans ord at kende. Bibelen siger om Kristus: »I ham var liv, og livet var menneskers lys.«5 Før syndefaldet var Adam og Eva omgivet af et klart, smukt lys i Edens have. Dette lys udgik fra Gud. Det skinnede på alt, hvad de kom i nærheden af. Der var intet, som fordunklede deres erkendelse af Guds karakter og gerninger. Da de gav efter for fristeren, forsvandt dette lys. Da de mistede deres hellige klædedragt, mistede de også det lys, som havde skinnet i naturen. De kunne ikke tolke den rigtigt mere. De kunne ikke se, at Guds karakter var afspejlet i hans skaberværk. ret
(387) Mennesket kan heller ikke selv tolke naturen rigtigt i dag. Hvis ikke den alvise Gud vejleder mennesket, er det tilbøjeligt til at ophøje naturen og naturlovene over Gud, som har skabt naturen. Det er grunden til, at de tanker, mennesker gør sig, når de studerer naturvidenskab, ofte er i strid med Guds ord. Når mennesker igen tager imod livets lys fra Kristus, bliver naturen igen badet i lys. I lyset fra korset kan vi tolke naturen korrekt. ret
(387) Det menneske, som kender Gud og hans ord af personlig erfaring, tror fuldt og fast på, at Den hellige Skrift er Guds ord. Det har erfaret, at Guds ord er sandhed, og ved, at sandheden aldrig modsiger sig selv. Det bedømmer ikke Bibelen ud fra menneskers videnskabelige teorier. Det bedømmer derimod teorierne ud fra Bibelen, som er en pålidelig kilde. Det ved, at ægte videnskab ikke indeholder noget, som er i strid med Guds ord. Da Gud står bag både Bibelen og videnskaben, vil man komme til det resultat, at de stemmer overens, hvis man har den rette forståelse af dem begge. Hvis nogle af de såkaldte videnskabelige teorier modsiger Guds ord, skyldes det, at disse teorier er menneskers gætteri. ret
(387) Når et menneske, som tror på Bibelen, giver sig af med videnskabelig forskning, vil det finde rige muligheder for at tænke og skaffe sig oplysninger. Når det tænker over det, som det finder i naturen, får det øjnene op for nye sandheder. Naturens bog og det skrevne ord kaster lys over hinanden. Både naturen og Bibelen giver dette menneske mulighed for at lære Gud bedre at kende, fordi det får mere at vide om Guds karakter og de love, han virker igennem. ret
(388) Salmistens erfaring
Alle kan få den samme erfaring som salmisten ved at tage imod Guds ord gennem naturen og gennem åbenbaring. Han siger: ret
(388) »Du har glædet mig ved din gerning, Herre,
jeg jubler over dine hænders værk.«
»Herre, din godhed når til himlen,
din trofasthed til skyerne.
Din retfærdighed er som Guds bjerge,
dine domme som det store dyb.
Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud!«
»Mennesker søger tilflugt
i dine vingers skygge. ...
Du lader dem drikke af din herlige bæk;
for hos dig er livets kilde,
i dit lys ser vi lyset.«
»Lykkelig den, hvis færd er fuldkommen,
og som vandrer efter Herrens lov.
Lykkelig den, der overholder hans formaninger
og søger ham af hele sit hjerte.«
»Hvordan holder den unge sin sti ren?
Ved at følge dine ord!«
»Jeg vælger sandhedens vej,
jeg har dine bud for øje. «
»Jeg gemmer dit ord i mit hjerte
for ikke at synde mod dig.«
»Jeg kan vandre i åbent land,
for jeg søger dine forordninger.«
»Luk mine øjne op, så jeg kan
iagttage underne i din lov.«
»Ja, dine formaninger er min opmuntring,
de er mine rådgivere.«
»Den lov, du har givet, er bedre for mig
end tusind stykker guld og sølv.«
»Hvor jeg elsker din lov,
hele dagen er den i mine tanker.«
»Dine love er underfulde,
derfor overholder jeg dem.«
»Dine lovbud er blevet mine sange
i det hus, hvor jeg bor som fremmed.«
»Dit ord er gennemlutret,
og din tjener elsker det.«
»Summen af dine ord er sandhed,
og alle dine retfærdige bud
gælder i evighed.«
»Gid jeg må leve og lovprise dig,
gid dine bud må være mig til hjælp.«
»Stor er lykken for dem, der elsker din lov,
intet får dem til at snuble.
