(281) Den anden samling i det europæiske missions råd, blev afholdt i Basel, Schweiz, d. 28. maj til 1. juni, 1884, med ældre George I. Butler, fra Amerika som formand. Ved dette møde blev det besluttet at spørge generalkonferensen om at bede mrs. E. G. White og hendes søn, W. C. White, om at besøge de europæiske missioner. Ved generalkonferensen i Battle Creek, Mich., den efterfølgende november, blev forespørgslen udfærdiget, og de blev anbefalet at tage afsted.
I overensstemmelse med dette forlod mrs. White og hendes sekretær, miss Sara McEnterfer, og W. C. White og hans familie Amerika den 8. august, 1885, og sejlede fra Boston på damperen Cephalonia, og kom til Liverpool den. 19. august. Der blev brugt to uger i England, hvor de besøgte grupper af sabbatsholdere i Grimsby, Ulceby, Riseley, og Southampton. Der blev holdt flere taler i offentlige sale.
Selskabet forlod London den. 2. september, og kom til Basel i Schweiz den efterfølgende morgen. Her skulle den årlige konferens i Schweiz holdes, og det tredje europæiske missions råd afholdes.
“Imprimerie Polyglotte"
Forlaget i Basel, er senere kom til at hedde “Imprimerie Polyglotte" (Forlagshuset med mange sprog), blev netop gjort færdigt. Jorden var blevet købt, og bygningerne planlagt under ældre Butlers besøg først i 1884. Skelettet var netop blevet rejst under vagtsom ledelse af ældre (282) B. L. Whitney, den tilsynshavende af europæiske mission; og udstyret var blevet købt og installeret af bror H. W. Kellogg, der i mange år var leder af Review and Herald Forlags selskabet i Battle Creek, Mich.
Det nye forlagshus var en stor betydelig bygning, på 14 x 23 meter, med fire etager over kælderetagen. De øverste etager blev konstrueret sådan at de, indtil forretningerne blev større, kunne bruges som familieboliger. Det var en af disse boliger at mrs. White havde til sit hjem i en større periode medens hun var i Europa.
Forlagshuse i mange lande
Da Mrs. White og hendes følge nåede forlagshuset, sagde ældre Whitney, “Se vores mødesal, før I går der op." Det var et fint rum på første sal, godt oplyst og velmøbleret. mrs. White så undersøgende på alle møblerne på dette sted, og sagde så: "Det er en god mødesal. Jeg føler at jeg har set dette sted før."
Ikke så lang tid efter, blev de dele af bygningen til trykkerivirksomhed besøgt. Da de nåede til trykkerilokalet, var pressen i gang, og mrs. White sagde: "Jeg har set dette trykkeri før. Dette lokale virker mig meget bekendt." Snart kom to unge mænd der arbejder i trykkerilokalet frem, og blev introduceret for gæsterne. Mrs. White trykkede hænder med dem, og spurgte: "Hvor er den anden?"
"Hvilken anden?" spurgte ældre Whitney.
"Der er en ældre mand her," svarede mrs. White, "og jeg har et budskab til ham."
(283) Ældre Whitney forklarede at presselokalets førstemand var i byen med forretninger.
Det var lidt mere end ti år siden at mrs. White, under en beretning for en stor tilhørskare i Battle Creek menigheden fortalte hvad der var blevet vist hende i et syn om det arbejde, der skal gøres i mange fremmede lande, havde sagt at hun har set trykmaskinerne køre i mange fremmede lande, trykke tidsskrifter, traktater og bøger om den nærværende sandhed til folk i disse lande. Her afbrød ældre James White hende under hendes beretning, og spurgte om hun kunne navne på nogle af disse lande. Hun sagde at det kunne hun ikke, fordi de ikke var blevet nævnt for hende, "undtagen et; husker jeg englen sagde Australien." Men hun sagde at selvom hun ikke kunne nævne landenes navne, ville hun kunne genkende de steder, som hun havde set dem, fordi billedet var meget tydeligt i hendes sind.
I det nye forlagshus trykkerilokale i Basel genkendte hun en af disse steder. Nogle få måneder efter dette, under hendes besøg i Norge, genkendte hun trykkerilokalet i Cristiania forlagshus som et andet af disse steder; og seks år senere, under hendes besøg i Australien, så hun, i Bibel Ekko-kontoret i Melbourne, endnu et trykkerilokale hvor hun genkendte stedet og trykkemaskinerne som dem hun havde set i synet i Battle Creek, 3. januar, 1875.
