Dette kapitel er baseret på Matthæus 13,51. 52.
Medens Kristus underviste folket, udannede Han også Sine disciple for deres fremtidige arbejde. I al hans undervisning, var der lektier til dem. Efter at have givet lignelsen om nettet, spurgte Han dem: ”Har I fattet alt dette?” De sagde til ham: ”Ja, Herre.” Da bragte Han en anden lignelse for dem, om deres ansvar for de sandheder de havde fået. ”Derfor”, sagde han, ”Enhver skriftklog, der er blevet Himmerigets discipel, ligner en husbond, der tager nyt og gammelt frem fra sit forråd."
De skatte som husholderen fik, samlede han ikke sammen. Han frembringer den, for at give andre den. Og når skattene bruges bliver de større. Husholderen har dyrebare ting, både nye og gamle. Således lærer Kristus, at den sandhed der er betroet Hans disciple, skal videreføres til verden. Og idet sandheden gives videre, vil den vokse.
Alle som tager imod evangeliets budskab i hjertet, vil gå langt for at proklamere det. Kristi himmelsk-fødte kærlighed må komme til udtryk. De som har påtaget sig Kristus, vil fortælle denne erfaring til andre, opspore Helligåndens ledelse skridt for skridt – deres sult og tørst efter kundskab til Gud og Jesus Kristus, som Han har sendt, resultatet af at de har søgt i Skrifterne, deres bønner, deres sjælspine, og Kristi ord til dem: ”Dine synder tilgives dig.” Det er unaturligt for enhver at holde disse ting skjulte, og de som fyldes med Kristi kærlighed vil ikke gøre dette. Eftersom Herren har sat dem til at forvalte hellig sandhed, vil de ønske at andre får den samme velsignelse. Og når de gør Guds Nådes rige skatte kendt, vil mere og endnu mere af Kristi nåde blive tildelt dem. De vil få et lille barns hjerte i simpel og uforbeholden lydighed. Deres sjæle vil sukke efter hellighed, og mere og mere af sandhedens og nådens rigdomme vil åbenbares for dem til den givne verden.
Sandhedens store guldgrube er Guds ord – det skrevne ord, naturens bog og erfaringernes bog med hvordan Gud behandler menneskers liv. Her er de rigdomme som Kristi arbejdere skal trække fra. Når de søger efter sandhed skal de bero sig på Gud, ikke på menneskers forstand, er de store mænds visdom tåbelighed over for Gud. Gennem Hans egen udpegede kanaler vil Herren bibringe kundskab om sig Selv til enhver der søger.
Hvis Kristi efterfølgere vil tro Hans ord og praktisere det, er der ingen videnskab i den naturlige verden, som han ikke vil kunne gribe og værdsætte. Der er intet andet end dette som sætte ham i stand til at viderebringe sandheden til andre. Naturlig videnskab er et forrådskammer af kundskaber, som enhver studerende i Kristi skole kan trække af. Idet vi betragter naturens skønhed, idet vi studerer lektier i at opdyrke jorden, og studerer træernes vækst, med alle jordens, havets og himlens forunderligheder, vil vi få en ny opfattelse af sandheden. Og de mysterier der forbundet med Guds behandling af mennesker, vil Hans visdoms og dømmekrafts dybde set i menneskelivet – kunne findes som et rigt forrådskammer i skatten.
Men det er i det skrevne ord at kendskabet til Gud, klarest åbenbares for faldne mennesker. Dette er forrådskammeret for Kristi uransagelige rigdomme.
Guds ord inkluderer det Gamle Testamentes Skrifter såvel som det Nye. Det ene er ikke fuldendt uden det andet. Kristus erklærede at Det Gamle Testamentes sandheder, er ligeså værdifulde som de Nye. Kristus var ligeså meget menneskets Genløser ved verdens begyndelse som Han er i dag. Før Han iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed og kom til vor verden, blev evangeliebudskabet givet ved Adam, Set, Enok, Metusalem, og Noa. Abraham i Kanaan og Lot i Sodoma frembar budskabet, og trofaste budbringere proklamerede Ham, der kommer fra slægt til slægt. Den jødiske husholdnings ritualer blev indført af Kristus selv. Han var grundlæggeren til deres offersystemer, det store forbillede for al deres religiøse tjeneste. Blodet blev udgydt idet ofrene pegede hen til Guds Lams offer. Som alle symbolske ofre blev opfyldt i Ham.
