“Den Herre Herren gav mig lærlinges tunge, at jeg skulle vide at styrke de trætte med ord."
(229) Læreren er blevet betroet det vigtigste arbejde - et arbejde han ikke kan gå ind i, uden omhyggelig og grundig forberedelse. Han bør mærke helligheden i hans kald og hengive sig selv i det med iver og helligelse. Jo mere sand kundskab en lærer har, des bedre vil hans arbejde blive. Klasseværelset er ikke et sted til overfladisk arbejde. Ingen lærer som er tilfreds med overfladisk kendskab, vil nå høje grader af effektivitet.
Men det er ikke nok at læreren har naturlige evner eller intellektuel forstand. Dette er absolut nødvendigt, men uden en åndelig udmærkelse, er han ikke forberedt på at gå ind i arbejdet. Han bør se Guds håndsarbejde i enhver elev - en kandidat til evig ære. Han bør søge at uddanne, oplære og disciplinere de unge så enhver kan nå den højeste standard for udmærkelse, som Gud kalder ham.
Hensigten med uddannelse er at ære Gud; og sætte mænd og kvinder i stand til at besvare bønnen: »Komme dit rige. Ske din vilje på jorden, som den sker i himlen.« Mattæus 6,10. Gud indbyder lærere til være Sin hjælpende hånd at gennemføre dette fortsæt. Han beder dem sætte (230) himlens principper i gang, den sande uddannelses A B C. Den lærer som ikke har lært disse principper bør begynde at studere dem nu. Og når han lærer, vil han udvikle en kvalifikation til at undervise andre.
En personlig kundskab til Kristus
Enhver kristen lærer bør have en forstandsmæssig forståelse hvad Kristus er for ham personligt. Den kristne bør vide hvordan Herren er hans styrke og livskraft, hvordan overbringer han sin sjæls varetægt til Gud, som til en trofast Skaber. Fra Kristus udgår al nødvendig kundskab som sætter læreren i stand til at være medarbejder sammen med Gud - kundskab som åbner de vidste nyttighedsmarker for dem.
Mange påskønner ikke denne kundskab, men får de en uddannelse søger de efter det som deres medmennesker vil betragte som forunderlig kundskab. Lærere, lad jer rose af at være i Gud, ikke af videnskab, ikke med fremmedsprog eller noget andet der blot er menneskeligt. Lad det være jeres højeste mål at praktisere kristendommen i jeres liv.
»Så lad os da kende, jage efter at kende Herren! Som morgenrøden er hans opgang vis. Da kommer han til os som regn, som vårregn, der væder jorden.« Hosea 6,3. Ligesom solens lys skinner med større kraft om morgnen til middag, ligeså vil du få mere lys, idet du går frem i Guds ords opåbnende lys.
Dem som tager det ansvar der hviler på alle lærere bør hele tiden rykke frem. De må ikke være tilfreds med at hvile på den kristne (231) erfarings lavlande, men altid klatre højere op. Med Herrens ord i deres hænder, og kærlighed for sjæle der peges til stadig flid, bør de vokse i dygtighed skridt for skridt.
Lærerens behov for bøn.
Enhver lærer bør daglig tage imod undervisning fra Kristus og arbejde hele tiden under Hans vejledning. Det er umuligt for ham at forstå sit arbejde rigtigt eller udføre det rigtigt hvis han ikke beder meget til Gud. Kun ved guddommelig hjælp, kombineret med alvorlige og selvfornægtende anstrengelser, kan han håbe at gøre sit arbejde klogt og godt.
Medmindre læreren indrømmer behovet for bøn og ydmyger sit hjerte for Gud, vil han miste hovedformålet med uddannelse. Han bør vide hvordan han beder og med hvilket sprog i bønnen. »Jeg er vintræet, I er grenene. Den, som bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; thi skilt fra mig kan I slet intet gøre.« Joh 15,5 Læreren bør lade troens frugt være i hans bønner. Han bør lære hvordan han kommer til Herren og beder indtrængende til Ham, indtil han får forvisning om at hans bønner høres.
Behandle de studerende som enkeltpersoner.
