Hjemmets indflydelse

  Hjemmet bør for børnene være det mest tiltrækkende sted i verden, og moderen bør være dets stærkeste tiltrækningskraft. Børn er af naturen følsomme, og det er naturligt for dem at elske. Det er let at gøre dem glade og let at gøre dem ulykkelige. Ved venlig vejledning, ved kærlige ord og handlinger kan moderen knytte børnene til sit hjerte.

  Små børn holder af selskab og finder sjælden behag i at være alene. De længes efter sympati og venlighed. Det, som glæder dem, tror de vil glæde moderen, og det er naturligt for dem at gå til hende med deres små glæder og sorger. Hun bør ikke såre deres følsomme hjerter ved at vise ligegyldighed for ting, som, skønt de er intetsigende for hende, betyder så meget for dem. Hendes sympati og bifald er dem dyrebar. Et bifaldende blik, et opmuntrende eller anerkendene ord vil være som solstråler i deres hjerter, der ofte gør dem lykkelige hele dagen.

  I stedet for at sende børnene bort for ikke at besværes af deres støj eller af deres små forlangender bør moderen søge at skaffe den fornøjelse eller noget let arbejde til at beskæftige deres virkelystne hænder og tanker.

  Ved at sætte sig ind i deres følelser og vejlede dem i deres leg og beskæftigelser vil moderen vinde børnenes tillid og kan da med større virkning rette på fejlagtige vaner eller modvirke den egenkærlighed eller de lidenskaber, som måtte komme til syne. Et advarende eller irettesættende ord i rette tid vil være af stor betydning. Ved tålmodig, årvågen kærlighed kan hun lede børnenes sind i det rette spor og opelske hos dem smukke og tiltalende karaktertræk.

  Mødre bør vogte sig for at opdrage deres børn til at blive afhængige og optagede med sig selv. Led dem aldrig til at tro, at de er midtpunktet, og at alting må dreje sig om dem. Nogle forældre ofrer meget tid og opmærksomhed på at skaffe deres børn fornøjelser; men børnene bør oplæres til at hjælpe sig selv og til at gøre brug af deres egen forstand og deres egne evner. På denne måde lærer de at være tilfredse med meget enkle fornøjelser. De bør oplæres til modigt at bære deres små skuffelser og prøver. I stedet for at henlede deres opmærksomhed på enhver ubetydelig smerte eller skade bør man søge at lede deres tanker hen til nogen andet og lære dem til ikke at bryde sig om små besværligheder og ubehageligheder. Man bør også overveje, ved hvilke midler man kan lære dem at vise omtanke for andre.

  Men man må heller ikke lade børnene blive forsømte. Med deres mange bekymringer syndes mødrene undertiden, at de ikke kan tage tid til tålmodigt at undervise deres små og vise dem kærlighed og sympati; men de må huske på, at hvis børnene ikke hos forældrene og i hjemmet finder det, som tilfredsstiller deres trang til sympati og selskab, så vil de søge andre steder hen, hvor både sind og karakter er udsatte for fare.

  Af mangel på tid og omtanke nægter en moder sine børn en uskyldig fornøjelse, medens de flittig fingre og de trætte øjne er ivrigt beskæftigede med det, som alene er bestemt til pryd, og som i bedste fald kun tjener til at opelske forfængelighed og sans for luksus i børnenes hjerter. Når børnene nærmer sig den voksne alder, så vil den undervisning, de således har fået, bære frugt i form af hovmod og moralsk tomhed. Moderen bedrøves over sine børns mangler, men forstår ikke, at den frugt, hun indhøster, skyldes den sæd, hun selv har udsået.

  Nogle mødre viser ikke fasthed og bestemthed i deres optræden overfor børnene. Undertiden får disse til deres egen skade lov til at gøre, hvad de selv vil; til andre tider nægter man dem et eller andet uskyldigt ønske, som ville gøre barnehjertet meget lykkeligt. I dette stykke efterligner de ikke Kristus. Han elskede børnene; han forstod deres følelser og viste dem deltagelse i deres fornøjelser og prøvelser.

  Manden og faderen er familiens hoved. Hos ham venter hustruen at møde kærlighed og deltagelse samt støtte i arbejdet med at opdrage børnene. Dette er, som det bør være. Børnene er hans såvel som hendes, og deres velfærd er af ligeså stor betydning for ham som for hende. Børnene ser hen til faderen og venter hos ham at finde støtte og vejledning; han trænger til at have den rigtig forståelse af livet og de indflydelser og forhold, som hans familie bør være under. frem for alt bør han være besjælet af gudsfrygt, Guds kærlighed og af hans ords undervisning for at kunne lede børnenes fødder på den rette vej.

  Faderen er familiens lovgiver, og ligesom Abraham bør han gøre Guds lov til regel i sit hjem. Gud sagde om Abraham: Jeg kender ham, at han skal byde sine børn og sit hus efter sig." (1Mos 18,19) Der ville ikke blive nogen syndig undladelse af at modvirke det onde, ingen svag, uklog favorisering; han ville ikke lade misforstået kærlighed lede ham bort fra overbevisningen om, hvad der var hans pligt. Han ville ikke alene give den rette undervisning, men også hævde gyldigheden af gode og retfærdige love. Gud har givet os regler til vor vejledning. Børnene må ikke overlades til at gå bort fra den trygge sti, som findes afmærket i Guds ord, og træde ind på de farefulde veje, som står åbne på alle sider. I venlighed, men i fasthed og udholdenhed og under bøn må deres urigtige ønsker modvirkes, deres dårlige tilbøjeligheder underkues.

