(155) Mange mennesker plages til tider af tvivlstanker. Dette gælder især personer, som for nylig er begyndt at vandre på kristen livets vej. Der er mange ting i Bibelen, som de ikke kan forklare eller forstå. Dette benytter Satan sig af til at rokke ved deres tro på Skriften som en åbenbaring fra Gud. De spørger: "Hvordan kan jeg vide, hvilken vej der er den rette? Hvis Bibelen virkelig er Guds ord, hvordan kan jeg så blive fri for denne tvivl og uklarhed?" ret
(155) Gud forlanger aldrig, at vi skal tro, uden at give tilstrækkelige vidnesbyrd, som vi kan bygge vor tro på. Hans tilværelse, hans karakter, hans ords sandhed stadfæstes ved vidnesbyrd, som vi kan fatte med vor fornuft. Disse vidnesbyrd findes i overflod. Men Gud har aldrig fjernet muligheden for tvivl. Vor tro må bygge på vidnesbyrd, ikke på det, som kan ses. De, der gerne vil tvivle, vil få anledning dertil. På den anden side vil de, der virkelig ønsker at kende sandheden, finde tilstrækkelige vidnesbyrd, hvorpå de kan bygge deres tro. ret
(156) Det er umuligt for dødelige mennesker at forstå den Eviges karakter og gerninger til fulde. For den skarpeste tænker, for den mest udviklede forstand må dette hellige Væsen altid forblive indhyllet i hemmelighed. "Har du loddet bunden i Gud og nået den Almægtiges grænse? Højere er den end himlen - hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du?" Job 11, 7. 8. ret
(156) Apostelen Paulus udbryder: "O dyb af rigdom og visdom og indsigt hos Gud! hvor uransagelige er ikke hans domme, og hvor usporlige hans veje!" Men skønt "skyer og mulm er om ham", så er "retfærd og ret hans trones støtte." Rom. 11, 33; Sal. 97, 2. Vi kan fatte så meget af den måde, han behandler os på, og de bevæggrunde, der leder ham, at vi kan se en uendelig kærlighed og nåde forenet med en uendelig magt. Vi kan forstå så meget af hans hensigter, som det er gavnligt for os at kende. Ud over dette må vi forlade os på den hånd, som er almægtig, det hjerte, der er fuldt af kærlighed. ret
(157) Ligesom sit guddommelige ophav rummer Guds ord gåder, som aldrig helt vil kunne fattes af dødelige væsener. Syndens opkomst i verden, Kristi menneskevorden, genfødelsen, opstandelsen og mange andre emner, der omtales i Bibelen, er hemmeligheder, som er så dybe, at den menneskelige forstand ikke kan forklare dem eller endog til fulde fatte dem. Men vi har ingen grund til at tvivle på Guds ord, fordi vi ikke kan forstå hans forsyns hemmeligheder. I naturen er vi altid omgivet af hemmeligheder, som vi ikke kan forstå. De allerenkleste livsformer frembyder et problem, som den viseste filosof ikke formår at løse. Overalt findes der undere, som overgår vor forstand. Skulle det så forbavse os, at der også i den åndelige verden er hemmeligheder, som vi ikke kan fatte? Vanskeligheden ligger udelukkende i den menneskelige forstands svaghed og begrænsning. Gud har i Skriften givet os tilstrækkelige vidnesbyrd om dens guddommelige oprindelse, og vi bør ikke tvivle på hans ord, fordi vi ikke kan forstå alle hans forsyns hemmeligheder. ret
(258) Apostelen Peter siger, at der i Skriften er "ting, som er vanskelige at forstå, og som de ukyndige og ubefæstede til deres egen fortabelse fordrejer." 2 Pet. 3, 16. Skeptikere har hævdet, at de dele af Bibelen, som er vanskelige at forstå, taler til dens ugunst. Men dette er langt fra tilfældet. De vanskelige tekster er tværtimod et kraftigt vidnesbyrd om dens guddommelige inspiration. Hvis den kun skildrede Gud på en måde, som vi let kunne forstå, og hvis hans storhed og majestæt kunne begribes af dødelige mennesker, indeholdt Bibelen jo ikke ufejlbare vidnesbyrd om sin guddommelige oprindelse. Selve det storslagne og hemmelighedsfulde ved de emner, som den fremholder, bør indgyde tro på Skriften som Guds ord. ret
