(535) “Jeg skriver til jer, I unge, fordi I er stærke, og Guds ord bliver i jer, og I har sejret over den Onde." 1 Joh. 2,14.
For at arbejde kan skride fremad i alle dens grene, kalder Gud på unges livskraft, iver og mod. Han har valgt de unge til at hjælpe i fremskyndelsen af Hans sag. For at planlægge med klare tanker og arbejde med modige hænder kræves der friske og uforkrøblede kræfter. Unge mænd og kvinder indbydes til at give Gud deres ungdoms styrke, som i anvendelse af deres kræfter, gennem skarpe tanker og livskraftige handlinger, kan bibringe Hans herlighed og deres medmenneskers frelse.
I betragtning af deres høje kald, bør de unge iblandt os ikke søge efter fornøjelse, eller leve for selvisk tilfredshed. Sjæles frelse skal være det motiv der indgyder dem til handling. I deres gudsgivne styrke skal de rejse sig over enhver trælbundne og fornedrende vane. De skal nøje overveje stien for deres fødder, huske på at den vej de fører, vil andre følge. Ingen lever for sig selv, alle udøver en indflydelse for godt eller for ondt. På grund af dette, formaner apostlen de unge mænd til at være ædelsindede. Hvordan kan de ellers være når de husker at de er medarbejdere sammen med Kristus, har del i Ham og Hans selvfornægtende og opofrelse, Hans overbærenhed og nådige godgørenhed?
Til de unge i dag, så sandelig som til Timotius, siges ordene: "Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå sin prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis." "Fly ungdomslysterne og jag efter retfærdighed, troskab, kærlighed og fred sammen med dem, der påkalder Herren af et rent hjerte." 2. Tim. 2,15.22. (536) "Lad ikke nogen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed!" 1. Tim 4,12.
Byrdebærerne iblandt os, falder i døden. Mange af dem, som tidligere har gennemført reformer for os som et folk, er nu over livets højdepunkt og svigter i fysisk og mental styrke. Med dybeste bekymring kommer spørgsmålet: Hvem vil udfylde deres steder? Hvem skal have menighedens vitale liv betroet, når de nuværende standardholdere falder? Vi kan kun se ængsteligt på de unge i dag, som dem som må tage disse byrder, og hvem ansvar må falde på. Disse må tage det arbejde op, og deres handlemåde vil afgøre hvilken moral, religion og vital gudsfrygt skal være fremherskende, eller hvilken umoral og hedenskab skal fordærve og ødelægge alt som er værdifuldt.
Dem som er ældre må uddanne de unge, ved forskrift og eksempel, og effektuere de krav som samfundet og deres Skaber har på dem. Disse unge må have alvorlige ansvar. Spørgsmålet er: Er de i stand til at lede sig selv, og fremstå i deres rene Gudsgivne manddom, afsky alt som smager af ondskab?
Aldrig før har der været så meget på spil; aldrig før har det beroet på en slægt at få resultater, som på dem der nu træder ind. Ikke et øjeblik skal unge tro at de kan udfylde en betroet skilling på en acceptabel, uden at have en god karakter. De kan lige så godt forvente at samle druer på tornebuske, eller figner på tidsler.
(537) En god karakter må opbygges brik for brik. De karaktertræk som vil sætte de unge i stand til at arbejde succesrigt i Guds sag, må bruge deres evner ihærdigt, ved at udnytte alle anledninger, som Forsynet giver dem, og ved at knytte sig til al visdoms Kilde. De må ikke være tilfreds med en så lav standard. Kapitlerne om Josef og Daniel er gode modeller for dem at følge; og i Frelserens liv har de et fuldkomment mønster.
Alle får en anledning til at udvikle karakter. Alle kan udfylde deres bestemte steder i Guds store plan. Herren accepterede Samuel fra hans barndom, fordi hans hjerte var rent. Han blev givet til Gud som et helligt offer, og Herren gjorde ham til en lysets kanal. Hvis de unge i dag vil hellige sig selv ligesom Samuel gjorde, vil Herren acceptere dem og bruge dem i sit arbejde. Ligesom salmisten kan de sige om deres liv: "Gud, du har vejledt mig fra min ungdom af, dine undere har jeg forkyndt til nu." Sal 71,17.
De unge må hurtigt bære de byrder som ældre medarbejdere bærer nu. Vi har mistet tid med at ikke give unge mænd en solid, praktisk uddannelse. Guds sag er hele tiden i vækst, og vi må adlyde budet: Gå fremad. Der er brug for unge mænd og kvinder, som ikke vakler af omstændighederne, som vandrer med Gud, som beder meget, og som anstrenger sig alvorligt for at samle alt det lys de kan.
Guds medarbejdere bør lægge de stærkeste mentale og moralske kræfter frem, hvori Guds natur, opelskelse og nåde har begavet ham; men hans succes vil stå i forhold til graden af helligelse og selvopofrelse, hvori dette arbejde gøres, frem for naturlige og tillagte gaver. Det er nødvendigt med alvorlige anstrengelser og stadig bestræbelse på at kvalificeres til (538) nyttighed; men hvis Gud ikke arbejder med menneskene, kan intet godt blive udrettet. Guddommelig nåde er det store element for frelsende kraft; uden den er al menneskelig bestræbelse uden nytte.