Sådan som Kristus manifesterede sig for patriarkerne, som symboliseret i offertjenesten, som skildret i loven, og åbenbarede sig ved profeterne, er det Gamle Testamentes rigdomme. Kristus er, med Sit liv, Sin død og Sin opstandelse, Kristus som han vises ved Helligånden, er det Nye Testamentes skat. Vor Frelser, udstrålingen af Faderens herlighed, er både det Gamle og det Nye Testamente.
Apostlene går ud fra Kristi liv, død og mellemkomst, sådan som profeterne havde forudsagt, som vidne. Kristi ydmygelse, Hans renhed og hellighed, med hans uforlignelige kærlighed, skal være deres tema. For at kunne forkynde evangeliet i sin fylde, må de frembringe Frelseren, ikke sådan som han åbenbares i Hans liv og lære, men også som de gammeltestamentlige profeter har forudsagt, og som han symboliseres ved offertjenesten.
Kristus præsenterede de gamle sandheder med sin lære, som Han selv var Ophavsmand til, - sandheder som Han havde talt gennem patriarkerne og profeterne; men nu spredte Han et nyt lys over dem. Hvor så de dog anderledes på dette! En strøm af lys og åndelighed kom ind ved Hans forklaring. Han lovede at Helligånden skulle oplyse disciplene, så at Guds ord altid blev foldet ud for dem. De vil kunne bringe sandhederne i ny skønhed.
Lige siden løftet om genløsning blev fremsagt Edens have, er Kristi liv, karakter og formidlerarbejdet blevet studeret af mennesker. Ethvert tankesind som Helligånden har arbejdet med og bragt disse temaer i nyt lys. Genløsningens sandheder egner sig stadig udvikling og blive udvidet. Selvom de er gamle, er det altid nyt, der hele tiden åbenbar sandhedssøgeren en større herlighed og mægtigere kraft.
Til enhver tid har der været en ny sandhedsudvikling, et budskab fra Gud til folk i denne slægt. Gamle sandheder er yderst væsentlige; nye sandheder er ikke uafhængige af de gamle, men blot de gamle der foldes ud. Det er kun som gamle sandheder der forstås, så vi kan fatte de nye. Da Kristus ønskede at åbne sandheden om Hans opstandelse for Sine disciple, begyndte Han ”med Moses og alle profeterne” og ”udlagde for dem, hvad der stod om ham i alle Skrifterne. Lukas 24,27. Men det er det lys ind i de friske uåbnede sandheder, som forherliger den gamle. Han som afviser eller forsømmer det nye, har faktisk ikke fået det gamle. For ham mister det vital kraft og bliver blot livløs formalitet.
Der er dem som bekender at tro og lære det Gamle Testamentes sandheder, medens de afviser det Nye. Når man nægter at tage imod Kristi lære, viser de at de ikke tror det som patriarkerne og profeterne sagde: ”Havde I troet Moses,” sagde Kristus, ”ville I have troet mig; for det var mig, han skrev om.” Joh. 5,46. Således er der ikke nogen virkelig kraft i deres lære om kun det Gamle Testamente.
Mange som hævder at tro og lære evangeliet er i lignende vildfarelse. De sætter de Gammeltestamentlige skrifter til side, som Kristus har erklæret: ”Netop de vidner om mig.” Joh. 5,39. Når det Gamle forkastes, er det faktisk det Nye der forkastes; for begge dele er en uadskillelig helhed. Intet menneske kan fremvise Guds lov rigtigt uden evangeliet eller evangeliet uden loven. Evangeliet er indbefattet i loven, og evangeliet folder loven ud. Loven er roden, evangeliet er blomstens og frugtens vellugt som den bærer.
Det Gamle Testamente spreder lys over det Nye, og det Nye på det Gamle. Begge er en åbenbaring på Guds herlighed i Kristus. Begge bringer sandheder, som hele tiden vil åbenbare nye dybder af betydningen, for ham der søger alvorligt.
Sandheden i Kristus og gennem Kristus er ikke til at måle. Den som studerer Skriften ser så at sige ind i en kilde som uddyber og gør bredere, idet han ser ind i dets dybder. I dette liv kan vi ikke fatte dybderne i Guds kærlighed, da Han gav Sin Søn at blive sonemiddel for vore synder. Vor Genløsers arbejde på denne Jord er og vil altid være genstand for vore højeste forestillingsevner. Mennesker kan bruge alle mentale kræfter på at ville favne dette mysterium, men hans tanker vil altid mattes og blive trætte. Ham der søger mest ihærdigt, vil se et endeløst hav uden kyst.