Læreren bør omhyggeligt studere sine elevers natur og karakter, så han kan tilpasse sin undervisning til deres særlige behov. Han har en have at passe, hvori der er planter med helt forskellig natur, form og udvikling Nogle få kan se smukke og symmetriske ud, men mange er blevet små og misdannede af forsømmelse. (232) Dem som er blevet betroet at pleje disse planter overlader planterne til omstændighedernes nåde, og nu bliver det ti gange vanskelige at dyrke disse planter rigtigt.
Harmonisk udvikling
Ikke en eneste studiegren bør få mere opmærksomhed, og så forsømme de andre som er lige så vigtige. Nogle lærer bruger mere tid på et yndlingsemne, og indøver de studerende på ethvert punkt med dette, og roser dem for deres fremgang, medens de studerende kan være mangelfulde med andre væsentlige studier. Disse instruktører begår en stor fejl mod deres elever. De berøver dem den harmoniske udvikling af deres mentale kræfter, som de burde gennemgå, såvel som den kundskab de behøver så hårdt.
I disse sager kontrolleres lærerne for ofte af ærgerrige og selviske motiver. Når de ikke arbejder med et højere mål, kan de ikke inspirere deres elever med ædle ønsker og fortsæt. De unges skarpe og aktive tanker er hurtige til at opdage alle karaktermangler, og de vil kopiere manglerne langt hurtigere end de vil med Helligåndens nådegaver.
Styrken ved en god forvaltning
Stadig omgang med mennesker af lavere alder og mental oplæring gør at læreren holder mere fast ved hans rettigheder og meninger, og får ham til at vogte sin position og værdighed mere nidkært. En sådan ånd er imod Kristi sagtmodighed og ydmyghed. Forsømmes disse nådegaver forhindres en vækst i det guddommelige liv. Mange opbygger derved barrierer mellem dem selv og Jesus, så at Hans (233) kærlighed ikke kan flyde ind i deres hjerter, og så beklager de sig over at de ikke kan se Retfærdighedens Sol. Lad dem glemme selvet og leve for Jesus, og himlens lys vil bringe glæde i deres sjæle.
Ingen mand eller kvinde, som er irritabel, utålmodig, egenmægtig eller diktatorisk egner til undervisningsarbejdet. Disse karaktertræk gør stor skade i klasseværelset. Lad ikke læreren undskylde sin fejlagtige kurs, ved at erklære at han af natur har et iltert temperament eller at han har fejlet i uvidenhed. Med sin position står han der hvor uvidenhed eller manglende selvkontrol er synd. Han skriver lektier på sjæle som vil føres med dem gennem hele livet, og han bør aldrig træne sig selv i at sige hastige ord, aldrig miste sin selvkontrol.
Frem for alle andre, bør han der oplærer de unge passe på at ikke hengive sig til et vrenten eller tungsindigt temperament; for dette vil afskære ham fra al forståelse med sine studerende, og uden sympati kan han ikke håbe at hjælpe dem. Vi bør ikke formørke vor sti eller andres sti med vore prøvelsers skygge. Vi har en Frelser som vi må gå til, hvis medynkende øre vi kan udgyde alle beklagelser til. Vi må efterlade alle vore bekymringer og byrder til Ham, og så vil vort arbejde ikke virke hårdt eller vore vanskeligheder være hårde.
»Glæd jer altid i Herren,« formaner apostlen Paulus, »jeg siger jer igen: Glæd jer.« Filipperne 4,4. Uanset hvordan jeres natur end måtte være, er Gud i stand til at forme den, så den vil være liflig og Kristus lig. Ved at udvise en levende tro kan du adskille alt fra det som ikke er i overensstemmelse med Guds sind, og derved bringe himlen ind i jeres liv hernede. Gør du dette, (234) vil du få solskin for ethvert skridt. Når fjenden forsøger at indhylle sjælen i mørke, så må du synge om tro og tale om tro, og du vil finde at du har sunget og talt dig selv ind i lyset.
