Sanatoriet, Cal.,
24. januar, 1907.
Jeg har et budskab fra Herren til alle vore menigheder. Guddommelig sandhed bliver modtaget og viderebragt; dens frelsende principper skal oplyse verden. Dem som er sandt omvendt må få mere og mere forstand på deres forståelse af skrifterne, så de kan tale lysets og frelsens ord til dem der er i mørke, og går tabt i deres synder.
"Thi således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn, at enhver der tror på Ham ikke skal fortabes, men få evigt liv." Ved Sit opofrende liv, gjorde Kristus det muligt for mennesker at få del i guddommelig natur, og undslippe fordærvet som er i verdens lyster. Sjæles frelse var det store formål, som Kristus ofrede Sin kongelige kåbe og kongekrone for, himlens herlighed, englenes hyldest og lagde Sin guddommelig til side, kom ned på jorden for at arbejde og lide sammen med menneskene med Sig. Som medarbejdere sammen med Ham, kan vi forvente særlige velsignelser, og bestemte resultater idet vi arbejder på sjæles frelse fra Satans snarer, så de kan blive lysets børn.
Mine brødre og søster, når et lejrmøde afholdes, så gør jer møje at I bliver kendt med dem der deltager i mødet. Vis personlig interesse for deres sjæles frelse. Hvis der er ingen andre måder, kan I give sandheden til folk ved at række dem blade og pamfletter. Og ikke kun under lejrmødet, men senere i nabolaget hvor I bor, søg at få adgang til sjæle. Bliv bekendt med jeres naboer. Oh, hvor mange har aldrig åbnet deres læber for at spørge naboer og venner om de gerne vil høre noget om denne tids sandhed, som de lever i! Mine brødre og søstre, indstuder jeres planer. Grib enhver anledning til at tale til jeres naboer og dem I omgås, eller læse noget for dem fra de bøger der indeholder nærværende sandhed. Vis at I betragter de sjæles frelse som Kristus har gjort så stort et offer for, som den største betydning.
Prædikanter, forkynd sandheder som vil føre til personlig virke for dem som er uden Kristus. Opmuntre til personlige anstrengelser på enhver måde. Husk at en prædikants arbejde ikke kun består af forkyndelse. Han skal besøge familierne i deres hjem, bede med dem, og åbner bibelen for dem. Han som arbejder trofast uden for talerstolen udretter ti gange mere arbejde end han der begrænser arbejdet til talerstolen. Lad vore prædikanter bære deres ansvar med frygt og bæven, se hen til Herren efter visdom, og hele tiden bede for Hans nåde. Lad dem gøre Jesus til deres forbillede, studere ihærdigt Hans liv, og daglig praktisere de principper som satte Ham i gang med Hans tjeneste, medens han var på jorden.
Afslutningen af denne jords historie er nær. Verden søger efter de ting som går til grunde når de bruges; den er ikke ihærdig og aktiv for at opnå frelse gennem Kristi tildelte retfærdighed. I en tid som denne, burde da de bekendende kristne være ligegyldig med de menneskers behov, som går tabt i deres synder?
Menighedsmedlemmer, verden er jeres mark, og den er hvid og klar til høsten. "Siger I ikke: Der er endnu fire måneder, til høsten kommer? sagde Kristus til sine disciple: "Se, jeg siger jer: opløft jeres øjne og se, at markerne er hvide til høsten. Allerede nu får den, der høster, løn og samler frugt til evigt liv, så de kan glæde sig sammen, både den, som sår, og den, som høster. Thi her er det ord sandt: »En sår, og en anden høster.« Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med."
Kristus henviste til udsendelsen af Sine disciple, først de tolv og senere de halvfjerds, som skulle gå ud på torve og landsbyer og forkynde Guds rige. "Jeg har sendt jer ud for at høste det, som I ikke har arbejdet med; andre har arbejdet, og I er gået ind i deres arbejde."
De tider vi lever i har en særlig betydning. Lande som hidtil har været lukket for evangeliet, har åbent deres døre, og beder indstændigt om at Guds ord bliver forklaret for dem. Konger og fyrster vil åbne deres længe lukkede borde, og indbyde korsets budbringere at komme ind. Høsten er sandelig stor, men arbejderne er få. Kan den kristne som har verden foran sig som sin mark, folde sine hænder i lediggang, og efterlade negene uden at de samles ind? Evigheden alene vil åbenbare resultaterne af de veltilrettelagte bestræbelser som gøres nu. Lad alle familier som hævder at tro den tredje engels budskab anstrenge sig alvorligt og utrætteligt på at proklamere sandheden.
