»Se kommer mig i hu i det fjerne og opfostrer børn.«
I Sin visdom har Herren dekreteret at familien skal være den største af alle uddannelsesorganer. Det er i hjemmet at barnets uddannelse skal begynde. Her er dets første skole. Her, er dets første skole. Her skal barnet, sammen med dets forældre som instruktørere, lære de lektier som fører det igennem livet - lektier om respekt, lydighed, ærbødighed og selvkontrol. Undervisningsindflydelsen i hjemmet er en afgjort kraft for godt eller ondt. I mange henseender er den stiltiende og gradvis, men udøves den på rigtige måde, bliver den en vidtspændende kraft for sandhed og retfærdighed. Hvis barnet instrueres rigtigt her, vil Satan uddanne det igennem sine udvalgte agenter. Hvor vigtigt er da skolen i hjemmet da ikke!
I skolen - første klasse - bør de allerbedste talenter udnyttes. For alle forældrene påhviler der en forpligtelse at give fysisk, mental og åndelig undervisning. Det bør være enhver forældres mål at sikre sit barn en velafbalanceret og symmetrisk karakter. Det arbejde har ikke så lille en betydning endda - et arbejde der kræver alvorlig omtanke og bøn, ikke mindst tålmodig og udholdende anstrengelser. Et rigtigt grundlag må lægges, en struktur, stærk og fast, rejses, og så må (108) opbygningsarbejdet, polering og udvikling gå fremad dag for dag.
Børn kan oplæres til syndens tjeneste eller til retfærdighedens tjeneste. Salomon siger: »Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.« Ordsp.22,6 Dette sprog er tydeligt. Den oplæring som Salomon indskærper er så direkte, uddannende og udviklende. Men for at forældre kan gøre dette, må de selv forstå den »vej« drengen skal gå. Det er umuligt for forældre at give deres børn en ordentlig opdragelse med mindre de først giver sig selv til Gud, lærer lektier om lydighed mod Hans vilje, af den store Lærer.
Fysisk træning, udvikling af legemet, er langt nemmere end åndelig oplæring. Plejen, lejepladsen, værkstedet; frøets såning, og indsamling til høst - giver alt sammen denne fysiske træning. Under gunstige forhold får barnet den sunde livskraft og en ordentlig udvikling af kroppens organer. Alligevel bør barnet alligevel oplæres omhyggeligt på det fysiske område.
Sjælskulturen, som giver renhed og ophøjelse af tanker og vellugt til ord og handlinger, kræver mere smerteudholdende anstrengelser. Det kræver tålmodighed at få alle onde motiver luet ud af hjertets have. Åndelig oplæring bør under ingen omstændigheder forsømmes; for »Herrens frygt er visdoms begyndelse.« Sal. 111, 10. Hos nogle, sættes uddannelse næst efter religion, men sand uddannelse er religion. Bibelen bør være barnets første tekstbog. Fra denne bog, skal forældrene give den kloge undervisning. (109) Guds ord skal gøres til en trofast livsregel. Ud fra denne skal barnet lære at Gud er deres Fader; og fra Hans ords skønne lektier skal de få kundskab om Hans karakter. Når dets principper tages med, skal de lære at udøve retfærdighed og dømme.
Af en eller anden grund kan mange forældre ikke lide at give deres børn religiøs oplæring, og de lader børnene få deres kundskab fra sabbatsskolen i stedet for, som det ellers er deres forret og pligt at selv give dem. Sådanne forældre opfylder ikke det ansvar som lægges på dem, at give deres børn en alsidig uddannelse. Gud påbyder Sit folk at opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. Hvad betyder dette? - Herrens tugt og formaning? Det betyder at undervise dem i at indrette livet efter ordets forlangender og lektier; at hjælpe dem til at få en klar forståelse af hvornår de går ind i Guds stad. Det er ikke alle, som vil ind i staden, at dens porte åbnes op for, men kun for dem som har arbejdet på at kende Guds vilje, og har givet deres liv i Hans kontrol.
Forældre, lad den undervisning I giver jeres børn være enkel, og vær sikker på at den forstås klart. De lektier som I lærer fra ordet, skal I give deres unge sind, så tydeligt at de ikke kan undgå at forstå det. Med enkle lektier, draget fra Guds ord, og deres egen erfaring, kan I lære dem at tilpasse deres liv til den højeste standard. Også i barndommen og ungdommen kan de lære at leve med omtanke, og alvorligt liv som vil give en rig høst til det gode.
Familiealteret
(110) I ethvert kristent hjem, bør Gud æres ved morgen- og aftenbøn og lovprisning. Børn bør oplæres i at respektere og ære bønnestunden. Det er kristne forældres pligt, morgen og aften, i alvorlig og udholdende bøn, at hegne op omkring deres børn.
