Guds ord stresses meget af selskabers indflydelse, når det gælder mænd og kvinder. Hvor meget større kraft er der ikke på børns og unges udviklende sind og karakter! Det selskab de er i, de principper de tager sig, de vaner de danner, vil afgøre spørgsmålet om hvor nyttige de er her og deres fremtidige skæbne.
Det er en frygtelig kendsgerning, og noget som får forældres hjerter til at skælve, at der er en fremherskende indflydelse på mange af de skoler og colleges de unge sendes til for at få mental disciplin og dannelse, men hvor denne indflydelse forfejler karakteren, adsplitter tankerne fra livets sande mål, og fornedrer moralen. Ved kontakt med det ikke-religiøse, fornøjelsessøgende og fordærvende, mister mange unge enkeltheden og renheden, troen på Gud, og den selvopofrende ånd som kristne fædre og mødre har værnet om og påduttet ved nøje undervisning og alvorlig bøn.
Det er uundgåeligt at unge vil få kammerater, og de vil nødvendigvis mærke deres indflydelse. Der er mystiske kæder der binder sjæle sammen, så at den enes hjerte svarer til den andens hjerte. Den ene griber den andens ideer, følelser og ånd. Dette selskab kan være en velsignelse eller en forbandelse. De unge måtte hjælpe og styrke hinanden, blive bedre i optræden, i natur, i kundskab; eller lader de sig blive ryggesløse og upålidelige, kan de udøve en demoraliserende indflydelse.
Det at vælge kammerater er noget som studerende bør lære at tage alvorligt. Blandt de (221) unge på vore skoler vil der altid være to klasser at finde: Dem som søger at behage Gud og adlyde deres lærer, og dem som fyldes med en lovløshedens ånd. Hvis de unge går med skaren og udøver ondt, vil deres indflydelse komme over på sjælefjendens side; vil de vildlede dem som ikke har værnet om den urokkelige troskabs principper.
Det er sandelig blevet sagt: »Vis mig dit selskab, og jeg skal vise din karakter.« De unge indser ikke hvor følsom både deres karakter og omdømme er når de vælger kammerater. Man søger deres selskab, hvis smag, vaner og praksis er sympatisk. Han som foretrækker hans selskab der er uvidende og ondsindet mod det kloge og gode, viser at hans egen karakter er mangelfuld. Hans smag og vaner må først være helt forskellig fra deres smag og vaner hvis selskab han søger; men når han blander sig med denne klasse, ændrer hans tanker og følelser sig; han ofrer de rette principper og er ligeglad og synker uundgåeligt ned på niveau med hans kammerater. Ligesom en vandstrøm altid tager en del af den jord, den løber henover, ligeså bliver de unges principper og vaner uvægerligt farvet af den gruppes karakter som de blander sig i.
Studerende bør lære at modsætte sig vedvarende de ondes forlokkelser, som kommer gennem selskab med andre unge. Omgivet af de fristelser som de er i, er Kristi iboen deres eneste sikre grund imod ondt. De må hele tiden lære at se på Jesus, og studere Hans dydighed, og gøre Ham til deres daglige mønster. Så livet helliges ved at sandheden bringes ind i sjælens inderste tempel. (222) De må oplæres til at veje deres handlinger, og ræsonnere fra årsag til virkning, og se hvad det evige tab koster, eller vinde et liv hvor de tjener fjendens fortsæt - eller blive helliget til retfærdighedens tjeneste. De bør lære at vælge ligesom deres kammerater, dem som beviser karakteroprigtighed, dem som praktiserer bibelsandhed. Ved at omgås dem som vandrer efter principperne, vil selv de ryggesløse lære at elske retfærdigheden. Og når det rigtige bliver gjort vil der skabes en afsmag i hjertet for det som er billigt og tarveligt og i krig med Guds ords principper.
