Ved det fællesmøde, som tilhængere af den nærværende sandhed afholdt i Sutton, Vermont, i september 1850, blev det vist mig, at de syv sidste plager vil blive udgydt, efter at Jesus har forladt helligdommen. Engelen sagde: "Det er Guds og lammets vrede, som forårsager de ugudeliges undergang og død. Ved Guds røst vil de hellige blive mægtige og frygtelige som hære under banner; men de vil ikke da fuldbyrde den skrevne dom. Dommens fuldbyrdelse vil finde sted ved slutningen af de tusinde år."
Efter at de hellige er blevet forvandlet og iført udødelighed og er blevet rykket op sammen med Jesus, og efter at de har modtaget deres harper, deres kjortler og deres kroner og går ind i staden, sætter Jesus og de hellige sig til doms. Bøgerne åbnes livets bog og dødens bog. Livets bog indeholder de helliges gode gerninger, og dødens bog indeholder de ugudeliges onde gerninger. Disse bøger bliver sammenlignet med lovbogen, bibelen, og i overensstemmelse dermed dømmes menneskene. I forening med Jesus afsiger de hellige deres dom over de ugudelige døde. "Se," sagde engelen, "de hellige i forening med Jesus sidder til doms og udmåler straffen til de ugudelige efter de gerninger, der er gjort ved legemet, og det, som de må lide, når dommen fuldbyrdes, skrives over for deres navne." Jeg så, at dette var de helliges værk sammen med Jesus i de tusinde år i den hellige stad, før den stiger ned til jorden. Ved udløbet af de tusinde år forlader så Jesus sammen med englene og alle de frelste den hellige stad, og medens han stiger ned til jorden med dem, opstår de ugudelige døde, og da vil de selvsamme mænd, som "har gennemstunget ham", og som er blevet oprejst, se ham langt borte i al hans herlighed, ledsaget af englene og de hellige, og de vil jamre sig for ham. De vil se mærkerne efter naglerne i hans hænder og i hans fødder, og arret, hvor de stak spydet ind i hans side. Mærkerne efter naglerne og spydet vil da være hans herlighed. Det er ved slutningen af de tusinde år, Jesus står på oliebjerget, og bjerget deler sig og bliver en mægtig slette. De, der flygter på den tid, er de ugudelige, som netop er blevet oprejst fra de døde. Derpå kommer den hellige stad ned og får plads på sletten. Satan fylder nu de ugudelige med sin ånd. Han indbilder dem, at hæren inde i staden er fåtallig, at hans egen hær er stor, og at de kan overvinde de hellige og indtage staden.
Medens Satan samlede sine hære, opholdt de hellige sig i staden, hvor de betragtede skønheden og herligheden i Guds paradis. Jesus gik i spidsen og ledede dem. Pludselig var den elskelige Frelser blevet borte for os, men snart hørte vi hans elskelige stemme sige: "Kom hid, I min Faders velsignede, og arv det rige, som jer er beredt fra verdens grundlæggelse." Vi samledes omkring Jesus, og netop idet han lukkede stadens porte, blev forbandelsen udtalt over de ugudelige. Portene blev lukket. De hellige brugte da deres vinger og steg op på toppen af stadens mur. Jesus var også hos dem; hans krone så herlig og strålende ud. Det var krone inden i krone, i alt syv. De helliges kroner var af det reneste guld, besatte med stjerner. Deres ansigter lyste af herlighed, for de havde Jesu udtrykte billede; og da de hævede sig op og tilsammen bevægede sig hen til stadens top, var det for mig et henrivende skue.
Nu kunne de ugudelige se, hvad de havde mistet, og der blev åndet ild på dem fra Gud, og de blev fortæret. Dette var dommens fuldbyrdelse. De ugudelige led da den straf, som de hellige i forening med Jesus havde udmålt til dem i løbet af de tusinde år. Den samme ild fra Gud, som fortærede de ugudelige, rensede hele jorden. De sønderbrudte og sønderrevne bjerge kom i brand og opløstes, ligesom også atmosfæren og alt strå blev fortæret. Derpå blev vor arv fremstillet for os, og vi arvede hele den nyskabte Jord. Vi råbte alle med høj røst: "Ære, halleluja!"