I menigheden derhjemme skal børn lære at bede og stole på Gud. Lær dem at gentage Guds lov. Angående budene blev israelitterne undervist således: »Du skal indprente dine børn dem og tale om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.« 5. Mosebog 6,7. Kom i ydmyghed, med et hjerte fuld af ømhed, og med en fornemmelse for de fristelser og farer der ligger foran jer selv og jeres børn; bind dem i tro til alteret, påbyd dem instændigt Herrens omsorg. Lær børn at sende enkle ord i bøn. Fortæl dem at Gud fryder sig ved at få dem til at kalde på Ham.
Vil himlens Herre gå forbi sådanne hjem uden at efterlade sig velsignelser der? Nej, slet ikke. Tjenende engle vil vogte børn som helliget til Gud. De hører lovprisning sendes op og troens bøn, og de frembærer bønner til Ham, som tjener i helligdommen for Hans folk og sender Sine fortjenester for deres skyld.
Hjemmeopdragelse
Børn skal oplæres i at de har deres evner til at ære og forherlige Gud. Heri (111) må de lære lydighedens lektie, for kun ved et liv i villig lydighed kan de give Gud den tjeneste som Han forlanger. Før barnet er gammelt nok til at tænke, må det lære at adlyde. Ved venlige og udholdende anstrengelser bør vanen oprettes. Derved kan de senere konflikter i højere grad beskyttes mellem vilje og autoritet, mellem vilje og myndighed, der gør så meget for at vække fremmedgørelse og bitterhed mod forældre og lærere i unges tanker, og modsætter sig for ofte al myndighed, hvad enten det er menneskelig eller guddommelig.
Lad børn få vist at sand ærbødighed vises i lydighed. Gud har ikke befalet noget unødvendigt, og der er ingen anden bedre måde at vise ærbødighed for ham, som ved lydighed mod det Han har sagt.
Moderen er hjemmets dronning, og børn er hendes undersåtter. Han skal styre sit hjem klogt, med hendes moderskabs værdighed. Hendes indflydelse i hjemmet skal være altoverskyggende; hendes ord er lov. Hvis hun er en kristen, under Guds kontrol, vil hun påbyde hendes børns respekt. Fortæl dine børn præcis hvad du forlanger af dem. Lad dem da forstå at dit ord må adlydes. Derved oplærer du dem til at respektere Guds bud, som tydeligt erklærer: »Du skal,« og »Du skal ikke.«
Få forældre begynder tidligt nok at med at undervise deres børn i lydighed. Barnets forældre giver sædvanligvis barnet lov at vente to eller tre år. Og forældrene bærer over med at opdrage det, tror at det er for ungt til at lære at adlyde. Men i hele denne tid vokser selvet sig stærkt i det lille væsen, og gør forældrenes opgave vanskeligere at få (112) kontrol. I en meget tidlig alder kan børn fatte hvad der siges tydeligt og klart til dem, og ved venlig og skønsom ledes ledelse oplæres det til at adlyde. De bør aldrig have lov at vise deres forældre respektløshed. Egenviljen bør aldrig forblive uirettesat. Barnets fremtidige velbefindende kræver, venlig, elskelig men fast disciplin.
Der er en blind hengivenhed som giver barnet ret til at gøre som de ønsker. Men lader man et barn følge sine naturlige impulser forværres det og bliver mester i ondt. Kloge forældre vil ikke sige til deres børn: »Følg dit eget valg; gå hvor du vil, og gør hvad du vil;« men, »Lyt til Herrens belæring.« Kloge regler og regulativer må udfærdiges og gennemføres, så hjemmelivets skønhed ikke ødelægges.
Det er umuligt at skildre de onde resultater af at overlade et barn til sin egen vilje. Nogle som går på vildspor på grund af en forsømmelse i barndommen vil senere, når praktiske ting indskærpes, komme til fornuft; men mange går tabt for altid, fordi de i deres barndom og ungdom kun har fået en delvis, og ensidig opdragelse. Det barn som er ødelagt har en tung byrde at bære igennem sit liv. I prøvelse, i skuffelse, i fristelse, vil han følge sin udisciplinerede og vildførte vilje. Børn som aldrig har lært at adlyde, vil få svage impulsive karaktertræk. De forsøger at herske, men har ikke lært at underlægge sig. De har ingen moralsk styrke til at modsætte sig deres egensindige temperament, rette deres forkerte vaner, eller underlægge sig deres ukontrollerede vilje. Bommerterne fra en utrænet og uopdragen barndom bliver (113) manddommens og kvindedommens arv. Den forvanskede forstand kan knapt nok se forskellen mellem sandt og falsk.