Sandheden som den er i Jesus kan erfares, men aldrig forklares. Dens højde, brede og dybde overgår vore kundskaber. Vi kan fantasere til det yderste, og så vil vi kun vagt se konturerne af en kærlighed, der er uforklarlig, som er ligeså høj som himlen, men som nåede til jorden for at indpræge Guds billede på hele menneskeheden.
Alligevel er det muligt for os at se alt hvad vi kan af den guddommelige medfølelse. Dette bredes ud for den ydmyge og brødebetyngede sjæl. Vi skal forstå Guds medfølelse, præcis i forhold hvordan vi påskønner Hans offer for os. Idet vi ransager Guds ord af ydmygt hjerte, det store genløsningstema vil åbne sig til vor undersøgelse. Det vil vokse klart frem, idet vi beskuer det, og når vi gerne vil gribe, vil dens højde og dybde altid blive større.
Vort liv skal bindes op med Kristi liv; vi skal hele tiden drage kraften fra Ham, få denne med Ham, det levende Brød, som kom ned fra himlen, drage fra den altid friske kilde, der altid giver ud af dens overdådige skatte. Hvis vi altid har Herren for os, lader vore hjerter gå ud i tak og pris til Ham, vil vi få en stadig friskhed i vore religiøse liv. Vore bønner vil tage form af samtale med Gud, ligesom vi taler med en vej. Han vil tale med Sine mysterier til os personligt. Der vil ofte komme en liflig glad fornemmelse af Jesu tilstedeværelse. Vore hjerter vil ofte brænde inde i os, idet Han drages nær for at få fællesskab med os, ligesom Han fik med Enok. Når dette er sandhed - og den Kristnes erfaring, kan der ses et enkelt liv i ydmyghed, sagtmodighed og hjertelig elskelighed, som viser alle, hvem han omgås, at han har været hos Jesus og blevet undervist af Ham.
De som besidder dette, vil Kristi religion åbenbare sig over for andre, som et livgivende og gennemstrømmende princip, en levende, virkende og åndelig kraft. Her vil vise sig den evigt unges friskhed, kraft og glæde. Det hjerte som modtager Guds ord er ikke som vand der svinder bort, ikke som brudte cisterner der mister sin rigdom. Det er som bjergstrømmen der flyder uden at holde op, hvis kølende og funklende vande der springer fra klippe til klippe, opfrisker de trætte, tørstige og tungtbelastede.
Enhver sandhedslærer giver disse kvalifikationer som vil gøre én til en Kristi repræsentant. Ånden i Kristi lære vil give kraft og ligefremhed til hans forbindelser og til hans bønner. Hans vidner for Kristus vil ikke være snævre, livløse vidnesbyrd. Prædikanten vil ikke prædike de samme prædikener igen og igen. Hans sind vil være åbne for Helligåndens stadige oplysning.
Kristus sagde, “Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, . . . . Ligesom den levende Fader har udsendt mig, og jeg lever i kraft af Faderen, sådan skal også den, der spiser mig, leve i kraft af mig. . . . Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.” Joh. 6,54-63.
Når vi spiser Kristi kød og drikker Hans blod, vil elementet af evigt liv fremstå af forkyndertjensten. Der vil ikke kunne være de gamle og ofte gentagede tanker. De tamme, sløve prædikener vil ophøre. De gamle sandheder vil præsenteres, men de vil kunne ses i et nyt lys. Der vil ske nye opfattelser af sandhed, en klarhed og kraft som alle kan se. De som har muligheden for at være i en sådan forkyndertjeneste vil, hvis de er modtagelige for Helligåndens indflydelse, mærke et nyt livs energiske kraft. Der vil optændes en ild af Guds kærlighed inden i dem. Deres forstandsmæssige evner vil opildnes til at se sandhedens skønhed og majestæt.
Den trofaste husholder repræsenterer det, som enhver lærer for børn og unge, bør være. Hvis han gør Guds ord til sin skat, vil han hele tiden frembringe nye skønheder og ny sandhed. Når læreren vil stole på Gud i bøn, vil Kristi Ånd komme over ham, og Gud vil arbejde gennem ham ved Helligånden på andres tanker. Ånden fylder sind og hjerte med lifligt håb og mod og Bibelske billeder, og alt dette vil gå videre til de unge som han underviser.
Den himmelske fred og glæde der springer ud, åbnet op i sjælen fra læren ved inspirationens ord, vil blive en mægtig indflydelsesrig flod, der velsigner alle han kommer i forbindelse med. Bibelen vil ikke blive en kedelig bog for den studerende. Under klog instruktion, vil ordet blive mere og mere tiltrækkende. Det vil være som livets brød, og vil aldrig blive for gammelt. Dets friskhed og skønhed vil tiltrække og charmere børn og unge. Det er som solen der skinner på jorden, bibringer klarhed og varme for altid, og aldrig udtømmes.
