Uvidenhed er nu ingen undskyldning for overtrædelse af loven. Lyset skunner klart, og ingen behøver at være uvidende, thi Gud er selv menneskens lærer. Enhver er pligtskyldig at agte på fornuftige grundsætninger og den erfaring med hensyn til Sundhedsreformen, Herren nu skænker os.
Fråseri og drukkenskab sløvede således Sodomiternes moralske følelser, at menneskene i hin ugudelige by fandt et sandt behag i synden. Men Kristus advarer verden og siger: Ligevis også som det skete i Lots dage - de åd, drak, købte, solgte, kplantede, hyggede, men på den dag, da Lot gik ud af Sodoma, regnede ild og svovl i himlen og ødelagde dem alle. - således skal det ske på den dag, på hvilken menneskens Søn åbenbares."
Herren skabte mennesket fuldkomment og helligt. Men menneskene faldt fra sin hellige stilling, fordi de overtrådte Guds lov. Siden Syndfaldet har sygdom, ledelse og død været deres lod. Og dog tilhører Gud menneskene sin kærlighed, uagter de har fornærmet sin skaber. og han lader lyset skinne, så de kan lære at indse, at de må leve i overenstemmelse med sin tilværelses love for at føre et fuldkomment liv. Det er derfor at overmåde stor vigtighed, at man ved, hvorledes man skal leve, så man skal leve, så man både til legeme og sjæl kan forherlige Guds navn.
Herren har i flere år ledet sit folks opmærksomhed hen på sundhedsreformen. Denne er et af de midler, hvorved Guds folk skal beredes for menneskens Søns Åbenbarelse. Johannes den døber gik frem i Elias´ånd og kraft for at berede Herrens vej og omvende folket ti de retfærdiges sindelag. Han var et forbillede på det folk, som Herren i desse sidste dage har anbefalet hellige sandheder, som de skal forkynde for menneskene og således berede vejen for Kristi andet komme. Johannes var en reformator. Engelen Gabriel kom særskilt ned fra Himlen og holdt en prædiken angående sundhedsreformen for Johannes' Fader og Moder. Han sagde, at Johannes ikke skulle drikke vin eller stærk drik, og at han skulle fyldes med den Helligånd fra Moders liv af.
Det er en stor synd at give appetiten og lidenskaberne tøjlerne og lukke øjnene for lyset, af frygt for at man vil komme til at opdage syndige vaner, som man ikke er villig til at aflægge. Den, som vender sig bort fra lyset i ét tilfælde, forhærder sit Hjerte, så det bliver lettere for ham at ringeagte det i andre tilfælde. Den, som overtræder moralske forpligtelser med hensyn til mad og klæder, forbereder sig på at ringeagte Guds fordringer med hensyn til evige sager. Vore legemer er ikke vore egne. Herren fordrer, at vi skal tage vare på den bolig, han har givet os, så at vi kan fremstille vore legemer for ham som et levende, helligt og Gud velbehageligt offer. Vore legemer hører ham til, som skabte dem, og det er vor pligt at skaffe os oplysning om, hvorledes vi bedst kan bevare den bolig, han har givet os. Dersom vi svækker legemet ved at føje lysterne og appetiten og ved at klæde os efter modens skadelige forskrifter for at være i overenstemmelse med verden, bliver vi Guds fjender.
Alle burde lære, hvorledes de skal spise, drikke og klæde sig for at bevare helbredet. Sygdom forårsages ved overtrædelse af Sundhedens love. Den første pligt, vi skyller gud, os selv og vore medmennesker er at adlyde Guds løve der også indbefatter Sundheds love. Er ve syge, da er vi vor venner til byrde og uskikkede for vore pligter mod familien og vor næste. Og når vi bortrives af en for tidlig død som følge af overtrædelsen af naturens løve, fører vi sorg og smerte over andre, - vi berøver vor næste den hjælp, vi kunne have ydet ham, vi fratager vore familier den opmuntring og støtte, vi kunne hafe været for dem, og berøver Herren den tjeneste, ah vil, vi skulle yde han til hans navns forherligelse. Er vi da ike under såsanne omstændigheder Guds lovs overtrædere i ordets fuldeste betydning?
