Til brødre og søstre under Colorado-konferensen:
I de senere år har jeg skrevet mange ting til vore brødre og søster i Amerika, i Europa og i Australien om den holdning de har over for vort samfunds institutioner. Nu sender jeg nogle af disse ting til jer, som betimelig belæring.
Fra et brev skrevet i 1889, citerer jeg:
Dem som bærer på tunge ansvar på vore instutioner bør styrkes og understøttes af den kundskab som medlemmerne på alle steder beder for, for disse institioners fremgang. Hvis menighederne ikke føler at det arbejde der udføres på vore instituioner er det vigtigste arbejde, og at medarbejderne behøver deres sympati, og hjertelige, og forstandige samarbejde, vil denne mangel sinke værkets vækst. Det er ikke sjældent at man beklager sig til mænd, der bærer tunge byrder. Disse mænd bliver modløse, fordi uhellige elementer i menighederne, der elsker at snakke, og sige: ”Rapportér, og vil vil rapportére det.” Dette giver større arbejde til mennesker der allerede er overbebyrdede.
“De som dagligt helliger sig selv til Gud, og vover at holde deres hænder oppe som bærer ansvar, vil blive velsignet af Himlen. Vi skal involvere os i et stort arbejde, og Satan vil bruge al sin kraft på at vinde de mænd og kvinder over på sin side, som samarbejder med Gud, at gøre et dyrebart arbejde, hvis de renses, helliggøres, og vejledes af Helligånden, hvis de havde varme, sande hjerter med øm kærlighed og viste passende respekt for dem som Gud har udpeget til at bære et ansvar og vigtigt arbejde. Mennesker som er engageret i Mesterens tjeneste er ofte blevet såret af dem som tænker og taler ondt, og skaber mistillid og jalousi, som ikke brude tolereres eller holdes i live af uhelliggjorte tunger.”
Netop disse principper blev vore brødre og søster gjort opmærksom på under Iowa-konferensen i 1902. I en meddelelse til disse står denne instruks:
Menighedsmedlemmernes forhold til lægemissionærere
Under dåbsløftet har menighedsmedlemmerne sluttet pagt at forblive under Faderens, Sønnens og Helligåndens kontrol. Derefter fristes nogle til at trække sig fra Guds Ånds indflydelse, og tjene fjenden. De taler forfængeligt, urostiftere. I stedet for at helbrede og genoprette, så skader de og ødelægger.
Hvor forsigtige må de personer ikke være, som hævder at elske og frygte Gud, med de institutioners omdømme, som Gud selv har oprettet efter Hans ord! Hvor forsigtig bør enhver bekendende kristen ikke være med deres omdømme, hvis arbejde det er et lindre lidende menneskevæsener. Lægen behøver rolige nerver. Kan mænd og kvinder ikke forstå, at når de hele tiden drister sig at skade og nedgøre Herrens udpegede lægers rygte, som har fået et særligt arbejde, disse Guds tjenere mærker skarpt de sår disse uhellige udtryk giver? Deres hjerter bliver forslået og gjort ømme af den kritik, nedsættende bemærkninger, det ukristne eksempel og deres praksis som bør stå som støtter for mænd der handler som Guds hjælpende hånd.
Mange af disse ubesindige talere ved ikke hvad de gør. De kan ikke se at deres ord gør dem modløse som Gud har udpeget til at repræsentere Jesus Kristus og Hans sandhed for denne tid. De helligede læger gør den Store Genopretters arbejde, når de hjælper de lidende mennesker, som har sagt: ”Sandelig hvad I har gjort imod en af disse mindste, mine brødre, har I gjort imod Mig.” Matthæus 25,40.
Lad dem hvis læber ikke er helliggjort, indse at de, for deres egene sjæles skyld, nu bør lade sig omvende så at deres ord kan blive en smag af liv til liv, og ikke af død til død. Det er på tide at de forfængelige talehoveder reformeres. Lad enhver begynde at forny sig, og bygge over i sit eget hus. Lad ethvert menighedsmedlem oplyse byrderne og opmuntre sine brødres hjerter, ved at holde deres hænder oppe og styrke dem til at gøre Guds vilje.”