(49) Fremstilles den sande natur og uddannelsens formål forkert, ledes mange ind i alvorlige og endog skæbnesvangre vildfarelser. Fremstilles uddannelsens natur og formål forkert, er der blevet ledt mange ind i alvorlige og endog skæbnesvangre fejltagelser. En sådan fejltagelse sker når hjertet eller principperne ikke er med, for at få en forstandsmæssig dannelse, eller når evige interesser overses i et ivrigt ønske for timelig fremgang.
For at komme i besiddelse af verdslig ære eller rigdomme er vort herskende motiv uværdigt hos dem, som er blevet genløst ved Kristi blod. Det bør snarere være vort mål at få kundskab og visdom så vi bliver bedre kristne, og forberedes til større brugbarhed, give vor Skaber en mere pålidelig tjeneste, og lede andre til at også forherlige Gud ved vort eksempel og vor indflydelse. Her er noget virkeligt, noget håndgribeligt - ikke i ord men med handlinger. Ikke kun ved hjertets hengivenhed, men livets tjeneste må helliges vor Skaber.
Det eneste fuldkomne mønster
For at bringe mennesket tilbage i harmoni med Gud, og at forædle dets moralnatur så det atter kan genspejle Skaberens billede, er det store formål med alle uddannelser og livsdiscipliner. Så vigtigt var dette arbejde at Frelseren forlod himlens sale og kom i person til denne jord, så Han måtte lære mennesker hvordan de opnår en udmærkelse for det højere liv. I tredive år boede han som et menneske iblandt mennesker, gennemgik menneskelivets erfaringer som et barn, som en ung, og mand, Han udholdt (50) de hårdeste prøvelser som Han kunne bringe en levende illustration om de sandheder Han underviste i. I tre år som en lærer, sendt fra Gud, instruerede han menneskenes børn; overlod arbejdet til udvalgte medarbejdere, Han steg op til himlen. Men Hans interesse for dette er ikke blevet mindre. Med den dybeste bekymring overvåger han den sags fremkost oppe fra salene, den sag som Han gav Sit liv for. Kristi karakter er det eneste fuldkomne mønster som vi skal kopiere. Omvendelse og tro, overgivelsen af viljen, og helligelse til Gud er de midler som er udpeget til at udføre dette arbejde. At få en kundskab om denne guddommeligt forordnede plan, bør være vort første studium, at efterkomme planens krav, vore første anstrengelser.
Salomon erklærer at »Herrens frygt er visdoms begyndelse.« Ordsp. 9,10. Angående værdien og betydning af denne visdom skriver han: »Køb visdom for det bedste, du ejer, køb forstand for alt, hvad du har.« Ordsp 4,7. »Thi den er bedre at købe end sølv, bedre at vinde end guld; den er mere værd end perler, ingen klenodier opvejer den.« Ordsp. 3,14.15
Kristi skole
Han som ihærdigt søger visdom i menneskers skoler, bør huske på at andre skoler også ønsker ham som studerende. Kristus var den største lærer som verden nogensinde har set. Han bragte mennesker kundskab direkte fra himlen. De lektier som Han (51) har givet os er hvad vi behøver for både den nuværende og fremtidige tilstand. Han sætter livets sande mål foran os, og hvordan vi kan sikre dem.
I Kristi skole, bliver de studerende aldrig færdiguddannet. Iblandt eleverne er både gamle og unge. Dem som giver agt på den guddommelige Lærers instrukser vokser hele tiden i Sjælens visdom, forædling og pænhed, og derved er de beredt til at gå ind i den højere skole, hvor væksten vil fortsætte ud i evigheden.
Uendelig visdom sætter det store livs lektier foran os - lektioner om pligt og lykke. Dette er ofte vanskeligt at lære, men uden dem kan vi ikke få nogen virkelig vækst. De må koste os anstrengelser og tårer, og endog pinsler, men vi må ikke vakle eller blive svage. Til sidst vil vi høre Mesterens kald: »Barn, kom højere op.«
Det er i denne verden, iblandt dens prøvelser og fristelser, at vi gør os skikkede til det rene og hellige samfund. Dem som bliver så optaget af mindre vigtige studier, og de ophører med at lære i Kristi skole, lider et uendeligt tab. De forhåner den guddommelige Lærer ved at forkaste hans nådes forsyn. Jo længere de fortsætter i den kurs, des mere forhærdede er de i synd. Deres straf vil stå i forhold til den uendelige værdi af velsignelser som de har afvist foragtet.
I Kristi religion er der en fornyende indflydelse som forvandler hele mennesket, opløfter mennesker over alt fornedret, krybende ondskab, og rejser tanker og ønskerne imod Gud og himlen. Kædet sammen med den Ubegrænsede der oppe, får mennesket del i guddommelig (52) natur. På ham har de onde pile ingen virkning; for han er iklædt Kristi retfærdighedsrustning.
Enhver evne, enhver egenskab, som Skaberen har begavet menneskebørnene med skal bruges til Hans ære, og i denne beskæftigelse findes den reneste, helligste og lykkeligste udøvelse. Medens de religiøse principper sættes øverst, gøres der ethvert skridt fremad for at få kundskab eller i forstandskulturen er et skridt hen mod menneskets optagelse i det Guddommelige, det begrænsede sammen med det Ubegrænsede.
