Sabbatten den 24. marts 1849 havde vi et lifligt og meget interessant møde sammen med brødrene i Topsham, Maine. Helligånden blev udgydt over os, og jeg blev i Ånden ført til den levende Guds stad. Det blev åbenbaret for mig, at Guds bud og Jesu Kristi vidnesbyrd angående den lukkede dør ikke kunne skilles, samt at det tidspunkt, da Guds bud skulle fremstråle i deres fulde betydning, og da Guds folk skulle prøves med sandheden vedrørende sabbatten, indtraf, da døren blev åbnet i det allerhelligste i den himmelske helligdom, hvor arken er, som indeholder de ti bud. Denne dør blev ikke åbnet, før Jesu midlergerning i det hellige var fuldbyrdet i 1844. Da stod Jesus op og lukkede døren i det Hellige og åbnede døren til det allerhelligste og gik inden for det andet forhæng, hvor han nu står ved arken, og hvorhen Israels tro nu er vendt.
Jeg så, at Jesus havde lukket døren til det hellige, og intet menneske kan åbne den, og at han havde åbnet døren til det allerhelligste, og intet menneske kan lukke den Åb. 3,7-8. og at siden Jesus har åbnet døren til det allerhelligste, der indeholder arken, har budene skinnet for Guds folk, som prøves ved sabbatsspørgsmålet.
Jeg så, at den nærværende prøve angående sabbatten ikke kunne komme, før Jesu midlergerning i det hellige var fuldbyrdet, og han var gået inden for det andet forhæng, og at de kristne, som hensov, før døren til det allerhelligste blev åbnet, da midnatsråbet var afsluttet i den syvende måned i 1844, og som ikke havde holdt den rette sabbat, derfor nu hviler i håb; for de havde ikke det lys angående sabbatten, som vi nu har, siden den dør blev åbnet; sabbatten var ikke en prøvesten for dem således som for os. Jeg så, at Satan fristede nogle iblandt Guds folk på dette punkt. Fordi så mange gode kristne er hensovet i troens sejr uden at have holdt den sande sabbat, var de i tvivl om, hvorvidt den kunne være en prøvesten for os.
Den nærværende sandheds fjender har forsøgt at åbne den dør til det hellige, som Jesus har lukket, og at lukke den dør, som han i 1844 åbnede til det allerhelligste, hvor arken er, som indeholder de to stentavler, på hvilke de ti bud er skrevet med Jehovas finger.
Nu i denne beseglingstid benytter Satan ethvert middel for at holde Guds folks tanker borte fra den nærværende sandhed og bringe dem til at vakle. Jeg så et dække, som Gud lagde over sit folk for at beskytte dem i trængselstiden, og enhver sjæl, som stod fast i sandheden og var ren af hjertet, skulle skjules under den Almægtiges dække.
Satan vidste dette, og han virkede med stor kraft for at gøre så mange som muligt vaklende og usikre med hensyn til sandheden. Jeg så, at den hemmelighedsfulde banken i New York og på andre steder var Satans kraft, og at sådanne ting ville blive mere og mere almindelige, indhyllede i en religiøs klædning for at dysse de forførte i større sikkerhed og for om muligt at drage Guds Folks tanker hen til disse ting og lede dem til at betvivle Helligåndens undervisning og kraft.
Jeg så, at Satan ved hjælp af sine redskaber virkede på mangfoldige måder. Han virkede gennem prædikanter, der har forkastet sandheden og er overladt til kraftige vildfarelser, så at de tror løgnen, for at de skulle dømmes. Medens de prædikede eller bad, kunne det ske, at nogen faldt hjælpeløs om, ikke ved Helligåndens kraft, men ved den kraft, Satan åndede på disse redskaber og gennem dem på folket. Medens nogle, der kaldte sig adventister, men havde forkastet den nærværende sandhed, prædikede, bad eller talte sammen, benyttede de sig af mesmerisme for at vinde tilhængere, og folket glædede sig over denne indflydelse, idet de mente, at det var Helligånden. Nogle, der anvendte den, var endog i den Grad hyldet i mørke og djævelens bedrag, at de troede, det var Guds kraft, som de havde fået, for at de skulle gøre brug af den. De havde gjort Gud til en, der ganske lignede dem selv, og havde agtet hans kraft som noget, der ingen betydning havde.
Nogle af disse Satans redskaber påvirkede enkelte af de helliges legemer sådanne, som de ikke kunne forføre og drage bort fra sandheden ved en satanisk Indflydelse. Gid alle kunne få dette at se, således som Gud har åbenbaret det for mig, så at de kunne vide mere om Satans rænker og være på vagt! Jeg så, at Satan ved hjælp af sådanne fremgangsmåder var i virksomhed for at forvirre, forføre og forlede Guds folk netop nu i denne beseglingstid. Jeg så nogle, der ikke stod fast på den nærværende sandhed. Deres knæ rystede, og deres fødder gled, fordi de ikke stod fast på sandhedens grund, og den almægtige Guds dække kunne ikke drages over dem, medens de således stod vaklende.
Satan forsøgte ved alle sine kunster at holde dem, hvor de var, indtil beseglingen var forbi, indtil dækket var trukket over Guds folk, og de stod uden beskyttelse mod Guds brændende vrede i de syv sidste plager. Gud er begyndt at drage dette dække over sit folk, og det vil snart blive draget over alle, der skal have ly. Gud vil virke med kraft for sit folk, men Satan vil også få lov til at virke.
Jeg så, at de mystiske tegn og undere og falske reformbevægelser ville tiltage og brede sig. De reformbevægelser, der blev vist mig, var ikke reformer, der førte fra vildfarelse til sandhed. Min ledsagende engel bad mig se mig om efter den byrde for synderes sjæle, som man tidligere kunne se. Jeg så efter, men kunne ikke se den; for tiden for deres frelse er forbi.