Herren har vist mig, at sabbatsholdere burde nære stor interesse for at holde deres møder ved lige og gøre dem interessante. Det er meget nødvendigt, at der lægges mere Interesse og energi for dagen i denne henseende. Alle burde have noget at sige for Herren, for ved at gøre dette vil de blive velsignet. En ihukommelsesbog skrives om dem, der ikke undlader at komme sammen, men ofte taler til hverandre. De tiloversblevne af Guds folk skal vinde sejr ved Lammets blod og ved det ord, de vidner. Nogle venter at vinde sejr ved Lammets blod alene uden selv at gøre nogen særlig bestræbelse. Jeg så, at Gud i nåde har givet os evnen til at tale. Han har skænket os en tunge, og for dens brug er vi ansvarlige over for ham. Vi bør ære Gud med vor mund ved at tale til ære for sandheden og om hans uendelige barmhjertighed og sejre formedelst Lammets blod ved det ord, vi vidner.
Vi burde ikke komme sammen for at forholde os tavse; kun de vil ihukommes af Herren, der samles for at tale om hans herlighed og ære og for at fortælle om hans magt. Over sådanne vil Guds velsignelse hvile, og de vil blive vederkvæget. Hvis alle gjorde, hvad de burde, ville ingen kostbar tid gå til spilde, og ingen påtale for lange bønner og formaninger ville være påkrævet; hele tiden ville blive benyttet til korte, klare vidnesbyrd og bønner. Bed, tro og tag imod! Der er for megen driven gæk med Herren, for megen beden, som ikke er bøn, og som trætter engle og mishager Gud, for mange tomme, indholdsløse begæringer. Vi må først erkende vor trang og så bede Gud netop om det, som vi trænger til, i tro på, at han giver os det, endnu medens vi beder; da vil troen tiltage hos os, alle vil blive opbygget, den svage vil blive styrket, og de mismodige og forsagte ledes til at se op og tro, at Gud belønner alle dem, der søger ham med flid.
Nogle holder sig tilbage under mødet" fordi de ikke har noget nyt at sige og må gentage det samme, hvis de taler. Jeg så, at dette bundede i stolthed, at Gud og engle påhørte de helliges vidnesbyrd og fandt behag i og blev forherliget ved, at disse blev gentaget uge efter uge. Herren elsker enfoldighed og ydmyghed, men det mishager ham og bedrøver engle, når de, der bekender sig til at være Guds arvinger og Kristi medarvinger, tillader, at kostbar tid spildes i deres møder.
Dersom brødrene og søstrene var, hvad de burde være, ville det ikke falde vanskeligt for dem at finde noget at sige til ære for Jesus, som hang på Golgatas kors for deres synders skyld. Hvis de havde en bedre forståelse af Guds nedladenhed, da han gav sin enbårne, elskelige Søn i døden som et slagtoffer for vore synder og overtrædelser, og af de lidelser og kvaler, som Jesus udstod for at skaffe en udvej til redning for brødefulde mennesker, således at disse kunne få tilgivelse og leve, ville de være mere beredvillige til at prise og ophøje Jesus. De ville ikke tie, men med taknemmelighed og påskønnelse tale om hans herlighed og fortælle om hans magt, og for dette ville velsignelser fra Gud hvile over dem. Selv om de samme ord blev gentaget, ville Gud blive æret. Engelen viste mig dem, som hverken dag eller nat ophørte med at råbe: "Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige!" "Idelig gentagelse," sagde engelen, "men Gud æres derved." Selv om vi fortæller det samme gang på gang, er det til Guds ære og viser, at vi ikke er ligegyldige over for hans godhed og miskundhed mod os.
Jeg så, at de almindelige kirkesamfund er faldne, og at der hersker kulde og død iblandt dem. Dersom de ville følge Guds ord, ville det ydmyge dem. Men de hæver sig op over Herrens værk. Det er for ydmygende for dem at gentage den samme enkle beretning om Guds godhed, når de kommer sammen, og de lægger sig efter at få fat på noget nyt. noget stort, og efter at gøre deres tale nøjagtig for øret og behagelig for mennesker, og Guds ånd forlader dem. Når vi følger bibelens enfoldige vej, vil vi erfare Guds Ånds påvirkning. Alle vil være i skøn overensstemmelse, dersom vi følger sandhedens enfoldige vej og forlader os helt på Gud, og der vil ikke være nogen fare for påvirkning af de onde engle. Det er, når sjælene hæver sig op over Guds Ånd og handler i deres egen kraft, at englene ophører med at våge over dem, og de overlades i Satans vold.
Guds ord påpeger pligter, hvis udførelse vil bevare Guds folk ydmygt og adskilt og afholde dem fra at falde tilbage således som de almindelige kirkesamfund. Fodtvætningen og Herrens nadver burde fejres hyppigere. Jesus efterlod os et eksempel og bød os gøre, som han havde gjort. Jeg så, at hans eksempel bør følges så nøje som muligt; men brødre og søstre har ikke altid gået så forstandigt frem, som de burde under fodtvætningen, og dette har afstedkommet forvirring. På nye steder bør denne anordning indføres med forsigtighed og forstand, navnlig hvor folket ikke er blevet undervist om vor Herres eksempel og lære angående denne sag, og hvor der er fordom imod den. Som følge af påvirkning fra tidligere forkyndere, som de havde tillid til, er der mange oprigtige sjæle, som nærer stærk fordom imod denne tydelige pligt, og emnet bør lægges frem for dem i rette tid og på rette måde.
Skriften nævner intet eksempel på, at brødre tvætter søstres fødder, men der foreligger et eksempel på, at søstre tvætter brødres fødder. Maria toede Jesu fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Se også 1Tim. 5,10. Jeg så, at Herren havde påvirket søstre til at tvætte brødres fødder, og at dette var i overensstemmelse med evangelisk menighedsorden. Alle bør handle med forstand og ikke gøre fodtvætningen til en kedelig ceremoni.
Den hellige hilsen, som apostelen Paulus omtaler i evangeliet om Jesus Kristus, bør altid betragtes i det rigtige lys. Det er et helligt kys. Det bør betragtes som et tegn på samfund mellem kristne venner, når de skilles, og når de efter ugers eller måneders adskillelse mødes igen. I 1Thess. 5,26. siger Paulus: "Hils alle brødrene med et helligt kys!" I det samme kapitel siger han: "Sky alt ondt skin!" Der kan ikke være noget skin eller udseende af ondt, når det hellige kys anvendes på rette tid og sted.
Jeg så, at fjendens stærke hånd er udrakt imod Guds værk, og at enhver, som elsker sandhedens sag, bør yde denne sin hjælp og sin kraft; de bør udvise stor interesse for at holde deres hænder oppe, som forkynder sandheden, for at de ved stadig årvågenhed kan holde fjenden udenfor. Alle bør stå som en enhed, forenet i værket. Enhver sjælens kraft og evne bør være vågen, for det, der skal gøres, må gøres hurtigt.
Jeg så derpå den tredje engel. Min ledsagende engel sagde: "Frygtelig er hans gerning. Forfærdelig er hans mission. Han er den engel, som skal skille hveden fra ugræsset og besegle eller binde hveden sammen til den himmelske lade. Disse ting bør lægge beslag på hele sindet og hele opmærksomheden."