Sanitarium, Napa County, Cal., 2. oktober, 1905.
Til stifterne af Canon City-sanatoriet:
Sidste torsdag aften, d. 28. september, fik jeg lys over at det vidnesbyrd der var nedskrevet og sendt til Pastor Irvin, skulle læses ved lejrmødet i Denver, ikke havde nogen virkning hos nogle som ikke fandt behag i de instrukser som Herren havde givet for at påtage sig en privat sanatorievirksomhed i Colorado.
Jeg så at den gruppe der var dannet til at lede Conon City-santorievirksomheden, at det ikke kun var ikke-troende elementer, som var forkastelige. Nogle af dem som var knyttet til denne bevægelse, som bekender at tro sandheden, er ikke kvalificeret til at gennemføre deres ærgerrige formål. Det er i barmhjertighed at herren, som kender enden fra begyndelsen, sender Sine advarsler til disse brødre, ikke for at de skal blive modløse, men at de må holde sig fra at gøre fejltagelser som leder dem bort fra Hem.
Gud ønsker at alle mennesker skal kende Hans vilje. Han ser at mennesker ofte ikke er nok i sig selv, til at afgøre hvad der skal gøres, og Han sender advarsler for at redde dem der er i fare, for at gøre alvorlige fejltagelser. Kun dem som giver agt på Hans advarsler vil kende til sikkerheden i at vandre på Herrens vej. Hjerte og liv må være rigtig hvis vi vil forstå hans mål, og vandre i fællesskab med Helligånden.
Mange er bedragede over for deres egen erfaring. Et bedrag i hjertet vil føre til at øre noget besynderligt, som Gud ikke har anvist. Men uanset hvad der foregives, så læser Gud hjertet, ligesom vi læser en åben bog. Nogle gange gives der advarsler for at forhindre dem hvor deres tidligere erfaring har været mangelfuld, og som er tilbøjelig til at gå imod Guds vilje og ord, og tage en vej som bringer skam over Hans sag.
Med de vidnesbyrd der blev sendt til Denver-mødet, styrede Guds Ånd et budskab som skulle forhindre planer, som resulterer i skuffelse. Hvis vore brødre ville modstå at gennemføre deres planer om foreslået virksomheder, vil de gå imod Herrens udtrykte vilje. Gud sender ikke et advarselsbudskab, og så senere et andet budskab der opmuntrer til at bevæge sig imod det som Han tidligere har advaret imod. Hans budskaber går ikke imod hinanden. Formaninger er blevet givet som burde få vore brødre til at stoppe og overveje deres handlinger. Alle begrundelserne for disse formaninger er ikke givet: for det vil ikke være til vort nuværende og fremtidige gode for dem, som taler for denne sag.
Men nu er jeg instrueret til at sige at dem der overvejer at oprette en stor sundhedsinstitu i Canon City ikke føres i denne bevægelse af Herren. De drister sig til oprette et arbejde som de ikke er kompetente til at føre efter Herrens orden.
Kristus siger til sine tjenere i dag, som han sagde til disciplene: ”Hvis nogen vil følge efter Mig, lad ham fornægte sig selv, og tage sit kors op dagligt, og følge mig.” Men i dag er mennesker lige så langsomme til at lære lektierne som de var på Kristi tid. Gud har givet Sit folk advarsel efter advarsel; men verdens skikke, vaner og praksis har haft så stor magt over Hans bekendende folks sind, at Hans advarsler er blevet ignoreret.
I mere end tredive år har Herren givet Sit folks instrukser om at oprette sanatorier, og måden de ledes på. Vore sanatorier skal funderes og ledes efter bibelske principper, som Herrens instrumenter, og de skal være redskaber i Hans ånd, der giver verden lys. Vore sanatorier skal være skoler hvori folk fra alle klasser skal lære frelsens vej.
De institutioner der oprettes af Guds folk I dag skal forherlige Hans navn. De skal fremstille verden Guds karakter, som den blev åbenbaret for Moses. I alle sine afdlinger, skal sanatorierne være mindesmærker for Gud, - Hans redskaber sår sandhedens frø i menneskehjerterne. Det vil de blive, hvis de styres rigtigt. Men der selviskhed der kommer ind i vort arbejde er overtrædelse af Guds lov.
Gud har betroet os et særligt arbejde, et arbejde som ingen andre folk kan udrette. Gud har betroet os et særligt arbejde, et arbejde som ingen andre folk kan udrette. Han har lovet os Sin Helligånds hjælp. Den himmelske strøm flyder mod jorden for at udrette det arbejde vi har fået anvist. Lad ikke denne himmelske strøm vende bort på grund af vore afvigelser fra den ligefrem-rettede sti som Kristus har markeret.
Skal vi gå i forbud med verden fordi nogle af vore brødre binder sig i åndelig blindhed til ikke-troende, og fordi mennesker som kendes som overtrædere af Guds lov, får plads som rådgivere for arbejdet på de institutioner der er oprettet med det udtrykkelige mål at proklamere verden det sidste nådesbudskab? – Gud forbyde det. Kan vi ikke se hvad der kommer over verden? Skal vi lade ambitiøse projekter tage tronpladsen? – Aldrig, aldrig. Vi skal ikke binde os op med dem der ikke har tro på denne tids sandhed.
