(545) Det er ikke nok at fylde den unges sind med lektier af stor vigtighed; de må lære at viderebringe det som de har taget imod. Uanset hvad den enkeltes position eller ejendom har, af dem som har kendskab til sandheden, så lærer Guds ord ham at alt det som han har, har han fået betroet. Det er lånt ham, at prøve hans karakter. Hans verdslige forretning, hans talenter, hans midler, hans anledninger for tjeneste, skal alt tilskrives Ham, som han tilhører i skabning og genløsning. Gud begaver Sine gaver på os, så vi kan tjene andre og derved blive ligesom Ham. Han som bestræber sig på at få kundskab, så han kan arbejde for den uvidne og fortabte, gør sin del for at opfylde Guds store fortsæt med menneskeheden. I uselvisk tjeneste for at velsigne andre, møder han den høje kristne uddannelses ideal.
Blandt de studerende på vore skoler er der dem som har dyrebare talenter, og man bør lære at anvende disse talenter. Vore skoler bør ledes sådan at lærere og studerende hele tiden vil blive dygtigere og dygtigere. Ved at bruge det i praksis, som de har lært, vil de øge deres evner og bruge deres kundskab.
Det er nødvendig for at fuldføre udannelsen at studerende skal have tid til at gøre missionsarbejde – tid til at blive bekendt med familiernes åndelige behov i samfundet omkring dem. De burde ikke overbebyrdes med studier, (546) så de ikke har tid til bruge den kundskab de har fået. De bør opmuntres til at gøre et alvorligt missionsarbejde for dem i vildfarelse, gøre sig kendt med dem og tage dem med til sandheden. Ved at arbejde i ydmyghed, søge visdom fra Kristus, bede og våge i bøn, kan de give andre den kundskab som har omkranset deres liv.
Lærerne og studerende på vore skoler behøver den guddommelige berøring. Gud kan gøre meget mere for dem end Han har gjort, fordi Hans vej tidligere er blevet begrænset. Hvis en missionsånd opmuntres, også hvis det tager nogle timer af de regulære studieprogram, vil mange af himlens velsignelser bliver givet, derfra gives mere tro og åndelig iver, mere erkendelse af hvad Gud vil gøre.
Der er mange linjer hvori de unge kan finde en anledning til at gøre et hjælpsomt arbejde på. Der bør organiseres virksomheder og uddannes grundigt til at arbejde som plejere, evangelistbesøgere, og bibellæsere, som kolportører, forkyndertjenere og lægemissionsevangelister.
Når skolen lukker, har mange anledning til at gå ud på marken som evangelistkolportører. De trofaste kolportører finder vej ud til mange hjem, hvor han efterlader læsestof med denne tids sandhed. Vore studerende bør lære at sælge vore bøger. Der er brug for mænd med en dyb kristen erfaring, med velafbalancerede sind, stærkt, veluddannede mænd, der involverer sig i denne arbejdsgren. Nogle har talent, uddannelse og erfaring som vil sætte dem i stand til at uddanne de unge til kolportagearbejde på en sådan måde at der udrettes meget (547) mere end der er gjort hidtil. Dem som har denne erfaring har en særlig pligt til at undervise andre.
Kolportagearbejdet er en af Herrens udpegede virksomheder, til at udbrede sandhedskundskaben for denne tid. De anstrengelser der gøres for at udbrede Kristi lignelser på nogle skoler, har vist hvad de studerende kan udrette på kolportageområdet. Herren har velsignet anstrengelserne for at lette vore skoler fra gæld, og dem som har involveret sig i arbejdet, har fået en overmådelig erfaring. Idet de har taget arbejdet uhiltet op, er der kommet store erfaringer til dem. Mange har fået en kundskab til hvordan håndterer vore større bøger.
Hvor det end er muligt, bør studerende involvere sig i bymissions arbejdet i løbet af skoleået. De bør gøre missionsarbejde i omkringliggende stæder og landsbyer. De kan danne sig selv i grupper til at udføre kristent hjælpearbejde. Studerende tager et bredt udsyn om deres nuværende forpligtelser over for Gud. De skal ikke se frem til den tid, hvor skolen er lukket, skønt de også der vil gøre et stort arbejde for Gud, men de bør studere, hvordan de i deres studieliv bærer åget sammen med Kristus, i uselvisk tjeneste for andre.