Uanset hvor når Herren har et arbejde der skal gøres, kalder han ikke kun på overordnede embedsmænd, men på alle medarbejdere. I dag kalder han på unge mænd og kvinder som er stærke og aktive i sind og legeme. Han ønsker at bringe dem ind i kampe imod myndighederne og magterne og åndelig ondskab på høje steder deres kød hjernens sunde kræfter, men og muskler. Men de har behov for beredelse. Nogle unge mænd ansporer deres vej ind i arbejdet, uden at egne sig til det. De forstår ikke at de behøver at lære for de kan undervise. De peger på mennesker, som arbejdet med stort mål af succes uden at have forberedt sig. Men hvis disse mænd havde succes, var det fordi de lægger deres hjerte og sjæl ind i arbejdet. Og hvor meget mere effektivt kunne deres arbejde ikke være gjort, hvis de først havde fået en passende oplæring!
Guds sag behøver virksomme mennesker. Uddannelse og oplæring betragtes retmæssigt som en væsentlig beredelse for livets pligt; og hvor meget mere nødvendigt er en grundig forberedelse for at kunne overbringe det sidste nådesbudskab til verden! Denne oplæring kan ikke blot vindes ved at lytte til forkyndelse. På vore skoler skal vore unge bære byrder for Gud. De skal (539) modtage en grundig oplæring under erfarne lærere. De bør gøre bedst mulig brug af deres tid til studium, og praktisere den kundskab de har fået. Et hårdt studium og hårdt arbejde er nødvendig for at få en succesrig forkyndertjener eller en succesrig medarbejder i en gren af Guds sag. Intet mindre end en stadig dyrkning vil udvikle værdien af de gaver som Gud har givet, for at de er udnyttet klogt.
Vore unge mennesker gør ofte stor skade ved at lade dem starte med at forkynde, skønt de ikke har nok kundskab til skrifterne til at overbringe vor tro på en forstandsmæssig måde. Nogle som går ind på marken er nybegyndere i skriften. I andre ting er de inkompetente og uduelige. De kan ikke læse skriften uden at vakle, udtale ord forkerte, og blande dem sammen på en sådan måde at Guds ord misbruges. Dem som ikke kan læse korrekt bør lære at gøre dette, og bør blive dygtige til at lære, før de prøver at stå frem for den offentlige forsamling.
Lærerne på vore skoler er nød til at bruge sig selv nøje til studiet, så de kan forberedes til at undervise andre. Disse lærere accepteres ikke før de har gennemgået en kritisk ransagelse, og deres evner til at undervise, er blevet prøvet af kompetente dommere. Man bør ikke være mindre forsigtige med at eksaminere prædikanterne; som er ved at gå ind i det hellige arbejde, at undervise i bibelsandhed til verden, bør disse eksamineres af pålidelige erfarne mennesker.
Undervisningen på vore skoler skal ikke være det samme som på andre colleges og seminarer. Det skal ikke være af en lavere orden; kundskaben er nødvendig for at forberede et folk til at (540) stå på Guds store dag, skal gøres det mest betydningsfulde tema. De studerende skal udrustes til at tjene Gud, ikke kun i dette liv, men i det fremtidige liv. Herren forlanger at vore skoler skal udruste studerende til det rige som de er knyttet til. Derved forberedes de til at iblande den hellige og lykkelige harmoni hos den genløste.
Mange lærere er i fare for at gøre deres oplæring mekanisk. Der er fare for at en ceremoniel tjeneste vil tage pladsen for det oprigtige hjertearbejde. Derved vil religion blive lidt mere formel. De studerende på vore skoler, medlemmer i vore menigheder, behøver noget dybere end dette. En forstandsmæssig religion vil ikke tilfredsstille sjælen. Forstandsmæssig oplæring må ikke forsømmes, men det er ikke nok. Studerende må lære, at de er i denne verden for at tjene Gud. De må lære at sætte viljen på side med Guds vilje.
Lad dem som er blevet oplært til tjeneste nu hurtigt indtage deres pladser i Herrens værk. Der er brug for dør-til-dør arbejde. Herren kalder, om vi må anstrenge os på de steder hvor folk ikke kender noget til bibelsandheden. Der er brug for sang, bøn og bibellæsninger i folks hjem. Nu, præcis nu, er det tid til at adlyde kaldet: "Idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer." Mattæus 28, 20. Dem som gør dette arbejde må have et hurtigt kendskab til skrifterne. "Det står skrevet" skal være deres forsvarsvåben. Gud har givet os lys om Sit ord, så vi kan give dette lys til vore medmennesker. Sandheden der tales ved Kristus, vil nå hjerterne. Et "så siger Herren" vil falde på øret med kraft, og frugten vil vise sig, uanset hvor ærlig tjenesten er. 1882.