(453) Gud kalder på lærere til at beskue himlene og studere Hans gerninger i natur. "Himlen forkynder Guds ære, hvælvingen kundgør hans hænders værk. Dag bærer bud til dag, nat lader nat det vide. Uden ord og uden tale, uden at lyden høres." Sal 19,2-4. Skal vi ikke bestræbe os på at forstå Guds forunderlige gerninger? Vi vil gøre godt ved at læse den nittende salme ofte, så vi kan forstå hvordan Herren binder Hans lov op med Sine skabte værker.
Kan vi finde en lærebog til vore skoler som er fyldt med så dybe og alvorlige erklæringer som den levende Guds ord er? Hvorfor skal den Bog da lægges til side? - frem for hedenske forfatteres skrifter?! Hvilken mere værdifuld bog kan sættes i de studerendes hænder, end den som underviser dem i at arve evigt liv? Bibelberetningens lektier bør fremholdes for de unge på vore skoler, så dem som ikke elsker Gud og ikke har interesse for åndelige ting, kan blive interesseret og lære at elske ordet.
Kristus er centeret for al sand lære. Al sand religion findes i Hans ord og i natur. Han er Den som vort håb om evigt liv centreres om; og den lærer som får undervisning fra Ham finder en sikker forankring.
Alt det som sindet kan gribes åbnes op for os i Bibelen. Den er vor åndelige føde. Vi skal fuldføre (454) Guds forunderlige værker og gentage de lektier for vore børn som læres, så vi kan lede dem til at se hans dygtighed, Hans kraft, og Hans storslåethed i Hans skabte værker.
Hvilken en Gud er ikke vor Gud! Han regerer ihærdigt og omsorgsfuldt over Sit rige, og Han har bygget et hegn - de ti bud - omkring hans undersåtter, der beskytter dem fra overtrædelsens følger. Når han kræver lydighed mod Sit riges love, giver Gud sit folk sundhed og livslykke, fred og glæde. Han lærer dem at den karakterfuldkommenhed som Han forlanger, kan kun opnås ved at blive fortrolig med Hans ord.
I profeterne står der skrevet: "Du arme, forblæste, utrøstede! Se, jeg bygger dig op med smaragder, lægger din grund med safirer, af rubiner sætter jeg tinderne, og portene gør jeg af karfunkler, af ædelsten hele din ringmur. Alle dine børn bliver oplært af Herren, og stor bliver børnenes fred; i retfærd skal du grundfæstes. Vær tryg for vold, du har intet at frygte, for rædsler, de kommer dig ikke nær!" Esajas 54,11-14.
“Nej, dette er den pagt, jeg efter hine dage slutter med Israels hus, lyder det fra Herren: Jeg giver min lov i deres indre og skriver den på deres hjerter, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk. Ven skal ikke mere lære sin ven eller broder sin broder og sige: »Kend Herren!« Thi de skal alle kende mig fra den mindste til den største, lydet det fra Herren; thi jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu." Jeremias 31,33. 34.
(455) “Og talrige folk komme vandrende: "Kom, lad os drage til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; os skal han lære sine veje, så vi kan gå på hans stier; thi fra Zion udgår åbenbaring, fra Jerusalem Herrens ord." Mika 4,2.
De gamle testamentes skrifter var Israels lærebog. . . . Der er praktiske lektier i Guds ord, lektier som Kristus ville have lærere og forældre til at give børnene i skolen og i hjemmet. Det ord lærer levende og hellige principper, som får mennesker til at gøre sådan mod andre som de vil have at andre gør imod dem - principper som de skal bringe inde i dagliglivet her nede, og tage dem med sig i skolen deroppe. Dette er den højere uddannelse. Ingen lærdom af menneskelig oprindelse kan nå disse højder, for de når ind i evigheden, og udødeliggøres. Vi ved i det hele taget for lidt om Guds store kærlighed og store medfølelse.
Lad de studerende styrke deres mentale evner, så de kan forstå det femogfyrretyvende kapitel i Esajas. Kapitler som dette bør bringes ind i vore skoler som et værdifuldt studium. De er langt bedre end romaner og fabler. Hvorfor er vore skoler så afhængige af bøger, der siger så lidt om den by som vi hævder at eftersøge, hvis bygninger og bygherre er Gud? Vor lektiebog bør indeholde tankens højeste temaer. Himlen er vort hjem. Vort borgerskab er der oppe, og vort liv må ikke helliges en verden, som snart skal udslettes. . . .
Tag bibelen som en studiebog, og se om du ikke fyldes med Guds kærlighed. Dit hjerte kan være goldt, (456) din forstand svag; men hvis du studerer Guds ord under bøn, vil lys glimte ind i dit sind. Gud arbejder med alle ihærdige studerende. Lærere som vil lære fra den Store Lærer vil kunne se Guds hjælp, ligesom med Daniel og hans venner, som der står skrevet: "Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; Daniel forstod sig også på alle hånde syner og drømme." Daniel 1,17
Jeg kan henvise til kapitel efter kapitel i det gamle testamente, som indeholder stor opmuntring. Disse skriftsteder er et skattekammer med dyrebare perler, og alle behøver dem. Hvor meget tid bruger forstandige mennesker på hestevæddeløb, cricketspil, og boldspil! Men vil hengivenheden til disse sportsgrene give mennesker et ønske om at kende sandhed og retfærdighed? Vil det holde Gud inde i deres tanker? Vil det få dem til at spørge: Hvordan har min sjæl det?