Salg af litteratur
Den schweiziske konferense blev holdt den 10.-14. september 1885. Der var omkring to hundrede tilhørere. Dette møde blev straks efterfulgt af det europæiske missionsrådssamling, som fortsatte i to uger. (284) Ved disse møder blev der modtaget meget interessante rapporter fra Skandinavien, Storbritanien, Tyskland, Frankrig, Italien og Schweiz, hvor den nærværende sandheds sag var begyndt at få fodfæste. Rapporterne fremkaldte nogle livlige diskussioner om emner som disse: De mest effektive planer for litteraturomdeling; illustrere vore tidsskrifter og bøger; brug af telte; og gå i hæren.
De skandinaviske brødre fortalte at litteratursalget i deres konferenser for næste finansår beløb sig til $1,033. Delegerede fra Storbritannien rapporterede et salg på $550. Baselkontoret havde fået $1,010 for franske og tyske tidsskrifter.
Meget af tiden blev brugt på kolportører som havde arbejdet i det katolske Europa, og fortalt om deres erfaringer og fortalte rådssamlingen hvorfor vor litteratur ikke kunne sælges i Europa efter planer der havde været succes i Amerika; og de tilskyndede at kolportøren måtte have et salær, som de ledende evangelistselskaber fik, der virkede i katolske lande.
I løbet af de nitten dage at konferensen og rådssamlingen varede, lyttede mrs. White meget opmærksomt til rapporterne, som for det meste blev givet på engelsk. Hun sagde nogle opmuntrende og venlige ord til forretningsmøderne, og ved de første morgenmøder blev der givet en serie instruerende henvendelser, der omhandlede emner som kærlighed og overbærenhed iblandt brødre; måder at bringe sandheden ud på; enhed iblandt medarbejdere; mod og udholdenhed i prædikantgerningen; hvordan der arbejdes på nye marker. Under talen til missionsmedarbejdere sagde hun:
(285) “Husk på, brødre, i alle forviklinger har Gud stadig engle. I må imødekomme modstand; ja, endog forfølgelse. Men hvis I er principfaste, vil I ligesom Daniel, finde en nærværende hjælper og udfrier i den Gud som I tjener. Nu er det tid til at opelske karakterrenhed. Bibelen er fyldt af rige perler med løfter til dem, der elsker og frygter Gud.
"Til alle som er involveret i missionsarbejdet vil jeg sige: Skjul jer i Jesus. Lad ikke selvet med Kristus vise sig i al jeres arbejde. Når arbejdet bliver vanskeligt, og I mister modet og fristes til at lægge det fra jer, så tag jeres bibel, bøj jer ned på jeres knæ for Gud, og sig: "Her, Herre, Dit ord er løftet." Kast jeres tyngde på Hans løfter, og de vil alle blive fuldbyrdet." Historiske skildringer af syvendedagsadventisternes udenlandske missioner, 153.
Når kolportørernes nedslående efterretninger har nået et klimaks, ville hun tilskynde at medarbejderene måtte have tro, uanset alle disse vanskeligheder, så at succesen ville følge med deres arbejde. Gentagende gange forsikrede hun modløse kolportører at det er blevet vist hende at bøger godt kunne sælges i Europa på en måde så medarbejderne kan ernæres, og give tilstrækkelig penge tilbage til forlagshuset til at kunne producere flere bøger.
Oplæring af kolportører
Opmuntret af hendes forsikring at der kom særlig hjælp til dem som holder ud i troen, blev et antal unge mænd overtalt til at anstrenge sig for selvunderholdende litteratursalg, men de pegede på at de måtte have bedre salgsbarre bøger.
Ældre J. G. Matteson bevidnede at han måtte anstrenge sig på alle måder for at opmuntre og oplære kolportører, og (286) at de har succes med at sælge tidsskrifter og mindre bøger; men at de ikke får nok tilbage, der kan ernære dem ordentligt, og han var i megen vildrede over hvad der kan gøres for at give bedre resultater. Han sagde at, med den opmuntring han fik fra mrs. White, havde han besluttet på at prøve en gang mere.
Derfor blev der gjort særlige anstrengelser under vinteren 1885-86 i Skandinavien på at uddanne og oplære kolportører. Der blev afholdt oplæringsskoler i Sverige, Norge og Danmark. Skolen i Stockholm fortsatte i fire måneder. Der var tyve personer. De brugte seks timer midt på dagen på kolportage; morgnerne og aftnerne blev brugt på studier. Salget af bøger og traktater i Skandinavien i 1886 beløb sig til $5,386, og abonnementer på tidsskrifter til $3,146.
