Mange dannede og indflydelsesrige mænd var kommet for at høre profeten fra Galilæa. Nogle af dem så med forundring på den skare, der var samlet om Kristus, da han underviste ved søen. Alle samfundsklasser var repræsenteret. Der var den stakkels uvidende, lasede tigger røveren, hvis ansigt var mærket af hans brøde, krøblingen, den udsvævende, købmanden og den magelige, høje og lave, rige og fattige, alle trængte sig frem for at finde en plads, hvor de kunne høre Kristus tale. Da disse dannede mennesker betragtede den mærkelige forsamling, spurgte de sig selv: "Består Guds rige af sådanne mennesker som disse?" Og atter besvarede Frelseren deres spørgsmål med en lignelse:
"Med Himmeriget er det ligesom med en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, indtil det blev gennemsyret alt sammen."
Bland jøderne blev surdej til tider brugt som et symbol på synd. De fik besked på at fjerne al surdej fra deres huse i påskeugen, ligesom de skulle fjerne synden fra deres hjerter Kristus advarede sine disciple: Tag jer i vare for farisæernes surdej hykleriet!" Og apostlen Paulus taler om "sletheds og ondskabs surdej" Men i Frelserens lignelse bruges surdejen som et billede på Himmeriget. Den illustrerer Guds nådes levendegørende og forvandlende kraft.
Ingen er så ond, ingen er faldet så dybt, at denne kraft ikke kan nå dem. Alle, der vil underkaste sig Helligåndens ledelse, vil få en ny forståelse af hensigten med livet; Guds billede, som gik tabt, vil igen komme til syne i mennesket.
Men mennesket kan ikke forandre sig selv af egen kraft. Han ejer ingen styrke, som kan frembringe denne forvandling. Surdejen noget udefra må lægges i melet, før den ønskede forandring kan finde sted. På samme måde må synderen tage imod Guds nåde, før han kan blive skikket for Herlighedens rige. Al den kultur og dannelse, som verden kan give, kan ikke gøre et syndens barn til et Guds barn. Den omskabende kraft må komme fra Gud. Forandringen kan kun finde sted ved Helligåndens hjælp. Alle, der ønsker at blive frelst, høj og lav; rig og fattig, må underkaste sig denne krafts påvirkning.
Ligesom surdejen, der er blandet i melet, arbejder indefra, er det, at Guds nåde virker på hjertet for at forandre livet. En ydre forandring er ikke nok til at bringe os i harmoni med Gud. Der er mange, der prøver at forbedre sig ved at rette på denne eller hin dårlige vane, og de håber at blive kristne på denne måde, men de begynder ikke rigtigt. De må begynde med hjertet.
At bekende sig til at tro og at eje sandheden i et smukt og godt hjerte er to forskellige ting. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have kendskab til sandheden. Det kan vi have, uden at vort inderste væsen er forandret. Hjertet må omvendes og helliges.
Det menneske, der prøver at holde Guds bud, fordi han føler det er hans pligt fordi det kræves af ham vil aldrig føle glæden ved at adlyde. Han adlyder ikke. Når Guds krav føles som en byrde, fordi de går på tværs af menneskets tilbøjeligheder ved vi, at det liv, vi lever ikke er et kristeligt liv. Sand lydighed er følgen af en indre overbevisning. Den har sin rod i kærlighed til retfærdighed, kærlighed til Guds lov Det, det kommer an på, er vor troskab mod vor forløser. Den vil lede os til at handle ret, fordi det er ret, fordi det er Gud velbehageligt, at vi gør hvad der er ret.
Den store sandhed om hjertets omvendelse ved Helligånden fremholdes i Kristi ord til Nikodemus: "Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny. ..... Hvad der er født af kødet, er kød; hvad der er født af Ånden, er Ånd. Du må ikke undre dig over at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden blæser hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer og hvor den farer hen; sådan er det med enhver der er født af Ånden."
Drevet af Helligånden skriver Paulus: "Men Gud, som er rig på barmhjertighed, har på grund af den store kærlighed, hvormed han elskede os, gjort os levende med Kristus, os, som var døde på grund af vore overtrædelser af nåde er I frelst! Ja, han har opvakt os med ham og givet os plads med ham i den himmelske verden, i Kristus Jesus. Thi af nåden er I frelst ved tro; det skyldes ikke jer selv Guds er gaven."
Surdejen, der er blandet i melet, virker i det skjulte for at gennemsyre hele dejen. På samme måde virker sandhedens surdej uset, stille og vedholdende for at omdanne mennesket. De naturlige tilbøjeligheder tæmmes og overvindes. Nye tanker, nye følelser, nye tilskyndelser optager mennesket. Det får et nyt mål i livet, at komme til at ligne Kristus i liv og karakter. Sindet forvandles; evnerne optages af helt andre interesser Mennesket får ikke nye evner men de evner som det allerede har bliver helliget det gode. Samvittigheden bliver vakt. Vi vil blive givet karaktertræk, der kan hjælpe os til at udføre en gerning for Gud.
