(86) Der er fare for at vort college vil vendes bort fra sit egentlige formål. Guds hensigt er bekendtgjort, at vort folk skal have anledning til at studere videnskab og samtidig lære hans ords forlangende. Der bør gives bibeltimer; studiet af skrifterne bør have førstepladsen i vort uddannelsessystem.
Studerende kommer langvejs fra, for at gå på colleget i Battle Creek med det ene formål at blive undervist af lektorere i bibelemner. Men for et eller to år siden blev der gjort forsøg på at forme vor skole efter andre colleger. Efter dette, kan vi ikke opmuntre vore forældre til at sende deres børn til Battle Creek College.
Den moralske og religiøse indflydelse bør ikke sættes i baggrunden. For nogen tid siden, har Gud arbejdet med lærernes præstationer og mange sjæle har set sandheden og grebet den, og er taget hjem for derefter at leve for Gud, som resultat af, at de har været på colleget. Da de så at bibelstudier blev gjort til en del af deres uddannelse, kom de til at betragte det som af større interesse og betydning.
Uddannelse af unge mænd til forkynderarbejdet
Der er gjort for lidt for uddannelsen af unge mænd til prædikantgerningen. Dette var det primære formål med at oprette colleget. Dette bør på ingen måde ignoreres eller betragtes af mindre vigtig betydning. (87) Dog har der, i adskillige år, kun kommet få ud af denne institution der har kunnet lære andre sandheden.
Nogle som fik store udgifter, med prædikanterningen for øje, er blevet opmuntret af lærere til at tage et grundigt studium, som vil tage nogle år; og for at få midler til at gennemføre disse planer, er de kommet ud i kolportørarbejdet og har opgivet alle tanker om forkyndelse. Dette er helt forkert. Vi har ikke mange år at arbejde i og lærere og forstandere bør besjæles af Guds Ånd og arbejde i harmoni med hans åbenbarede vilje, i stedet for at gennemføre deres egne planer. Vi mister meget hvert år, fordi vi ikke giver agt på hvad Gud har sagt om disse ting.
Vort college er udtænkt af Gud til at imødekomme denne farefulde og demoraliserende tids voksene behov. Bogstudier alene kan ikke give studerende den disciplin de har brug for. Et bredere fundament må lægges. Colleget blev ikke sat i gang for at bære mennesketankers præg. Lærere og forstander bør arbejde sammen som brødre. De bør rådføre sig med hinanden og også rådføre sig med prædikanter og ansvarlige mænd og frem for alt andet, - søge visdom ovenfra, - så alle deres beslutninger om skolen kan være sådan at den anerkendes af Gud. . . .
Der er brug for en mere omfattende uddannelse, en uddannelse som kræver en vis tænkemåde og anstrengelse af lærere og forstandere, som rene videnskabsinstitutioner ikke kræver. Karakteren må få ordentlig disciplin, (88) for sin bedste og ædleste udvikling. De studerende bør få en sådan oplæring på colleget, at de kan forsvare en respektabelt, ærligt og dydigt ståsted i samfundet, imod de demoraliserende påvirkninger, som fordærver unge.
Det ville være godt hvis colleget kunne få tillagt noget land, til opdyrkning og også værksteder med faguddannede mænd, der kunne undervise de studerende i forskellige slags fysisk arbejde. Meget går tabt når det fysiske ikke forenes med åndelige aktiviteter. De studerendes fritid optages ofte af intetsigende fornøjelser, som svækker fysiske, mentale og åndelige kræfter. Under sanselige føjelsers forringende kraft, eller for tidlig engagement i frieri og giftemål, når mange studerende ikke den mentale udviklingshøjde, som de ellers kunne have nået.
Bibelstudier
Moralitet og religion bør have særlig opmærksomhed på vore uddannelsesinstitutioner. Ingen andre studier vil forædle alle tankerne, følelserne og higen som studiet af skrifterne. Nogle kan hævde at hvis religiøs oplæring gøres fremtrædende på vor skole, vil den blive upopulær; så at dem som ikke er af vor tro ikke vil støtte colleget. Nuvel, lad dem tage til andre colleger, hvor de vil finde et uddannelsessystem der passer deres smag. Vor skole blev stiftet, ikke kun for at lære videnskab, men med det formål at undervise i Guds ords store principper og i hverdagslivets praktiske pligter. Det er den uddannelse der er så meget brug for i øjeblikket.
Hvis en verdslig indflydelse får vor skole til at vakle, så sælg den til verdslige og lad dem tage den (89) fulde kontrol; og dem som har investeret deres midler i denne institution, vil etablere en anden skole, der ledes, ikke efter populære skolers planer, ikke efter forstanders og lærers ønsker, men efter den plan Gud har angivet.
