(569) Jeg føler at det igen er min pligt at tale meget tydeligt til Herrens folk. Det er mig en ydmygelse at påvise de menneskers oprør og fejl, som har kendt os og vort arbejde længe. Jeg bliver nød til at rette nogle forkerte rygter, som har løbet om min mand og mig, i den hensigt at skade sagen og advare andre. Hvis jeg blot skulle finde os i det ville jeg ikke sige noget; men når sagen er i fare for at lide skam og skade, må jeg sige noget, uanset om det er ydmygende. Hovmodige hyklere vil sejre over vore brødre, fordi de er ydmyge nok til at bekende deres syndere. Gud elsker sit folk, som holder hans bud og sætter dem i rette, ikke fordi de er dårlige mennesker, men fordi de er det bedste folk i verden. »Alle dem, jeg har kær,« siger Jesus, »dem revser og tugter jeg."
Jeg vil på en særlig måde henlede opmærksomheden til de usædvanlige drømme der er givet i dette lille værk, alle er i harmoni med hinanden og klart viser det samme. De fleste drømme kommer fra livets almindelige ting, som Guds Ånd har intet at gøre med. Der er også falske drømme, såvel som falske syner, som er inspireret af Satans ånd. Men drømme fra Herren klassificeres med Guds ord, sammen med syner og er ligesom synerne frugterne fra profetiens ånd. I betragtning af personerne, som får dem (570) og omstændighederne de gives under, indeholder disse drømme sin egen irettesættelse, i deres uforfalskethed.
Måtte Gud velsigne dette lille værk.