Men ofte høres spørgsmålet: "Hvorfor er der da så mange af dem, der siger at de tror på Guds ord, i hvem man ikke kan se en forandring i tale, i sind og i karakter?" Hvorfor er der så mange, som ikke kan tåle, at deres hensigter og planer modsiges, som har et hidsigt sind, og som bruger hårde, overlegne og hidsige ord? I deres liv ses den samme egenkærlighed, den samme lyst til at tilfredsstille selvet, den samme hidsighed, som ses hos mennesker der kun lever for denne verden. Man ser den samme stolthed, den samme eftergivenhed for kødelige lyster de samme dårlige karaktertræk, som om de slet ikke kendte evangeliets sandhed. Grunden dertil er at de ikke er omvendt. De har ikke gemt sandhedens surdej i hjertet. Den har ikke haft anledning til at udføre sin gerning. De medfødte og tilegnede tilbøjeligheder til at gøre det onde er ikke blevet underlagt dens omskabende kraft. Deres liv åbenbarer, at Kristi nåde er fremmed for dem, og at de ikke tror at han er mægtig til at forvandle karakteren.
"Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord." Den hellige skrift er det middel, der er medvirkende til at omdanne karakteren. Kristus bad: "Hellige dem ved sandheden! Dit ord er sandhed." Hvis Guds ord læses og studeres, vil det gøre sin gerning i hjertet og besejre ethvert vanhelligt karaktertræk. Helligånden vil komme for at overbevise om synd, og den tro, der vokser i hjertet, vil virke af kærlighed til Kristus, idet vi bliver omdannede i legeme, sjæl og sind, så vi kommer til at ligne ham. Så kan Gud bruge os til at gøre sin vilje. Kraften, som gives os, virker indefra og udefter idet den leder os til at fortælle andre om den sandhed, som vi selv har fået del i.
Guds ords sandheder sørger for det, mennesket allermest trænger til, hjertets omvendelse ved tro. Man må ikke betragte disse herlige sandheder for at være for hellige og for rene til at blive benyttet i det daglige liv. Det er sandheder der når til Himmelen og omfatter evigheden, men alligevel må deres betydningsfulde indflydelse gøre sig gældende i alle menneskets erfaringer De må gennemsyre alt, hvad der sker af stort eller småt i livet.
Når sandhedens surdej får lov at komme ind i hjertet, vil den lede vore ønsker give os rene tanker og et mildt sind. Den vil skærpe vore forstandsevner og gøre vort trosliv mere levende, Den vil give os større medfølelse og større kærlighed.
Verden betragter med forundring de mennesker, der er i besiddelse af sådanne principper Egenkærlige, pengekære mennesker lever kun for at skaffe sig rigdom, ære og fornøjelser i denne verden. De mister den evige verden af syne. Men disse ting vil ikke være af altopslugende interesse for den, der følger Kristus. Han vil derimod arbejde og fornægte sig selv for Kristi skyld, for at han kan være med i den store gerning at frelse dem, der lever uden Gud og uden håb i verden. Verden forstår ikke et sådant menneske, for han har de evige værdier for øje. Kristi kærlighed og dens frelsende kraft har taget bolig i hans hjerte. Denne kærlighed behersker enhver anden bevæggrund og hæver den, der ejer den, over denne verdens dårlige indflydelse.
Guds ord må have en helliggørende indflydelse på vor omgang med alle vore medmennesker Sandhedens surdej vil ikke frembringe kappestrid, ærgerrighed og ønsket om at være den første. Sand, guddommelig kærlighed er ikke selvisk eller foranderlig. Den er ikke afhængig af menneskers ros. Den, der har taget imod Guds nåde i hjertet, vil være fyldt med kærlighed til Gud og de mennesker for hvem Kristus døde. Selvet kæmper ikke for at blive påskønnet. Han elsker ikke andre, fordi de elsker ham og søger at behage ham, fordi de sætter pris på det, han gør men fordi de er Kristi ejendom, som han har købt så dyrt. Hvis hans hensigter ord eller handlinger bliver misforstået eller stillet i et forkert lys, bliver han ikke fortrædelig, men fortsætter rolig sin gang. Han er venlig og betænksom, ringe i sine egne tanker alligevel forhåbningsfuld, idet han altid stoler på Guds nåde og barmhjertighed.
Apostlen formaner os: "Men ligesom han, der kaldte jer er hellig, sådan skal også I være hellige i al jeres færd; thi der står skrevet: I skal være hellige; thi jeg er hellig." Guds nåde skal styre sindet og stemmen. Dens virken vil kunne ses i høflighed og hensynsfuldhed mellem brødre, i venlige og opmuntrende ord. Hjemmet vil blive som et paradis, og livet udsender en sød duft, der stiger op til Gud som helligrøgelse. Kærligheden vil komme til syne i venlighed, mildhed, overbærenhed og langmodighed.
Ansigtet bliver forandret. Kristi iboen i hjertet vil få ansigtet til at stråle på dem, der elsker ham og holder hans befalinger Sandheden står skrevet der Himmelens fred hviler over det. Det giver udtryk for at mildhed er blevet en vane, og at mere end menneskelig kærlighed bor i mennesket.
Sandhedens surdej bevirker en forandring af hele mennesket, idet den gør at de udannede bliver dannede, de rå og hårde blide og de egenkærlige gavmilde. Ved dens virken bliver de urene renset, tvættet i Lammets blod. Gennem dens livgivende kraft bliver alt, hvad der hører til ånd, sjæl og legeme, bragt i harmoni med det guddommelige. Mennesket med sin syndige natur får del i den guddommelige natur Kristus bliver æret, når karakteren bliver ædel og fuldkommen. Når disse forandringer sker med mennesket, bryder englene ud i lovsang, og Gud og Kristus glæder sig over dem, der er blevet dannet efter det guddommelige billede.