Hvorfor mangler der så megen missionsånd blandt vore unge? Hvorfor er der så få børn af sabbatsholdende forældre som har en arbejdsbyrde for sjæles frelse? Det er fordi de ikke er uddannet til at indrømme deres ansvar. De er ikke blevet oplært i at yde tjeneste for Gud. Var de blevet uddannet fra begyndelsen af deres religiøse erfaring, til at være oprigtige i deres tro, brændende i iver, og i sympati for Kristi længsel for sjæles frelse, ville der nu være en hær af unge til at indtage missionsmarkerne. Fædre og mødre, det er jeres egen manglende gudsfrygt og helligelse som har indført sløsighed og ligegyldighed ind i jeres hjem, og sat jeres børn på fjendens rækker.
Bibelen åbenbarer tidens korthed klart for os, og de som har en ægte tro på den tredje engels budskab vil vise deres tro ved deres gerninger. De vil sørge for at holde deres børn adskilt fra verdslig indflydelse, og give dem undervisning og belæring, som vil sætte dem i stand til at forme en karakter som Gud anerkender. Kristi sagtmodighed og enkelhed er de allerførste lektier der skal væves ind i børnenes liv. De bør lære at efterligne Frelserens selvfornægtende og opofrende eksempel.
Kristi sagtmodighed og enkelhed er den allerførste lektie der skal indvæves i børns liv. De skal lære at efterligne Frelserens eksempel i selvfornægtelse og opofrelse. Grunden til at disse dyrebare lektier skal gives til børn, er at forældrene ikke selv har lært dem. De fører ikke Kristus ind i deres religiøse erfaring. De kontrolleres af verdslige principper. Skikke og moden følges langt nøjere end Kristi lære.
Havde de levet i tæt forbindelse med Kristus, ville de indse sjæles værdi, og ville mærke en byrde for dem, som ikke har sandhedens lys. Ånden i den tredje engels budskab vil lede dem til at praktisere selvfornægtelse. Men omgang med ikke-troende omtåger deres tro. De mister deres ansvar af syne, som verdens lys; og i deres klæder, i deres huses arrangement, i deres levestil, tilpasser de sig verden, og berøver Guds sag for midler, som han har lånt dem til at fremme hans værk med. Børn efterligner deres forældre. De opmuntres til stolthed og verdslighed, kærlighed til sandheden bliver kolde i deres hjerter, og de mister Guds sag.
Børn vil lære at elske det som forældrene holder af. De som viser deres sønner og døtre interesse for bibelsandhed, må selv nære en interesse for Bibelsk sandhed og Bibelstudium. Hvis vi ønsker at vore børn skal elske og ære Gud, må vi tale om hans godhed, majestæt, og hans kraft. Hvis vi vil have at de elsker og efterligner Kristi karakter, må vi ikke kun fortælle dem om det offer som han gjorde for vor genløsning, for den kærlighed, ydmyghed, og selvfornægtelse som han vise i hans jordiske liv, men vi må vise dem at dette er det mønster som vi skal kæmpe efter at følge. Hvis vi ønsker at engagere deres hjerter i Guds sag og arbejde, må vi lære dem at ofre for det. Det som koster så lidt har vi ingen særlig interesse for, men det som vi har investeret vore midler i, vil kærve vor interesse og opmærksomhed, og vi arbejder for at det bliver en succes. Forældre, gør religionen til det vitale spørgsmål i livet. Lær dine børn at alle verdslige hensyn må stå i anden række, frem for deres evige interesser.
Der er et alvorligt arbejde der skal gøre i denne tidsalder, og forældre bør uddanne deres børn i at tage del i den. Mordokajs ord til Ester gælder de unge i dag: ”Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!”
Enhver ung bør indprentes med at han ikke tilhører sig selv; at hans styrke, hans tid, hans talenter tilhører Gud. Det bør være hans ypperste mål i livet at ære Gud og gøre godt mod sine medmennesker. Bibelen lærer ham at han er et træ, hvor frugterne må findes på; en forvalter, hvis kapital vil vokse eftersom de udnyttes klogt; et lys, hvis klare stråler skal oplyse det moralske mørke som omgiver jorden. Enhver ung, ethvert barn, har et arbejde at gære for Guds ære og til de sjæles frelse som er ved at gå tabt.