Vore sanatorier skal være under mænds ledelse, som styres af Helligånden, mænd som ikke vil gennemføre deres egne planer, men Guds planer.
Vi skal nu og altid stå som et udskilt og særligt folk, fri for verdslig politik, og ikke forvirret af forbund med dem som ikke har visdom til at se Guds krav, som tydeligt fremsættes i Hans lov.
På som et folk hviler en højtidelig forpligtelse at tage klarere ståsted for sandhed og retfærdighed, end vi har gjort tidligere. Skillelinjen mellem dem som holder Guds bud og dem som ikke gør det, skal åbenbares med umiskendelig klarhed.
Vil vore brødre underlægge deres vilje og vej under Gud, og udføre Herrens bud med glæde? Der er ingen trældom i en sådan erfaring; for Gud skriver sine forskrifter på hjertet, og indgraverer Sine egne principper på sind og sjæl hos enhver som er omvendt til ham. ”Kristi kærlighed tvinger mig.”
Det er forkert at mennesker påtager sig, med deres ærgerrige iver, at gennemføre et værk som de ikke kan lede efter Herrens orden. Dem som prøver at lede et sanatorium bør være mænd udvalgt af Gud. Sammensætningen af de mænd der vil oprette et sanatorium i Canon City er ikke efter Herrens form, de er heller ikke kvalificeret til at føre arbejdet i harmoni med de principper der er for at lede sanatorier. De kunne være i stand til at høste finansiel profit til sig selv, ved en sådan virksomhed, men de er ikke forberedt til at repræsentere Guds værk ordentligt. Vore brødre bør se og forstå at et arbejde der påtages efter deres egen påfund er ude af trit.
Vore sanatorier bør kontrolleres af dem som er under Helligåndens kontrol. De hvis tankesind forstyrres så let af lidenskaber, skal ikke vælges til at udfylde en position, hvor de udøver en formende indflydelse på menneskers sind; for de vil fremstille værkets karakter forkert. Gud vil have mænd på fremtrædende stillinger, som vil gribe fat i hans styrke. De kan arbejder under besværligheder, men dette behøver ikke at ødelægge deres erfaring. Enhver tilkendegivelse af lidenskab er synd.
Hvis en mand til tider selv arbejder under stærke lidenskaber; hvis han er tilbøjelig til at gemme på had mod dem, som ikke er efter hans bedømmelse; hvis han med sine sympatier og antipatier åbenbarer menneskehjertets naturlige tendenser, er han altid i fare for at lave alvorlige fejltagelser, som vil skade andres sjæle.
Når Herrens institutioner ledes, kræves der ægte gudsfrygt. Et sanatorium under Helligåndens vejledning vil være en ære til Gud, og vil bringe Hans navn ære. Men de få sanatorier vi har, som ikke ledes efter Herrens mønster, des bedre at vi ikke er der.
Lad vore brødre være forsigtige med at ikke pådrage sig Guds mishag og forhindre i stedet for at fremhjælpe Hans værk. De hvis religiøse erfaring forfalsker, må gøre stor skade ved at modarbejde med deres egne ideer og deres fejlagtige bedømmelse af Helligåndens arbejde. Det er en stor fejltagelse at knytte folk til vore sanatorier som ikke egner sig til en sådan position, selvom de tror at de egner sig.
På alle vore sanatorier behøver vi at løfte standarden højere og endnu højere. Herren vil at enhver arbejder på Hans institutioner er fast forvisset om at han er forenet med Kristus. Medarbejdernes ånd på vore sanatorier bør være i fuldstændige harmoni med Helligåndens vidne.
Jeg vil at enhver sjæl har en helliggjort forstand. Herren Gud af himlen ved hvem vil ære Ham, og hvem vil vanære Ham. Når Han gør Hans vilje kendt, vil dem som tager let på Hans vidnesbyrd sætte sig selv på sandhedsfjendens side.
Jeg må sige tydeligt at en som har ledt den planlagte sanatorievirksomhed ikke har de kvalifikationer som vil gøre ham til en sikker leder for unge, eller føre et sanatorium efter principper af himmelsk oprindelse. Til disse stillinger vil Herren have solide gudfrygtige mænd som ikke vil bære nag imod en bror der nægter at ophøje dem. Gud kalder på mænd som vil stå fast på den evige sandheds platform, mennesker der, som Guds lægemissionærere, vil føre en mægtig indflydelse i deres ord og i deres livspraksis.
Der skal være en stadig afhængighed af Herren. Den syge og lidende bør i vore sanatoriearbejdere se en åbenbaring af Guds nåde. Dem som kommer til vore sanatorier for behandling, skal komme i berøring med den store sjæls- og krops-Læge.
