[Vejen til et bedre liv, 402-403.]
Da Kristus opfordrede sine disciple til at følge ham, sagde han ikke, at de havde en lovende fremtid. Han gav dem ingen løfter om vinding eller verdslig ære. Han aftalte heller ikke med dem, hvad de skulle have i løn. Frelseren sagde til Mattæus, der sad ved toldboden: »'Følg mig!' Og han lod alt ligge og rejste sig og fulgte ham.«l1 Mattæus forlangte ikke at få en løn, som svarede til det, han var vant til at tjene. Han fulgte Jesus uden at betænke sig. Det var nok for ham at være sammen med Frelseren, lytte til det, han sagde, og tage del i hans arbejde.
De andre disciple, som Jesus havde valgt, bar sig ad på samme måde. Da Jesus sagde til Peter og hans kammerater, at de skulle følge ham, forlod de straks deres både og deres net. Nogle af disse disciple havde arbejdskammerater, som var afhængige af dem, men da Frelseren opfordrede dem til at følge ham, spurgte de ikke: »Hvordan kan jeg tjene til livets ophold og forsørge min familie?« De kom med det samme, og da Jesus senere spurgte dem: »Dengang jeg udsendte jer uden pung og taske og sko, manglede I da noget?« kunne de svare: »Nej, ingenting!«
I dag beder Frelseren os om at arbejde for ham, ligesom han i sin tid henvendte sig til Mattæus, Johannes og Peter. Hvis vi elsker ham, vil vi ikke først og fremmest spørge, hvad vi får i løn. Vi vil glæde os over at kunne være Kristi medarbejdere, og vi vil trygt betro os i hans varetægt. Hvis vi sætter vor lid til Gud, vil vi ikke være i tvivl om, hvad der er vores pligt. Vi vil glemme vore egne interesser. Vore motiver vil være ædle, og vi vil være højt hævede over egoistiske bevæggrunde.
Der er mange bekendende kristne, der er ængstelige og bekymrede, fordi de er bange for at overlade ansvaret til Gud. De overgiver sig ikke til ham uden forbehold, fordi de frygter for følgerne. Men de får ikke fred, før de gør det.
Der er mange mennesker, som gør sig alvorlige bekymringer, fordi de søger at efterligne verden. . . . . Bekymringer gør os blinde, så vi ikke kan se ind i fremtiden, men Jesus ser enden fra begyndelsen. Han kan hjælpe os i alle vanskeligheder. »Dem, der vandrer i oprigtighed, nægter han intet godt. «
Vor himmelske Fader kan sørge for os på tusind måder, som vi ikke har noget kendskab til. De mennesker, der først søger Guds rige, vil opdage, at vanskelighederne forsvinder, og at vejen er banet for dem.