Sanatoriet, Cal., 24 februar, 1907.
Kære brødre,
Jeg har et budskab at frembære til vore folk i sydstaternes mark. Der er et vigtigt arbejde at fremføre i Nashville og omegn, og der bør udvises en udpræget interesse for denne mark.
Det er i harmoni med Guds Ånds ledelse, at brødrene Sutherland og Magan og deres samarbejdspartnere har påbegyndt et arbejde i Madison. Herren ledte dem til at vælge en placering for skolen. Var der oprettet et lille sanatorium i forbindelse med skolen, ville dette have været efter Guds orden; og disse to institutioner ville have været til gensidig hjælp. Dette er endnu ikke sket, men vore brødre i Madison skal ikke miste modet.
Jeg vil sige til vore brødre i sydstaternes mark: Der må ikke lægges restriktioner på Madisonskolen, der begrænser dens operationsfelt. Hvis brødrene Sutherland og Magan har lovet at ikke trække studerende til deres skole fra sydstaterne, burde de fritages fra nogen af den slags begrænsninger. Et sådant løfte burde aldrig besvares eller tilstås. Jeg er instrueret til at sige at der ikke må være noget er begrænser deres frihed fra at trække studerende fra syststaternes mark. Der er behov en sådan institution som er blevet oprettet nær Nashville, og lad ingen vove at forhindre deres deltagelse som kan få den bedste oplæring på den skole, der udruster dem til arbejde i sydstaterne, og på andre missionsmarker.
I Berrien Springs bar brødrene Sutherland og Magan et selvopofrende arbejde. De forlod ikke nordstaterne fordi de havde mistet deres indflydelse, de tog til sydstaterne fordi de så behovet i den mark. Med deres arbejde I Madison burde de have opmuntring fra dem som de var kommet for at hjælpe. De som har ansvar for at udbetale fondsmidler til sydstaternes mark, bør ikke udelade den passende hjælp til Madison-skolen.
På Madisonskolen lærte de studerende at dyrke jorden, hvordan huse blev bygget, og udføre andre linjer af nyttigt arbejde. Dette er nogle af de arbejdslinjer som Herren instruerede os at indføre på vor skole i Australien. Med en praktisk oplæring, vil de studerende forberedes til at udfylde vigtige stillinger på mange steder.
Dygtighed i hverdagsting er en gave fra Gud. Han giver både gaven, og visdom til at bruge gaven rigtigt. Da han ønskede et arbejde udført på tabernaklet, sagde han: ”Se, jeg har kaldet Bezalel, en søn af Hurs søn Uri, af Judas stamme. Og fyldt ham med Guds Ånd, med kunstsnilde, kløgt og indsigt i alskens arbejde”.
Gennem profeten Esajas siger Herren: ”Lyt til og hør min røst, lån øre og hør mit ord! Bliver plovmanden ved med at pløje til sæd, med at bryde og harve sin jord? Mon han ikke, når den er jævnet, sår dild og udstrør kommen, lægger hvede, hirse og byg på det udsete sted og spelt i kanten deraf? Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.
”Thi med tærskeslæde knuser man ikke dild, lader ikke vognhjul gå over kommen; nej, dilden tærskes med stok og kommen med kæp. Mon brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; vognhjul og heste drives derover man knuser det ikke. Også dette kommer fra Hærskares Herre, underfuld i råd og stor i visdom.”
I dag har Herren definitivt kaldt nogle til at undervise andre, og udruste dem til at tjene i Hans sag. Lad dem som kaldes således gå gladeligt til deres arbejdsmark, og altid følge Guds ledelse.
Gud fordeler Sine gaver som det behager Ham. Han tildeler en gave til den ene, og den anden til andre, men alle til hele legemets gode. Det er efter Guds orden at nogle skal tjene i én linje af værket, og andre i andre linjer, - alle arbejder under selvsamme Ånd. Genkendes denne plan vil det være en sikkerhed imod kødelig kappestrid, stolthed, misundelse eller foragt mod hinanden. Det vil styrke enighed og gensidig kærlighed.
Under Guds opåbnende forsyn, bliver det nødvendigt at bygge et mødehus I en lokalitet, som Herren finder rigtig, hvis der er dem blandt Hans eget folk som han har givet visdom og dygtighed, til at udføre det nødvendige arbejde. Han sender mænd der fører Hans sandhed frem til folk med fremmede tungemål, og Han har nogle gange åbnet Sine missionæreres sind, der hurtigt vil kunne lære sproget. De som sommer til hjælp åndeligt, vil være en hjælp for dem i at lære sproget. Ved denne forbindelse forberedes de indfødte til at høre evangeliebuskabet når det gives på deres eget tungemål.