Sanitarium, Cal., 10. august, 1905.
Til brødre og søster i Colorado-konferensen:
Der er sjæle på mange steder som endnu ikke har hørt budskabet. Derfor skal lægemissionsarbejdet føres frem med den alvor som den aldrig er blevet gjort før med. Dette arbejde er den dør som sandheden skal finde adgang igennem til store byer, og sanatorier skal oprettes på mange steder.
For flere år siden gav Herren mig særligt lys om at oprette en sundhedsinstution, hvor den syge kan behandles på helt igennem andre måder, fra dem der er på andre institutioner i vor verden. Det skal funderes og styres efter bibelske principper, som Herrens redskab, og det skal være i Hans ånd, en af de mest effektive agenter der giver lys til verden.
Denne sag er blevet vist mig igen og igen, og en sag jeg er blevet særlig opmærksom på. For store omkostninger er et sanatorium blev rejst i Boulder, Colorado. Det har været meget vanskeligt at få det sanatorium til det, som de burde være, og alligevel dække alle omkostningerne. Bestræbelserne på at gøre dette, betyder en del vanskeligt arbejde og meget omhyggeligt studium.
Da vi var i Washington, og deltog i Generalkonferensen, blev der spurgt – Skal vi sælge Colorado-sanatoriet til dem som tilbyder at købe det? Jeg blev instrueret til at sige til vore brødre i Colorado: Det vil ikke være til Guds ære at få solgt Colorado-sanatoriet. Under omstændighederne vil salgssum på femten tusinde dollars være en stærk fristelse, og de vil være tilbøjelige til at sælge sanatoriet, og derved lette gældsbyrden,. Men Gud ser ikke som mennesker ser. Vore folk vil handle som mennesker, med lukkede borte, vil de indvilge i at sælge denne institution. Endog hvis salgssummen var dobbelte, bør dette afvises. Boulder Sanatoriet skal gøre sit særlige arbejde. Ud fra dette skal sandhedens lys for denne tid skinne frem, og det store advarselsbudskab må gives.
Jeg er pålagt at fortælle jer sandheden. Det var en uklog ting at en læge opretter en anden lægeinstitution så tæt op ad Colorado-sanatoriet. Heri adlød han ikke befalingen at elske Gud højest og sin næste som sig selv.
Spørgsmålet er: Hvad skal der gøres? Her er to institutioner, den bestræber sig på at fremholde og følge sundhedsreformens principper, og den anden lader dens patienter hensvæve sig i brug af kødspiser, og på grund af dette, trækkes patienter bort fra den første institution. Sagen der skal behandles på en rimelig, Kristus-lignende måde. Når den ene som op oprettet sig selv så tæt på Herrens institution omvendes i hjerte og sind, vil han se det nødvendige i at gennemføre Guds ords principper, og vil tilpasse sig sin næste. Hvis han ikke blander sig med dem, vil han tage et andet sted hen. Der er mange andre steder hvor han kan tage til.
I gamle tider faldt bemærkningens ofte: “Hvor der er tre læger, er der to ateister.” Men nu er der sket en forandring. Hvor det sidste advarselsbudskab end gives, kombineret med lægemissionsarbejdet og lektioner i rigtige leveprincipper, så ses der forunderlige resultater. Vore sanatorier skal være middel til at oplyse dem som kommer til dem efter behandling. Patienterne skal vises hvordan de kan leve af korn, frygter nødder og andre produkater fra jorden.
Men jeg er blevet instrueret i at der bør gives regelmæssige lektier på vore sanatorier og sundhedsemner. Folk skal lære at nægte de fødeartikler som svækker sundheden og den kropsstyrke som Kristus gav Sit liv for. De skadelige virkninger fra te og kaffe skal vises. Patienterne skal lære hvordan de kan klare sig uden de kostartikler som skader fordøjelsesorganerne.
De velsignelser som er ved aflæggelse af tobak og giftig brændevin skal gøres tydelige. Lad patienterne få vist det nødvendige i at praktisere sundhedsreformens principper, hvis de skal blive sunde igen. Lad den syge få vist hvordan han kan få det godt, ved mådeholden spise, og ved regulære motion i den frie luft.
Det er der at folk kan få forstand på de ting sanatorier skal oprettes på. Et stort arbejde må gøres. Dem som er uvidne må blive kloge. Ved vore sanatoriers arbejde, skal lidende få hjælp og blive raske igen. Folk skal lære hvordan de ved omhyggelig spise og drikke, får det godt. Kristus døde for at frelse mennesker for fordærv. Vore Sanatorier skal være Hans hjælpende hånd, lære mænd og kvinder hvordan de skal leve på en sådan måde så Gud æres og forliges. Hvis dette arbejde ikke gøres udrettes af vore sanatorier, begår de der leder dem, en stor fejl.
