Gud har åbenbaret mange ting for mig, som Han har påbudt mig at give Sit folk med pen og stemme. Gennem dette budskab af Helligånden, har Guds folk fået hellige instruktion om deres pligt over for Gud og for deres medmennesker.
En besynderlig ting er kommet ind i vore menigheder. Mennesker som sættes i ansvarsbetroede stillinger at de må være kloge hjælpere for deres medarbejdere, er kommet på den tanke at de er sat som konger og herskere i menighederne, og sige til den ene bror: Gør det, til andre: gør dette, og til andre: Forvis dig om at arbejde på en sådan måde. Der har været steder hvor medarbejdere har fået at vide at hvis de ikke følger disse ansvarsbetyngede medarbejderes instrukser; vil deres løn fra konferensen holdes tilbage.
Det er rigtigt at medarbejdere rådfører sig sammen som brødre; men at mennesker drister sig til at lede sine medarbejdere til at søge deres personlige råd og advisere om detaljer i deres arbejde, og lære deres pligt fra ham, det er en farlig position, og behøver at lære hvilke ansvar virkelig indbefates i hans embede. Gud har ikke udpeget mennesker til at være samvittighed for sine medmennesker. Det er ikke klogt at lægge så stort ansvar på en embedsmand, så han føler at han er tvunget til at diktere.
En stadig fare
I tre år har mennesker I ansvarsbetyngede stillinger fået en voksende tendens til at herske over Guds arvinger, og derved fratage menighedsmedlemmerne deres skarpe fornemmelse for deres behov for guddommelig instruktion, og påskønne privilegiet at rådføre sig med Gud om deres pligt. Denne orden af tingene må ændres. Der må ske en reform. Mennesker som ikke har et rigt mål af den visdom der kommer ovenfra, bør ikke kaldes til at tjene i stillinger hvor deres indflydelse betyder så meget for menighedsmedlemmer.
I min tidligere erfaring med budskabet, blev jeg kaldet til at imødekomme dette onde. I mit arbejde i Europa og Australien, og fornyelig ved San Jose lejrmødet i 1905, måtte jeg frembære mit advarselsvidnesbyrd imod dette, fordi sjæle blev forledt til at forvente visdom fra mennesker, i stedet for at forvente det af Gud, som er vor visdom, vor helliggørelse, og vor retfærdighed. Og nu har jeg igen fået det samme budskab, mere afgjort og bestemt, fordi der sker en dybere krænkelse af Guds Ånd.
Et ophøjet privilegium
Gud er Sit folks lærer. Alle som ydmyger deres hjerter for Ham, vil blive undervist af Gud. "Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet." Herren ønsker at alle menighedsmedlemmer skal bede alvorligt efter visdom; at han må vide hvad Herren vil have ham til at gøre. Det er enhver troendes privilegium at opnå enpersonlig erfaring, lære at tage sine bekymringer og forviklinger med til Gud. Der står skrevet: "Hold jer nær til Gud, så skal han holde sig nær til jer!"
Gennem Sin tjener Esajas, kalde Gud Sin kirke til at påskønne sit ophøjede privilegium at få befalingsret over den almægtige visdom: "Stig op på højen bjerg, du Zions glædesbud, løft din røst med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: »se Eders Gud!« Se, den Herre Herren kommer med vælde, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans vinding foran ham, han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.
“Hvo måler vandet i sin hånd, afmærker med fingerspand himlen, måler jordens støv i skæppe og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? Hvo leder Herrens Ånd, råder og lærer ham noget? Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem kundgør ham indsigts vej? Se, som dråbe på spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande. Libanon giver ej brændsel, dets dyr ej brændoffer nok. Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne."
“Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. Ynglinge trættes og mattes, ungersvende snubler brat, ny kraft får de, der bier på Herren, de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes."
I det enogfyrretyvende og femogfyrretyvende kapitel i Esajas bog åbenbarer Gud Sine mål med Sit folk til fulde, og disse kapitler bør studeres under bøn. Gud instruerer ikke Sit folk her til at vende sig bort fra Sin visdom og se efter begrænsede mennesker efter visdom. "Jakob, kom dette i hu, Israel," erklærer Han"thi du er min tjener! . . . . . Ej skal du glemmes, Israel; jeg sletted som tåge din misgerning og som en sky dine synder. Vend om til mig, thi jeg genløser dig! Jubler, i himle, thi Herren greb ind, fryd jer, i jordens dybder, bryd ud i jubel, i bjerge, skoven og alle dens træer, thi Herren genløser Jakob og herliggør sig ved Israel.