Alle Satans magter sættes i gang for at fastholde opmærksomheden på intetsigende fornøjelser, og han vinder sit mål. Han lægger sine bedrag imellem Gud og sjælen. Han vil fremstille bedrag der afholder mennesker fra at tænke om Gud. Verden er fyldt med sport og fornøjelessyge, den tørster altid efter noget nyt interessant; men hvor lidt tid og tanke for himlens og jordens Skaber!
Gud kalder på mennesker til at se Ham i himlens underværker. "Løft eders blik til himlen", siger Han "og se: Hvo skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og vælde, at ikke en eneste mangler." Esajas 40,26 Gud vil (457) have at vi studerer uendelighedens værker, og lære fra dette studium at elske, have ærbødighed og adlyde Ham. Himlene og jorden skal med deres rigdomme, lære lektier om Guds kærlighed, omsorg og magt.
Gud kalder på sine skabninger at vende sig til ham, fra den forvirring og rådvildhed omkring dem og beundre Hans hænders værk. Idet vi studerer Hans værker, vil engle fra himlen være ved vor side, og oplyse vore sind og vejlede dem fra Satans bedrag. Idet du ser på de forunderlige ting som Guds hånd har gjort, så lad dit stolte og tåbelige hjerte mærke sin afhængighed og underlegenhed. Hvor forfærdeligt er det når Guds anerkendelse ikke gives, hvor den bør gives! Hvor sørgeligt er det ikke at ydmyge sig selv når det er for sent!
Salmisten erklærer: “Du sagde: »søg mit åsyn!« Dit åsyn søger jeg, Herre." Sal 27,8. Hele denne salme bør finde sted i læsning og stavningslektioner i skolen. De otteogtyvende, niogtyvende, og otteoghalvfjerdsindstyve salmer fortæller om de rige velsignelser Gud har givet Sit folk, og deres små gengældsgaver for al Hans gavnmildhed. Den enogfirsendstyvende salme forklarar hvorfor Israel var spredt - de glemte Gud, ligesom menighederne i vort land glemmer Ham i dag. Tænk også på den niogfirsendstyvede, nioghalvfemsindstyvende, enoghalvfemsindstyvede, tooghalvfemsindstyvende og treoghalvfemsindstyvende salmer.
Disse ting blev skrevet for at vi skulle beundre dem, på hvem verdens ende skal komme over, og bør de ikke studeres på vore skoler? Guds ord indeholder belærende lektier, der gives til irettesætte, advarsel og opmuntring (458) og rige løfter. Ville en sådan føde som denne ikke være mad i rette tid for de unge?
En fremstilling der gør indtryk
Et nattesyn jeg fik for nogle år siden, var jeg i en forsamling hvor vore skoleproblemer blev diskuteret, og spørgsmålet blev stillet: "Hvorfor er bøger med passende læsestof og andre lektiebøger ikke blevet udvalgt og sammensat? Hvorfor er Guds ord ikke blevet hævet til skyerne over alle menneskelige produkter? Har I tænkt over at en bedre kundskab af den Herren har sagt, vil have en ødelæggende virkning på lærere og studerende?"
Der blev stille i forsamling, og studerende og lærere blev overbeviste. Mennesker som havde set på sig selv som vise og kloge så at de var svage og mangle kundskab til den Bog, som angår menneskesjælens evige skæbne.
Da tog taleren bøger ud af lærernes hænder, som de havde gjort til deres studium, nogle var skrevet af hedenske forfattere og indeholdte hedenske sætninger, og lagde dem på gulvet. Så lagde Han Bibelen i deres hænder og sagde: "I har kun lidt kundskab til denne Bog. I kender ikke Skriften, ej heller Guds kraft. Når I har ført jeres studerende igennem studiekurset som I har gjort tidligere, vil de ikke lære meget, som de har lært, og dette vil de finde meget vanskeligt at gøre. Forkastelige tanker har slået rod i deres sind, ligesom ukrudt i en have, og nogle vil aldrig kunne (459) skelne mellem rigtigt og forkert. Det gode og onde er blevet sammenblandet i jeres arbejde. Læresætninger der kun indeholder lidt sandhed, men som er indvævet med menneskers meninger, udtalelser og metoder, bliver gentaget. De unge vil aldrig kende livets vej så længe at de er afhængige af en sådan instruktion."
Hos enhver lærer på vore skoler, skal den eneste sande Gud opløftes. Kristi bøn for Sine disciple var: "Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Og nu, Fader! herliggør du mig hos dig selv med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden blev til. Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du tog ud af verden og gav mig; de var dine, og du har givet mig dem, og de har holdt fast ved dit ord. Nu har de erkendt, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. Thi de ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt, at jeg er udgået fra dig; og de er kommet til tro på, at du har sendt mig." Joh. 17,4-8.
Hvem iblandt vore lære skal vågne op og som Guds nådes trofaste tjenere give basunen en bestemt lyd? Hvem udråber den tredje engels budskab, og kalder verden til at gøre sig rede på Guds store dag? Det budskab vi frembærer har den levende Guds segl. 20. Juli, 1899.