Jeg så en trone, og på den sad Faderen og Sønnen. Jeg betragtede Jesu åsyn og beundrede hans yndige skikkelse. Faderens skikkelse kunne jeg ikke se, fordi en herlig lyssky skjulte ham. Jeg spurgte Jesus, om hans Fader havde en skikkelse ligesom han selv. Han sagde, at det havde han, men jeg kunne ikke beskue den; "for," sagde han, "dersom du engang beskuede hans herlige skikkelse, ville du ophøre at være til." Foran tronen så jeg Adventfolket menigheden og verden. Jeg så to skarer, den ene bøjet foran tronen, dybt interesseret, medens den anden stod uinteresseret og ligegyldig. De, der bøjede sig foran tronen, opsendte deres bønner og så hen til Jesus; han så derpå hen til sin Fader og syntes at gøre forbøn hos ham. Et lys udgik fra Faderen til sønnen og fra sønnen til den bedende skare. Derpå så jeg et overmåde klart lys udgå fra Faderen til Sønnen, og fra Sønnen bølgede det hen over folket foran tronen. Kun få ville modtage dette store lys. Mange trådte uden for det og satte sig øjeblikkelig imod det; andre var ligegyldige og agtede ikke på lyset, og det forlod dem. Nogle tog imod det og gik hen og bøjede sig ned sammen med den lille bedende skare. Hele denne skare modtog lyset og glædede sig deri, og deres ansigter strålede af dets herlighed.
Jeg så Faderen rejse sig fra tronen og i en ildvogn drage ind i det allerhelligste inden for forhænget, hvor han satte sig. Derpå rejste Jesus sig op fra tronen, og de fleste af dem, der lå bøjet, rejste sig sammen med ham. Jeg så ikke en eneste lysstråle udgå fra Jesus til den ligegyldige skare, efter at han rejste sig op, og de blev efterladt i fuldstændigt mørke. De, der rejste sig op sammen med Jesus, holdt blikket fæstet på ham, idet han forlod tronen og førte dem et lille stykke ud. Han løftede da sin højre arm, og vi hørte hans elskelige Stemme sige: "Vent her; jeg går til min Fader for at modtage Riget; bevar jeres klæder pletfri, og om en kort stund kommer jeg tilbage fra brylluppet og vil tage jer til mig." En skyvogn med hjul som flammende ild og omgivet af engle kom nu derhen, hvor Jesus var. Han steg ind i vognen og blev ført ind i det allerhelligste, hvor Faderen sad. Der så jeg Jesus som en stor ypperstepræst stående foran Faderen. På Sømmen af hans klædebon var der skiftevis en bjælde og et granatæble. De, der rejste sig op sammen med Jesus, lod deres Tro gå op til ham i det allerhelligste og bad: "Vor Fader, giv os din ånd!" Jesus åndede så Helligånden på dem. I denne Ånd var der lys, kraft og megen kærlighed, glæde og fred.
Jeg vendte mig om for at betragte den skare, der endnu bøjede sig foran tronen; de vidste ikke, at Jesus havde forladt dem. Satan syntes at være ved tronen og forsøge at udføre Guds værk. Jeg så dem se hen til tronen og bede: "Fader, giv os din ånd!" Satan åndede da en vanhellig indflydelse på dem; i den var der lys og megen kraft" men ingen liflig kærlighed, glæde og fred. Satans hensigt var at holde dem i forførelse og at drage Guds børn bort og forføre dem.