I årene derefter, erklærede ældre Matteson at han, i sine anstrengelser for kolportørarbejdet umiddelbart efter at være tilbage fra Basel konferensen, var fuldt overbevist om at hans medarbejdere måtte leve af en meget sparsom indkomst, at han overtalte enhver til at holde nøje kasseregnskab, og lade ham undersøge dette regnskab en gang om ugen, og anbefale sparsommelighed. Vægten vippede hurtigt over, for kolportørerne brugte mindre og tjente mere, og et vist antal tjente nok til at forsørge sig selv, uden at trække noget fra konferensens kasse. [note: De alvorlige bestræbelser der blev gjort for at oprette kolportagearbejdet i stor grad i Skandinavien, bar hurtigt frugt. Ved 1889 generalkonferensen, kunne ældre O. A. Olsen berette at der var halvtreds kolportører i Skandinavien, som havde god fremgang. (Se 1889 menighed og sabbatsskole bulletin, 4.) Bogsalget for 1889 beløb sig til omkring $10,000, og i de senere år var disse tal kommet op på $20,000. Under 1891 generalkonferensen, erklærede repræsentanten for Skandinavien: “Kolportørerne underholder sig selv, og udover dette hjælper de med at støtte sagen med deres gaver. Flere hundrede kroner er kommet ind i svenske konferenses kasse, ved donationer fra vore kolportører, og jeg formoder at dette også gælder Norge og Danmark. . . . . Jo mere kolportørerne sælger, des mere kan de sælge. . . . . Mange har allerede accepteret sandheden ved at læse vore publikationer." ("Menigheds og sabbatsskole bulletin", 1891, 84.) ]
(287) I Centraleuropa ventede kolportagearbejdet på bøger og på en lærer og leder. Bogen "Kristi liv," som viste sig at være en populær bog i de skandinaviske lande, blev oversat til tysk og fransk, og var parat til folk tidligt i 1887.
Ældre L. R. Conradi var kommet fra Amerika tidligt i 1886, og havde besøgt menigheder og grupper af sabbatsholdere i Tyskland, Rusland, Schweiz, fortalte at en af de mest bydende behov på de europæiske marker var bøger om den nærværende sandhed, som kunne bringes ud til hjemmene af helligede og veloplærte kolportører. Han så klart at vor litteratur må bruges til at frembære adventbudskabet til Europas folk, og fordi at missionens fonde ikke gør det muligt at betale endog et lille salær til kolportørerne, må der gøres noget for at indvarsle det i Centraleuropa som var blevet påbegyndt i Skandinavien, - uddannelse af kolportører til at sælge litteratur og leve af deres erhverv, uden salær. Han så også at vore unge mænd behøver den slags beskæftigelse, som vil uddanne og oplære dem til at blive virkningsfulde medarbejdere for Kristi sag.
I begyndelsen samlede ældre Conradi en gruppe på seks eller otte unge mennesker i Basel, og begyndte at oplære dem til fremgang. Han erklærede at folk behøver de frelsende sandheder i vore bøger; som mrs. White sagde at disse bøger, med veloplærte arbejde, ville kunne sælges; da ældre Matteson havde bevist dette var rigtigt; og at han og hans unge medarbejdere måtte finde vejen. De studerede deres bøger indtil de blev entusiastiske om deres store sandheder, og så tog de med hans opmuntring og undervisning, blev det mødt med succes. [Note: Ved generalkonferensen i 1887 blev der sagt: "Forlagsarbejdet i Basel er steget støt. Vort samfunds bøger, traktater og tidsskrifter er udgivet på forskellige sprog, og har en kraftfuld indflydelse for godt, hvor de end udbredes." (S. D. A. Årbog, Ellen G. White 1888 materialer, 120.)
Så fremgangsrige var medarbejderne for de større bøger og tidsskrifter udgivet af Imprimerie Polyglotte, at ældre O. A. Olsen i 1889 kunne rapportere en betydelig større profit når de var i gang. Ang. “Forlagshuset i Basel . . . . har det været en god forretning sidste år," erklærede han til de delegerede til 1889 generalkonferensen. "Årsregenskabet viser et udbytte på $1,559.55 for dette år. Når vi tænker over det faktum at dette kontor aldrig før har været selvunderholdene, er denne rapport meget opmuntrende. Det pågående arbejde i den centraleuropæiske konferens i dette år, har for det meste været i Tyskland." (Generalkonferensens daglige bulletin, 1889, 3.)]
Udvikling gennem trofast tjeneste
(288) Generalkonferensbestyrelsens arbejde med gavmilde bevillinger for at oversætte og trykke flere større bøger på tysk og fransk i Basel, havde givet meget arbejde til Imprimerie Polyglotte. Dette åbnede vejen for at beskæftige en snes unge mænd og kvinder som var glade for at komme i forbindelse med uddannelsesarbejdet.
