Lad ingen være hjerner for jer, lad ingen tænke, undersøge og for jer. Dette er den undervisning vi behøver at tage til hjertet i dag. Mange af jer er overbevist om at Guds riges og Jesu Kristi dyrebare rigdom er i den bibel som I holder i jeres hænder. I ved at man ikke kan få jordisk rigdomme uden smerteudholdende arbejde. Hvor forventer du at forstå rigdommene i Guds ord uden at søge bibelen ihærdigt?
Det er godt og rigtigt at læse bibelen; men her ender jeres pligter ikke; for i skal selv ransage siderne. Gudskundskaben opnås ikke uden mental anstrengelse, uden at bede om visdom så at den rene hvede adskilles fra rajgræsset, som Satan fejlfremstillet som sandhedslære. Satan og hans sammensværgelse med menneskeagenter har vovet at blande vildfarelsens rajgræs med sandhedens hvede. Vi bør ihærdigt søge efter skjulte rigdomme, og søge visdom fra himlen for at skille (194) menneskers påfund fra guddommelige befalinger. Helligånden vil hjælpe den, der søger efter store og dyrebare sandheder der har med genløsningsplanen at gøre. Jeg vil indprente alle med den kendsgerning at en tilfældig læsning af skriften ikke er nok. Vi må ransage, og dette betyder at gøre alt ordet har i sig. Ligesom minearbejderen ivrigt udforsker jorden for at opdage guldårer, ligeså skal I udforske Guds ord efter skjulte rigdomme, som Satan længe har søgt at skjule fra mennesker. Herren siger, "Nu har de erkendt, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig." Joh 7, 17.
Guds ord er sandhed og lys, og skal være en lygte for din fod, og lede ethvert skridt på vejen til portene til Guds stad. Det er af den grund at Satan har anstrengt sig så desperat for at forhindre stien, som er blevet banet for Herrens genløste at vandre på. I skal ikke tage jeres ideer med ind i bibelen, og gøre deres meninger til et center som sandheden skal dreje sig omkring. I skal lægge jeres ideer til side ved ransagelsens dør, og med ydmygt, og underkuet hjerte, med selvet skjult i Kristus, med alvorlig bøn, er I i stand til at søge visdom fra Gud. I bør føle at I må kende Guds åbenbarede vilje, fordi det indebar jeres personlige, evige velfærd. I bør ønske frem for alle ting, at I må kende Herrens vilje og veje. I bør ikke søge for at finde tekster i bibelen, som I kan underbygge jeres teorier; for Guds ord erklærer at det er at tvinge skriften til jeres eget fordærv. I må tømme jer (195) selv for alle fordomme, og komme i bønnens ånd til ransagelsen af Guds Ord.
Den store vildfarelse om den romerske kirke finder den kendsgerning at bibelen fortolkes i lyset af "fædrenes" meninger. Deres meninger betragtes som ufejlbarlige, og kirkens gejstligheder påstår at det er deres forret at få andre til at tro sådan som de gør, og bruge magt til at tvinge samvittigheden. Dem som ikke indvilger med dem, er erklærede kættere. Men Guds ord skal ikke fortolkes sådan. Det skal stå på sine egne evige værdier, og skal læses som Guds ord, og adlydes som Guds stemme, som erklærer hans vilje med folket. Begrænsede menneskers vilje og røst skal ikke fortolkes som Guds ord.
Den velsignede bibel giver os en kundskab til den store frelsesplan og viser os hvordan hver enkelt kan få evigt liv. Hvem er bogens ophavsmand? – Jesus Kristus. Han er det Sande Vidne, og han siger til sine egne: "Jeg giver dem evigt liv; og de skal aldrig gå tabt, de skal heller aldrig tage dem ud af min hånd." Bibelen skal vise os Kristi vej, og i Kristus er det evige liv åbenbaret. Jesus sagde til Jøderne og dem som pressede sig omkring ham i de store skarer: "Søg skriften." Jøderne havde ordet i Det Gamle Testamente, men de havde blandet det så meget med menneskelige synspunkter, så dets sandheder var mystificerede, og Guds vilje med mennesket blev dækket til. Folkets religiøse ledere i denne tidsalder følger deres eksempel.
Selvom jøderne havde Skrifterne, som vidnede om Kristus, var de ikke i stand til at skelne Kristus i Skrifterne; og selvom vi har (196) Det Gamle og Det Nye Testamente, forvrider mennesker Skrifterne for at undgå deres sandheder; og i deres fortolkninger af Skrifterne, lærer de, ligesom farisæerne gjorde, menneskers normer og traditioner i stedet for Guds bud. På Kristi tid havde de religiøse ledere så længe præsenteret menneskelige ideer for folket, så Kristi lære var på alle måder modsat deres teorier og praksis. Hans bjergprædiken modsiger i virkeligheden de selvretfærdige skriftkloges og farisæernes lære. De fik således fremstillet Gud forkert, at de så ham som en hård dommer, uden at kunne have medlidenhed, barmhjertighed og kærlighed. De gav folket endeløse leveregler og traditioner som kom det fra Gud, skønt de ikke havde noget "så siger Herren" i deres autoritet. Selv om de bekendte at kende og tilbede den sande levende Gud, fremstillede de ham helt forkert, og Guds karakter, som blev repræsenteret i hans Søn, var som oprindelig borger, en ny gave til verden. Kristus gjorde alt for at feje Satans forkerte fremstillinger bort, så menneskers tillid til Guds kærlighed kan genoprettes. Han lærte mennesker at henvende sig til universets største Hersker ved det nye navn "Vor Fader." Dette navn angiver hans sande forhold til os, og når menneskelæber siger det i oprigtighed, er det musik i Guds ører. Kristus leder os til Guds trone ved en ny og levende vej, for at vise ham for os i hans faderlige kærlighed. - Review and Herald, 11. sept., 1894 .