Menneskene kan umuligt fremstille sit legeme som et levende, helligt og Gud velbehageligt offer, når de henfalder til vaner, der svækker både legemlig, åndelig og moralsk styrke, blot fordi dette er skik og brug i verden. Apostelen føjer til: "Og skik jer ikke lige med denne verden, men bliv forvandlede ved jeres sind fornyelse, så I prøver, hvad der er Guds gode og velbehagelige og fuldsomme vilje." På Oljebjerget underviste Jesus sine Desciple angågnde de tegn, som skulle gå forud for hans komme. Han siger: "Men ligesom Noahs dage var, så skal og menneskens Søns tilkommelse være. Thi ligesom de var i dagene før Syndfloden, de åd og drak, tog tilægte og gav tilagte, indtil den dag, da Noah gik ind i Arken, og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal og menneskens Søns tilkommelse være."
Adam og Eva faldt på grund af begærlighed. Kristus kom og stod Satans hårdeste fristelser imod, og på menneskened vegne overvandt han begærligheden og viste således, at menneskene kan vinde sejer. Adam faldt under appetittens magt og mistede derved det lykkelige Eden; men Adams børn kan nu ved Kristi hjælp vinde sejer over begærligheden og ved mådeholdenhed i alle ting genvinde Eden.
Kristus har her givet os en meget vigtig undervisning. Han opmuntrer ikke til ladhed. Han levnet var netop det modsatte deraf. Kristus var en flittig arbejder. Hans liv udmærkede sig ved selvfornægtelse, flid, udholdenhed, stræbsomhed og sparsommelighed. Han fremholder her for so, hvoer farligt det er at lade spise og drikke blive hovedsagen. Han åbenbarer for os følgerne af at give sig begærligheden ivold. Derved sløves de moralske evner, så synden slet ikke viser sig syndig. Man ser gennem fingre med grove fejl, og de lavere lidenskaber får Herredømmet, indtil fordærvelsen bliver så almindelig, at gode or rette principper ringeagtes, og Herren bespottes. Alt dette kommer af umådelighed i spise og drikke. Og dette, siger han, skulle være tingenes tilstand ved hans andet komme.
Johannes skilte sig fra sine venner og fra alt overdådigt levnet. Hans tarvelige klædedragt af Kamelhår var som en urettesættelse til de jødiske Præster og jolket i almindelighed for deres overdådighed og pragtsyge. Hans mad, der bestod af Græshopper og vild honning, tjente som en urettesættelse for folket for det frådseri, som herskede overalt. Profeten Malakias siger: "Se, jeg sender jer Elias, Profeten, førend Herrens dag kommer, den store og forfærdelige. Og han skal vende fædrenes hjerte til børnene, og børnenes hjerte til deres fædre." Her beskriver profeten værkets beskaffenhed. De, der skal berede vejen for Kristi andet komme, fremstilles ved den trofaste Elias, ligesom Hohannes kom i Elias' ånd for at berede vejen for hans første komme. Der må prædikes anmindelig reform. Mådeholdenhed i alt må indskærpes i forbindelse med budskabets forkyndelse, for at Guds folk må vende sig bort fra afgudsdyrkelse, fråseri, overdådighed i klædedragt og andet sligt. Den selvfornægtelse, ydmyghed og afholdenhed, som Gud fordrede hos sine hellige, som han på en særegen måde vejledte og vedsignede, må fremholdes i modsætning til det udsvævende, sundhedsskadelige levnet, der er så almindeligt blandt folk på denne tid. Herren har vist mig, at synhedsreformen står i en så nøje forbindelse med den tredje Engels Budskab som hånden med legemet. Og ingensteds kan man finde nogen større årsag til legemlig og åndelig fordærvelse end netop i forsømmelsen af at give agt på denne sag.
