(399) “Alle vore lægeinstitutioner er oprettet som syvendedags adventist institutioner, for at vise evangelielæge missionsarbejdets forskellige træk, og derved berede vejen for Herrens komme," (Vidnesbyrd for menigheden 7:107) skrev mrs. White i 1903, da udviklingen af lægemissionsarbejde i Sydcalifornien var under overvejelse.
“Hvis vi betaler bygningen af sanatorier for at arbejde for syge og plagedes frelse, må vi planlægge vort arbejde på en sådan måde at dem vi ønsker at hjælpe faktisk får den hjælp de behøver. Vi skal gøre alt i vor magt for at helbrede legemet; men vi skal gøre sjælens helbredelse langt vigtigere. Dem som kommer til vore sanatorier som patienter skal få vist frelsesvejen, så de kan angre og høre ordene: Dine synder er dig tilgivet; gå bort og synd ikke mere." Vidnesbyrd for menigheden 7:96.
Det var på grund af de ekstraordinære anledninger de fik til at vinde sjæle, at mrs. White frembar et afgjort vidnesbyrd for at oprette en gruppe læge-institutioner i Sydcalifornien. "Ud fra det lys jeg har fået, da jeg var i Australien, og blev fornyet da jeg kom til Amerika," skrev hun i 1902: "Jeg ved at vore folk i Sydcalifornien må rykke hurtigt fremad. Folk der, flokkes til det sted for at søge helbredelse, må høre det sidste nådesbudskab. . . . .
"Fra mange steder i Sydcalifornien skal lyset (400) skinne frem til skarerne. Nærværende sandhed skal være som en by på et bjerg, som ikke kan skjules.
"I Sydcalifornien er der mange ejendomme til salg hvor der allerede er rejst bygninger der egner sig til sanatoriearbejde. Nogle af disse ejendomme bør købes, og lægemissionsarbejdet føres frem med fornuftige og rationelle linjer. Flere små sanatorier skal oprettes i Sydcalifornien for at hjælpe de mange som drages derind i håb for at blive raske. Jeg har fået instruktioner at det nu er vor anledning til at nå de syge der flokkes om sundhedspensionaterne i Sydcalifornien, og at der skal gøres et arbejde for dets brugere. . . . .
"I stedet for at investere alle tilgængelige midler i een lægeinstitution, bør vi oprette mindre sanatorier på mange steder. Snart vil det rygtes at sundhedspensionaterne i Sydcalifornien vil stå højere end de gør nu. Nu er det på tide at gå ind på den mark, for at fremføre lægemissionsarbejdet." Manuskrift som det er publiceret i Medical Evangelist, bd. 1 nr. 2.
I de år da disse råd blev givet, besøgte mrs. White Sydcalifornien flere gange, i håb om at opmuntre brødre er udholdne i deres eftersøgning efter passende ejendomme til lægeinstitutioner. Nogle gange, under nattesyner fik hun billeder i lynglimt af sanatorier der er i drift. Disse fremstillinger prøvede hun at skrive ned og gå videre til brødre med ansvar. Andre gange fik hun belæring livligt i sit sind, som var givet de senere år for lægemissionsarbejdets formål og hensigt, og om det mønster som skulle (401) følges i oprettelse og fastholdelse af sanatorievirksomhederne i verdens forskellige dele.
Medens nogle af brødrenes øjne var vendt imod byerne, henledte mrs. White opmærksomheden til mulighederne i landlige omgivelser, og den gavn som patienterne ville få langt borte fra det moderne bylivs distraherende indflydelse. Anseelige dele af denne undervisning blev publiceret i Vidnesbyrd for menigheden, bd. 7. [Se sektionen med titlen "Vort sanatoriearbejde," s. 57-109, i Vidnesbyrd for menigheden, bd. 7] Iblandt disse præsentationer står følgende:
"Ved nattetid fik jeg et syn om et sanatorium på landet. Institutionen var ikke stor, men den var fuldendt. Den var omgivet af skønne træer og buskads og tilligemed frugthaver og lunde. I forbindelse med stedet var der haver, hvori de kvindelige patienter kunne dyrke blomster af enhver art, om de ville. Hver patient valgte en særlig jordlod som de skulle sørge for. Udendørs aktiviteter i disse haver blev ordineret som en del af den regulære behandling.
"Scene efter scene kom forbi mig. I en scene var et antal patienter lige kommet til en af vore landsanatorier. I en anden scene så jeg det samme selskab; men, oh, hvor var deres udseende forvandlet! Sygdommen var væk og huden var klar, ansigtet strålede af glæde; legeme og sind synes at være besjælet med nyt liv. . . . .