I min Mesters navn, jeg bønfalder alle som har ansvarsfulde stillinger på den skole, at være Guds mænd. Når Herren forlanger at vi skal være tydelige og særskilte, hvordan kan vi så bede om popularitet eller forsøge at efterligne verdens sæder og skikke? Gud har bekendtgjort sit mål, at have et college i landet hvor bibelen skal have sin fremtrædende plads i uddannelsen af unge. Vil vi gøre vor del for at gennemføre dette mål? . . . .
På grund af pressen, kommer kundskab af enhver slags inden for alles rækkevidde; og dog, hvor stor en del af hvert samfund er fordærvet i moralen og overfladisk i åndelige færdigheder. Hvis folk blot ville blive bibellæsere, bibelstuderende, ville vi se en helt anden tilstand af tingene.
I en tidsalder ligesom vor, hvori synden findes i stor mængde og Guds karakter og lov betragtes med foragt, må man være særlig påpasselig med at lære de unge at studere, have ærbødighed for og adlyde den guddommelige vilje åbenbaret for mennesker. Herrens frygt forsvinder fra vore unges sind, fordi de ikke studerer bibelen.
Forstandere og lærere bør have en levende forbindelse med Gud og bør stå fast og frygtløst, som vidne for ham. Lad aldrig Guds ord sættes i baggrunden, på grund af fejhed eller verdslig politik. Studerende vil gavnes intellektuelt, såvel som moralsk og åndeligt, af dets studier.
Lærerens ansvar
(90) Der er et arbejde der skal gøres for alle lærerne på vort college. Ingen er fri fra selviskhed. Hvis lærernes moralske og religiøse karakter var som den burde være, ville en bedre indflydelse komme over de studerende. Hver især søger lærerne ikke at udføre deres arbejde med henblik på Guds ære. I stedet for at se på Jesus og efterligne hans liv og karakter, ser de på selvet og tilstræber sig den menneskelige standard for meget.
Jeg ville ønske at jeg udtrykkelig kunne indprente den fulde forståelse af ansvar hos enhver lærer, for den indflydelse han har på unge. Satan er utrættelig i sine bestræbelser for at få vore unge i sin tjeneste. Med stor omhu lægger han sin snare for den uerfarne fod. Guds folk burde vogte sig nidkært mod hans bedrag.
Gud er godgørenhedens, barmhjertighedens og kærlighedens legemliggørelse. Dem som er oprigtigt knyttet til ham, kan ikke være i strid med hinanden. Med hans Ånd herskende i hjertet, vil der skabes harmoni, kærlighed og enhed. Det modsatte af dette ses blandt Satans børn. Det er hans arbejde et oprøre fjendskab, strid og skinsyge. I min Mesters navn spørger jeg Kristi bekendende efterfølgere: Hvilken frugt bærer I?
I det undervisningssystem der bruges på almindelige skoler, forsømmes den allernødvendigste del af uddannelsen, nemlig, bibelens religion. Uddannelse vedrører ikke kun en stor grad af den studerendes liv i denne verden, men dets indflydelse rækker ud i evigheden. Hvor vigtigt er det da ikke at lærerne er personer der er i stand til at give den rigtige påvirkning. (91) De bør være religiøst erfarne mænd og kvinder, der dagligt får guddommeligt lys til at give deres elever.
Forældrenes andel
Men det må ikke forventes at lærerne gør forældrenes arbejde. Hos mange forældre har der været en frygtelig pligtforsømmelse. Ligesom Eli, satte de ikke ordentlige grænser; og så sender de deres uopdragne børn til colleget for at få en oplæring som forældrene skulle have givet dem derhjemme.
Lærerne har en opgave som kun få påskønner. Hvis det lykkes dem at forandre disse egensindige unge, får de kun lidt anerkendelse. Hvis unge vælger ondsindet selskab og går fra dårligt til værre, så kritiseres lærerne og skolen fordømmes. I mange tilfælde tilkommer kritikken retfærdigvis forældrene. De havde den første og bedste anledning til at styre og oplære deres børn, da de var modtagelige og let at indprente sind og hjerte. Men på grund af forældrenes dovenskab har børnene fået lov til at følge deres egen vilje, indtil de bliver forhærdet i en ond løbebane.
Lad forældrene studere verden mindre og Kristus mere; lad dem anstrenge sig mindre for at efterligne verdens skikke og moder og hellige mere tid og arbejde på at forme deres børns sind og karakter efter den guddommelige Model. Så vil de kunne sende deres sønner og døtre, bestyrket med en ren moral og ædle hensigter og uddannelse, til nyttige og betroede stillinger. Lærere som er styret af Guds kærlighed og frygt, burde lede sådanne unge stadig fremad (92) og opad, lære dem at være til velsignelse for verden og ære deres Skaber.
