(264) Når man har med andre mennesker at gøre, er dette det mest fintfølende arbejde dødelige mennesker kan betros, og lærere behøver hele tiden Guds Ånds hjælp, så de kan gøre deres arbejde rigtigt. Iblandt unge der går i skole vil der være mange forskellige karakterer og uddannelser. Læreren vil møde uforudsigelighed, utålmodighed, stolthed, selviskhed, upassende selvophøjelse. Nogle af de unge har levet i egenmægtighed, betvingelse og hårdhed, som har udviklet en genstridig trodslighed. Andre er blevet forkælet, fået lov til at følge deres egne tilbøjeligheder af overbærende forældre. Manglerne er blevet undskyldt indtil karakteren er blevet deformeret.
For at behandle disse forskellige sindelag med succes, må læreren udvise stor taktfølelse og finhed i sin ledelse, såvel som fast i sin styringsform. Ofte vil man se modvilje og endog foragt for de rette regler. Nogle vil være opfindsomme for at undgå straf, medens andre er tydeligvis ligeglade med konsekvenserne af deres overtrædelse. Alt dette vil kræve tålmodighed, overbærenhed og visdom fra deres side, som er blevet betroet at uddanne disse unge.
Fra den studerendes side
Vore skoler er blevet oprettet så de unge kan lære at adlyde Gud og Hans love i disse skoler, og blive egnet til denne tjeneste. Regler for deres opførsel der går på skolen er nødvendig, og de studerende bør handle i harmoni (265) med disse regler. Ingen studerende må tro at fordi han har fået lov til at styre derhjemme kan han også gøre det i skolen. Hvis de fik lov til det, hvordan kan de unge så oplæres til at være missionærere? Enhver studerende som går på vore skoler bør sætte sig selv under disciplin. Dem som nægter at adlyde regulativerne bør vende tilbage til deres hjem.
Lærerne bør binde de studerende til deres hjerter med kærlighedens, venlighedens og streng disciplins tråde. Kærlighed og venlighed er ikke noget værd hvis de ikke indgår i den disciplin som Gud har sagt der skal fastholdes. Studerende kommer til skole for at blive disciplineret til tjeneste, oplæres til at få det bedste ud af deres kræfter. Hvis de beslutter sig for at samarbejde med deres lærer, når de kommer, vil deres studium være meget mere værd for dem, end hvis de hengiver sig i oprør og lovløshed. Lad dem give lærerne deres sympati og samarbejde. Lad dem tage fast greb i den guddommelige magts arm, bestemt på at ikke vende bort fra pligtens sti. Lad dem lægge sig i selen for deres forkerte vaner, og udøve al deres indflydelse på den rigtige side. Lad dem huske på at succes’en på deres skole beror på deres indvielse og helligelse, på den hellige indflydelser de føler sig bundet af at udøve. Lad dem sætte deres høje mærke og bestemme sig for at nå det. Når de beder om at gå imod skolens regler, så lad dem svare med et resolut nej.
Fra lærerens side
Og enhver lærer har sin egne forkerte karaktertræk at passe på, for at fjenden ikke bruger ham som en agent der ødelægger sjæle. Lærerens sikkerhed ligger i at dagligt lære (266) i Kristi skole. Han som lærer i denne skole, vil skjule selvet i Jesus og vil huske på at sådan som han behandler sine studerende, sådan behandler han en arv købt for blod. I denne skole vil han lære at være tålmodig, ydmyg, gavmild og ædel. Guds formende hånd vil udvirke det guddommelige billede i karakteren.
Lad Kristi metode blive fulgt op ved den måde de fejlende behandles på. Ukloge handlinger, der udviser en upassende hårdhed fra lærerens side, kan kaste en studerende ud på Satans slagmark. De angrende syndere er blevet holdt ude af Guds rige af deres ukristelighed som hævder at være kristne. »Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig,« sagde Kristus, »ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.« Mattæus 18,6. Det er bedre at ikke leve end at være der dag for dag blottet for den kærlighed som Kristus har påbudt sine børn.
