Ikke alle, som siger at tro på en kostreform, er i virkeligheden dens tilhængere. For manges vedkommende består reformen ene og alene i bortlæggelsen af visse usunde fødemidler. De har ingen klar forståelse af sundhedens grundsætninger, og deres borde, som er dækkede med skadelige lækkerier, er langt fra et eksempel på kristelig afholdenhed og nøjsomhed.
Men der er en anden klasse, som i deres ønske om at sætte et rigtigt eksempel går til den modsatte yderlighed. Nogle er ude af stand til at skaffe sig de bedste fødemidler, og i stedet for anvende sådanne ting, som bedst kunne erstatte, hvad der mangler, indskrænker de sig til en kost, som ikke yder tilstrækkelig næring; den indeholder ikke de stoffer, som er nødvendige til dannelsen af godt blod. Deres sundhed lider derunder, arbejdsevnen nedsættes, og deres eksempel taler imod snarere end til gunst for en kostreform.
Andre mener, at eftersom sundheden kræver en enkel kost, så behøver man kun at være lidt omhyggelig med hensyn til valget og tilberedelsen af sin føde. Nogle indskrænker sig til en meget tarvelig kost og får ikke tilstrækkelig afveksling til at imødekomme organismens behov og må derfor lide under følgerne af deres fremgangsmåde.
De, som kun har en delvis forståelse af reformens grundsætninger, er ofte de strengeste, ikke alene med hensyn til selv at efterleve deres anskuelser, men også til at påtvinge deres familier og naboer dem. Følgen af deres fejlagtige forsøg på reform, således om det viser sig i deres egen dårlige helbred og i deres anstrengelse for at påtvinge andre deres meninger, giver mange en urigtig opfattelse af kostreformen og leder dem til at forkaste den fuldstændig.
De som forstår sundhedslovende, og som ledes af principper, vil undgå enhver yderlighed til nogen af siderne. De vælger deres kost ikke blot for at tilfredsstille appetitten, men for at opbygge legemet; de søger at bevare alle deres evner og kræfter i den bedst mulige tilstand for at kunne udføre det ædleste arbejde for Gud og mennesker. Deres appetit står under fornuftens og samvittighedens herredømme, og de belønnes med sjælelig og legemlig sundhed. Medens de ikke på stødende måde påbyder andre deres anskuelser, så er deres eksempel et vidnesbyrd, der taler til gunst for rigtige grundsætninger. Sådanne mennesker har en vidtrækkende indflydelse til det gode.
Der er virkelig, sund fornuft i kostreform. Den bør studeres grundigt og alsidigt, og ingen må kritisere andre, fordi deres fremgangsmåde ikke i alle henseender stemmer overens med hans egen. Det er umuligt at nedlægge en ufravigelig regel, som enhver skal følge, og ingen bør anse sig selv for at være det mønster, som alle har at rette sig efter. Ikke alle kan spise det samme. Retter, som den ene finder velsmagende og sunde, kan være modbydelige eller endog skadelige for den anden. En kan ikke anvende mælk, medens en anden befinder sig vel ved den; Nogle kan ikke fordøje ærter og bønner, medens disse retter bekommer andre vel; for nogle vedkommende danner føde, tilberedt af de grove kornsorter, et godt næringsmiddel, medens andre ikke kan bruge dem.
De, som opholder sig på steder, hvor der er knapt med frugt og nødder, bør ikke for stærkt tilrådes at udelukke mælk og æg fra deres kost. Det er sandt, at velnærede personer med stærke dyriske lidenskaber bør undgå brugen af stimulerende fødemidler. Især bør sådanne familier, hvor børnene er forfaldne til sanselige vaner, undgå brugen af æg. Men når det gælder personer, hvis bloddannede organer e svage, bør æg og mælk ikke fuldstændig forkastes, især hvis man ikke har adgang til fødemidler, der indeholder de nødvendige næringsstoffer. Man må imidlertid med stor omhu gøre sig umage på at få mælk fra sunde køer og æg af sunde høns, der ernæres og plejes vel, og æggene bør tilberedes på en måde, som gør dem så letfordøjelige så muligt.
Kostreformen bør fremskyndes. Efter som sygdom hos dyrene tiltager, vil brugen af æg og mælk blive mere og mere risikabel. Man må stræbe efter at kunne erstatte disse ting med andre fødemidler, som er sunde og billige. Folk bør alle vegne lære så vidt muligt at tilberede deres mad uden mælk og æg, således at kosten alligevel kan være sund og velsmagende.
Brugen af kun to måltider om dagen vil i almindelighed vise sig at være gavnlig for sundheden; men under visse omstændigheder kan nogle behøve et tredje. Hvis man i det hele taget spiser et tredje måltid, bør dette være meget let og bestå af letfordøjelige fødemidler. Velbagte kiks eller tvebakker samt frugt eller kornkaffe er de ting, som passer bedst til et aftensmåltid.