Karakterstyrke består af to ting - viljen og selvkontrollens kraft. Mange unge vil påtage sig stærke ukontrollerede lidenskaber som om det var karakterstyrke; men sandheden er at ham som mestres af sine lidenskaber er et svagt menneske. Menneskets virkelige storhed og ædelmod måles ved sin kraft til at undertrykke sine følelser, ikke ved hans følelsers magt over ham. Det stærkeste menneske at han der, trods sin følsomhed over for mishandling, vil betvinge sine lidenskaber og tilgive sine fjender.
Gud har givet os en forstandsmæssig og moralsk kraft, men enhver er i stort omfang arkitekt for sin egen karakter. Hver dag nærmer strukturen sig sin fuldendelse. Guds ord advarer os passe på hvordan vi bygger, og ser at vor bygning er funderet på den evige klippe. Den tid kommer hvor vort arbejde vil stå åbenbaret sådan som det er. Nu er det på tide for alle, at opelske de kræfter som Gud har givet dem, så de må forme karakter til nyttighed her og i livet herefter.
(223) Tro på Kristus som en personlig frelser vil give styrke og karakterfasthed. Dem som har en ægte tro på Kristus vil være ædelsindede, huske på at Guds øjne hviler på dem, at alle menneskers dommer vejer moralsk værdi, at himmelske intelligensvæsener våger for at se hvordan karakteren bliver udviklet.
Grunden til at de unge gør så alvorlige fejltagelser er at de ikke lærer af de menneskers erfaring som har levet længere end de har. Studerende kan ikke tillade sig at slå forældres og lærernes belæring hen i spøg eller latterliggøre dem. De bør gemme på enhver lektie, indrømme samtidig deres behov for dybere lærdom, end noget menneske kan give. Når Kristus bliver i hjertet ved tro, bliver Hans Ånd en kraft der renser og giver sjælen liv. Sandhed i hjertet kan ikke undgå at have en opdragende indflydelse på livet. Lad både lærere og studerende holde Guds sandhed som en rigdom af højeste værdi, som ikke må omtåges eller plettes af skikke som ikke er i harmoni med dens hellige karakter.
Lad de studerende, som er borte fra deres hjem, og ikke længere under deres forældres indflydelse, huske på at deres himmelske faders øjne er over dem. Han elsker de unge. Han kender deres fornødenheder han forstår deres fristelser. Han ser store ansvar i dem, og er parat til at hjælpe dem til at nå den højeste standard, hvis de vil indse deres behov og søge Ham efter hjælp.
Studerende, jeres forældres bønner går nat og dag op til Gud for jeres skyld, dag for dag følger jeres elskende deres interesse for jer. Lyt til deres bønner og (224) advarsler, og bestem jer for at I med alle de mider I har til rådighed vil opløfte jer selv over de onde ting der omgiver jer. I kan ikke se hvor lumsk fjenden vil arbejde på at fordærve jeres sind og levevaner, og udvikle usunde principper hos jer.
I kan ikke se den virkelige fare der er, ved at tage det første skridt til løssluppenhed og fornøjelsessøgning, og tro at når I ønsker at ændre jeres kurs, så vil I være i stand til at gøre det rigtige lige så nemt som før I begyndte at gøre galt. Men det er en fejltagelse. Når der vælges dårlige kammerater er mange blevet ledt skridt for skridt fra dydighedens sti til ulydighedens og udskejelsernes dybder som de en gang troede det var umuligt for dem at synke i.
Den studerende som giver efter for fristelse svækker sin indflydelse for godt, og han som med en forkert handlemåde bliver sjælefjendens agent må aflægge regnskab over for Gud for den del han har gjort, at lægge anstødstene på andres vej. Hvorfor skal de studerende sætte sig selv sammen med den store frafaldsmand? Hvorfor skal de blive som hans agenter der frister andre? Hvorfor prøver de ikke hellere at hjælpe og opmuntre deres medstuderende og deres lærere? Det er deres privilegium at hjælpe deres lærer med at bære byrder og imødekomme de prøvelser som Satan vil gøre nedslående tunge og prøvende. De kan skabe en hjælpsom og munter atmosfære. Enhver studerende kan nyde den gode samvittighed han har ved at stå på Kristi side, vise respekt for orden, flid og lydighed, og nægte den store fjende af alt godt og opløftende, (225) en eneste tøddel af hans evner og indflydelse.