Bibelen som en opdrager
Som en opdrager er de Hellige Skrifter uden sidestykke. Bibelen er den ældste og mest omfangsrige beretning som mennesket kan få. Det blev kød fra den evige sandheds Udspring, og ud i tidsaldrene har en guddommelig hånd bevaret dens renhed. Den oplyser fortiden langt tilbage, hvor menneskelig forskning ikke kan trænge ind. I Guds ord beskuer vi blot den kraft som er lagt i jordens fundamenter og som rakte ud i himlene. Her finder vi blot en autentisk beretning om folkeslagenes oprindelse. Her gives blot en beretning om vor slægt ubesudlet af menneskelig fordom og fordom.
I Guds ord finder sindet temaer for de dybeste tanker, den højeste stræben. Her kan vi holde fællesskab med patriarker og profeter, og lytte til den evige stemme idet Han taler med mennesker. Her beskuer vi himlens Majestæt ligesom Han ydmygede Sig selv og blev vor stedfortræder og sikkerhed, og klarede egenhændigt mørkets kræfter og vandt sejr for vor (53) skyld. En ærbødig omtanke af temaer som disse, kan ikke undgå at blødgøre, rense og forædle hjertet, og samtidig indgyde ny styrke og livskraft i sindet.
Dem som betragter det som bravt og mandigt at behandle Guds krav med ligegyldighed og foragt bedrager derved deres egen tåbelighed og uvidenhed. Selvom de praler af deres frihed og uafhængighed, er de i virkeligheden i trældom under synd og Satan.
En klar begrebsopfattelse om hvad Gud er og hvad Han forlanger af os lede til en sund menneskehed. Han som studerer det hellige ord rigtigt vil lære at menneskelig forstand ikke er almægtig. Han vil lære at uden den hjælp som ingen andre end Gud kan give, er menneskelig styrke og visdom kun svaghed og uvidenhed.
Han som følger den guddommelige vejledning har fundet den eneste sande kilde til frelsende nåde og virkelig lykke, og har vundet kraft til at give lykke til alle omkring ham. Ingen kan virkelig nyde livet uden religion. Kærlighed til Gud renser og forædler enhver smag og ønske, intensiverer al hengivenhed, og gør al verdslig fornøjelse klar. Det sætter mennesket i stand til at påskønne og nyde alt som er sandt, godt og smukt.
Men det som frem for alt andet bør lede os til at påskønne bibelen er den Guds vilje, som er åbenbaret for mennesker. Her lærer vi formålet med vor skabelse og de midler hvormed målet nås. Vi lærer hvordan vi udnytter det nuværende liv klogt og hvordan vi sikrer det fremtidige liv. Ingen anden bog kan tilfredsstille sindets tvivlsspørgsmål eller hjertets higen. Ved (54) at få en kundskab om Guds ord og give agt derpå, rejser mennesker sig fra fordærvelsens laveste dybder til at blive Guds sønner, begår sig med syndfrie engle.
Lektier fra naturen
I naturens forskellige scenerier er der lektier om guddommelig visdom som alle har lært have samfund med Gud. Siderne der åbnes i utåget klarhed og se på det første menneskepar i Eden bærer nu på en skygge. En plet er faldet på den gode skabning. Og dog, uanset hvor vi vender os, ser vi spor af den første kærlighed; hvor vi vender os hører vi Guds stemme og beskuer Hans hænders værk.
I den alvorlige og dybe tordendrøn og det gamle oceans uophørlige buldren, til de glade sange som giver skovene mæle med en melodi på ti tusinde stemmer til Hans ros. På jorden, havet og himmelhvælvingen, med deres utrolige farveskær og farver, varierer sig i strålende modsætninger eller blandes i harmoni, der ser vi Hans herlighed. De evige bakker fortæller om Hans magt. De træer som svajer deres grønne bannere i sollyset og blomsterne i deres fine skønhed peger på deres skaber. Det levende grønne som dækker den brune jord fortæller om Guds omsorg for de ydmygeste af Hans skabninger. Havets huler og jordens dybder åbenbarer Hans rigdomme. Han som lagde perler i oceanet og ametysten og krysolitten iblandt klipperne er en skønhedselsker. Solen rejser sig i himlene som en repræsentant på Ham, som er i alles liv og lys som Han har gjort. Al den klarhed og skønhed som besmykker jorden og lyser himlene op, taler om Gud.
(55) Skal vi da, når vi nyder Hans gaver, glemme Giveren? Lad dem hellere lede os til at betragte Hans godhed og Hans kærlighed. Lad alt som er skønt i vore jordiske hjem, minde os om krystalfloden og grønne marker, de svajende træer og levende kilder, de skinnende byer og de hvidklædte sangere i vore himmelske hjem - den skønhedsverden som ingen kunstner kan afbillede, ingen dødelig tunge kan beskrive. »Hvad intet øje har set og intet øre hørt, og hvad der ikke er opkommet i noget menneskes hjerte, hvad Gud har beredt for dem, der elsker ham.« 1 Korinter 2,9.
At bo for altid i dette hjem for den velsignede, at ikke have syndens mørke spor i sjæl, legeme og ånd, men vor Skabers fuldkomne lighed, og i uophørlige tider vokse i visdom, i kundskab og i hellighed, altid udforske nye tankebaner, altid finde nye undere og ny herlighed, altid vokse i kapacitet og vide og nyde og elske og vide at der stadig er uendelig glæde, kærlighed og uendelig visdom bagved - dette er målet som den kristnes håb peger mod, for hvilket kristen uddannelse forbereder sig til. At sikre sig denne uddannelse, og hjælpe andre til at få den, bør være kristenlivets mål.
Lad os altid miste den kendsgerning af syne at Jesus er glædens kildeudspring. Han fryder sig ikke over menneskenes ulykke, men han elsker at se dem lykkelige.