Der er nogle, som stadig besværes af frygt for, at maden skal volde dem skade, ligegyldig hvor enkel og sund den er. Til sådanne ønsker jeg at sige: Tro ikke, at maden vil skade jer; tænk slet ikke på det; spis i overensstemmelse med jeres bedste skøn, og når I har bedt Herren om at velsigne maden til jeres legemes bestyrkelse, så tro, at han hører jeres bønner, og vær rolige.
Medens sundhedsprincipperne kræver, at vi skal bortlægge de ting, som virker irriterende på fordøjelsesorganerne og skader sundheden, så må vi også huske på, at en utilstrækkelig og dårlig kost giver dårligt blod. Sygdomstilfælde af den mest hårdnakkede art skyldes denne årsag. Organismen får ikke den ernæring, den bør have, og følgen er fordøjelsesforstyrrelse og almindelige svækkelse. Det er ikke altid fattigdom, som får folk til at bruge en sådan kost; de bruger den på grund af uvidenhed eller forsømmelse eller for at gennemføre deres urigtige anskuelser om reform.
Gud æres ikke ved, at legemet forsømmes eller misbruges og således gøres uskikket til hans tjeneste. At pleje legemet ved at skaffe det sund, styrkende næring er en af husmoderens største pligter. Det er langt bedre at have mindre kostbare klæder og møbler end at være kneben med anskaffelsen af fødemidler. Nogle husmødre indskrænker familiens kost for at kunne give besøgende en flottere modtagelse. Dette er uklogt. Der bør vises større nøjsomhed overfor gæster og besøgende. Lad familiens behov være det første hensyn.
Uforstandig økonomi og kunstige sæder og skikke forhindrer ofte udøvelsen af gæstfrihed, hvor den virkelig behøves og ville være til velsignelse. De retter, vi til daglig sætter på vort bord, bør være sådanne, at en uventet besøgende kan bydes velkommen, uden at husmoderen derfor må pålægges den ekstra byrde at skulle lave særskilt mad.
Alle bør lære, hvad man skal spise, og hvorledes det skal tilberedes. Mænd såvel som kvinder behøver at kunne tilberede enkle og sunde retter. Deres arbejde kalder dem ofte til steder, hvor de ikke kan få sund føde, og hvis de så forstår sig på madlavning, vil det være en stor fordel.
Læg omhyggelig mærke til jeres kost. Overvej forholdet mellem årsag og virkning. Opelsk selvbeherskelse; hold appetitten under fornuftens kontrol. Misbrug aldrig fordøjelsesorganerne ved at spise for meget, men sørg for at få den sunde, velsmagende føde, som er nødvendig for sundheden.
De snæversynede anskuelser, som næres af nogle, der mener sig at være tilhængere af en hygiejnisk reform, har været til stor skade for sundhedssagen. De, som hylder hygiejniske grundsætninger, må huske på, at diætreformen for en stor del vil blive bedømt efter den føde, de selv sætter på deres bord; og i stedet for at gå frem på en sådan måde, at det vil bringe reform en vanry, bør de afgive et eksempel, som vil anbefale deres principper til tænkende mennesker. Der er mange, som vil modsætte sig enhver reformbevægelse, fornuftig den end er, hvis den lægger bånd på appetitten. De rådspørger smagen hellere end fornuften eller sundhedslovene. Alle, som forlader sædernes og skikkenes slagne vej og arbejder for en reform, vil af disse blive betragtede som radikale, ligegyldig hvor rimelig og fornuftig deres handlemåde er. For disse menneskers kritik må være ugrundet, bør reformens tilhængere ikke søge at blive så vidt forskellige fra andre som muligt, men derimod komme dem så nær, som de på nogen måde kan uden at give afkald på deres grundsætninger.
Når de, som arbejder for en hygiejnisk reform, går til yderligheder, kan man ikke undres over, at mange der betragter disse som repræsentanter for sundhedsprincipperne, fuldstændigt forkaster reformen. Disse yderligheder gør ofte i løbet af en kort tid større skade, end man kan genoprette ved en livsvarig fornuftig levevis.
Sundhedsreformen hviler på grundsætninger, som er omfattende og vidtrækkende, og vi bør ikke forringe den ved at være indskrænkede i vore anskuelser og vor handlemåde. Ingen bør lade modstand eller foragt eller lyst til at behage eller til at øve indflydelse over andre lede ham bort fra rigtige grundsætninger eller bringe ham til at betragte dem som værende af ringe betydning. De, som ledes af principper, vil afgjort og med bestemthed kæmpe for, hvad der er ret; men i al deres omgang vil de åbenbare en ædel, kristelig ånd og sandt mådehold.