27.november, 1896.
Jeg vågnede op halvtolv. Vigtige ting blev vist mig. Jeg var i en forsamling der bestod af flere af vore folk, der havde en byrde for det arbejde de havde på sig. De lagde arbejdet for fremtiden, rådførte sig for hvordan arbejdet skulle ledes på en succesrig måde. ___ forklarede sin plan, og hvad han ønskede at få udrettet, og flere andre fik sagerne under overvejelse. Finansieringen var nogles store byrde, og de studerede hvordan de skulle begrænse medarbejderne, og alligevel indså de at alle resultaterne var væsentlige. En bror havde talt om planer for hans del af den moralske vingård. Så stod der Én iblandt os med værdighed og autoritet, som gav sig til at give principper til vor vejledning. Jeg har kræfter til at blot skrive nogle få punkter ned, selvom de ting der kom frem rørte mig dybt.
Taleren sagde til flere: “Det er ikke jeres arbejde at lede pengespørgsmål. Det er ikke klogt at I påtager jer dette. Gud har byrder til jer at bære; men hvis jeres opmærksomhed henledes til linjer som du ikke passer til, vil dit arbejde ikke lykkes. Dette vil gøre dig modløs, som diskvalificerer dig til det arbejde du burde gøre, som kræver at du kan vurdere efter skøn, en dyb og uselvisk dømmekraft.”
Bevare sundheden
Det får for lidt opmærksomhed at bevare den fysiske sundhed. Der opnås intet ved at berøve naturen sine timer til hvile og gendannelse. Lader man en mand gøre fire personers arbejde, eller to, eller tre, vil det føre til uoprettelig tab. Der er brug for fysisk livskraft for at give sunde tanker. Folk som er ansat for at skrive og tale ordet bør deltage i et mindre antal bestyrelsesmøder. Mange mindre vigtige sager bør tilpasses, uden at hele tiden holde et eller to mænd i gang med det. Belastes sindet sådan mister det sin livskraft. Dens handlinger kan ikke være ligeså sunde som alsidige som hvis de fik de rigtige sove og fornyelsesperioder. En overflod af fysisk øvelse er nødvendig for at holde maskineriet sundt i gang.
Uddan mænd til forretninger
Du kan belaste en mand med ansvar og byrder, som burde deles ud blandt flere, men du vil ikke vidne noget ved dette. Der bør uddannes mænd som forretningsmænd. Erfaring er af værdi. Dit arbejde vil lide stor skade når du tror at fordi en mand kan fylde en bestemt position, når han er kvalificeret til at udfylde flere stillinger.
Der er stort behov for at udvælge mænd som studerende, og lære dem hurtigt alt hvad de kan med forretnings-uddannelsen. Denne arbejdslinje er væsentlig, og dem som udfører forretningen i Guds værk, skal ikke påtage sig ansvar som de tror at de selv kan bære. De som bærer ansvar for arbejdet har begået fejl, når de indsætter personer til at lede finansieringen, når der er gode beviser for at disse personer ikke har taktfølelse eller evner til den stilling.
Daniels liv, som er portrætteret på en meget begrænset måde af den profetiske pen, har en lektie til os. Den åbenbarer det faktum at en forretningsmand ikke nødvendigvis er en skarpskåren og snu mand. Han kan være en mand Gud instruere for hvert skridt. Da Daniel var minister i Babylons rige, var han en Guds profet, der modtog lys fra den himmelske inspiration. Verdslige ærgerrige statsfolk fremstilles i Guds ord som græsset der vokser op, og som græssets blomster der visner. Dog vil Herren have forstandige mænd til sit arbejde, kvalificeret til de forskellige arbejdsområder.
Der er særlig brug for forretningsfolk, ikke ikke-religiøse forretningsfolk, men dem som vil væver de store sandhedsprincipper ind i deres forretningstransaktioner. Mænd som er kvalificeret til et arbejde hvor der er brug for at deres talenter bruges og udvikles ved grundig studium og træning. Ikke en forretningsmand som besidder en stilling i værket skal være nybegynder. Hvis mænd i nogen linjer af arbejdet behøver at udnytte deres muligheder for at blive kloge og virkningsfulde forretningsmænd, så er det dem der bruger deres evner på opbygge Guds rige i vor verden.
Lektierne til den nuværende tid er noget alle skal forstå, men de påskønnes meget svagt. Der bør være større grundighed i arbejdet; og vente mere tappert, mere tapper overvågning og bøn, og mere tappert arbejde, med udsigt til de ting som nu finder sted, og som bliver mere betydningsfulde eftersom vi nærmer afslutningen af denne jords historie. Menneskeagenten skal nå til fuldkommen, for at være en idel kristen, fuldstændig i Jesus Kristus.
De rigtige principper er væsentlige< br>De som beskæftiger sig med forretningsanliggender, bør tage enhver forsigtighedsregel for ikke at begå fejl ved at henfalde til urigtige principper eller metoder. De kan opnå det samme omdømme som Daniel opnåede ved det babyloniske hof. Da alle hans forretningshandlinger blev underkastet den skrappeste prøve, kunne man ikke finde et eneste urigtigt punkt. Selv om skildringen af hans forretningsliv ikke er fuldstændigt, så indeholder den alligevel undervisning som fortjener overvejelse. Den åbenbarer det faktum at en forretningsmand ikke nødvendigvis er en udspekuleret, beregnende person. Han kan være en mand som får undervisning af Gud ved hvert eneste skridt. Mens Daniel var førsteminister i det babyloniske rige, var han en Guds profet, som fik lys ved himmelsk inspiration. Hans liv er et billede på hvad enhver kristen forretningsmand kan blive.
Gud tager ikke imod den mest glimrende tjeneste, medmindre den lægges på alteret som et levende offer til at fortæres. Roden må være hellig; i modsat fald kan det ikke blive nogen god sund frugt, som er det eneste Gud vil tage imod.] Hjertet må omvendes og helliges. Motiverne må være rette. Den indre lampe må forsynes med olie der flyder fra himlens budbringere, gennem guldrør til guldkarret. Herrens meddelelser kommer aldrig forgæves.
Sandheder, dyrebare vitale sandheder, bindes op med menneskers evige velvære både i dette liv og i det evige, der åbner sig for os. »Hellige dem ved sandheden! dit ord er sandhed.« Guds ord skal praktiseres. Det vil leve og vare evigt. [Jordisk ærgerrighed, jordiske mål og de største menneskelige planer og fortsæt vil forgå som græsset; »De indsigtsfulde skal stråle som himmelhvælvingens stråleglans og de, der førte mange til retfærdigheden, skal stråle som stjernerne for evigt og altid.«
Menneskers erfaring og historie optages af mennesket selv, og sine præstationer og sejre. Guds historie, som skiltres med ufejlbarlig akuratesse i himlens bøger, beskriver mennesker som ses i evighedens lys. Alle hans motiver, alle hans handlinger er synlige for deres forhold til evige realiteter. Alt siges og gøres som henvisning til de store spørgsmål som vi må imødekomme igen.
Mrs. E. G. White