(159) Bibelen skildrer sandheden så enkelt og så fuldkomment tilpasset menneskehjertets behov og længsler, at det har forbavset og henrevet de lærdeste mennesker. På samme tid sætter den jævne og ulærde mennesker i stand til at finde frelsens vej. Men disse sandheder, der skildres så enkelt, omfatter emner, der er så ophøjede, så vidtrækkende og så højt hævet over den menneskelige fatteevne, at vi kun kan tage imod dem, fordi Gud har sagt det. Frelsens plan er åbenbaret for os på en sådan måde, at ethvert menneske kan se de skridt, det skal tage for at omvende sig til Gud og tro på vor Herre Jesus Kristus for at blive frelst på den måde, som Gud har anvist. Men bag disse sandheder, der er så letfattelige, findes der hemmeligheder, som skjuler hans herlighed - mysterier, som overvælder tanken i dens forskning og dog fylder ethvert oprigtigt sandhedssøgende menneske med ærefrygt og tro. Jo mere man ransager Bibelen, desto mere bliver man overbevist om, at den er den levende Guds ord, og den menneskelige forstand bøjer sig for den majestætiske guddommelige åbenbaring. ret
(160) At sige, at vi ikke til fulde kan forstå Bibelens store sandheder, er blot at indrømme, at mennesketanken ikke formår at fatte det guddommelige, at mennesket med sin begrænsede kundskab ikke kan forstå den alvidende Guds hensigter. ret
(160) Fritænkere og vantro forkaster Guds ord, fordi de ikke kan fatte alle dets hemmeligheder. End ikke alle, som bekender sig til at tro på Bibelen, er uden for fare i denne henseende. Apostelen siger: "Se til, brødre! at der aldrig i nogen af jer skal findes et ondt, vantro hjerte, så han falder fra den levende Gud." Hebr. 3, 12. Det er rigtigt at ransage Bibelens lære grundigt og at betragte "Guds dybder" (1 Kor. 2, 10), så langt som de er åbenbaret i Skriften. "De skjulte ting er for Herren vor Gud, men de åbenbare er for os og vore børn." 5 Mos. 29, 29. Men det er Satans værk at lede det forskende sind på afveje. Der indflettes en vis stolthed i betragtningen af Bibelens sandheder, så at menneskene bliver utålmodige og nedslåede, hvis de ikke kan forklare hver eneste del af Skriften til deres tilfredshed. Det er for ydmygende for dem at erkende, at de ikke forstår de inspirerede ord. De er ikke villige til at vente tålmodigt, til Gud finder det tjenligt at åbenbare sandheden for dem. De mener, at deres blotte menneskelige visdom er tilstrækkelig til at sætte dem i stand til at forstå Skriften. Når dette mislykkes, benægter de i virkeligheden dens autoritet. Det er sandt, at mange teorier og lærdomme, som mennesker mener stammer fra Bibelen, ikke finder nogen støtte i Den hellige Skrift og i virkeligheden er i strid med det inspirerede ord. Disse ting har været en årsag til tvivl og forvirring hos mange. Men Guds ord er ikke skyld i dette. Det kommer af, at mennesker fordrejer hans ord. ret
