Jeg så, at Satan bød sine engle lægge deres snarer særligt for dem, der forventede Kristi andet komme og holdt alle Guds bud. Han sagde til sine engle, at kirkesamfundene sov. Han ville forøge sin magt og løgnens undere, og dem ville han kunne beholde. "Men," sagde han, "dem, der holder sabbaten, hader vi; de modarbejder os uafladeligt og berøver os vore undersåtter og får dem til at holde Guds forhadte lov. Gå hen og gør dem, der har landejendomme og penge, drukne af bekymringer. Kan I bringe dem til at sætte deres hu til disse ting, vil vi endnu kunne beholde dem. Lad deres bekendelse være, hvad den vil, men få dem blot til at interessere sig mere for penge end for Kristi riges fremgang eller for udbredelsen af de sandheder, som vi hader. Fremstil verden for dem i det mest tiltrækkende lys, således at de kommer til at elske og forgude den. Alle de penge, vi kan få magt over, må vi beholde inden for vore rækker. Jo flere midler Kristi efterfølgere yder til hans tjeneste, desto mere vil de skade vort rige ved at fratage os vore undersåtter. Når de bestemmer møder på forskellige steder, er vi i fare, og da må I være meget årvågne. Afstedkom forstyrrelse og forvirring, hvis det er muligt. Ødelæg den indbyrdes kærlighed. Gør deres prædikanter modløse og forsagte, for dem hader vi. Benyt ethvert antageligt påskud for at få dem, der er i besiddelse af midler, til ikke at give slip på disse. Behersk pengeforholdene, hvis det er muligt for jer, og påfør deres prædikanter nød og savn. Dette vil svække deres frimodighed og iver. Gør modstand tomme for tomme. Gør begærlighed og lyst til jordiske skatte til herskende træk i deres karakter. Så længe disse træk råder, vil frelse og nåde holdes tilbage. Omgiv dem med alt, hvad der er tiltrækkende, så har vi dem visselig på vor side. Og ikke alene vil vi være sikre på dem, men deres forhadte indflydelse vil ikke lede andre til himlen. Når nogen forsøger at skænke gaver, så indgyd i dem en nærrighedens ånd, for at de kun må yde sparsomt."
Jeg så, at Satan gennemfører sine planer vel. Når Guds tjenere bestemmer møder, er Satan med sine engle på pladsen for at hindre værket. Han bringer stadig indskydelser ind i Guds folks sind. Nogle leder han på en måde, andre på en anden, idet han altid benytter sig af dårlige træk hos brødrene og søstrene ved at påvirke og opægge deres naturlige svagheder. Er de tilbøjelige til at være egennyttige og begærlige, stiller Satan sig ved deres side og søger med al sin magt at lede dem til at give efter for deres skødesynder. Guds nåde og sandhedens lys kan for en kort stund smelte deres begærlighed og egennytte; men dersom de ikke vinder en fuldstændig sejr, trænger Satan sig ind, når de ikke befinder sig under en frelsende indflydelse, og bringer ethvert ædelt, højsindet princip til at visne hen, og de synes, at der kræves for meget af dem. De bliver trætte af at gøre godt og glemmer det store offer, som Jesus bragte for at genløse dem fra Satans magt og fra håbløs elendighed.
Satan benyttede sig af Judas's tilbøjelighed til at være begærlig og egenkærlig og fik ham til at klage, da Maria udøste den kostbare salve på Jesus. Judas betragtede dette som et stort spild og udtalte, at salven kunne være blevet solgt og givet til de fattige. Han havde ingen omhu for de fattige, men betragtede dette rigelige offer til Jesus som en overdrivelse. Judas vurderede sin Herre netop så højt, at han solgte ham for nogle få sølvpenge. Og jeg så, at der iblandt dem, som bekender sig til at forvente Herren, var nogle, der lignede Judas. Satan har dem i sin magt, men de ved det ikke. Gud kan ikke billige den mindste smule begærlighed eller egennytte, og han afskyr deres bønner og formaninger, som nærer disse onde træk. Eftersom satan indser, at hans tid er kort, forleder han menneskene til at blive mere og mere egenkærlige og begærlige, og han fryder sig, når han så ser, at de er optaget med sig selv, er smålige, nærrige og selviske. Hvis sådanne øjne kunne oplades, ville de se den onde juble over dem med djævelsk fryd og le ad deres dårskab, der følger hans indskydelser og går i hans snarer.
Satan og hans engle mærker sig alle de lave og nærrige handlinger hos disse mennesker og fremholder dem for Jesus og hans hellige engle, idet han hånligt siger: "Disse er Kristi efterfølgere! De bereder sig til himmelfart!" Han sammenligner deres handlemåde med skriftsteder, hvor den tydelig fordømmes, og spotter derpå de himmelske engle ved at sige: "Disse følger Kristus og hans ord! Disse er frugten af Kristi offer og genløsning!" Engle vender sig med afsky bort fra dette skue. Gud kræver stadig handling af sit folk, og når de bliver trætte af at gøre det gode, bliver han træt af dem. Jeg så, at det mindste udslag af egenkærlighed hos hans folk, for hvis skyld Jesus ikke sparede sit eget dyrebare liv, mishager Gud i høj grad. Hver eneste egenkærlig, begærlig sjæl vil falde fra undervejs. Ligesom Judas, der solgte sin Herre, vil sådanne sælge gode principper og et ædelt, gavmildt sindelag for en smule jordisk vinding. De vil alle blive rystet ud fra Guds folk. De som ønsker at opnå himlen, må med al den styrke, de ejer, opelske himlens principper. I stedet for at henvisne på grund af egenkærlighed bør deres sjæle vokse i godgørenhed. De bør udnytte enhver anledning til at gøre godt mod hverandre og således nære de himmelske principper. Jesus blev fremstillet for mig som det fuldkomne mønster. Hans liv var blottet for egenkærlige interesser, altid præget af uegennyttig godhed.