2. juni, 1905.
Jeg har et budskab til vore læger. Nogle af jer har mistet jeres figur under indflydelse af de falske indtryk I har fået. I bilder jer selv ind at I handler under guddommelig fremskyndelses inspiration, men nogle følger den falske inspiration, som bedragede englene i de himmelske sale. Mennesker som tydeligt som har advaret og drukket af bedrageriske læresætninger, formoder at de er under sandhedens og retfærdighedens inspiration. De er stærkt bedraget om den grund som de står på, og den selvsikkerhed som de indsuger. Disse mænd er blevet advaret, men de tror ikke advarslen. Ordet "Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte!" er blevet sendt til dem, men de drikker af de sataniske bedrags sofisteri.
Skal Gud behandle mennesker sådan som mennesker behandler deres brødre der har fået stort lys, ville de for længe siden være på et for håbet et ukendt sted.
Tænk godt over denne udtalelse. Nogles had mod evangeliets tjenere er meget tydelig. De har været i omløb og sat i latterliggørende lys, fordi de ikke overtales til at gøre ting som Guds engel på deres side ikke indprentede dem til at gøre. Hadet der manifesterede sig for dem står nedskrevet i himlens bøger som set af Gud, og ikke af mennesker: for Gud påvirker sine tjenere med sin Helligånd og leder dem ikke til at opgive de planer de er blevet opfordret til.
Gud kalder på alle sine forkyndertjenere og alle sine sundhedsarbejdere til at være på vagt. Dem som følger råd, planer og påskud fra nogen der er opsat på sin egen metode vildfører vildfører deres Himmelske Far; for Gud instruerer ham ikke. Onde engle leder ham til at gøre noget lignende, som begyndte i himlen.
Jeg lå vågen om nattestunden, og fik det budskab Esajas fik: "Råb højt spar ikke din strube, løft din røst som basunen, forkynd mit folk dets brøde og Jakobs hus deres synder!" Lad enhver stå frem for Guds råd, og ikke for deres råd som har modtaget videnskabens forlokkende sofisteri, som længe har søgt en fremtrændende placering i vort arbejde.
Jeg bringer Herrens ord: Lad enhver sjæl stræbe efter karakterfuldkommenhed i alle livets gerninger og vandringer. Dette vil koste os noget, som vi ikke har regnet med. Det kan tømme vor pengebeholdning, men det vil holde sjælen befæstet med rene principper. Vore finansielle ressourcer kan påvirkes alvorligt, men det vil udvide vor kristenerfaring, og sætte os på fordelagtig grund med de trofaste gennem tiderne. Vi skal have fællesskab med Gud, og med dem som i legeme, sjæl og ånd tjener ham. Er dette ikke værd for os alle?
Er det ikke af højeste værdi at få kraft til skelne mellem retfærdighed og uretfærdighed, men sandhed og vildfarelse? Om enhver ville nogen som hævder at gøre Guds tjeneste ville erkende sit ansvar, og fastholde den helliggjorte værdighed der tilstås os, idet vi er valgt som Guds repræsentanter i denne onde og selviske slægt.
Til alle som tjener Herren i sandhed og hellighed, kommer de himmelske nådesstrømme i rig overflod. Denne nåde skal vi bringe videre til andre. Vi skal altid holde standarden opløftet højere og endnu højere. Erkender vi hvad det vil sige at gennemføre sandhedens og retfærdighedens principper ud i livet, hvad det vil sige at nægte alle følelser der leder til egenmægtig uretfærdighed over for Guds tjenere? Mennesker kan fejlagtig kalde disse følelser for retfærdighed, men der er ingen retfærdighed i at føre fjendens mål ud i livet. Kalder Herren Jesus til at udvikle en Kristuslignende karakter, og blive fuldkommen, ligesom, vor fader i himlen er fuldkommen? Hvad betyder dette? Det er at holde hjerte, sjæl, sind og styrke i overensstemmelse med Guds vilje. Det betyder at adlyde retfærdighedens principper i dette liv, holde Guds bud.
Jeg er pålagt at sige til menigheden og hele verden at principløse planer er ved at blive gennemført. Der begås røveri, og mennesker siger: Jeg har fået lov til at gøre dette. Hvem gav jer denne ret? og hvem tilskynder jer til den handlemåde, som I har udøvet i årevis? – Det var ved oprørets fader, at Guds sag skulle stå over for verden, påtvunget og udplyndret af principløst udsete handlinger.
Tidspunktet er kommet hvor tingene kaldes ved deres rette navn. Synd er synd. Herren Jesus Kristus kalder på menneskeagenterne som han har givet sit liv for at komme til ham i ydmyghed og brødebetyngelse. Hans blod vil rense dem fra al synd og al tildækket uretfærdighed. Nogle øjne vil åbnes. Men jeg appellerer ikke længere i fortrolighed som hidtil til enkeltpersoner som er blevet formanet og advaret, og alligevel, i ulydighed, stå frem i deres åbenlyse magt og værdighed, og hævder at gøre himlens vilje, skønt de drager væk fra himlens klare principper, som de gives i Guds ord. Kunne deres øjne åbnes, ville de se at deres fødder står på randen til ruin. Lad alle sjæle bøje sig under tyngden af sandheden af loven proklameret fra Sinajs bjerg.
Kunne deres øjne åbnes, ville de se at deres fødder står på randen til ruin. Lad dem som, når de irettesættes af Gud, stoppe med at resonere over den mulige ydmygelse, som resultat af bekendelse og anger, aldrig vil gå over den snævre sti eller ind ad den snævre port. Disse ord blev talt af Guds budbringer. Alle menneskelige agenter, mænd, kvinder og børn, må være i den åndelige tilstand som sætter dem i stand til helt og uforbeholdent anerkende kraften og autoriteten i Guds ord, som alle må spise og drikke af, for at få evigt liv. Guds ord er himlens brød. Hvis vi vil frelses, må vi gøre dem til en del af det daglige liv.