Forældre som virkelig elsker Kristus vil frembære vidne om dette, i en kærlighed til deres børn, som ikke føjes, men vil virke klogt for deres allerbedste. De vil give al helliggjort energi og evner til frelsesarbejdet for deres børn. I stedet for at behandle dem som legetøj, vil de betragte dem som Kristi indkøbte ejendom, og vil undervise dem at de skal blive Guds børn. I stedet for at lade dem føje deres temperament og selviske ønsker, vil de lære selvbeherskelsens lektier. Og børn vil være lykkeligere, langt lykkeligere, under en ordentlig opdragelse, end hvis de overlades til ubetvunget impulsers indskydelser. Et barns sandeste nådegaver består af beskedenhed og lydighed - opmærksomme ører der hører diskretionens ord, til villige fødder og hænder der vandrer og virker på pligtens sti.
Gøre hjemmet attraktivt.
Medens mange forældre farer vild på eftergivenheden, går andre til den modsatte yderlighed, og hersker over deres børn med en jernkæp. De lader til at de glemmer at de selv var børn en gang. De er ophøjede, kolde og usympatiske. Barnlig latter og lunefuldhed, ungdomslivets hvileløse aktivitet, finder ingen undskyldning i deres øjne. Ubetydelige ugerninger behandles som alvorlige synder. En sådan disciplin ligner ikke Kristus. Børn der opdrages sådan, frygter deres forældre, men elsker dem ikke; de betror sig ikke deres barnlige erfaringer til dem. Nogle af de mest værdifulde kvaliteter i sind og hjerte isnes til døde som en nænsom plante for vinterkulden.
(114) Så længe vi ikke giver efter for blind hengivenhed, udviser vi heller ikke upassende strenghed. Børn kan ikke opdrages til Herren ved magt. De kan ledes, men ikke drives. »Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.« Joh. 10,27. Han siger ikke: Mine får hør Min røst og tvinges ind på lydighedens sti. Forældre må aldrig pådrage deres børn smerte ved hårde eller afsindige krav. Hårdhed driver sjæle ind i Satans net.
Administrer hjemmets regler med visdom og kærlighed, ikke med en jernstav. Børn vil besvare med kærlighedens herredømme med villig lydighed. Ros sine børn hvor du end kan. Gør deres liv så lykkelige så muligt. Giv dem uskyldige fornøjelser. Gør hjemmet til Betel, et helligt, indviet sted. Hold hjertets grobund klar ved at udvise kærlighed og hengivenhed, og derved berede den for sandhedens frø. Husk at Herren ikke blot giver jorden skyer og regn, men også skønhed, smilende solskin, der får frøene til at spire og springe ud i synlige blomster. Husk på at børn ikke kun behøver dadel og irettesættelse, men opmuntring og ros, venlige ords solskin.
Hjemmet bør være børnenes mest attraktive sted i verden, og moderens tilstedeværelse bør være den største fortryllelse. Børn har en følsom, elskelig natur. De er nemme at behage og lette at gøre ulykkelige. Ved venlig opdragelse, og elskelige ord og handlinger, kan mødre binde deres børn til deres hjerter.
(115) Frem for alt, bør forældre omgive deres børn med en venlig, medlevende og elskelig atmosfære. Et hjem hvor kærligheden bør, og hvor det finder sit udtryk i udseende, i ord, handlinger, er et sted hvor englene fryder sig ved at bo. Forældre, lad kærlighedens opmuntringens og lykkens solskin gå ind i jeres egne hjerter, og lad dens liflige indflydelse gennemtrænge hjemmet. Udvis en venlig og overbærende ånd, og opmuntre det samme i jeres børn, opelsk alle de nådegaver som vil oplyse hjemmelivet. Den atmosfære der skabes derved vil være luft og solskin for børn, som det er for planteverden, fremmer sundhed og livskraft i sind og legeme.
I stedet for at sende sine børn bort, så hun ikke irriteres af deres larm eller problemer med små fornødenheder, så lad moderen planlægge fornøjelser eller lette arbejde ved at bruge hænderne aktivt og optage deres sind. Interesserer de sig for deres følelser og styrer deres fornøjelser og beskæftigelser, vil moderen vinde sine børns tillid; derved kan hun mere effektivt rette fejl eller standse opløb til selviskhed eller lidenskab. Et forsigtigt ord eller irettesættelse, der siges i rette tid, vil være af stor værdi. Med tålmodig og årvågen kærlighed kan hun vende børnenes tanker i den rigtige retning, opelske skønne og tiltrækkende karaktertræk hos dem.
Børn som ikke er lovende
Der er nogle børn som behøver mere tålmodig opdragelse og venlig oplæring end andre. De har fået en arv af ikke-lovende karaktertræk, og på grund af dette behøver de mere sympati og kærlighed. (116) Ved udholdende arbejde kan disse egensindige børn måske forberedes til et sted i Mesterens arbejde. De kan sidde inde med uudviklede kræfter, som vil sætte dem i stand til at udfylde steder, der er langt større end forventet, om disse kræfter blev vækket op.