Guds hellige og opdragede Ånd er i Hans ord. Et lys, nyt og dyrebart lys, skinner ud fra alle siderne. Der er sandheden åbenbaret, og ord og sætninger bliver klare og kan bruges til lejligheden, som Guds røst der taler til sjælen.
Helligånden elsker at tale til de unge, og åbenbare Guds ords rigdomme og skønheder for dem. De løfter, som den store Lærer siger, vil fængsle sanserne og oplive sjælen med åndelig kraft, som er guddommelig. Der vil vokse en fortrolighed ind i det frugtbare sind, med guddommelige ting som vil blive som en barriere imod fristelse.
Sandhedens ord vil vokse i vigtighed, og påtage sig en bredde og fylde af betydning som vi aldrig har drømt om. Ordets skønheder og rigdomme har en forvandlende indflydelse på sind og karakter. Lyset fra den himmelske kærlighed vil falde i hjertet som en inspiration.
Påskønnelsen af Bibelen vokser når den studeres. Hvor den studerende end går hen, vil han finde at Guds uendelige visdom og kærlighed fremstår.
Betydningen af den jødiske husholdning forstås endnu ikke til fulde. Dybe og umådelige sandheder sender sine skygge med sine ritualer og symboler. Evangeliet er nøglen der låser op for dets mysterier. Ved et kendskab til genløsningsplanen, åbnes dets sandheder op for forstanden. Det er vort privilegium at forstå disse forunderlige temaer, end vi gør. Vi skal forstå Guds dybe ting. Guds engle skal se ind i sandheder, som skal åbenbares for folk, som søger Guds ord med brødebetynget hjerte, og beder for større længde, dybde og bredde i en kundskab, som kun Han kan give.
Idet vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie, kræver profetierne om disse sidste dage særligt studium. Den sidste bog i de nytestamentlige skrifter er fuld af sandhed vi behøver at forstå. Satan har forblindet manges tankesind, så at de hellere vil undskylde sig for at ikke studere Åbenbaringen. Men gennem sin tjener Johannes har Kristus erklæret hvad der skal være i disse sidste dage, og han skriver: ”Salig er den, som læser op, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der står skrevet i den; for tiden er nær.” Åbenbaringen 1,3.
“Og dette er det evige liv,” sagde Kristus, ”at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.” Joh. 17,3. Hvordan kan det være at vi ikke påskønner værdien af denne kundskab? Hvorfor gløder disse herlige sandheder ikke i vore hjerter, skælver over vore læber, og gennemtrænger det hele i os?
Ved at give os Sit ord, har Gud sat os i besiddelse af evige væsentlige sandheder for vor frelse. Tusindvis har draget nær vande fra disse livets kilder, alligevel er der intet der er formindsket i det vi får. Tusindvis har sat Herren for sig, og når de ser Ham ændres de til det samme billede. Deres ånd bringer inden i dem, når de taler om Hans karakter, fortæller dem hvad Kristus er for dem, og hvad de skal være for Kristus. Men disse søgende mennesker har ikke udtømt disse store og hellige temaer. Tusindvis flere kan gå ind i gang med at udsøge frelsens mysterier. Idet der dvæles ved karakteren af Kristi liv og hans mission, vil lysstråler skinne mere direkte ud, for hvert forsøg på at opdage sandhed. Enhver frisk søgende vil åbenbare noget mere dybt og interessant end endnu er blevet foldet ud. Emnet er uudtømmeligt. Studiet om Kristi inkarnation, Hans sonoffer og midlerarbejde, vil optage den ihærdige studerendes tanker så længe som tiden varer; og når han ser op på himlen med sin utallige år vil han udbryde: “Uimodsigelig stor er gudsfrygtens hemmelighed.”
I evigheden skal vi lære det som vi har kunne få lys til her, og det vil åbne op for vor forståelse. Genløsningens temaer vil optage de genløstes hjerter, tanker og stemmer ud i evige tider. De vil forstå de sandheder som Kristus længes efter at åbne op for Sine disciple, men som de ikke havde tro nok til at gribe. De nye syn på Kristi fuldkommenhed og herlighed vil vise sig for altid og hele tiden. Den trofaste Husholder vil frembringe nye og gamle ting fra sit forrådskammer ud gennem evige tider.