En Kristuslignende natur er ikke selvisk, usympatisk, kold. Den går ind i deres følelser som fristes, og den hjælper ham som har faldet til at prøvelsen i stedet for bliver et trin højere ting. Den kristne lærer vil bede for og med den fejlende studerende, men han vil ikke blive vred på ham. Han vil ikke tale skarpt mod den fejlende, og derved tage modet fra en sjæl, som kæmper med mørkets kræfter. Han vil lade sit hjerte stige op til Gud efter hjælp, og engle vil komme til hans side for at hjælpe ham, med at opløfte standarden imod fjenden. Derved vil han kunne vinde en sjæl for Kristus, i stedet for at afskære den fejlende for hjælp.
Den fejlende afsløres offentligt
(267) Der må passes meget på med at studerendes fejl ikke bliver vist offentligt. At udstille fejl offentligt er i enhver henseende skadeligt for den fejlende og har ingen gavnlig indflydelse på skolen. Det har aldrig hjulpet en studerende til at ydmyge sig over for sine medstuderende. Dette helbreder ikke noget, kurerer ikke noget, men gør et sår værre.
Den kærlighed som varer længe og er venlig, vil ikke fremhæve en taktløshed som en utilgivelig krænkelse, den vil heller ikke udnytte andres fejl. Skriften lærer tydeligt at den fejlende skal behandles med overbærenhed og hensyn. Hvis den rette kurs følges, kan det tilsyneladende forstokkede hjerte vindes til Kristus. Jesu kærlighed dækker en mængde synder. Hans nåde vil aldrig føre til at udstille andres fejl, medmindre det er klart nødvendigt.
Vi lever i en hård, ufølsom og ubarmhjertig verden. Satan og hans engle bruger alle midler i deres kraft for at ødelægge sjæle. Det gode som en lærer vil gøre for sine studerende, vil stå i forhold til hans tro på dem. Og lad læreren huske på at det er den mest uheldig stillede, dem som har et ubehageligt temperament, som er rå, hårdnakkede, triste som mest behøver kærlighed, medfølelse og hjælp. Dem som prøver vor tålmodighed mest, behøver vor kærlighed mest.
Vi går kun igennem denne verden én gang; noget godt som vi kan gøre, bør vi gøre alvorligt, utrætteligt, i den ånd som Kristus har pådraget Sit arbejde. Hvordan kan studerende, som (268) behøver hjælp så meget opmuntres til at gå på den rigtige vej? Kun ved at behandle dem med den kærlighed som Kristus åbenbarede. Du kan sige at vi bør behandle dem som fortjent. Hvad nu hvis Kristus behandlede os sådan? Han, den Syndfrie, blev behandlet som vi fortjener, så vi, faldne og syndige, blev behandlet som han fortjente. Lærere, behandler I jeres ikke-lovende studerende som I tror de virkelig fortjener, og I vil afskære dem fra håb og ødelægge jeres indflydelse. Vil dette betale sig? Nej, hundrede gange nej. Bind den som behøver din hjælp tæt til et levende og sympatiserende hjerte, og du vil frelse en sjæl fra død og skjule en mangfoldighed af synder.
Bortvise studerende
Der bør udvises stor omhu når studerende bortvises. Der er tidspunkter hvor dette må gøres. Det er en smertelig opgave at skille dem bort fra skolen som ansporer andre til ulydighed og illoyalitet, men for andre studerendes skyld må dette nogle gange være nødvendigt. Gud så at hvis Satan ikke blev udstødt fra himlen ville englehæren hele tiden være i fare; og når Gudfrygtige lærere ser at betvinge en studerende er at udsætte andre for ond indflydelse, bør de sende ham bort fra skolen. Men det må være en meget alvorlig fejl som kræver denne disciplin.
Da Adam og Eva som følge af overtrædelsen blev afskåret alt håb, da døden krævede synderens død, gav Kristus Sig selv som et offer. »Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket (269) Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.« »Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod falde på ham den skyld, der lå på os alle.« 1 Joh. 4,10; Esajas 53,6.