Der er kraft i sangens tjeneste. Studerende som har lært at synge liflige evangeliske sange melodisk og udtrykkeligt, kan gøre meget godt som sangevangelister. De vil finde mange anledninger til at bruge det talent som Gud har givet dem, at fremføre melodier og solskin på mange ensomme steder, formørket af sorg (548) og pinsel, synge til dem som sjældent har menighedens privilegier.
Studerende, tag ud på hovedvejene og bivejene. Bestræb jer for at nå højere såvel som lavere klasser. Gå ind i de riges såvel som de fattiges hjem, og når I har en anledning, så spørg: "Vil du glæde dig over at få nogle evangeliske salmer af os?" Så åbner vejen sig op, eftersom hjerter blødgøres, til at give nogle få ord i bøn for Guds velsignelse. Det er ikke så mange der nægter at lytte. Et sådant forkynderarbejde er ægte missionsarbejde.
Studerende, uddan jer selv til at tale det kananæiske sprog. Læg al tåbelig og spøgende tale, al tåbelige fornøjelser bort. Grib Guds løfter i tro, og beslut dig for at I vil være kristne hernede, medens I bereder jer for forvandlingen. Hvis I afklæder jer selv alle forhindringer mod fremskridt i kristenlivet, vil jeres sind blive bearbejdet af Helligånden, og I vil blive menneskefiskere. Guds frelse vil gå ud fra jer som en lampe der brænder. Hvis jeres egne hjerter fyldes med lys ovenfra, vil I sprede lys over andre. Han vil velsigne jer i jeres tjeneste, og I vil se Hans frelse.
Den tredje engel kunne ses flyvende under himlens midte, bebude Guds bud og Jesu tro. Budskabet mister intet af sin kraft under dets pågående flugt. Johannes så værket vokse, indtil hele jorden blev fyldt med Guds herlighed. Med en stærk iver og energi skal vi fremføre Herrens værk indtil tidens afslutning.
I hjemmet, i skolen, i menigheden, mænd, kvinder og unge skal berede sig og give budskabet til verden. (549) Vore skoler skal være mere og mere effektive og selvhjulpne borte fra menneskelige synspunkter, ligesom profetskolerne. Lærerne bør vandre meget nær til Gud. Herren kalder på stærke, helligede, selvopofrende unge mænd og kvinder, som vil presse sig frem til fronten, og som efter en kort tid i skolen, vil gå velforberedt ud og give verden budskabet.
Fra vore højere skoler og oplæringsanstalter, skal missionere sendes ud til fjerntliggende lande. Så længe de studerende er på skolen, så lad dem udnytte enhver anledning til at berede sig for dette arbejde. Her skal de forsøges og prøves, så det kan ses hvad deres evner er, og om de har et rigtigt greb ovenfra. Hvis de har en levende forbindelse med himlen, vil have en indflydelse for godt på dem, som de kommer i kontakt med.
En værdifuld erfaring
Da vi boede i Cooranbong, da Avondale-skolen blev oprettet, kom spørgsmålet om fornøjelser op til overvejelse: "Hvad skal vi gøre for at underholde de studerende?" spurgte lærerstaben. Vi talte over tingene sammen, og så gik jeg frem for de studerende og sagde til dem:
“Vi kan optage vore tanker og vor tid udbytterigt, uden at vi selv prøver at tænke over underholdningsmetoder. I stedet for at bruge tid på at spille spil, som mange studerende gør, så bestræb dig for at gøre noget for Mesteren.
“Den allerbedste måde I kan involvere jer i missionsarbejdet på, er at arbejde for folk i nabolaget og (550) i nærliggende boligområder. Hvor I end lytter til en interessant prædiken, så tag jer noter bemærk jer de passager som prædikanten bruger, så at I kan se nøje tilbage på emnet. Efter et trofast studium vil I hurtigt blive i stand til at give resuméer af prædikenerne, i form af bibellæsninger, til nogle som ikke kommer til vore møder."