Gud forlanger at alle de evner han har givet menneskene bliver forbedret. De som besidder overmægtige forstandskræfter sættes under større ansvar, og hvis denne gave forvanskes så han der har dem, glemmer Gud og hans krav, hvis han bruger dem til at lede andres tanker bort fra Gud, vil han have et forfærdeligt regnskab at aflægge på den dag hvor enhver kan få efter hans gerninger. Alle talenter der bruges forkert, tages som røveri i himlens bøger.
Religion er vort eneste værn. Kundskab er kraft for godt eller ondt, men det er kun når det afbalanceres af religiøse principper, som er en kraft for det gode. For mange, betyder uddannelse bogkundskaber; men ”Herrens frygt er visdoms begyndelse.” Det sande formål med uddannelse er at genoprette Guds billede i sjælen. Den første og mest dyrebare kundskab er kendskabet til Kristus, og kloge forældre vil altid fremholde dette for deres børns sind.
Hvis forældre vil forberede deres børn på at være nyttige i dette liv, og glæde sig over det fremtidige liv, må de uddanne dem i Gudsfrygt og holde hans bud. De bør føle at det er deres første og vigtige arbejde at bringe deres sønner og døtre under Guds hellige lovs kontrol. Det er ikke nok at de belærer dem og rådgiver dem på den rigtige måde. De bør føle at det er en højtidelig pligt at betvinge deres børn fra at gå ud på forbudte stier.
Elis historie blev givet for at alle forældre kan undgå hans fejl. Adams eksempel blev skrevet ned for at vise at Gud anerkender den betvingende indflydelse i familien, og at fædres og mødres allervigtigste arbejde er at undervise deres børn i Herrens vej. Himlens Gud siger om Abraham: ”Jeg har jo udvalgt ham, for at han skal pålægge sine børn og sine efterkommere at vogte på Herrens vej ved at øve retfærdighed og ret.” Guds store retfærdgihedsstandard bør oprettes i hjemmet, og bør fremholdes for børnene som livets regl. Guds forskrifter og bud bør være deres daglige lektie.
Lad forældre ransage sig selv hver i sær, og svare deres egen samvittighed om de imødekommer Guds forlangender. Undervises der i Guds lov der hjemme? Er den gjort til husets leveregel? Har sandheden taget bolig i fædre og mødres sjæle, som står i Guds sted for deres børn? Søges visdommen som kommer ovenfra dagligt i familien? Studeres de Hellige Skrifter som Guds budskab til mennesker?
Religion i hjemmet betyder den højeste slags religion i menigheden; men denne hjemmefromhed forsømmes ganske sørgeligt. Forældre har sovet. Arbejdet i deres hjem er blevet forsømt. Børnene har i stor grad formet hjemmets love for at tilpasse deres tilbøjeligheder, og forældre kontrolleres af deres uomvendte børn. Der er behov for en religiøs vækkelse i hvert hjem i vort land. Fædre og mødre, i himlen forundrer man sig over at jeres børns sjæle værdsættes så lidt. Kristus såres og Satan jubler.
Vi har et advarselsbudskab at frembære for menigheden. Vi har et advarselsbudskab til kirken. Gud siger til jer: ”Vær nidkær og omvend jer.” ”Ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis du ikke omvender dig.” Dyrebar tid er gået til spilde hvori I kunne have vundet sjæle for Kristus, - sjæle som ved jeres trang til kærlighed nu er gået tabt. Ethvert menighedsmedlem bør nu vågne op til pligten. Måtte Gud hjælpe jer til at tage byrden. Lad menighedsmedlemmer bede, faste og tro. Lad forældrenes hjerte vendes til deres børn, og børnenes hjerter til deres forældre, ”At jeg ikke”, siger Herren ”skal komme og slå landet med band.” Jeres sjæle er i fare. Skal Retfærdighedens Sol gå ned, og efterlade jer omgivet i den evige nats mørke?
Det jødiske folk fik stort lys og mange privilegier, men de synde ved at ikke udnytte disse velsignelser. De som Gud har gjort til sin lovs forvaltere har fået tilstået store privilegier. Disse privilegier bevidner ikke vor fromhed, og anbefaler os ikke til Gud; men de pålægger os den alvorligste pligt at reagere i helligt liv til de kald vi får. Misbrugte privileger vil altid føre til tilsvarende mørke og fordømmelse fra Gud.
Men Gud vil aldrig svigte et folk, før de først svigter ham. ”Omvend dig, troløse Israel, lyder det fra Herren; jeg vil ikke vredes på eder, thi nådig er jeg, lyder det fra Herren; jeg gemmer ej evigt på vrede.”