"Mange af de syge og lidende vil vende fra byerne til landet og ikke tillempe sig bylivets vaner, skikke og moder. De vil søge at genvinde sundheden i nogle af vore landsanatorier. Derved kan vi, når vi er flyttet tredive fyrre kilometer fra byerne, være i stand til at (402) nå folk og dem som ønsker sundhed vil have anledning til at regenerere sundheden under de gunstigste forhold.
"Gud vil gøre undere for os hvis vi i tro vil samarbejde med ham. Lad os da handle fornuftigt, så vore anstrengelser kan velsignes af himlen og krones med gode resultater." Vidnesbyrd for menigheden, bd. 7:78, 79.
Rådene om udbredelse af lægemissionsarbejdet var ikke begrænset til en bestemt sektion. "Gud har kvalificeret Sit folk til at oplyse verden." Mrs. White skrev medens hendes sind var særlig optaget af de anledninger Syvendedags adventister i det sydlige Californien stod over for. "Han har betroet det evner, med hvilke de skal udbrede hans værk indtil det omkranser hele kloden. De skal etablere sanatorier, skoler, forlagshuse og lignende ting på alle dele af jorden for at udføre hans værk. . . . . I mange lande skal lægemissioner etableres for at arbejde som Guds hjælpende hånd i tjeneste for den hårdt ramte person.
“Kristus samarbejder med dem som går ind i sundhedsmissionsarbejdet. Mænd og kvinder som uselvisk gør hvad de kan for at etablere sanatorier og klinikker i mange lande vil belønnes rigeligt. Dem som besøger institutionerne vil hjælpes fysisk, mentalt og åndeligt - den betyngede og trætte vil blive opfrisket, den syge blive sund igen, den syndsbebyrdede vil aflastes. I fjerntliggende lande, fra dem hvis hjerter, ved disse repræsentanter, er vendt fra syndens tjeneste til retfærdighedens tjeneste, vil takken og melodiens stemme lyde. I deres sange i taknemmelig pris vil et vidnesbyrd frembæres, som vinder andre til alliance og fællesskab med Kristus." Vidnesbyrd for menigheden, bd. 7:51, 52.
(403) På tidspunktet for Loma Linda-sanatoriets indvielse, d. 15. april 1906, så mrs. White tilbage på den bemærkelsesværdige forudseendehed som var med brødrenes anstrengelser, da de skaffede sanatoriets ejendomme i Sydcalifornien. Hun gjorde et kort overblik over den guddommelige hensigt som var blevet udført igennem disse hjælpere. I hendes bemærkninger, erklærer hun:
"Der hviler et højtideligt ansvar over lægemissionærere. De skal være missionærere i ordets sande betydning. Den syge og lidende som betror sig selv til hjælpernes varetægt på vore lægemissionsinstitutioner, må ikke blive skuffede. De skal lære hvordan de lever i harmoni med himlen. Idet de lærer at adlyde Guds lov, vil de velsignes rigt i krop og i ånd.
"Fordelene ved udendørs liv må aldrig mistes af syne. Hvor taknemmelige bør vi ikke være for at Gud har givet os denne smukke sanatorieejendom i Paradise Valley og Glendale og Loma Linda! ‘Ud af byerne! ud af byerne!’- dette har været mit budskab i årevis. Vi kan ikke forvente at den syge bliver hurtig rask, når de er lukket inde bag fire vægge, i en by, uden at se andet en huse, huse, huse, - intet at blive oplivet af. Og alligevel er nogle langsomme til at indrømme at de tætte byer ikke er gode steder for sanatoriearbejde!
For ikke så mange år siden var der også i Sydcalifornien nogle der ville rejse en stor sanatoriebygning i Los Angeles’ bymidte. I lyset af den undervisning Gud har givet, kan vi ikke gå med til at gennemføre en sådan plan. I nattesynerne har Herren vist mig ledige ejendomme på landet, der passer sig til sanatoriedrift, og sælges til en pris der er langt under den oprindelige omkostning.
(404) “Der gik lidt tid før vi fandt disse steder. Først købte vi Paradise Valley sanatoriet, nær San Diego. Nogle få måneder senere blev vore folk, i Guds gode forsyn, opmærksomme på Glendale-ejendommen, og blev købt og udrustet til drift. Men lys kom at vort arbejde med at oprette sanatorier i Sydcalifornien ikke var slut; og ved flere forskellige anledninger blev der givet vidnesbyrd om at lægemissionsarbejdet måtte gøres et sted i Redlands omegn.