Vi åbner veernes eller glædens flodporte for os selv. Hvis vi lader vore tanker optage af jordens trængsler og prøvelser, vil vore hjerter fyldes med vantro, tungsind og bange anelser. Hvis vi sætter vor hengivenhed til ting deroppe, vil Jesu røst tale til vore hjerter, og knurren vil ophøre, og ærgerlige tanker vil gå tabt i pris til vor Genløser. Dem som tror på Guds store barmhjertighed og ikke er ligeglad med Hans mindre gaver, vil tage glædens spænde på og gøre en melodi i deres hjerter til Herren. Så vil de nyde deres arbejde. De vil stå fast på deres pligts post. De vil få et skikkeligt temperament, en troværdig ånd.
Vokser med opgaven
Læreren skal ikke tro at al hans tid skal bruges på at studere bøger. Praktiserer man det som han lærer, vil han få mere end han vil ved blot studier. Idet han bruger sine kundskaber vil han få mere. Nogle som kun har et talent føler at de ikke kan udrette noget. De skjuler deres talent i jorden, hvor det var; og fordi de modtager uden at lade det vokse, knurrer de imod Gud. Men hvis de gør brug af de evner de har fået, vil deres talenter dobles op. Det er ved trofast brug af talenter at de mangedobles. Bruger vi de fordele Gud har givet os rigtigt, vil han øge vore evner til tjeneste.
Fordi I er lærer, så tro ikke at det er unødvendigt at få oplæring i livets enkleste (235) pligter. Fordi I studerer bøger, så forsøm ikke hverdagspligterne omkring jer. Uanset hvor I er, så indvæv al muligt nyttigt i jeres liv, og I vil finde at jeres sind udvider sig mere, griber mere livligt efter de lektier I prøver at lære. Ved at udføre alle praktiske pligter trofast som falder for jer, bliver I kvalificeret til at uddanne dem som I behøver at lære, hvordan disse ting gøres.
En Appel
Der er nogle som elsker selskab med verden, som betragter kammeratskab med verdslige som noget ønskværdigt frem for kammeratskab med dem der elsker Gud og holder Hans bud. Lærere! - vid hvordan Gud adlydes. Vid hvordan I går i Jesu fodspor, og bære Kristi åg. Ønsker du Guds visdom? Ydmyg dig selv over for Ham; vandre på Hans buds vej; beslut jer for at du vil udnytte enhver anledning I får. Sammel alle lysstråler som falder over jeres stivej. Følg lyset, bring sandhedens lære ind i dit livspraksis. Idet I ydmyger jer selv for Guds mægtige hånd, vil Han løfte dig op. Betro dit arbejde til Ham, arbejd i trofasthed, i oprigtighed, i sandhed, og I vil finde at et hver dags arbejde giver sin løn.
Lærerne må have en levende tro, ellers vil de adskille sig fra Kristus. Frelseren beder dig ikke om at du skal lide denne verden, hvor meget ros du får fra menneskelæber; men Han beder dig at leve sådan at Han kan sætte Sit seglmærke på dig. Satan forsøger at kaste sin skygge over din stivej, så han (236) kan forhindre dit arbejdes fremgang. Du må have kraften ovenfra inden for dig, så du, i Jesu nazaræers navn, kan modstå den kraft som virker nedefra. At få Kristi Ånd i hjertet er af uendelig større betydning end at besidde verdslig anerkendelse.
Læreren er blevet betroet et stort arbejde - et arbejde som han er helt utilstrækkelig til i egen kraft. Hvis han i erkendelse af sin egen svaghed klynger sig til Jesus, vil han blive stærk i den Mægtiges styrke. Han må tage Kristi tålmodighed, overbærenhed og venlighed med ind i sin vanskelige opgave. Hans hjerte må gløde af den samme kærlighed, som har ledt livets og herlighedens Herre til at dø for en tabt verden. Tålmodighed og udholdenhed vil ikke gå glip af en løn. Den pålidelige lærers bedste anstrengelser vil nogle gange vise sig nyttesløse, alligevel vil han se frugten af sit arbejde. Ædle karaktertræk og nyttige liv, vil tilbagebetale hans slid og omhu rigeligt.
Menneskelig natur er værd at bearbejde. Den skal ophøjes, forædles, helliges og udrustes med indre besmykkelse. Ved Guds nåde i Jesus Kristus, som åbenbarer frelse og udødelighed og liv, skal Hans arvinger uddannes, ikke i øjeblikkets skik og brug, verdens moder og former, men i gudfrygtighedens videnskab.