De ældre studerende besluttede sig for at følge dette forslag. De havde aftensmøder til at studere Skriften samen. Først og fremmest arbejdede de for hinanden, og som et resultat af bibelstudierne blandt dem selv, blev et antal uomvendte vundet til sandheden. Og arbejdet der blev gjort for naboerne var ikke kun en velsignelse for dem selv, men for dem som de arbejdede for.
Dem som tog ud og arbejdede for naboerne blev instrueret til at aflægge rapport om alle de sygdomstilfælde de fandt; og dem som havde fået oplæring i at behandle de syge, blev opmuntret til at bruge deres kundskab på en praktisk måde. At arbejde for Mesteren blev betragtet som en Kristus-lignende genskabelse.
Efter en tid kom spørgsmålet om søndagsarbejdet op til overvejelse. Det virkede til at linjerne hurtigt blev trukket tydeligt op for os, at vi ikke kunne arbejde om søndagen. Vore skole var placeret midt i skove, langt fra landsbyer eller jernbanestation. Ingen bor tæt nok på til at blive forstyrret på nogen måde, af det vi laver. Ikke desto mindre blev vi overvåget. Embedsmændene blev bedt om at holde øje med hvad vi foretager os på skoleejendommene, og de kom, men de bemærkede ikke dem som arbejdede. Deres tillid og respekt for vore folk var blevet vundet, (551) ved det arbejde vi gjorde for syge i samfundet, at de ikke ønskede at gribe ind i vort uskadelige arbejde på søndagen.
En anden gang hvor vore brødre blev truet med forfølgelse og blev spurgt ud om hvad de skulle gøre, gav jeg dem det samme råd som jeg gav, da jeg besvarede spørgsmålet om at bruge søndagen på spil. Jeg sagde: “Brug søndagen på at gøre missionsarbejde for Gud, gå sammen med jeres studerende. Tag dem med til folks hjem, nær og fjern, og lær dem hvordan de taler på en måde, der udretter godt. Lad folk vide at I interesserer jer for deres sjæles frelse." Guds velsignelse hvilede på de studerende, idet de ihærdigt ransager skrifterne for at lære hvordan ordets sandheder overbringes på en sådan måde at disse sandheder modtages med velvilje.
Lad lærerne på vore skoler bruge søndagen til missionsarbejde. Lad dem tage de studerende med sig, og holde møder for dem, der ikke kender sandheden. Søndagen kan bruges for at fremføre forskellige arbejdslinjer, som vil udrette meget for Herren. På denne dag kan dør-til-dørarbejdet gøres. Friluftsmøder og arbejdermøder kan afholdes. Gør disse møder uhyre interessante. Syng ægte vækkelsessange, og tal med kraft og forvisning om Frelserens kærlighed. Tal mådeholdende om sand religiøs erfaring. Derved vil du lære meget om at om at arbejde, og vil nå mange hjerter.
De studerende som får det bedste ud af livet, er dem som lever i Guds ord i deres forbindelse og omgang med deres medmennesker. Dem som tager modtager (552) for at give, erfarer den største tilfredshed i dette liv. Dem som lever for sig selv er altid i mangel, for de bliver aldrig tilfreds. Der er ingen kristendom i at lukke vor sympati ind i vore egne selviske hjerter. Herren har forordnet kanaler, hvorigennem Han lader Sin godhed, barmhjertighed og sandhed flyde; og vi skal være Kristi medarbejdere i at bibringe andre den praktisk visdom og godgørenhed. Vi skal bringe klarhed og velsignelse ind i deres liv, og derved gøre et godt helligt arbejde.