Men når lyset skinner, og de, som har svækket sit helbred ved syndige vaner og nydelser, bliver overbeviste om sin synd, angrer den og beder om tilgivelde, da vil Herren, som er barmhjertig og nådig, antage dem og se med velbehag på det ringe offer, der bringes ham. O, hvilken nåde, at han ikke nægter at antage resten af den lidende, angrende synders næsten forspilte liv! I Forbarmelse frelser han disse sjæle som gennem ild. Men hvilket usselt, ringe offer det dog er at byde en ren og hellig Gud! Menneskenes ædlere evner er bleven fordærvede ved dårlige vaner og syndige begæringer. Deres ædlere tilbøjeligheder er forvendte og både sjæl og legeme vansiret.
Herren vil, at Sundhedsreformen skal blive fremholdt for folket, og at offentligheden skal komme til at undersøge denne sag; thi det er umuligt, at mænd og kvinder, der er henfaldne til syndige, for helbredet og sindet svækkende vaner, kan forstå de hellige Sandheder, hvorved de skal helliggøres, forædles og skikkes for en plads hos Englene i herlighedens rige.
Vil menneskene lade sig advare? Vil de byde lyset velkommen? Eller vil de være appetotems pg de sanselige begæringers trælle? Kristus har nogeyt bedre og ædlere, som vi kan arbejde for, end bare at ængstes for, hvad vi skal æde, og hvad vi skal drikke, eller hvormed vi skal klæde os. Man går til en slig yderlighed og spise, drikke og klædedragt, at det bliver synd, ja et særkende på kisse sidste dage og et tegn kpå Kristi snare komme. Tid, penge og styrke, som skænked os af Herren, bortødsles på unødvendig klædedragt og overflødige liksusartikler for lystens skyld, hvorved livskraften aftager, og lidelse og svækket helbredet bliver følgen. det er umuligt at fremstille vore legemer som et levende offer for Herren, når vi pådrager os sygdom, forårsaget ved vore syndige tilbøjeligheder.
Menneskene på Noahs tid blev ødelagte, fordi de lod sig beherske af den fordærvede appetits magt. Eftergivelsen for en unarturlig appetit var også skyld i Sodomas og Gomorras ødelæggelse. Denne eftergivelse sløvede deres forstandsevner, så de ikke fatte forskellen mellem Guds hellige fordringer og dern unarturlige appetets krav. De blev trælle og gik så kægt og frægt frem med sine væmmelige afskyeligheder, at Herren måtte udslette dem af jorden. Babylons ugudelighed bestod i fråseri og drukkenskab.
Ligesom menneskene på hin tid de spiste og drak henfaldt til frådseri og drukkenskab, således er det også bleven tilfældet nutildags. De samme synder findes på vor tid, som førte Guds vrede over verden i Noahs dage. Den forvænte appetits magt, der var den herskende synd i Noahs dage, ophidsede menneskenes lidenskaber og førte en så almindelig fordærvelse med sig, at deres ugudelighed og synd til sidst nåede til Himlen, og Herren så sig nødsaget tl at rense jorden fra dens besmittelse ved en vandflod.
Apostelen vidner for menigheden: "Derfor formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, at I fremstiller jers legemer som et levende, helligt og Gud velbehageligt offer, hvilket er jeres åndelige Gudsdyrkelse." Menneskene kan altså vanhellige sit legeme ved syndig syster og begæringer. Og hvis de er vanhellige, er de altså uskikkede til at være åndelige Gudsdyrkere og uværdige til at arve Himlen. Om menneskene vil skaffe de oplysninger, Herren i sin nåde giver dem angående sundhedsreformen, kan de blive hellige i sandheden og skikkede for det evige liv. Men hvis de ikke agter kpå disse oplysninger, men overtræder naturens love. må de lide den uundgåelige straf.