St. Helena, Cal.,
November 18, 1905.
Gud har planlagt at generalkonferensen af 1901 skulle påvirke dig [lederen af sundhedsarbejdet] til at ændre din livsmål på det bestemteste. Vidnesbyrdene der blev frembåret for rigtig mange mennesker har lige så meget betydning for dit liv som på nogen andre der er knyttet til Guds sag og arbejde. Der er ting som du må rette op på ved denne anledning. Disse ting blev overbragt til mig i det lys som himlen så dem i. Men du ændrer ikke dine holdninger. Du ydmyger ikke dit hjerte, og bekender, og bliver omvendt. Du ændrer ikke din handlemåde radikalt. Jeg arbejdede hårdt på at fremkalde en ærlig forandring om det arbejde som du er knyttet til. Og til dig selv, og tro fuldt ud at din fremtidige handlemåde vil understøtte det indtryk jeg dristede mig til at gøre mig. Jeg troede fuld ud at hvis du var en ærlig mand, ville du se behovet for at handle helt anderledes; at du ville acceptere lyset der komme til dig i de budskaber som er blevet givet, og udvirke en grundige forandring hos dig selv.
Men i stedet for at tage et rigtigt standpunkt, da der kom noget der ikke harmonisrede med dine synspunkter, sagde du: "Nogle har fortalt hende." Sådan har det været når hvad som helst kommer og lægger dig på tværs.
Men jeg håbede og håbede at du ville ændre, indtil jeg blev instrueret at ordene der skulle opmuntre dig til at tage den rette plads, udøve den modsatte indflydelse på dig. En tilstand af tingene kom ind og har åbnet døren for fjenden. Gamle tanker, som aldrig er blevet dræbt, er stået op igen, og tankerne fra "Living Temple" er resultatet.
Den eneste vej jeg kan gå for at stå i korrekt lys over for folk var at lade alle vide at Herren har sendt dig budskaber hele tiden, fra den første forbindelse med sanatoriet, at dine veje er blevet irettesat af Herren, at du er blevet advaret at din måde at nedgøre evangelieforkynderne på var imod Jesus Kristus, som gav dem deres arbejde at udføre. Din rigtige position er blevet lagt tydeligt ud, men førhen kendte medlemmerne af Sundhedsmissionsselskabet meget lidt til dette.
Jeg har fået instruktion om at lyset nu skulle komme i klare linjer, til dem der er i forbindelse med dig, så de ikke ledes på vildspor. Det blev vist mig at når du gjorde de ting som dine medarbejdere vidste ikke var rigtigt, handlede de ikke som trofaste hyrder, der fortalte din fejltagelse, fordi du ikke anerkender at din handlemåde var forkert, og ikke får noget som ikke harmoniserer med dine idéer.
Da budskaberne kom i dine hænder, for at du kan rette din handlemåde, gav du ikke dine medarbejdere den belæring du havde fået, til deres gavn. Du er ikke selv blevet efterladt i mørke, men dine medarbejdere er ude af det gælder dig. Dine fejl blev irettesat, men de var intet over for den kloge.
Jeg er instrueret til at lægge de advarsler frem for vore folk der gælder sundhedsmissionsarbejdet – da dette arbejde ikke skal være et fraskilt arbejde, men skal altid være evangeliets hjælpende hånd. Fjenden har påvirket mennesker til at udtænke særlige dokumenter til underskrivning. Dette var en snare for dem som skrev under, for institutioner knyttet til Battle Creek-sanatoriet, og for dig selv. Du handlede i egenskab af en myndighedsperson og overordnet med indflydelse, med overblik over disse institutioner. Der var ikke brug for advarsler på dette punkt, der skulle gives mere end en gang, men de skulle gentages igen og igen. Lyset der blev givet, upåagtet, skulle gentages, mere og endnu mere kraftfuldt, da det blev vist at disse metoder og planer ikke var efter Herrens orden.
Du havde din pligtpost i sundhedsmissionsarbejdet, men du påtog dig ansvar som Gud ikke havde lagt på dig, og mennesker som burde have fået deres egen erfaring, skal opmuntres til at binde op om sig selv med dig, og lære deres byrde for dig, i stedet for at lære af den store Lægemissionær, som alle læger gør til deres styrke. . . . .
Der har været voksende kritikånd, og manglende tro på evangelietjenesten, og dette har fortsat indtil nu. Nu har publiceringen af "Living Temple" fremkaldt en krise. Hvis de idéer der præsenteres i denne bog blev antaget, ville de føre til at rykke hele troens konstruktion op med rode, som gør syvendedags adventister til et udvalgt trosbekendende folk.
