Kristi himmelfart

 Hele himlen ventede på den sejrstime, da Jesus skulle fare op til sin fader. Engle kom for at modtage ærens konge og ledsage ham i triumftog til himlen. Da Jesus havde velsignet sine disciple, skiltes han fra dem og blev tagen op. Og idet han førte an på vejen opad, efterfulgtes han af den mængde fanger, der blev oprejst ved hans opstandelse. En skare af den himmelske hær ledsagede ham, medens en utallig engleskare i himlen ventede på hans ankomst. Da de steg op til den hellige stad, råbte de engle, der ledsagede Jesus: "Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!" Englene i staden råbte henrykt: "Hvo er den ærens konge?" De engle, som ledsagede ham, svarede jublende: "Herren, stærk og vældig, Herren, vældig i krig. Løft jeres hoveder, I porte, løft jer, I ældgamle døre, at ærens konge kan drage ind!" Atter spurgte de ventende engle: "Hvo er han, den ærens konge?" Og det ledsagende englefølge svarede med melodisk røst: "Herren, hærskarers Herre, han er ærens konge!" Og det himmelske følge drog ind i Guds stad. Nu omringede de himmelske hærskarer deres majestætiske hersker, bøjede sig for ham i den dybeste hyldest og lagde deres skinnende kroner ned for hans fødder. Derpå slog de deres guldharper an, og i yndige, melodiske toner fyldte de hele himlen med herlig musik og sang til lammet, som blev slagtet, men som lever igen i højhed og herlighed.

 Da disciplene stod og stirrede sørgmodigt op mod himlen for at opfange det sidste glimt af deres bortfarende Herre, stod der to mænd i hvide klæder hos dem og sagde: "I galilæiske mænd, hvorfor står I og ser op imod himlen? Denne Jesus, som er optagen fra jer til himlen, skal komme igen på samme måde, som I har set ham fare til himlen:" Disciplene og Jesu moder, der sammen med dem havde været vidne til Guds søns himmelfart, tilbragte den påfølgende nat i samtale om hans underfulde gerninger og om de mærkelige og herlige begivenheder, som i løbet af kort tid havde fundet sted.

 Satan rådførte sig atter med sine engle, og fuld af bittert had mod Guds herredømme meddelte han dem, at så længe han beholdtsin magt og myndighed på jorden, måtte de gøre tidobbelte anstrengelser mod Jesu efterfølgere. De havde intet formået imod Kristus, men de måtte om muligt overvinde hans efterfølgere. I hvert slægtled måtte de søge at besnære dem, der kom til at tro på Jesus. Han omtalte til sine engle, at Jesus havde givet disciplene magt til at true og uddrive dem og til at helbrede sådanne, som de ville komme til at plage. Derpå gik Satans engle ud som brølende løver, søgende at tilintetgøre Jesu tilhængere.