At holde sig fra kødspiser vil vise sig som en stor hjælp for dem som afholder sig fra det. Kostspørgsmålet er genstand for livsvigtig betydning. De som ikke leder sanatorierne på den rigtige måde, mister deres mulighed for at hjælpe dem der behøver det mest. Vore sanatorier skal oprettes med det særlige formål, at lære folk hvordan vi ikke lever for at spise, men spise for at kunne leve.
Der skal værnes om sandheden på vore sanatorier, ikke bandlyses eller skjules for øjnene. Lyset skal skinne ud i klare og tydelige stråler. Disse institutioner er Herrens redskaber til at genopvække den rene og ophøjede moralitet. Vi opretter dem ikke som en spekulativ forretningsmodel, men for at hjælpe mænd og kvinder til at følge de rigtige levemåder.
Kristus den store Lægemissionær, er ikke længere i vor verden som person. Men han har ikke efterladt verden i mørke. Til Sine undersåtter har Han givet dette hverv: ”Gud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen,” ”Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” Mark 16,15; Matthæus 28,20.
Ved hjælp af vore sanatorier, skal store bibelsandheder gå ind i samfundets hjerte, for at reformere og omvende mænd og kvinder, få dem til at se det meget nødvendige i forberedelsen til de boliger som Kristus har fortalt Sine disciple Han vil forberede til dem der elsker Ham. ”Jeg vil komme igen,” erklærede han, ”og tage jer til Mig; for hvor jeg er, der skal I også være.” Joh. 14,3.
Vort arbejde skal få et kendskab til Ham, som er Vejen Sandheden og Livet. Vi skal interessere folk i det emne der angår kroppens sundhed, såvel som i emner der angår sjælens sundhed. Troende har et afgjort budskab at frembære, for at vejen til Guds rige beredes. Herrens vilje skal udføres på jorden. Vi har ikke et øjeblik at spilde på spekulation. »Ban Herrens vej, gør hans stier jævne« (Matthæus 3,3), er det budskab som vi skal proklamere. Midt i al den forvirring der fylder verden, skal et klart budskab kunne høres.
Nogle vil tiltrækkes af en side af evangeliet og nogle af en anden. Vi undervises af vor Herre til at arbejde på en sådan måde at alle klasser vil kunne nås. Budskabet må nå ud til hele verden. Vore sanatorier skal hjælpe os med at hævet antallet af Guds flok. Vi skal ikke oprette nogle få mammut-institutioner; for derved vil det være umuligt at give patienter de budskaber som gør sjælen rask. Små sanatorier skal oprettes på mange steder.
Satan vil indføre enhver form for vildfarelse, for kunne lede sjæle bort fra det arbejde der skal udrettes i disse sidste dage. Der må ske en klar opvågnen, efter det vigtige af de emner som præsenteres. Nu skal sjælens omvendelse være et formål. Alt som kan fremme Guds sag må lægges til rette og komme i anvendelse, så Hans vilje kan ske på jorden, som den sker i himlen.
Vi kan ikke tillade os at være ureligiøse og ligegyldige nu. Vi må udnytte de midler som Herren har lagt i vore hænder, for fremføre lægemissionsarbejdet. Gennem dette arbejde vil hedningene blive omvendte. Når forunderlige helbredelser finder sted på vore sanatorier, vil sjæles ledes til at se på Kristus som den store sjæls- og legemes-helbreder.
Lad ikke vore læger tro at de kan sætte private klinikker op tæt op ad vore sanatorier. Dem som har gjort dette siger Herren: Er der ikke mange andre steder hvor I kan sætte jeres plantninger?
Herren taler til alle lægemissionsarbejdere, og siger, Gå i dag ud i Min vingård for at frelse sjæle. Gud hører alles bønner som søger Ham i sandhed. Han har den kraft vi alle behøver. Han fylder hjertet med kærlighed, glæde, fred og hellighed. Karakteren udvikles hele tiden. Vi kan ikke tillade os at bruge tid på at arbejde på tværs af Guds hensigt.
Der er læger som, på grund af en tidligere forbindelse med vore sanatorier, finder det fordelagtigt at placere sig op af dem; og de lukker deres øjne for de store forsømte og ubearbejdede marker, hvor uselvisk arbejde vil være til velsignelse for mange. Missionslæger kan udøve en opløftende, forfinende og helliggørende indflydelse. Læger som ikke går sådan, misbruger deres magt, og gør et arbejde som Herren tager afstand fra.
Gud ønsker at enhver skal stå med hele rustningen på, parat til det store tilbageblik. Han ønsker at vi skal gøre det arbejde Han har givet os. ”Hav ham i tanke på alle dine veje, så jævner han dine stier.” ”Fortroligt samfund har Herren med dem, der frygter ham.” Ordsp 3,6; Sal. 25,14.