Mine søstre, brug ikke jeres penge unødigt på klæder, men klæd jer enkelt. Fædre og mødre, uddan jeres børn til at klæde sig prisvenligt; lær dem at spare på deres håndører til missionsarbejdet. Lad alle medlemmer i familien praktisere selvfornægtelse. Kristus er vort eksempel. Han var herlighedens Fyrste, men Han havde en sådan interesse for vor verden at Han forlod Sine rigdomme, og kom til denne jord for at leve et liv der på samme måde er et eksempel for rige og fattige. Han lærte at alle skulle samles i kærlighed og enhed, og arbejde som Han arbejdede, for at ofre som Han ofrede, for at elske som Guds børn.
Mine brødre og søstre, I må selv være villig til omvendelse, for at kunne praktisere Kristi selvfornægtelse. Klæd jer enkelt, men pænt. Brug så lidt så muligt på jer selv. Hav en selvfornægtelses-kasse i jeres hjem, som I kan lægge de penge i, I sparer ved små selvfornægtede handlinger. Få dag for dag en klarerere forståelse af Guds ord, og kan udnytte alle anledninger til at viderebringe den kundskab I har fået. Bliv ikke træt af at gøre godt; for Gud bibringer jer hele tiden med Sin store velsignede gave til verden. Samarbejde med Herren Jesus, og Han vil lære jer de uvurderlige lektier om Hans kærlighed. Tiden er kort; I vil i rette stund, når tiden ikke længere varer, modtage jeres løn.
I arbejdet for fortabte sjæle, har I engle som jeres ledsagere. Tusinde af tusinde, og titusinde gange titusinde engle venter på at samarbejde med medlemmerne i vore menigheder med at viderebringe det lys som Gud har givet ædelmodigt, at et folk på forberedes for Kristi komme.
"Nu er det en nåderig stund, se, nu er det frelsens dag! Lad enhver familie søge Herren i alvorlig bøn efter hjælp til at gøre Guds arbejde. Lad dem overvinde vaner med forhastet tale og ønske om at dadle andre. Lad dem arbejde på at blive venlige og belevende i deres hjem, og forme betænksomhedens og omsorgens levevaner.
Dem som elsker Gud oprigtigt og samtidig har midler, er jeg pålagt at sige: Nu er det på tide at investere jeres midler til at støtte Herrens værk med. Nu er det på tide at holde prædikanternes hænder frem i deres selvfornægtende anstrengelser for at frelse fortabte sjæle. Når I møder de sjæle i de himmelske sale, som i har hjulpet i frelsen, vil I så ikke få en herlig løn?
Der lyder kald fra mange steder efter prædikanter, lærere, og læger til at fremføre arbejdet på sanatorierne; men vi har ikke oplært de medarbejdere der skal sendes. Vi har sanatorier, men vi behøver flere af disse institutioner på forskellige steder. Vi behøver skoler som vil være selvunderholdene; og sådan bliver det, hvis lærere og studerende er hjælpsomme, flittige og sparsommelige. Det er ikke nødvendigt at gælden ophobes på vore skoler. Og den gamle gæld bør bortskaffes.
Der må ofres på alle steder; vi må udtænke og planlægge, og arbejde til det yderste for at kunne være sparsommelige og økonomiske.
Dem som har hjulpet med deres midler i at købe og igangsætte sanatorier har brugt deres penge hvor de udretter meget godt. Disse bør glæde sig over at de har kunne lægge Herrens penge ud til vekselererne, så Han ved Sin genkomst kan modtage Sit eget med renter.
Lad ingen holde deres små skærver tilbage, og lad dem som har meget glæde sig over at de kan samle sammen til et forrådskammer i himlen som ikke svigter. De penge som vi nægter at investere i Herrens arbejde vil gå tabt. Disse vil ikke blive større i himlens bank.
I efterfølgende ord beskriver apostlen Paulus dem som holder Guds eget tilbage: "Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte."
Dem som har haft mulighed for at kende Ordet skal viderebringe sandheden til andre. Gud har pålagt os den højtidelige forpligtelse at bære frugten for retfærdighed. I harmoni med Kristus skal vi arbejde for sjæles frelse. "Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses. Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? som der står skrevet: Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædesbud."
Ellen G. White