Nyttige anstrengelser i skolen
Den studerende har selv et særligt arbejde at gøre på selve skolen. I klasseværelset og i skolehjemmet er der missionsmarker der venter på den studerendes arbejde. Her er forskellige slags sindelag samlet, mange forskellige karakterer og naturer. Ved at vise sig selv, som en velsignelse for disse, har den studerende privilegiet at vise sin ægte kærlighed for Kristus og sin villighed til at udnytte de anledninger der kommer til, til at tjene. Ved hjælpsomme og venlige ord og handlinger kan han give sine kammerater den Guds nåde der er givet ham.
Gud ønsker at de unge skal være til hjælp for hinanden. Enhver har prøvelser at bære, fristelser at møde. Når den ene kan være stærk på et punkt, kan han være svag på andre, har alvorlige fejl at overvinde. Gud siger til alle: "Bær hverandres byrder; således opfylder I Kristi lov." Galaterne 6,2.
Ikke alle de unge er i stand til at gribe tankerne lige hurtigt. Hvis du ser en medstuderende som har vanskeligheder ved at forstå sine lektier, så forklar dem til ham. Giv dine ideer med (553) et klart og enkelt sprog. Ofte vil menneskesind tilsyneladende uden videre gribe de medstuderendes sind fra en medstuderende end fra en lærer. Vær tålmodig og udholdende, og efterhånden vil usikkerheden og dumheden forsvinde. I vore bestræbelser på at hjælpe andre, vil du blive hjulpet. Gud vil give jer kraft til at gå frem i jeres studier. Han vil samarbejde med dig, og i himlen vil disse ord siges til jer: "Gode og trofaste tjener."
Lad enhver studerende indse at han er på skolen for at hjælpe sine medstuderende at samarbejde med Gud, at samarbejde om de bønner som rejser sig for deres skyld. Han bør hjælpe sine kammerater i forståelse og kærlighed med at presse sig frem mod himlen.
Studerende, samarbejd med jeres lærer. Når I gør dette, vil I give dem håb og mod, og samtidig hjælper I jer selv til at komme frem. Husk på at der påhviler jer meget, om jeres lærer har et godt overblik, deres arbejde genkendes som succes. De vil påskønne alle de anstrengelser I gør for at samarbejde med deres arbejde.
Studerende bør have deres egne bønnestunder, så de kan sende brændende bønner for skolens ledelse og lærere, så de kan få fysisk styrke, mental klarhed, moralsk kraft, åndelig dømmekraft, og kvalificeres af Kristi nåde, til at gøre det arbejde i troskab og inderlig kærlighed. De bør bede for at lærerne kan være de agenter som Gud skal arbejde så godt får overhånd over ondt. Den studerende må daglig udøve en stille og bønlig indflydelse, og derved samarbejde med Kristus, missionæren i fronten.
(554) Vi er langt bagud det som vi burde være i kristen erfaring. Vi er langt bagud i at frembære det vidnesbyrd som burde gives gennem helligede læber. Endog da Kristus sad ved måltidsbordet, underviste han i sandheder som bragte trøst og mod til Sine tilhøreres hjerter. Når Hans kærlighed bliver i sjælens hjerte som et levende princip, vil der gå ord frem der passer til anledningen fra hjertets forrådskammer – der ikke er lette og spøgende ord, men opløftenede ord, ord med åndelig kraft.
Lad lærere og studerende være opmærksomme på anledninger til at bekende Kristus i deres samtale. Disse vidner vil være mere effektive end mange prædikener. Der er få som repræsenterer Kristus rigtigt. Han behøver at være formet inden i, herlighedens håb; så vil Han anerkendes som alt det godes giver og en fuldkommen gave, ophavsmanden til alle vore velsignelser, Ham som er center for vort håb om evigt liv.
Studerende, gør jeres skoleliv så fuldkomment som det er muligt. I vil komme igennem stoffet med det samme, og dyrebare er den anledning I får. I skal ikke blot lære, men praktisere Kristi lektier. Når I får jeres uddannelse, vil I få anledning til at fortælle om de forunderlige sandheder i Guds ord. Udnyt en sådan chance. Gud vil velsigne ethvert minut der bruges på den måde. Fasthold jeres enkelthed og jeres kærlighed for sjæle, og Herren vil lede jer ud på sikre stier. Den rige erfaring som I vinder, vil være af større værdi for jer, end guld eller sølv eller dyrebare stene.