“I artiklen publiceret i Review d. 6. april 1905, skrev jeg:
“ ‘På vor vej tilbage til Redlands, da vi kørte milevidt igennem appelsinplantager, tænkte jeg at noget måtte kunne gøres i denne skønne dal for at forkynde sandheden for denne tid. Jeg genkendte denne del af Sydcalifornien som et af de steder, der var blevet vist for mig, med ord at det skulle have et fuld udstyret sanatorium.
"’Hvorfor få marker som Redlands og Riverside, der er næsten ubearbejdede? . . . . . Herren vil have brave og alvorlige mænd og kvinder til at tage Hans arbejde op på disse steder. Guds sag skal gøre hurtigere fremgang i Sydcalifornien end det har gjort førhen. Hvert år har tusindvis folk besøgt Sydcalifornien, for at søge helbredelse, og ved forskellige metoder bør vi søge at nå dem med sandheden. De må høre advarslen at forberede sig for Herrens store dag, som er lige foran os. . . . . Medarbejdere som kan tale til store skarer skal placers der hvor de kan møde folk, og give dem advarselsbudskabet. . . . . Lad dem være hurtig, gribe anledningerne og bringe nærværende sandhed frem for dem, som ikke kender den. Lad dem give (405) budskabet med klarhed og kraft, så dem der har øre til at høre, kan høre."’
"Disse ord blev skrevet før jeg havde lært noget om ejendommen i Loma Linda. Endnu påhvilede der mig en byrde for at oprette et nyt sanatorium. I efteråret 1903 fik jeg et syn om et sanatorium midt i de skønne jorde, et sted i Sydcalifornien, og jeg havde ikke besøgt en ejendom der svarede til den fremstilling jeg fik i dette syn. Den gang skrev jeg om dette syn til vore brødre og søstre der var samlet til Los Angeles lejrmødet først i september 1903.
"Medens jeg deltog i 1905 generalkonferensen, i Washington, D. C. modtog jeg et brev fra ældre J. A. Burden, der beskrev en ejendom han havde fundet seks kilometer vest for Redlands, syv kilometer sydøst for San Bernardino, og tretten kilometer nordøst for Riverside. Da jeg læste dette brev, fik jeg indtrykket af at dette var et af de steder jeg havde set i synet.
“Da jeg senere besøgte denne ejendom, genkendte jeg det som en af de steder jeg havde set for næsten to år siden i et syn. Hvor taknemmelig er jeg over for Herren vor Gud for dette sted, som er helt forberedt for os til at bruge til Hans navns ære og herlighed!" The Review and Herald, 21. juni, 1906.
Til de delegerede der var samlet ved 1909 generalkonfernsen, skitserede mrs. White nogle af erfaringerne i forbindelse med oprettelsen af lægemissionsarbejde på en solid grund i Sydcalifornien, og henviste specielt til Guds gavmilde hånd, med at skaffe faciliteter til oplæring af mange lægemissions evangelister til verdensomspændende tjeneste. I denne forbindelse sagde hun:
“En af Loma Lindas store fordele er den behagelige variation af charmerende udsigt på begge sider. (406) Det brede udsyn over dalen og bjerget er storslået. Men mere vigtigt end det storslåede sceneri og skønne bygninger og rummelige grunde er denne institutions nære beliggenhed til et tæt befolket område, og giver derved en anledning til at meddelelse mange, rigtig mange folk et kendskab til den tredje engels budskab. Vi skal have en klar åndelig dømmekraft, ellers kan vi ikke se Guds opåbnende forsyn, som bereder os vej til at oplyse verden.
"Med dette sted som ejendom følger et tungt ansvar for at gøre institutionens arbejde af uddannelsesmæssig karakter. Loma Linda skal ikke blot være et sanatorium, men et uddannelsescenter. En skole skal oprettes her til oplæring af evangelielægemissions evangelister. . . .
"Med Loma Linda har vi et fordelagtigt center der fremfører forskellige missionsvirksomheder. Vi kan se at det var Guds forsyn at dette sanatorium, kom i vore folks besiddelse. Vi bør påskønne Loma Linda som et sted at Herren forudså at vi havde brug for, og som Han gav os. Der er et meget dyrebart arbejde at gøre i forbindelse med sanatoriets interesser og skolen i Loma Linda, og dette vil blive gjort, når vi alle arbejder til denne ende, bevæger i enighed efter Guds orden." The Review and Herald, 21. juni, 1906, 173, 174, 176, 177.