Karakteren af vort arbejde

 Det største arbejde ligger foran os. Den fare der truer vor nyttighed, og som vil vise sig at være vor undergang hvis den ikke indses og overvindes, er selviskhed sat i en højere vurdering over vore planer, vore opfattelser, og vore medarbejdere, og arbejder uafhængigt af vore brødre. "Rådfør hinanden" har været ordene gentaget af englene igen og igen.

 Satan kan arbejde sig igennem et menneskes sind for at fordreje tingene ud af deres rette sammenhæng; han kan være heldig med to personer der ser tingene i samme lys; men med flere deltagende sind hos sig er der en større sikkerhed mod hans bedrag. Ethvert initiativ vil blive mere udsat for at blive set fra alle sider og ethvert fremskridt vil nøjere blive undersøgt, så at ingen aktivitet vil blive så lovende at gå ind i, og således bringes der uorden og forviklinger og tilintetgører det arbejde som vi har været i gang med. Gud leder et folk ud og gør dem egnede til forvandling. Står vi, som gør en del af dette arbejde, som skildvagter for Gud? Forener vi vore kræfter? Er vi villige til at blive alles tjenere? Efterligner vi det store Forbillede?

 Rigtige metoder i arbejdet
Sandheden skal ikke præsenteres på nogen vilkårlig måde hos farvede folk, ej heller kan råd gives til de troende og dem der underviser i sandheden, så de ikke bliver formastelige. Da tiden kom i de sydlige stater til at gøre som de tre stormænd, der nægtede at bøje sig for Nebukadnezars billede, gjorde, da vil tiden bringe beslutning for eller i mod Guds bud. Der er ikke brug for at slutte helt op om vor egen måde. Det vil blive gjort mere svært at bearbejde de mange marker der endnu er uberørt. Vor politik er: Gør ikke vor tros ubehagelige træk iøjnefaldende, de støder helt afgjort på folks skikke og sædvaner, indtil Herren vil give folk en rimelig chance til at vide at vi er troende i Kristus, og at vi tror på Kristi guddommelighed og hans før-eksistens. Lad vidnesbyrdet fra verdens forløser fæstne sig. »Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne.« Der er et behov for streng bevogtning af ordene når pennen skriver på papiret. Må Herren hjælpe os til at lære ydmyghed og beskedenhed i Kristi skole.

 Selv om himlens majestæt vogtede alle hans ord så han ikke kunne oprøre Satans ånd og de faldne engle, hvor forsigtige skulle vi så ikke være i alle disse ting!

 Rigtige principper
Jeg må tale til mine brødre, fra nær og fjern. Jeg kan ikke holde mig længere. De arbejder ikke på rigtige principper. Dem der er i de ansvarlige embeder må ikke føle at deres betydningsfulde stillinger gør dem til ufejlbarlig dømmene mennesker. Al menneske arbejde er under Herrens domsmyndighed. Det vil i det hele taget være sikkert for mennesker at tage hensyn til at der er lærdom i det aller højeste. Dem der stoler på Gud og hans visdom, og ikke på deres egen, går på sikre stier. De vil aldrig føle at de er bemyndiget til at lukke munden på selv oksen der træder rundt i kornet; og hvor uforskammet er det for mennesker at styre den menneskelige repræsentant der er i partnerskab med Gud og til hvem Herren Jesus har sagt: »Kom hid til mig, alle I, som er trætte og tyngede af byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« »Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.«

 Vor pligt at udvide arbejdet
Lad kræfter blive sat i gang for at lægge en ny grund, for at etablere nye og levende interesser hvor som helst en åbning kan findes. Lad mennesker lære hvordan de skal bede alvorligt, kort og lige til pointen. Lær dem at tale til verdens forløser, at løfte Golgathas menneske højere og højere op. Udplant træer ud fra din tætbeplantede have. Gud er ikke herliggjort ved at samle sådanne vældige fortrin på et sted. Vi behøver dygtige planteskolefolk der vil udplante træer til forskellige lokaliteter og fortrin hvorved de kan gro. Det er en virkelig tjeneste at gå ud i nabolaget. Samel de arbejdere der besidder sand missionsiver, og lad dem gå frem for at sprede lys og kundskab fjern og nær. Lad dem tage de levende sundhedsreformerende principper ind i befolkningsgrupperne der for en stor del er uvidende om hvad de skulle gøre. Lad mænd og kvinder lære disse principper i klasser der ikke har det store sanatorium på Battle Creeks fordele. Det er et faktum at himlens sandhed er kommet til tusinders opmærksomhed ved sanatoriets indflydelse, dog er der et arbejde der skal gøres der har været forsømt. Vi er opmuntret når vi ser det arbejde der er blevet gjort i Chicago, og få andre steder. Men i nogle år skulle de store ansvar der er samlet på Battle Creek have været uddelegeret.

 Folk er opmuntret til at samle sig på Battle Creek, og de betaler deres tiende og giver deres indflydelse til at bygge et moderne Jerusalem op der ikke er efter Guds ordre. Dette arbejde på andre steder er afskåret fra faciliteter som de skulle have. Gå ud og lav indflydelsesrige centre på steder hvor intet, eller næsten intet, har været gjort. Bryd jeres fastlåste ting og sager op; spred de frelsende lysstråler og udbred lys til jordens formørkede hjørner. Et arbejde behøver at blive gjort næsten ligesom det er beskrevet med en ørn der ser op til sit bo. »Moab var tryg fra sin ungdom, lå roligt på sin bærme; det hældtes ikke fra fad til fad og vandrede ikke i landflygtighed; derfor holdt det sin smag, og dets duft tabte sig ikke.« Det er rigtigt at mange kristne er kommet ind i Battle Creek. Mange har en krampagtig iver, det er ligesom et meteor der lyner henover himlen og går ud. Lad Guds egne arbejdsfolk der har hans sag i hjertet gøre noget for de sydlige marker. Lad ikke Guds tjenere blive tilfredsstillet med bare at røre det med fingerspidserne. Lad dem med arbejdets hjerte planlægge for marken i alvor. I skal have talt om det; men hvad gør I som forvaltere for Guds midler?

 Har Gud givet os et arbejde at udføre? Har Gud budt os at gå midt iblandt modstand og omdanne mennesker fra vildfarelse til sandhed? Hvorfor har mænd og kvinder der så tit har samles i den store forsamling på Battle Creek ikke ført sandheden som de har hørt ud i livet. Hvis de havde videregivet det lys som de har modtaget, hvilken en karakterforvandling ville vi have set! For enhver nåde der videregives ville Gud have givet nåde. Det arbejde der har været gjort for dem, har ikke været værdsat som det burde have været, ellers ville de have gået frem til jordens formørkede steder og spredt det lys ud som Gud har spredt over dem. De ville have givet verden gennem tro Kristi retfærdigheds budskab, og deres eget lys ville blive klarere og klarere, for Gud ville have arbejdet med dem. Mange er gået i graven i vildfarelse, ganske enkelt fordi dem der bekendte sig til sandheden fejlede i at overbringe den kostbare kundskab som de havde taget imod. Hvis lyset der har skinnet i overflod på Battle Creek havde været spredt ville vi have set mange stå op og blive arbejdere sammen med Gud.