Hvis du har børn med et særlig stort temperament, så lad ikke modløshedens fordærv hvile over deres liv, fordi de har dette temperament. Der bør ikke være nogen højtlydende befalinger, ingen uvenlige, forbitrede ord, ingen hårde, strenge eller dystre udtryk. Hjælpe dem ved at udvise overbærenhed og sympati. Styrk dem med elskelige ord og venlige handlinger til at overvinde deres karaktermangler.
Det at »bryde viljen« er imod Kristi principper. Barnets vilje må retledes og vejledes. Pas godt på al viljestyrken, for mennesket har brug for det hele; men giv den, den rette vejledning. Behandel det klogt og ømt, som en hellig rigdom. Slå det ikke i stykker; men form det klogt ved forskrift og sandt eksempel, indtil barnet kommer til sine år, hvor der er ansvar.
Hvornår og hvordan skal der straffes.
Moderen kan spørge: »Skal jeg aldrig straffe mit barn?« Klø kan være nødvendigt når andre udveje svigter; alligevel bør hun ikke bruge staven hvis det er muligt at undgå det. Men hvis mildere midler viser sig som utilstrækkelige, bør den straf som vil få barnet til besindighed administreres i kærlighed. Ofte vil en sådan rettelse være nok for livet, for at vise barnet at det ikke holder kontrollens linjer.
(117) Og når dette skridt bliver nødvendigt, bør barnet indprentes alvorligt med tanken at dette gøres ikke for at tilfredsstille forældrene, eller give efter for egensindig autoritet, men er for barnets bedste. Det bør lære at alle fejl der ikke rettes vil bringe ulykke til ham selv, og vil mishage Gud. Under en sådan opdragelse vil børn finde deres største lykke ved at underlægge sig deres vilje under deres himmelske Faders vilje.
Ofte gør vi mere for at provokere end vinde. Jeg har set en moder snuppe noget ud af hendes barns hånd, noget som vil fornøje på en særlig måde. Barnet kendte ikke årsagen til dette, og føler sig naturligt misbrugt. Derefter kom der et skænderi mellem forældre og barn, og en skarp revselse afsluttede situationen, så vidt det kunne ses udefra; men at kampen efterlod et indtryk i det ømme sind, som ikke så nemt udviskes. Denne moder handlede uklogt. Hun sluttede ikke fra årsag til virkning. Hendes, hårde, uforstandige handling oprørte de værste lidenskaber i hendes barns hjerte, og ved enhver enkelt anledning ville disse lidenskaber blive vækket og styrket.
Tror du ikke at Gud ikke lægger mærke til den måde sådanne børn rettes på? Han ved det, og Han kender også til de velsignede resultater hvis rettelserne blev gjort for at vinde frem for at drive tilbage.
Ret aldrig på dit barn i vrede. Udfoldes lidenskaberne fra din side vil det ikke hjælpe på dit barns onde temperament. Det er netop dér hvor du skal handle ydmygt, tålmodigt og i bøn. Da er det tid hvor du knæler ned sammen med barnet og beder Herren om (118) tilgivelse. Før du pådrager dit barn fysisk smerte, vil du, hvis du virkelig er en kristen fader eller moder, åbenbare den kærlighed du har for dine fejlende små. Idet du bøjer dig ned for Gud, sammen med dit barn, vil du komme med Genløserens egne ord: »Lad de små børn komme til mig; dem må I ikke hindre; thi Guds rige hører sådanne til.« Mark 10,14. Den bøn vil bringe engle til din side. Dit barn vil ikke glemme disse erfaringer, og Guds velsignelse vil hvile over en sådan instruktion, lede det til Kristus.
Når børn indser at deres forældre prøver at hjælpe dem, vil de bøje deres kræfter i den rigtige retning. Og for de børn som får den rigtige undervisning i hjemmet, vil vore skolers tiltag være til lang større gavn, end for dem som får lov at vokse op, uden åndelig hjælp hjemmefra.
Børn som ikke har erfaret Jesu rensende kraft, er let bytte for fjenden, og onde engle har nem adgang til dem. Nogle forældre er ligegyldige og lader deres børn vokse op med kun få begrænsninger. Forældre har et stort arbejde at gøre i sager med at rette og oplære deres børn, og opdrage dem til Gud og påberåbe sig Hans velsignelse over dem. Ved forældres trofaste og utrættelige anstrengelser, og velsignelse og nådegave over børnene som svar på forældrenes bøn, kan onde engles kraft brydes og en helliggørende indflydelse udgydes på børnene. Derved vil mørkets magter drives tilbage.