Jeg håber på din frelse, Herre,
og jeg følger dine befalinger.
Jeg overholder dine formaninger
og elsker dem højt.«
»Dine ord giver lys, når de åbner sig,
og giver de uerfarne forstand.«
»Dine befalinger gør mig visere end mine fjender,
for de er til stadighed hos mig.
Jeg har mere indsigt end alle mine lærere,
for jeg har dine formaninger i tankerne.
Jeg har mere forstand end de gamle,
for jeg overholder dine forordninger.«
»Af dine forordninger får jeg forstand,
derfor hader jeg alle falskheds veje.«
»Jeg har gjort dine formaninger
til min evige ejendom,
for de er mit hjertes fryd.« ret
(390) Tydeligere åbenbarelser af Gud
Det er vor forret at stræbe efter at nå højere og højere op for at få endnu mere kendskab til Guds karakter. Da Moses bad: »Lad mig dog se din herlighed!« irettesatte Herren ham ikke, men opfyldte hans bøn. Gud sagde til sin tjener: »Jeg vil lade al min skønhed gå forbi dig, og jeg vil udråbe Herrens navn foran dig.« ret
(390) Det er synden, som formørker vort sind og svækker vor fatteevne. Efterhånden som synden drives ud af vort hjerte, vil lyset, som skinner til oplysning og kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt og kaster lys over hans ord og genspejles i naturen, i stigende grad vise, at han er »en barmhjertig og nådig Gud, sen til vrede og rig på troskab og sandhed.« ret
(390) I hans lys skal vi se lys, indtil sind, hjerte og sjæl forvandles efter hans helligheds billede. ret
(390) De mennesker, der tilegner sig de guddommelige løfter i Guds ord, kan opnå nogle vidunderlige resultater. Foran dem ligger der endeløse marker, som er rige på sandhed, og vældige kraftkilder. Der vil blive givet mange vidunderlige oplysninger. De vil få kendskab til rettigheder og privilegier, som de ikke anede var omtalt i Bibelen. Alle de mennesker, som er ydmyge og lydige og gør Guds vilje, vil få mere og mere kendskab til Guds ord. ret
(390) Det menneske, som vil lære noget, bør gøre Bibelen til sin vejleder og være principfast. Så er der ingen grænser for, hvor langt det kan nå. Resultatet af al menneskelig filosofi er blevet til forvirring og skam, når man ikke har anerkendt, at Gud er alt i alle. Men den dyrebare tro, som Gud skænker, gør karakteren ædel og stærk. Når man tænker på Guds godhed, nåde og kærlighed, vil man få en klarere forståelse af sandheden, og man vil ønske at få et rent hjerte og klare tanker. Når sjælen dvæler i en ren atmosfære af hellige tanker, forvandles den ved samfund med Gud gennem studiet af hans ord. Sandheden er så stor og omfattende, så dyb og vidtfavnende, at man glemmer sig selv. Hjertet formildes og fyldes med ydmyghed, venlighed og kærlighed. ret
(391) De medfødte evner udvikles ved hellig lydighed. Når de unge læser livets ord, udvides, højnes og forædles deres åndsevner. Hvis de lytter til Guds ord og retter sig efter det ligesom Daniel, er der ingen grænser for, hvor megen kundskab de kan tilegne sig. Deres forstand vil blive styrket, fordi de har rene tanker. Deres åndsevner vil blive skærpet. De kan nå så vidt med hensyn til uddannelse og selvdisciplin, at alle, der kommer i forbindelse med dem, vil kunne se, hvad et menneske kan blive til og udrette, når det har forbindelse med den alvise og almægtige Gud. ret
(391) Uddannelse i evigheden
Vor livsgerning her er en forberedelse til det evige liv. Den uddannelse, vi begynder på her, vil fortsætte gennem evigheden. Vi vil få mere og mere indsigt i Guds visdom og kærlighed i frelsesplanen. Frelseren vil lede sine børn til de levende vandkilder og åbne kundskabens skatkammer for dem. Dag efter dag vil vi få mere og mere kendskab til Guds vidunderlige skaberværk, som er et vidnesbyrd om hans magt til at skabe og opretholde universet. I det lys, som skinner fra tronen, vil det, som før var gådefuldt, blive opklaret, og man vil forundres over, hvor enkelt det er, som man ikke fattede før. ret
(392) Nu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender vi stykkevis, men da skal vi kende fuldt ud, ligesom vi selv er kendt fuldt ud. ret