Knyttet til Gud, vil enhver lærer påvirke eleverne til at studere Guds ord og adlyde hans lov. Han vil styre deres sind til at betragte evige interesser, åbne uhyre store områder for dem, at tænke over, store og forædlende emner, som den største forstand må bruge alle sine kræfter for at gribe og dog føle at der er en uendelighed bagved.
Behovet for at rådføre sig sammen
»Selvfølelsens og den uhelligede egensindigheds onder, som kan forringe vor nyttighed og som vil vise sig som vor ruin, hvis den ikke overvindes, udspringer af selviskhed. »Rådfør jer sammen« er budskabet som er blevet gentaget for mig igen og igen, af Guds engel. Ved at påvirke et menneskes mening, kan Satan begynde at styre tingene som det passer ham. Det kan lykkes for ham at vildlede to personers tanker; men, når en del rådfører sig med hinanden, er det mere sikkert. Enhver plan vil kritiseres nøje; enhver bevægelse fremad studeres nøjere. Derfor vil der være mindre fare for forhastede, ukloge skridt, som vil bringe forvirring, rådvilde og nederlag. I forening er der styrke. I samstemmighed er der styrke. I adskillelse er der svaghed og nederlag.«
Gud leder et folk ud og bereder dem til forvandling. Står vi, som gør en del i dette arbejde, som skildvagter for Gud? Søger vi at arbejde i samstemmighed? Er vi villige til at blive alles tjenere? Følger vi vort store Eksempel?
(93) Medarbejdere, vi sår hver især frø i livets marker. Sådan som frøet er, sådan vil høsten være. Hvis vi sår mistillid, fjendskab, jalousi, egenkærlighed, bitterhed i tanke og følelser, skal vi høste bitterhed i vore egne sjæle. Hvis vi viser venlighed, kærlighed, ømme tanker for andres følelser, skal vi få det samme igen.
Kristen ædelsind
Den lærer som er streng, kritiserende bydende, hensynsløs over for andres følelser, må forvente den samme ånd igen imod sig selv. Han som ønsker at bevare sin egen værdighed og selvrespekt må passe på med at ikke såre andres selvrespekt unødigt. Denne regel burde være ukrænkelig mod de mest tungnemme, yngste og mest klodsede elever. Hvad Gud har i sinde at gøre med disse tilsyneladende uinteresserede unge ved du ikke. Han har tidligere antaget ikke-lovende eller utiltrækkende personer til at gøre et stort arbejde for sig. Hans Ånd, der rører på hjertet, har vækket ethvert anlæg til energisk handling. U disse rå, uslebne stene, så Herren et dyrebart materiale, som ville stå sin prøve i storm, hede og under pres. Gud ser ikke som mennesker ser. Han dømmer ikke af udseende, men han ransager hjertet og dømmer retfærdigt.
Læreren bør altid opføre sig som en kristen adelsmand. Han bør altid stå som en ven og rådgiver for sine elever. Hvis hele vort folk - lærere, prædikanter og lægmedlemmer, - vil udvise kristen imødekommenhed, ville de være langt mere hurtige til at få adgang til folks hjerter; mange flere ville ledes til (94) at undersøge og modtage sandheden. Når enhver lærer skal glemme selvet og nære dyb interesse for sine elevers lykke og fremgang, erkender at de er Guds ejendom og at han må aflægge regnskab for sin indflydelse på deres sind og karakter, da vil vi få en skole, hvor engle vil holde af at være. Jesus vil se anerkendende på lærernes arbejde og vil sende sin nåde ind i de studerendes hjerter. . . . .
Den sande prøve på fremgang
Hvis I sænker standarden for at blive populære og få flere elever og så gøre denne vækst til genstand for glæde, så viser I stor blindhed. Hvis antallet var bevis for succes, kunne Satan få forrang; for i denne verden er hans efterfølgere den største majoritet. Det er graden af collegets moralske styrke der er kriteriet for dets lykke. Det er folks dydighed, forstand og gudsfrygt i vore menigheder, ikke deres antal, der skal være kilde til glæde og taknemmelighed.
Uden den guddommelige nådes indflydelse, vil uddannelse ikke vise sig til virkelig nytte; eleven vil blive stolt, forfængelig og fanatiker. Men den uddannelse som fås under den Store Lærers forædlende og rensende indflydelse vil ophøje mennesket i moralværdiens mål sammen med Gud. Den vil forædle mennesket, undertrykke stolthed og lidenskab og vandre ydmygt for Gud, som afhænger af ham for enhver evne, enhver anledning og ethvert privilegium.