(161) Hvis det var muligt for skabte væsener at tilegne sig en fuldstændig forståelse af Gud og hans skaberværk, ville de ikke kunne trænge dybere ind i sandheden og ikke kunne tilegne sig mere kundskab og ikke kunne udvikle sind og hjerte mere, når de var nået til dette punkt. Så ville Gud ikke længere være den højeste, og mennesket ville ophøre med at gå fremad, når det havde nået kundskabens og udviklingens grænse. Lad os takke Gud for, at dette ikke er tilfældet. Gud er uendelig. I ham er alle "visdommens og kundskabens skatte skjult til stede." Kol. 2, 3. Menneskene kan ransage og lære til evig tid og alligevel aldrig komme til bunds i hans visdoms skatte, godhed og magt. ret
(162) Det er Guds hensigt, at hans ords sandheder allerede i dette liv skal udfolde sig mere og mere for hans folk. Der er kun en måde, hvorpå denne kundskab kan opnås. Vi kan kun komme til at forstå Guds ord, hvis vi lader os oplyse af den Ånd, ved hvem ordet blev givet. Ingen kender, "hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd"; "Ånden ransager jo alt, også Guds dybder". Frelserens løfte til hans efterfølgere lød således: "Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden! ... thi han skal tage af mit og forkynde jer det." 1 Kor. 2, 11.10; Joh. 16, 13. 14. ret
(163) Gud ønsker, at menneskene skal bruge deres forstandsevner. Bibelstudium vil styrke og forædle sindet mere end noget andet studium. Men vi må vogte os for at forgude fornuften, som er underkastet den menneskelige svaghed og skrøbelighed. Hvis vi ikke ønsker, at Skriften skal være dunkel for vor forstand, så de tydeligste sandheder bliver uforståelige, må vi eje den enfoldige tro, som findes hos et lille barn, og være villige til at lære og til at bede om Helligåndens hjælp. Følelsen af Guds visdom og magt og vor egen manglende evne til at fatte hans storhed bør fylde os med ydmyghed. Vi bør åbne hans ord med den samme hellige ærefrygt, som vi ville vise, hvis vi skulle træde frem for hans ansigt. Når vi læser i Bibelen, må fornuften anerkende en autoritet, som er den overlegen, og hjertet og forstanden må bøje sig for den store JEG ER. ret
(164) Mange ting, som tilsyneladende er vanskelige og dunkle, vil Gud gøre klare og tydelige for dem, der søger at forstå dem. Men uden Helligåndens vejledning vil vi stedse være udsat for at fordreje Skrifterne eller at udlægge dem forkert. Mange læser Bibelen uden at få nogen nytte deraf, og i mange tilfælde tager de ligefrem skade af det. Når man åbner Guds ord uden ærefrygt og uden bøn, når tankerne og hjertet ikke fæstes på Gud eller stemmer overens med hans vilje, så omtåges sindet af tvivl, og vantroen styrkes, mens man sidder og læser i Bibelen. Fjenden får herredømmet over tankerne, og han foreslår fortolkninger, som ikke er rigtige. Når mennesker ikke søger at være i samklang med Gud i ord og gerning, er de udsat for at få en forkert opfattelse af Skriften, hvor lærde de end er. Man kan ikke trygt stole på deres forklaringer. De mennesker, som læser Skriften for at finde modsigelser, har ikke nogen åndelig indsigt. De kan ikke se klart, og de vil finde mange grunde til tvivl og vantro i tekster, som i virkeligheden er klare og tydelige. ret
(165) Hvor meget man end søger at skjule det, er den virkelige grund til tvivl og vantro i de fleste tilfælde kærlighed til synd. Det stolte hjerte, som elsker synden, bryder sig ikke om Guds ords lære og forbud. De mennesker, som er uvillige til at lyde dets fordringer, er rede til at betvivle dets myndighed. For at komme til sandheds erkendelse må vi nære et oprigtigt ønske om at kende sandheden og villighed i hjertet til at adlyde den. Alle, der gransker Bibelen på denne måde, vil finde tilstrækkelige beviser for, at den er Guds ord. De kan opnå en kundskab om dens sandheder, som vil gøre dem vise til frelse. ret