Du ved ikke hvilken stilling du kaldes til i fremtiden. Gud kan bruge dig som Han brugte Daniel, at tage sandhedens kundskab til jordens mægtige. Det (555) påhviler dig at sige om du vil have dygtighed og kundskab til at gøre dette arbejde. Gud kan give dig dygtighed i al din lærdom. Han kan hjælpe dig til at tilpasse dig selv til den studielinje du tager op. Gør det til din første interesse at opsamle rigtige, ædle og opløftende principper. Gud ønsker at du skal være vidne for ham Han ønsker ikke at du skal stå stille; Han ønsker at du skal løbe vejen for Hans bud.
Kristus ønsker at bruge enhver studerende som Sin agent. Du skal samarbejde med Ham som gav Hans liv til dig. Hvilke rige velsignelser vil komme til vore skoler, hvis lærere og studerende skal hellige sig selv, hjerte, sind , sjæl og styrke til Guds tjeneste, som hans hjælpende hånd! Hans hjælpende hånd – det er hvad du må være hvis du vil overgive dig selv til Hans varetægt. Han vil lede dig sikkert og sætte dig i stand til at danne lige stier for dig selv og for andre. Han vil give dig kundskab, visdom, og egenskaber for en fuldere tjeneste.
Med en sådan hær af arbejdere, som vore unge kunne stille på benene, hvis de fik den rette oplæring, hvor ville så ikke budskabet om den korsfæstede, opstandne og snart tilbagevendende Frelser hurtigt kunne bringes ud til hele verden! Hvor snart kunne så ikke enden komme enden på lidelse og sorg og synd! Hvor hurtigt kunne så ikke vore børn, i stedet for rigdom her med dens fordærv af synd og smerte, modtage deres arv der, hvor »de retfærdige arver landet og skal bo der til evig tid;« hvor »ingen indbygget siger: Jeg er syg!» og hvor »der ej mer skal høres gråd, ej heller skrig.« Sl. 37,29; Es. 3,24; 65,19. — Uddannelse 272
Til videre studium
Uddannelse udruster til tjeneste
Uddannelse, 39, 42, 47, 159-168 (musik),
Uddannelse, 262-271.
Fundamenter for kristen uddannelse, 291-296.
Vejen til et bedre liv, 395-406, 497-502.
Budskaber til de unge, 185-187, 226-230.
Patriarker og profeter, 594 (musik), 592-602.
Vidnesbyrd for menigheden 8:221-230.
Vidnesbyrd for menigheden 9:169-172.
Få virkekraft
Vidnesbyrd for menigheden 6:174, 175.
Efter det som et menneske har
Kristi lignelser, 325-365.
Den store mester, 250, 251.
Unge mænd som missionærere
Vidnesbyrd for menigheden 4:437-449, 603-607.
Vidnesbyrd for menigheden 5:390-395.
Samarbejde mellem skoler og sanatorier
Vidnesbyrd for menigheden 7:59, 60, 232.
Et bredere udsyn
Vidnesbyrd for menigheden 6:468-478.
De unge bærer byrder
Mesterens efterfølgere, 572-574.
Budskaber til de unge, 197-203.
Vidnesbyrd for menigheden 2:128.
Vidnesbyrd for menigheden 3:362-367, 551-558.
Vidnesbyrd for menigheden 4:430-449.
Vidnesbyrd for menigheden 5:528, 529, 580-586.
Vidnesbyrd for menigheden 6:135, 136, 435, 436.
Vidnesbyrd for menigheden 7:281, 282.
Vidnesbyrd for menigheden 8:28, 29.
Vidnesbyrd for menigheden 9:118-120.
Den studerendes missionsarbejde
Den store mester, 139-143.
Vidnesbyrd for menigheden 4:389, 390, 603.
Vidnesbyrd for menigheden 5:396-407.
Vidnesbyrd for menigheden 6:313-340.
Vidnesbyrd for menigheden 9:236-238.