Vi behøver at tage et højere åndeligt syn for Guds værk. Der bør udvises stor omhu i udvælgelsen af unge folk der kan knytte sig til vore sanatorier som sygeplejersker. Vi kan ikke tillade os at acceptere enhver, som er parat til at komme. Der udvises stor skade mod vore lægeinstitutioner, når der er knyttet nogen til dem, som ikke ved vad det vil sige at udføre Guds tjeneste.
Der skal ikke vælges letsindige unge mennesker til at gøre en del i Herrens værk. Ingen skal blot accepteres fordi de er slægtninge eller bekendte. Dem som har ansvar for madlavning bør forstå grundigt hvordan de tilbereder sund og appetitlig mad. Og dem som bærer bakker skal kunne se den indflydelse de udøver på dem de tjener. Kun de skal udvælges til en gren af værket, som udøver en helliggørende indflydelse.
På vore sanatorier vil alle klasser af syge folk komme, og vore læger og sygeplejersker skal lede til at se at de behøver åndelig hjælp, såvel som fysisk helbredelse. De skal have alle muligheder for at komme sig over fysisk sundhed; og de bør få også vist hvad det vil sige at blive velsignet med Kristi lys og liv; hvad det betyder at blive bundet op med ham. De skal ledes til at se at Kristi nåde i sjælen opløfter hele mennesket. Og de kan ikke på nogen bedre måde lære om Kristi liv, end ved at se det åbenbaret i Hans efterfølgeres liv.
Jesus kom til vor verden for at give mennesker et fuldkomment eksempel på tjeneste. På hans tid var der ingen sanatorier for dem som behøvede fysisk hjælp, men Han, den største lægemissionær verden nogen sinde har kendt, gik fra sted til sted, og tjente forpinte og lærte livets vej.
”Jesus gik omkring i hele Galilæa, lærte i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al slags sygdom og svaghed blandt folket. Og rygtet om ham kom ud over hele Syrien; og man bragte til ham alle dem, som led af forskellige sygdomme og var plagede af lidelser, både besatte og månesyge og lamme, og han helbredte dem. Og store folkeskarer fulgte ham både fra Galilæa og Dekapolis og Jerusalem og Judæa og fra den anden side af Jordan.”
Om Kristi arbejde erklærer profeten Esajas: ”Se min tjener, ved hvem jeg min udvalgte, hvem jeg har kær! På ham har jeg lagt min ånd, han skal udbrede ret til folkene. Han råber og skriger ikke, løfter ej røsten på gaden [med påstande], bryder ej knækket rør og slukker ej rygende tande. Han udbreder ret med troskab, vansmægter, udmattes ikke, før han får sat ret på jorden; og fjerne strande bier på hans lov.”
Vor Frelser søgte ikke at få noget til at se stort ud, eller påtage sig et arbejde som krævede større udlæg af penge. Han vil ikke anerkende selvophøjelse. Dem som søger at ære sig selv il ikke blive æret af Ham. Han ønsker mennesker der sætter sig selv der hvor de kan få Hans dyrebare nåde, og helliggøres ved tro på sandheden. Lad enhver tømme sig selv for egenkærlighedens ånd og modtage Kristi sagtmodighed.
”Græsset tørres, blomsten visner, når Herrens Ånde blæser derpå; visselig, folket er græs, . . . . . men vor Guds ord bliver evindelig.” Idet Gud selv er sandfærdig, vil Hans ord opfyldes.
”Stig op på højen bjerg,
du Zions glædesbud,
løft din røst med kraft,
du Jerusalems glædesbud,
løft den uden frygt
og sig til Judas byer:
»se Eders Gud!«
Se, den Herre Herren kommer med vælde,
han hersker med sin arm.
Se, hans løn er med ham,
hans vinding foran ham.”
Med en almægtig konges majestæt, forener vor Frelser med en hyrdes venlighed og ømhedens omhu. Hans magt er absolut. Kun menneskets hjerte vil kunne modstå Hans arbejde. Kun de kan hindre ham i frelse deres forvanskede, syndige hjerter, som nægter at give sig til Hans styring. Menneskets hårde hjerte er den eneste forhindring der forhindrer nådesarbejdet i sjælen. Med en beslutning for at gennemføre sine egne ideer, uanset Guds advarsler og virksomheder, kan mennesker adskille sig fra de velsignelser som Gud længes efter at tildele.
Alligevel kan Guds hensigt ikke forpurres. Når det gælder veje og midler eller de mennesker som det er Hans hensigt at gennemføre, så er Hans forståelse begrænset. Han kan ikke fejle, han kan heller ikke være rådvild. Han vil ikke forandre det ord som Han har sagt. Hans godhed og sandhed er evig, og Han vil ære dem, som vil tale ydmygt med Ham.
Dem som vil studere Kristi liv og lektier, vil vandre ydmygt over for ham. Oh, om mennesker vil føle at vigtigheden af at søge Herren alvorligt, så de kan være fri for alle selviske hensigter. Herren som kender alles hjerter vil velsigne dem overmådeligt som trofast fremstiller Hans liv og karakter.
Ellen G. White