Den studerende som viser samvittighedsfuldt hensyn til sandheden og har en sand opfattelse af pligt kan gøre meget for at påvirke sine medstuderende til Kristus. De unge som har båret åget sammen med Frelseren, vil ikke være uregerlige, de vil ikke søge deres selviske behag eller selvtilfredsstillelse. Fordi de er ét med Kristus i ånd, vil de være ét i kristelig handling. De ældste studerende på vore skoler bør huske på at det er i deres magt at forme de yngre studerendes vaner og praksis, og de bør søge at få det bedste ud af enhver anledning. Lad disse studerende beslutte sig for, om de ikke gennem deres indflydelse, forråder deres kammerater over i fjendens hænder.
Jesus vil være alles hjælper, som sætter deres lid til Ham. Dem som er forbundet til Kristus, har lykken i deres besiddelse. De følger den sti hvor deres Frelser leder, for Hans skyld korsfæstes kødet, med dens hengivenhed og lyster. De har bygget deres håb på Kristus, og jorden storme er magtesløse i at feje dem fra det sikre fundament.
Det er op til jer, unge mænd og kvinder, at afgøre om I vil blive sandfærdige og troværdige, parate og resolutte til at tage jeres ståsted for det rigtige under alle omstændigheder. Ønsker I at forme de rette vaner? Søg da deres selskab med en sundmoral, og hvis mål sigter mod det gode. De dyrebare prøvetimer tilstås jer, så I kan fjerne alle mangler fra karakteren, og dette må I prøve at gøre, ikke kun for at I får det fremtidige liv, men så I kan blive nyttige i dette liv. En god (226) karakter er en kapital af større værdi end guld eller sølv. Den er upåvirket af panikhandlinger eller fiaskoer, og på den dag hvor jordiske ejendomme fejes bort, vil den give et mangfoldigt udbytte. Renhed, fasthed og udholdenhed er kvaliteter som alle forsøger at opelske; for de iklæder ejermanden med en kraft som er uimodståelig - en kraft som gør ham stærk til at gøre godt, stærk til at modstå ondt, stærk til at bære modgang.
Kærlighed til sandhed, og en ansvarsfølelse for at ære Gud, er det mest kraftfulde af alt der forbedrer forstanden. Med denne handlingsindskydelse kan den studerende ikke være overfladisk. Han vil altid være seriøs. Han vil studere, som om det var under Guds øjne, vide at hele himlen er med i hans uddannelsesarbejde. Han vil blive ædelsindet, generøs, venlig, medlevende, Kristus lig og dygtig. Hjerte og sind vil arbejde i harmoni med Guds vilje.
De unge som er i harmoni med Kristus vil vælge kammerater som vil hjælpe dem til at gøre det rigtige, og vil afsky selskaber som ikke hjælper dem, til at udvikle de rigtige principper og ædle hensigter. På alle steder findes der unge, hvis sind kastes ned i en ringere form. Når de kommer i selskab med denne klasse, vil dem som har sat sig selv uforbeholdent på Kristi side stå fast fordi forstand og samvittighed fortæller dem det rigtige.
Til videre studium
Mellemskolerne
Barnet i hjemmet, 328-336.
Fundamenter for kristen uddannelse, 488-491.
Værdien af de almindelige færdigheder
Uddannelse, 234-239.
Indflydelsen fra selskaber
Det Kristne hjem, 455-471.
Budskaber til de unge, 419, 423, 424, 432.
Vidnesbyrd for menigheden 1:400-405, 512, 513;
Vidnesbyrd for menigheden 2:222, 407, 408;
Vidnesbyrd for menigheden 3:41-47 (frieri), 362-367;
Vidnesbyrd for menigheden 4:209, 435, 436, 587-591, 622-624;
Vidnesbyrd for menigheden 5:111-113 (frieri), 222, 223, 542-546.