Dem som retfærdiggør deres handlinger ved at gå til loven, og det med deres brødre i menigheden, udvirker den ånd som udvikler himlens oprør. Gud kalder på dem som har lys og er Jesu efterfølgere til at repræsentere den fuldkomne model som alle karaktertræk formes i. Men mennesker har misfremstillet Guds karakter, ved at antage en livsførelse der modarbejder sandheden, medens de samtidig hævder at være loyale. Nogle er loyale mod retfærdighedens fjende, men ikke mod Guds sandhed.
Jeg har set karikatur af mennesker bære byrder i Guds sag, og det over for evangeliets forkyndertjenere og dem som går under navnet sundhedsmissionærere. Jeg har set den satanisk efterligninger af Guds tjenere. Handlinger fra ham som gjorde dette viste sig som en anklager og en Guds tjeners modstander, og alligevel irettesatte ej heller dadlede de tilstedeværende ham ikke, men retfærdiggjorde den onde latterliggørelse af Guds tjenere ved deres tavshed, mennesker som tror på Gud, og anerkendes af ham som sine sønner. Denne profane fejlfremstilling er en forhånelse mod Gud, som, vil udelukke disse aktørere fra de genløstes samfund i de himmelske sale, hvis dette ikke angres: for de vil fordreje Herrens vej.
Dem som hævder at være Guds børn sætter sig selv undre Helligåndens disciplin. Derved kan kun de blive Hans repræsentanter, hans børn ved åndelig genskabelse. De pålægges at tilpasses og optages i Hans karakter. Hans sandhedsudsagn skal være deres udsagn, og Hans veje skal være deres veje. De skal have del i guddommelig natur, undflyet fordærvet som er i verdens lyster.
Ve behøver at studere budskabet til menigheden i Sardes: "Jeg kender dine gerninger, at du har ord for at leve og er dog død. Bliv vågen og styrk det, der er tilbage, men som var ved at dø; thi jeg har ikke fundet dine gerninger fyldestgørende i min Guds øjne. Kom derfor i hu, hvordan du tog imod ordet og hørte det; hold fast ved det, og omvend dig. Hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du skal ingenlunde vide, i hvilken time jeg kommer over dig." Død, og har ord for at leve – hvilken frygtelig tilstand!
Om ham som har arbejdet intensivt på at holde et navn oppe, siger Gud: "Jeg kender dine gerninger, "Du har ord for at leve og er dog død." Han har været så optaget af at holde navnet fremme, at han har forsømt ansvaret af den alvorligste karakter. Gud ser på ordet som dødt, så vidt det angår korrekt indflydelse. Dem som følger i hans fodspor vil være døde, ødelagt af falske fremstillinger. Der er intet farligere for en bekendende kristen, at blot have "et ord".
Hvis nogen i Guds tjeneste helliger hjerne, ben og muskler til at få et ord, vil fjenden gå ind, og lede ham til at opsluge forhold at han er ubrugelig i Guds tjeneste. Han kunne være en fremragende evangelist, en begavet lærer, en tiltrækende skribent, mand der beder velformuleret, men fjenden udnytter hans ønske om selvophøjelse, og leder ham til troens skribbrud.
Der er brug for fuldstændig forvandling i deres liv som har sympati for dem, der har været og stadig stræber efter et ord, og gør de ting som Gud aldrig har udpeget dem, som evangeliets forkyndertjenere eller sundhedsmissionsarbejdere at gøre.
En mand i en høj position som leder, og sætter et eksempel for fejl, går frem med principper som Gud nægter at anerkende, vil blive fanget i Satans snare. Han kan sige forunderlige ting. Han kan besøge syge, hjælpe den fattige og gennemgå en hel række af aktiviteter, og alligevel aldrig bringe Gud ære.
Når den ærgerrige leder tømmer sig selv for selvforherligelse, når han angrer og bekender sine synder, når han underlægger sig selv der hvor han vil være håb for ham. Indtil han får denne erfaring, har ikke brug for ham. Selvet må dø. Den karakter som er blevet dannet i årevis må forandres; for hans eget mål har været at finde sin egen vej og udvirke sine egne mål.
Det er et forfærdeligt bedrag at have et ord, og alligevel være uden forbindelse med Gud, uden åndeligt liv, uden Kristus, uden en fornemmelse af Guds nærvær i sjælen. "Du har ord for at leve og er dog død."
Til ham hvis ærgerrighed har nået til jordens ender, hvis aktiviteter har fulgt denne ærgerrighed, hvis kommercielle virksomheder har været så talrige, må jeg tale til. Til dem som i årevis har haft enhandlevej som Gud forbyder, vil jeg sige, Det er tid til at du angrer dig over for Gud. Hvis du ikke angrer, uanset hvad dit kald er, vil du aldrig kunne se himlens rige. "Våg derfor, for I ved ikke hvilken time jeres Herre kommer".
" Hvem er så den tro og kloge tjener, som hans herre har sat over sit tyende til at give dem deres mad i rette tid? Salig er den tjener, som hans herre, når han kommer, finder i færd med at gøre sådan. Sandelig siger jeg eder: han vil sætte ham over alt, hvad han ejer. Men hvis det er en dårlig tjener, der tænker ved sig selv: »Min herre lader vente På sig« og så giver sig til at slå sine medtjenere og spiser og drikker med svirebrødre, da skal den tjeners herre komme på en dag, han ikke venter, og i en time, han ikke kender."