I deres omgang med deres studerende, skal lærerne vise Kristi kærlighed. Uden denne kærlighed vil de være hårde og diktatoriske, drive sjæle bort fra folden. De må være årvågne, altid på vagt over for selvet, og udnytte enhver anledning til at gøre godt mod dem de har i varetægt. Lad dem huske på at alle på vore skoler skal have et tilflugtssted for den stærkt prøvede ungdom, hvor deres tåbeligheder vil blive behandlet klogt og tålmodigt.
Lærere og studerende skal komme meget sammen i kristent fællesskab. De unge kan gøre mange fejltagelser, og læreren skal aldrig glemme at være medfølende og venlig. Han skal aldrig prøve at udvise sin overlegenhed. De største lærere er dem som er mest tålmodig og mest venlige. Ved deres enkelthed og deres villighed skal de lære at opmuntre deres studerende at klatre højere og endnu højere op.
Lad lærerne huske på deres egne fejl og fejlgreb, og bestræbe sig alvorligt på at være det som de ønsker deres studerende må blive. Lad dem være kloge og medynkende i deres behandling af de unge. Lad dem ikke glemme at disse unge behøver sunde og opmuntrende ord og hjælpsomme handlinger. Lærere som behandler jeres studerende som Kristi børn, hvem han ønsker at du skal hjælpe i enhver nødvendig stund. Gør jer til venner med dem. Giv dem praktisk bevis på jeres uselviske interesse for dem. Hjælp dem over de (270) ujævne steder. Bestræb jer tålmodigt på at vinde dem for Jesus. Kun evigheden vil åbenbare resultaterne af sådanne anstrengelser.
Der kommer mere skade end godt ud af give ros og løn. Derved stimuleres den ærgerrige elev til at anstrenge mere. Dem med mentale kræfter er parat til at bruge deres fysiske styrke og tilskyndes til at gribe emner der er for vanskelige for det unge sind. Eksaminationerne er også en prøvelse for eleverne i denne klasse. Mange lovende studerende har lidt vanskeligheder, sygdomme, måske død, fordi de har anstrengt sig og overanstrengt sig ved disse anledninger. Forældre og lærere bør være på vagt imod disse farer.
Opmærksomhed på former og ceremonier bør ikke optage den tid og styrke der retmæssigt tilkommer mere væsentlige ting. Alt i denne fordærvede tidsalder forvanskes til opvisning og det ydre udseende, men denne ånd bør ikke finde sted på vore skoler. Vi behøver at undervise i bibelens metoder, tankerenhed, og nøje renhed. Dette er en værdifuld instruktion. Hvis lærerne har Kristi sindelag og formes af Helligånden, vil de være venlige, opmærksomme og oprigtig venlige. Hvis de arbejder med himlen for øje, vil de blive kristne damer og herrer. Deres forfinede vandel vil hele tiden være en forbilledlig lektie for studerende, som dag for dag vil formes af deres indflydelse, skønt de først kan være noget ukultiverede.
Til videre studium
Nogle af den kristne lærers behov
Uddannelse, 233-239, 253-261.
Fundamenter for kristen uddannelse, 504-511.
Vejen til et bedre liv, 509-513.
Vidnesbyrd for menigheden 6:152-161.
Nødvendigt at gøre vort bedste
Kristi lignelser, 335-339.
Uddannelse, 199.
Vidnesbyrd for menigheden 4:404, 405;
Vidnesbyrd for menigheden 6:380-383.
En dybere helligelse
Det Kristne hjem, 317-325.
Vigtigheden af enkelthed
Barnet i hjemmet, 139-142.
Den store lærer
Mesterens efterfølgere, 17-24.
Uddannelse, 73-96, 231, 232.
Fundamenter for kristen uddannelse, 47-49, 236-241, 397-404, 438-443.
Vidnesbyrd for menigheden 2:579, 580.
Kristen disciplin
Det Kristne hjem, 305-316.
Barnet i hjemmet, 223-268, 271-290.
Uddannelse, 240-245, 280, 287-297.
Fundamenter for kristen uddannelse, 277-284, 454-466.
Vidnesbyrd for menigheden 4:199, 200, 419-421.
Vidnesbyrd for menigheden 6:168-175.