Så siger Herren, din Genløser, som danned dig fra moders liv: Jeg Er Herren, som skabte alt, som ene udspændte himlen, udbredte jorden, hvo hjalp mig?
" Forkynd det, kom frem dermed, lad dem rådslå sammen: Hvo kundgjorde dette tilforn, forkyndte det forud? Mon ikke jeg, som er Herren? Uden mig er der ingen Gud, . . . Vend dig til mig og bliv frelst, du vide jord, thi Gud er jeg, ellers ingen; jeg svor ved mig selv, fra min mund kom sandhed, mit ord vender ikke tilbage: Hvert knæ skal bøjes for mig, hver tunge sværge mig til. »Kun hos Herren,« skal man sige, »Er retfærd og styrke; til ham skal alle hans avindsmænd komme med skam.« Ved Herren når al Israels æt til sin ret og jubler."
Jeg skriver dette fuldt ud, fordi jeg har fået vist at prædikanter og folk fristes mere og mere tillid til begrænsede mennesker visdom, og gør det kødelige til deres arm. Til konferensformænd og mænd i ansvarlige stillinger, frembærer jeg dette budskab: Bryd de bånd og lænker som er sat på Guds folk. Til jer siges ordene: "Bryd alle åg." Medmindre I ophøjer med at gøre mennesker til føjelige mennesker, medmindre I ydmyges i hjerte, og I selv lærer Herrens vej som små børn, Herren vil adskille jer fra Hans arbejde. Vi skal behandle hinanden som brødre, som medarbejdere, som mænd og kvinder som er hos os, søger efter lys og forståelse for Herrens vej, og som er nidkære efter Hans ære.
Gud erklærer: "Jeg vil ære Mit folk," men menneskers selvcentrerede ledelse resulterede i at lægge Gud til side, og antage menneskers påfund. Hvis I lader dette fortsætte, vil jeres tro hurtig dø ud. Gud er på alle steder, og ser de folks opførsel som bekender at vise principperne i Hans ord. Han beder om at der sker en forandring. Han ønsker at Hans folk skal formes og dannes, ikke efter menneskers idéer, men efter Guds lignelse. Jeg beder jer instændigt at ransage Skrifterne sådan som de aldrig før har ransaget dem, så I måtte kende Guds vej og vilje. O, om enhver sjæl måtte indprentes med dette budskab, og lægge det forkerte til bort!
Paulus erfaring
Vi vil gøre godt i at studere det første og andet kapitel i første Korinterbrev nøje. "Vi forkynder Kristus som korsfæstet," erklærede apostlen, "for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Gud kraft og Guds visdom. Thi Guds dårskab er visere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene. Thi tænk på, hvordan det var ved jeres kaldelse, brødre, at I ikke var mange verdsligt vise, ikke mange mægtige, ikke mange fornemme; men det, der var dårskab for verden, udvalgte Gud for at gøre de vise til skamme, og det, der var svagt for verden, udvalgte Gud for at gøre det stærke til skamme; og det for verden ringe og det foragtede, det, der ikke var noget, udvalgte Gud for at gøre det, der var noget, til intet, for at intet menneske skal rose sig for Gud. Men ham skyldes det, at I er i Kristus Jesus, som er blevet os visdom fra Gud, både retfærdighed og helliggørelse og forløsning, for at, som der står skrevet, »den, der roser sig, skal rose sig i Herren.« Menneskevæsener som påtager sig at blive visdom for andre, vil finde ud af, at de ikke kommer så langt.