Da ledelsen så at de unge mennesker var ivrige efter at studere bibelen og sprogene, arrangerede de klasser om bibelen, historie, bibellære, og engelsk grammatik, for dem som ønskede at deltage. Disse klasser blev sædvanligvis holdt fra 6:30 til 7:30 om morgnen. På en forunderlig hurtig måde mestrede de franske drenge både det tyske og engelske sprog, og de tyske drenge både det franske og det engelske. Samtidig voksede de i visdom os statur.
Flere gange gav morgenklasserne i en uge eller ti dage plads til en række religiøse møder. I disse tog mrs. White en ledende del, og hun lod aldrig til at blive træt af at opmuntre de unge mennesker til at udruste sig til effektiv tjeneste for Kristi sag. Hun opfordrede dem til at udnytte deres anledninger, til at være flittige i arbejde og i studierne; og hun fortalte dem at det var blevet vist hende at hvis de var trofaste, ville Gud bruge dem til at frembære (289) sandheden til mange folk nær og fjern; så hvis de holdt sig nær til Herren, ville de blive mægtige i Hans arbejde; og at nogle af dem ville kaldes til stillinger med stort ansvar.
Der er mange som kan bevidne denne bemærkelsesværdige opfyldelse af denne forudsigelse. I de senere år, tog en af disse unge mennesker flere formandsperioder for den latinske unionskonferense; en anden formandskabet for den schweiziske konferense; andre har været tilsynsførende for middelhavets unions-mission. Andre har været prædikanter, oversættere, redaktørerne, lærere og ledere for store forlagsvirksomheder. [Note: Som det blev rapporteret 1915, er følgende ansvarsfulde stillinger blevet besat af gruppen fra Basel, Schweiz:
A. Leder af forlagsarbejdet i den latinske unionskonferense.
B. Leder af Gland sanatoriet
C. Formand for den latinske unionfkonferense
D. Tilsynsførende for Middelhavs unionsmisionen
E. Bestyr for det nordfranske område
F. Lærer i latin-unionsskolen
G. Oldfrue på Gland sanatoriet.
H. Redaktør og evangelist i Quebec.]
Besøg i Italien
Den 26. november, 1885 forlod mrs. White Basel for at komme til Torre Pellice, Italien. Hun var ledsaget af sin svigerdatter, Mary K. White, og ældre B. L. Whitney. Om denne rejse skrev hun:
“Det var min otteoghalvtredsindstyvende fødselsdag, og den skulle visselig fejres på en vej og et sted jeg mindst havde drømt om. Det var vanskeligt for mig at indrømme at jeg var i Europa; at jeg havde frembåret mit vidnesbyrd i England, Schweiz, Danmark, Norge og Sverige og var på vej til at arbejde i Italien.
Vor vej over Alperne gik igennem det store St. Gothard pas. Vi nåede Torre Pellice Fredag, omkring 9 om morgnen, og blev budt velkommen til ældre A. C. Bourdeaus gæstfrie hjem. Den næste dag, om sabbaten, (290) talte jeg til brødre og søstre i en lejet hal, hvori de havde deres regelmæssige sabbatsmøder."
Mrs. White blev i Torre Pellice i tre uger. Hun talte til folk ti gange, og besøgte nogle af kendte steder hvor valdenserne, i flugt fra deres forfølgere, er blevet forfulgt, taget til fange, tortureret og slået ihjel. Om disse erfaringer skrev hun:
“Hvis deres stemmer kunne høres, hvilken historie kunne de evige bjerge omkring disse dale, så ikke give om Guds lidende folk på grund af deres tro! Hvilken beretning fra besøgende engle der ikke blev genkendt af disse kristne flygtninge! Engle har atter og atter talt med mennesker, som mennesker taler med en ven, og ledt dem til sikre steder. Englenes opmuntrende ord har atter og atter fornyet de trofastes slappe humør, og løfter deres tanker over de højeste bjerges toppe, får dem i deres tro, til at se hvide klæder, kroner, sejrens palmegrene, som sejrherrerne vil få når de samles om den store hvide trone."
To gange efter dette, har mrs. White besøgt de valdensiske dale, - en gang i april 1886, da hun i selskab med sin søn og hans hustru, brugte to uger på at tale til små menighedsforsamlinger på mange steder; og igen i selskab med ældre og mrs. Wm. Ings, i november, da de tog tilbage til Basel efter at have arbejdet i to uger i Nimes i Frankrig.