Det lys som er givet tør jeg ikke holde tilbage. Herren har udpeget mig som Sin budbringer, og jeg må sige de ord Han har givet mig. De vidnesbyrd som Herren har givet i næsten et halvt århundrede, om præsteforkyderarbejdet, og ledelsen af vore sanatorier, må komme frem for folk, så vore brødre og søster i troen kan forstå at det lys Gud har fundet behag i at give om de værkets forskellige grene skal fortsætte i denne tid.
Panteistiske tanker om Gud i naturen er dannet af Lucifer, den faldne engel. Det besynderlige i denne sag er at så mange accepterer disse idéer som smuk sandhed. Men det som de mener er lys vil lede dem til tæt mørke. Det er et særligt træk hos syvendedags adventister at give Gud ære. Når vi ærer menneskeragtenter, når vi har ubegrænset tillid til mennesker, taler om den udmærkelse som vi mener det besidder, ved vi ikke hvad vi tilbeder. Lad Gud blive ophøjet. Lad skrøbelige og fejlende mennesker ydmyge sig selv for Ham.
Den tid kommer hvor jeg må tale meget mere tydeligt, og advare vore brødre med klare toner at ikke ledes på vildspor med de falske teorier fra "Living Temple." Jeg er blevet vist hvad disse læresætningers forlokkende natur indeholder, og det som er blevet erklæret igen og igen, behøver jeg ikke gentage. Det er blevet sagt at disse fremstillinger er i harmoni med læresætningerne i Søster Whites publierede værker. Dem som udtaler sig sådan gør stor skade på mine bøger. Lad alle være på det rene med at udtalelserne fra mine bøger kan være taget ud af sin sammenhæng, og sættes sådan at det ser ud til at udtalelserne i "Living Tempel" understøttes af Søster Whites ord.
En pligtfølelse over for min Herre leder mig til at tale. Handlingens tidspunkt er kommet. Jeg har haft meget at sige om Guds herlighed, som ses i Hans skabte værker, men jeg har aldrig givet indtryk af at vor Gud den almægtige, som hersker i himlene og fylder alle himlene, kan findes i blomster, blad og træ. Hvad jeg har sagt om Guds værker i naturen, skulle lede tankerne fra naturen til naturens Gud, vise at al den ære skal gives til Ham der hersker i himlene, kontrollerer alle ting i himlene og på jorden. Mennesker skal udføre deres pligt over for Gud. De skal have ærbødighed for, og kendskab til en personlig Gud. De skal prise og ære Hans navn, som Ham der har sat mange smukke ting i denne syndsfordærvede jord, som fra barnet til manden og kvinden i moden alder, alle ser at Gud elsker Sin familie hernede. Han som elsker os, at Han gav os et håndgribelig bevis på Hans kærlighed, ved at sende Sin enbårne søn at bære verdens synd, at enhver der tror på Ham ikke fortabes, men får evigt liv. Gud ønsker at vi skal tænke på højden, dybden og bredden af Hans uendelige kærlighed, som er uden parallel, og huske på at vi er Hans indkøbte ejendom. "I tilhører ikke jer selv. I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme! Og I jeres ånd, som er Guds" Vi handler for øjnene af det himmelske univers, udfører samvittighedsfuldt vor forpligtelse over for vor Skaber.
Verden bliver taget til fange af Satans bedrageriske fremstillinger. Hvor er da vor sikkerhed? Hvordan skal vi vogte os imod Satans fortryllende kunst? – Ved at læse Guds Ord med et intens ønske for at kende Ham i lyset af den åbenbaring som Han har efterladt i skriften om Sig selv; ved at meditere flittigt over Hans forskrifter. Vi skal adlyde Hans bud, bange for at vove os bort fra den guddommelige åbenbarelsessti, og hensvæve os i vildledende tankegang.
Vi skal erkende at hvis vi gør Kristi gerninger, så skal vi ikke forene os med verden. Helligånden vil give os et klart og tydeligt budskab til verden. Hvis vi kommer i tæt forhold til Kristus, vil vi få en del at gøre med at fremføre den nærværende sandheds arbejde for denne tid. Vi skal samarbejde med de tre højeste kræfter i himlen, - Faderen, sønnen, og Helligånden, - og disse tre kræfter vil arbejde igennem os, gøre os til Guds medarbejdere. Men når en mand går ud i menneskelig selvtilstrækkelighed, så kommer fjenden ind og indgyder ham, og han ikke ved hvilken slags ånd han er af. Herren så dette, og instruerede mig, at jeg ved generalkonferensen i Oakland, ikke skulle tale med dig.