"Jeg kom til jer" fortsætter Paulus, "i svaghed og frygt og megen bæven, og min tale og mit budskab virkede ikke ved visdoms overtalende ord, men ved Ånds og krafts bevis, for at jeres tro ikke skulle bygge på menneskers visdom, men på Guds kraft. Dog, visdom taler vi blandt de fuldvoksne, men en visdom, der ikke stammer fra denne verden, ej heller fra denne verdens herskere, som mister deres magt. Nej, vi taler Guds visdom, den hemmelige, skjulte, som Gud før verdensløbets begyndelse har forudbestemt for at føre os til herlighed. Den har ingen af denne verdens herskere kendt; thi hvis de havde kendt den, ville de ikke have korsfæstet herlighedens Herre."
Oplært af ånden
Med apostlens næste ord kommer den sande visdoms kilde frem for den troende: "Thi os har Gud åbenbaret det ved Ånden; Ånden ransager jo alt, endog Guds dybder. Thi hvilket menneske ved, hvad der bor i mennesket, uden menneskets ånd, som er i ham? Således kender heller ingen, hvad der bor i Gud, uden Guds Ånd." . . . . . og derom taler vi ikke med ord, lærte af menneskelig visdom, men med ord, lærte af Ånden, idet vi tolker åndelige ting for åndelige mennesker."
Disse ord betyder rigtig meget for sjælen der prøver at løbe væddeløbet han har foran sig i evangeliet. "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt. Den åndelige derimod kan bedømme alt, men selv kan han ikke bedømmes af nogen. Thi hvem har lært Herrens sind at kende, så han skulle kunne undervise ham? Men vi har Kristi sind."
Læs også det tredje kapitel i denne bog, og studér og bed over disse ord. Som et folk behøver vor tro og levemåde at få energi ved Helligånden. Der bør ikke udøves nogen af de herskende magter, der vil tvinge mennesker til at adlyde begrænsede menneskesinds diktater. "Slå ikke mer eders lid til mennesker" befaler Herren. Ved at vende menneskers sind til at læne sig op ad menneskers visdom, sætter vi et slør mellem Gud og mennesker, så at Han ikke kan ses der er usynlig.
Vi skal lære af Gud med vor personlige erfaring. Når vi søger Ham med et oprigtigt hjerte, vil vi bekende vore karaktermangler til ham; og Han har lovet at tage imod alle som kommer til Ham i ydmyg afhængighed. Ham som giver efter for Guds krav vil få Kristi blivende kærlighed, og venskab vil være meget dyrebart for ham. Når vi griber fat i den guddommelige visdom vil han undfly fordærvet der er i verdens lyster. Han vil dag for dag lære fuldt ud hvordan han skal bære sine svagheder til Ham, som har lovet at være en meget nærværende hjælp i trængende stund.
Dette budskab tales til vore menigheder på alle steder. Med den falske erfaring som er kommet ind, virker der en beslutsomhed på at ophøje menneskeagenter og lede nogle til at bero sig på menneskers dømmekraft, og følge styringen fra menneskesind. Denne indflydelse splitter sindet fra Gud, Gud forbyde at nogen med denne erfaring skal uddybe og vokse i vore rækker som syvendedags adventister. Vore bønnebegæringer skal nå højere end fejlende mennesker – til Gud. "Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os." Gud begrænser ikke sig selv til et sted eller en person. Han ser ned fra himlen på menneskenes børn; Han ser deres forviklnger, og kender til omstændighederne for alle livets erfaringer. Han forstår Sit eget arbejde med menneskehjertet, og har ikke brug for at noget menneske skal styre Hans Ånds virke.
"Og dette er den tillid, vi har til ham, at når vi beder om noget efter hans vilje, hører han os; og når vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, så ved vi også, at vi allerede har fået opfyldt, hvad vi bad ham om." Gud har bestemt at engle som gør Hans vilje vil reagere på den sagtmodiges bøn fra jorden, og lede Sine tjenere med råd og dømmekraft. Himmelske agenter søger hele tiden at bibringe nåde og styrke og råd til Guds trofaste børn, så de må gøre deres andel i arbejdet, med at tildele lys til verden. Kristi forunderlige offer har gjort det muligt for at enhver kan gøre et særligt arbejde. Når en medarbejder modtager visdom fra den eneste sande Kilde, vil han blive en ren lysets og velsignelsens kanal, for han vil modtage sine talenter til at kunne tjene i rige nådens og lysets kanaler fra Guds trone. Ellen G. White.