  I sin familie bør faderen kræve overholdelses af de strengere dyder: Energi, retskaffenhed, ærlighed, tålmodighed, mod, flid og praktisk dygtighed; og det, som han kræver af sine børn, bør han selv overholde og således ved sin egen mandige optræden være et eksempel på disse dyder.

  Men fædre! gør ikke jeres børn mismodige! Lad kærlighed være forenet med myndighed, venlighed og sympati med bestemt underkuelse af, hvad der ikke er ret. Skænk børnene nogle af jeres ledige timer. Søg at lære dem at kende, tag del med dem i deres sysler og deres leg og vind deres tillid; gør jer venner med dem, især med jeres sønner. På denne måde vil I udøve en mægtig indflydelse til det gode.

  Faderen bør bidrage sit til at gøre hjemmet lykkeligt, Hvilke bekymringer og forretningsvanskeligheder han end måtte have, så bør han ikke tillade disse at kaste en skygge over hans familie. Når han betræder hjemmets tærskel, bør det være med et smil og med venlige ord.

  I en vis forstand er faderen familiens præst, som lægger morgen og aftenofferet på familiens alter; men hustruen og børnene bør tage del i bøn og forene sig med hverandre i lovsang. Lad faderen, inden han om morgnen forlader hjemmet for at gå til sit daglige arbejde, samle børnene omkring sig, knæle ned for Gud og befale dem i den himmelske Faders forsorg. Når dagens arbejde er til ende, så lad familien forene sig i at opsende taksigelse og lovsang som anerkendelse for Guds varetægt gennem dagen.

  Fædre og mødre, hvor tvingende jeres arbejde end er, så undlad ikke at samle jeres familie omkring Guds alter. Bed om, at de hellige engle må våge over jeres hjem. Husk på, at jeres kære er udsatte for fristelser. Fortrædeligheder findes til enhver tid på de unges som på de gamles sti. De, som ønsker at leve et tålmodigt, kærligt og lyst liv, må bede. Kun når vi stadig modtager hjælp fra Gud, kan vi vinde sejr over os selv.

  Hjemmet bør være et sted, hvor glæde, høflighed og kærlighed hersker; og hvor disse dyder findes, vil fred og lykke bo. Der kan komme vanskeligheder; men disse er menneskets lod. Lad tålmodighed, taknemmelighed og kærlighed skinne som solstråler i hjertet, selv om dagen er aldrig så mørk. I sådanne hjem dvæler Guds engle.

  Lad mand og hustru overveje, hvorledes de kan gøre hinanden lykkelige, og aldrig forsømme de små opmærksomheder og små venlige handlinger, som bringer glæde og gør livet lyst. Der bør være fuld fortrolighed mellem mand og hustru. De bør i forening overveje deres ansvar, i forening virke for deres børns højeste gode. Aldrig bør de i børnenes nærværelse kritisere hinandens planer eller drage hinandens indsigt i tvivl. Lad hustruen omhyggelig undgå at gøre mandens arbejde for børnene vanskeligere; lad manden støtte sin hustru ved at give hende visse råd og kærlig opmuntring.

  Man bør ikke tillade, at kulde og tilbageholdenhed danner en skranke mellem forældre og børn. Lad forældrene blive bekendte med deres børn ved at søge at lære deres smag og deres anlæg at forstå at sætte sig ind i deres følelser og fremdrage, hvad der er i deres hjerter.

  Forældre, lad jeres børn forstå, at I elsker dem, og at i vil gøre alt, hvad der står i jeres magt for at gøre dem lykkelige! Hvis i gør dette, så vil de forbud, som I finder det nødvendigt at give, have langt større indflydelse over de unges sind. Hersk over jeres børn med ømhed og mildhed, idet I husker på, at "deres engle..... ser altid min Faders ansigt, som er i himlene". (Matt 18,10) Hvis I ønsker, at englene skal udføre det arbejde for jeres børn, som Gud har givet dem, så virk i forening med dem ved at udføre jeres del.

  Når børnene opdrages under den vise og kærlige vejledning, som de finder i et sådant hjem, så vil de ikke føle trang til at ty andre steder hen for at søge fornøjelse og selskab. Det onde vil ikke have nogen tiltrækning for dem. Den ånd, som råder i hjemmet, vil danne deres karakter; de vil udvikle vaner og grundsætninger, som vil være dem et stærkt værn mod fristelse, når de engang må undvære hjemmets beskyttelse og indtager deres plads i verden.

  Børn såvel som forældre har vigtigere pligter i hjemmet. De bør undervises om, at de udgør en del af familien. De får føde og klæder og nyder kærlighed og pleje, og de bør gengælde disse mange goder ved at bære deres del af hjemmets byrder og bringe al den lykke, som er dem muligt, ind i den familie, de er medlemmer af.

  Børn fristes undertiden til bitterhed, når de holdes i ave; men senere hen i livet vil de velsigne forældrene for den trofaste omhu og strenge årvågenhed, som beskyttede og ledte dem i deres unge år.