Jeg taler til medarbejderne på vort college: I må ikke kun bekende jer som kristne, men I må eksemplificere (95) Kristi karakter. Lad visdommen ovenfra gennemtrænge hele jeres undervisning. Lad det ses i en verden med moralsk mørke og fordærv, at den ånd som I er bevæget af kommer ovenfra, ikke nedefra. Når I stoler helt på jeres egen styrke og visdom, vil jeres bedste anstrengelser kun udrette lidt. Hvis I drives af kærlighed til Gud, er hans lov jeres fundament og jeres arbejde vil vare ved. Selvom hø, træ og stubbe fortæres, vil jeres arbejde stå prøven.
De unge som er sat i jeres varetægt, vil I atter mødes med omkring den store hvide trone. Hvis I lader jeres ukultiverede metoder eller ustyrlige temperament sveje og derved ikke påvirke disse unge til deres bedste for evigheden, må I på den dag møde de sørgelige følger af jeres arbejde. Ved kundskab til den guddommelige lov og lydighed til dens forskrifter, kan mennesker blive Guds sønner. Ved overtrædelse af den lov kan de blive Satans tjenere. På den ene side kan de oprejse en høj moralsk udmærkelse, eller på den anden side kan de synke ned i syndens og fordærvelsens dybder. Medarbejderne på vort college bør vise iver og alvor i rimeligt forhold til det som står på spil - deres studerendes sjæle, Guds godkendelse, evigt liv og de forløstes glæder.
Som medarbejdere med Kristus, med så gode anledninger til at få kendskab til Gud, bør vore lærere arbejde som var de inspireret ovenfra. De unges hjerter er ikke forhærdede, deres idéer og anskuelser er heller ikke uforanderlige, som hos ældre personer. De kan vindes til Kristus, ved jeres hellige opførsel, jeres helligelse, jeres (96) Kristus-lignende vandring. Det ville være langt bedre at bebyrde dem mindre med videnskabsstudier og give dem mere tid til religiøse privilegier. Her er der gjort en alvorlig fejltagelse. . . . .
Guds hensigt med colleget
Der kan ikke sættes grænse for vor indflydelse. En tankeløs handling kan vise sig at være til ruin for mange sjæle. Enhver medarbejders handlemåde, på vort college, gør indtryk på de unges sind og dette bæres bort og genskabes i andre. Det bør være lærerens mål at berede enhver ung i sin varetægt, til at han må være til velsignelse for verden. Dette formål bør aldrig mistes af syne. Der er nogle som bekender (34) at arbejde for Kristus, alligevel går de af og til over til Satans side og gør hans arbejde. Kan Frelseren kalde disse for gode og tro tjenere? Er de vagtfolk, der giver basunen et bestemt stød? . . . . .
Vor Frelser påbød os: »Våg og bed, for at I ikke skal falde i fristelse!« Hvis vi støder på vanskeligheder og i Kristi styrke overvinder dem; hvis vi møder fjenderne og i Kristi styrke jager dem på flugt; hvis vi påtager os ansvar og i Kristi styrke udfører dem trofast, så får vi en dyrebar erfaring. Vi lærer, hvad vi ikke kan lære andre steder, at vor Frelser er en nærværende hjælp i nødens stund.
Der er et stort arbejde, der skal gøres på vort college, et arbejde som kræver enhver lærers samarbejde; og det mishager Gud at den ene gør den anden modløs. Men næsten alle synes at glemme, at Satan er brødrenes (97) anklager og de forener sig med fjenden i hans arbejde. Medens bekendene kristne strides, lægger Satan sine snarer ud for børn og unges uerfarne fødder. De må aldrig glemme at de selv tidligere blev fortryllet af syndens fornøjelser. Vi behøver Guds barmhjertighed og overbærenhed hver time og hvor upassende er det så ikke for os at være utålmodige med uerfarende unges fejl. Så længe Gud bærer over med dem, tør vi, også synder da kaste dem bort?
Vi bør altid se de unge som indkøbte for Kristi blod. Disse har krav på vor kærlighed, vor tålmodighed og vor forståelse. Hvis vi vil følge Jesus kan vi ikke begrænse vor interesse og hengivenhed til os selv og vore egne familier; vi kan ikke give vor tid og opmærksomhed til timelige ting og glemme deres evige interesser som er omkring os. Jeg er blevet vist at det er resultatet af vor egen selviskhed at der ikke er ethundrede unge mænd, hvor der nu er en, i alvor i gang med arbejdet for medmenneskers frelse. »Elsk hverandre, som jeg har elsket jer,« er Jesu befaling. Se på hans selvfornægtelse; beskue den måde at elske på han har overdraget os; og søg da at efterligne Forbilledet. -Vidnesbyrd for menigheden 5:21-35; læst i Collegets hal, december, 1881.
Hvis vi altid kender sandheden, vil det være fordi vi praktiserer den. Vi må have en levende erfaring med Guds ting, før vi kan forstå Hans ord. Denne erfaringsmæssige kundskab er det som styrker forstanden og bygger os op i Kristus, vort levende Hoved.