I denne prøvelsens tid behøver vi opmuntring og trøst af hverandre. Satans fristelser er større end nogensinde, for han ved, at hans tid er kort, og at enhvers skæbne meget snart vil være afgjort enten til liv eller til død. Nu er ikke tiden til at bukke under for modløshed og prøvelse; vi må holde os oppe under alle vore trængsler og forlade os helt på Jakobs Gud, den almægtige. Herren har vist mig, at hans nåde er tilstrækkelig i alle vore prøvelser; og selv om disse er større end nogensinde, kan vi overvinde enhver fristelse, dersom vi stoler helt på Gud, og ved hans nåde gå af med sejren.
Dersom vi overvinder vore prøvelser og vinder sejr over Satans fristelser, så udholder vi prøvelsen af vor tro, som er dyrebarere end guld, og vi bliver stærkere og bedre skikket til at møde den næste prøvelse. Men dersom vi bukker under og giver efter for Satans fristelser, bliver vi svagere. Prøvelsen bringer os ingen belønning, og vi vil ikke være så godt forberedt til den næste. På denne måde bliver vi svagere og svagere, indtil Satan tager os til fange efter sin vilje. Vi må have Guds fulde rustning på og hvert øjeblik være beredt til at optage en kamp med mørkets magter. Når fristelser og prøvelser styrter ind over os, lad os da gå til Gud og kæmpe med ham i bøn. Han vil ikke vise os tomhændet bort, men vil give os nåde og styrke til at sejre og til at bryde fjendens magt. Gid alle kunne se disse ting i det rette lys og tåle ondt som Jesu gode stridsmænd! Da ville Israel gå fremad, stærkt i Gud og i hans vældige kraft.
Gud har vist mig, at han gav sit folk en bitter kalk at drikke for at lutre og rense dem. Det er en bitter drik, og de kan gøre den endnu bitrere ved knur, klage og utilfredshed. Men de, der modtager den således, må få endnu en drik, da den første ikke havde den tilsigtede virkning i hjertet. Og dersom den anden ikke virker, må de få en tredje og en fjerde, indtil den tilsigtede virkning er opnået; i modsat fald vil de vedblive at være urene i hjertet. Jeg så, at denne bitre kalk kan forsødes ved tålmodighed, udholdenhed og bøn, og at den vil have den tilsigtede virkning på hjertet hos dem, der således modtager den, og Gud vil blive æret og forherliget. Det er ingen ringe sag at være en kristen og at nyde Guds anerkendelse og velbehag. Herren har vist mig nogle, der bekender sig til den nærværende sandhed, men hvis liv ikke svarer til deres bekendelse. De har alt for lave begreber om gudsfrygt" og de savner i høj grad bibelsk hellighed. Nogle fører tom og usømmelig tale, medens andre giver efter, når jeg'et gør sig gældende. Vi må ikke vente at kunne behage os selv, leve og handle som verden, nyde dens vellyst og pleje samkvem med dem, som er af verden, for derefter at regere med Kristus i herligheden.
Vi må have del i Kristi lidelser her, dersom vi ønsker at få del i hans herlighed hisset. Hvis vi søger vore egne Interesser og tænker på, hvorledes vi bedst kan behage os selv i stedet for at søge at behage Gud og fremme hans dyrebare, trængende sag, vanærer vi Gud og den hellige sag, vi bekender os til at elske. Vi har kun et kort spand af tid igen til at virke for Gud. Intet bør være os så dyrebart, at vi ikke vil opofre det til frelse for Jesu spredte og sønderrevne hjord. De, som nu gør en pagt med Gud ved offer, vil snart blive hentet hjem for at få del i en rig belønning og eje det nye rige i al evighed.
O lad os leve helt for Herren og ved et velordnet liv og en gudfrygtig livsførelse vise, at vi har været hos Jesus og er hans ydmyge og sagtmodige efterfølgere! Vi må arbejde, medens dagen varer; for når trængselens og angstens mørke nat kommer, vil det være for sent at virke for Gud. Jesus er i sit hellige tempel og vil nu modtage vore ofre, vore bønner, vor bekendelse af fejl og synder og vil tilgive alle Israels overtrædelser, for at de kan udslettes, inden han forlader helligdommen. Når Jesus forlader helligdommen, vil de, som er hellige og retfærdige, stadigvæk blive hellige og retfærdige, for alle deres synder vil da være udslettet, og de vil blive beseglet med den levende Guds segl. Men de, som er uretfærdige og urene, vil stadigvæk blive uretfærdige og urene, for da vil der ikke være en præst i helligdommen til at frembære deres ofre, deres bekendelser og deres bønner for Faderens trone. Hvad der skal gøres for at redde sjæle fra den kommende vredens storm, må derfor gøres, før Jesus forlader det allerhelligste i den himmelske helligdom.