(165) Kristus har sagt: "Hvis nogen vil gøre hans vilje, skal han erfare, om læren er fra Gud." Joh. 7, 17. I stedet for at gøre indvendinger og finde fejl ved det, du ikke forstår, bør du give agt på det lys, som allerede skinner for dig, så vil du få større lys. Udfør ved Kristi nåde enhver pligt, som du er blevet klar over, så vil du blive i stand til at forstå og udføre de pligter, som du nu er i tvivl om. ret
(166) Der er et bevis, som er tilgængeligt for alle, - for den lærdeste såvel som for den mest ulærde - og det er erfaringens bevis. Gud indbyder os til selv at prøve hans ords virkelighed, hans løfters sandhed. Han byder os at "smage og se, at Herren er god." Sal. 34, 9. I stedet for at forlade os på andres ord bør vi selv smage. Han siger: "Bed, så skal I få." Joh. 16, 24. Hans løfter vil blive opfyldt. De er aldrig slået fejl, og de kan aldrig slå fejl. Når vi kommer i Jesu nærhed og glæder os over hans kærligheds fylde, vil vor tvivl og vort mørke svinde for hans ansigts lys. ret
(166) Apostelen Paulus siger, at Gud "friede os ud af mørkets magt og førte os over i sin elskede Søns rige." Kol. 1, 13. Enhver, som er gået over fra døden til livet, vil kunne bevidne, "at Gud er sanddru". Joh. 3, 33. Han kan sige: "Jeg behøvede hjælp, og jeg fandt den hos Jesus. Enhver mangel blev afhjulpet, min sjæls hunger blev stillet. Nu er Bibelen Jesu Kristi åbenbaring for mig. Spørger du, hvorfor jeg tror på Jesus? Fordi han er min guddommelige frelser. Hvorfor tror jeg på Bibelen? Fordi jeg har fundet, at den er Guds tale til min sjæl." Vi kan have det vidnesbyrd i os selv, at Bibelen er sandhed, at Kristus er Guds Søn. Vi ved, at vi ikke følger kløgtigt opdigtede fabler. ret
(167) Peter formaner sine brødre til at "vokse i vor Herres og frelsers Jesu Kristi nåde og erkendelse." 2 Pet. 3, 18. Når Guds folk vokser i nåden, vil de stedse få et klarere begreb om hans ord. De vil opdage nyt lys og ny skønhed i dets hellige sandheder. Dette har været tilfældet i menighedens historie til alle tider, og således vil det vedblive med at være indtil enden. "Retfærdiges sti er som strålende lys, der vokser i glans til højlys dag." Ordsp. 4, 18. ret
(168) Ved tro kan vi se fremad til den tilkommende verden og tilegne os Guds løfte om at vokse i kundskab, idet de menneskelige evner forenes med de guddommelige, og enhver sjælsevne bringes i umiddelbar berøring med lysets kilde. Vi kan glæde os over, at alt, som har været dunkelt for os i Guds forsyns styrelse, da vil blive tydeligt. Ting, som er vanskelige at forstå, vil da blive forklaret. Der, hvor vor begrænsede forstand kun kunne se forvirring og fejlslagne hensigter, vil vi se smuk og fuldkommen harmoni. "Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg jo selv er kendt fuldt ud." 1 Kor. 13, 12. ret
(168) Bliv hos mig, Herre, natten sænker sig
mørk over Jorden, skjuler al min vej!
Når lyset svinder bort i dunkelhed,
bliv hos mig, Herre, med dit lys, din fred!
Glæderne her, og livets korte dag,
iler forbi med raske vingeslag;
alting forandres, men du skifter ej,
du er den samme, Herre, bliv hos mig!
Omslut mig stedse med din stærke vagt;
kun ved din hjælp jeg trodser fjendens magt.
Hold du mig fast, beskyt mig på min vej,
i lys og mørke, Herre, bliv hos mig!
Hvad skal jeg frygte, når dit almagtsbud,
af tørrer tåren, visker sorgen ud!
Graven ej skræmmer og ej dødens spor;
sejren jeg ejer, når du hos mig bor!
Henry F. Lyte. ret