Kære bror og søster D: Da jeg talte ved mødet søndag eftermiddag, kunne jeg næsten ikke lade være med at nævne jeres navne og fortælle om nogle ting, som er blevet vist mig. Jeg så at bror D ikke kunne bestride den opgave i sin familie, som Gud havde overladt ham. Søster D tager ledelsen; hun har en stærk vilje, som ikke er blevet undertrykt, som Gud kræver det; og for at behage sin hustru så hun ikke bliver fortvivlet, har bror D givet efter for hende. Hendes meninger har styret ham og han har ikke været en fri mand i årevis.
Da bror D første gang involverede sig i at undervise i sandheden, var han i sine egne øjne lille og Gud brugte ham som et redskab. Men jeg så at han ind i mellem ikke havde ydmyget sig for selv under Guds hånd. Han har stolet på sin egen klogskab og svage dømmekraft og Satan har udnyttet ham. I stedet for at stole på Gud alene og holde sig til hans styrke, har han fået sin egen dømmekraft fordærvet af sin hustrus påvirkning. Hun har kunnet se, høre og forstå alt hvad der foregik omkring hende. Havde hun en helliggjort dømmekraft og himmelsk klogskab, så ville hun se gennem helliggjorte øjne og høre gennem helliggjorte ører. Hun kunne have gjort en forstandig brug af hendes øjne og ører. Hun gjorde det ikke. »Hvo er blind, om ikke min tjener og døv som buddet, jeg sendte? Gud ønsker ikke at vi skal høre alt hvad der kan høres, eller at se alt hvad der kan ses. Det er en stor velsignelse at lukke ørerne, så vi ikke hører og øjne, som vi ikke ser. Den største bekymring burde være at have klart øjesyn til at se vor egen ufuldkommenhed og et kvikt (708) øre til at opfange al den manglende irettesættelse og belæring, så du ikke lader den glide forbi din opmærksomhed og bliver en glemsom lytter og ikke værkets gører.
Bror D, nogle gange har dit arbejde ikke været så klogt og heldigt styret som tidligere. Din handlemåde har ikke haft Guds aftryk. Din kone har styret dine timelige anliggender og båret byrder, som er for tunge for hende at løfte, medens du var fraværende. Dette har vækket din sympati og har en tendens til at fordreje din dømmekraft, så at du har vurderet hendes evner alt for højt, på grund af hendes evne til at lede dine timelige anliggender. Satan har været på vagt efter at få så meget så muligt ud af din tillid til din kone. Han har til hensigt at hæmme jer og ødelægge jer begge. Du har i vidt omfang bortkastet din forvaltning over på din hustru. Dette er forkert; hun vil bære alle de ansvar hun kan, uden at bære det som kommer på dig og for hvilket Gud kræver dig til regnskab for.
Søster D er blevet bedraget i nogle ting. Hun har troet at Gud, i en særlig forstand, har belært hende og I begge har handlet og troet derefter. Den dømmekraft som hun har troet hun har haft i en særlig forstand, er fjendens bedrag. Hun er fra naturens side kvik til at se, kvik til at forstå, kvik til at regne det ud og er af en stærk følsom natur. Satan har udnyttet disse karaktertræk og har ledet jer begge på vildspor. Bror D, du har været en slave i en ganske lang tid. Meget af det, som søster D har troet, var skarpsindighed har været skinsyge. Hun har været tilbøjelig til at betragte alt med skinsyge øjne, til at være fordægtig, til at tænke ondt og nære mistillid til næsten alt. Dette forårsager et ulykkeligt sind, modløshed og tvivl, hvor tro og tillid burde eksistere. Disse uheldige karaktertræk vender hendes tanker (709) ned på en mørk bane, hvor hun føjer sig med en forudanelse af ondt, medens et overfølsomt temperament får hende til at tro at hun forsømmer, ringeagter og skader noget som ikke eksisterer. Alle disse ting står i vejen for den åndelige vækst hos jer begge og påvirker andre, i det omfang I er tilknyttet Guds arbejde og sag. Disse uheldige karaktertræk, som er stærke og viljefase, må rettes og fornyes, ellers vil de til sidst få jer begge til at lide skibbrud i jeres tro.
Bror D, du har en pligt at gå frem. Overtag den forvaltning, som du har afstået og tag i gudsfrygt, plads som din families hoved. Du må rystes væk fra din hustrus indflydelse og stole mere på Gud og vent på at han vil lede dig. Gud har ikke undervist søster D på en særlig måde, eller givet hende lys til at lære andre deres pligt. Hverken du eller din kone besidder det embede som Gud har til dig, så længe tingene er som de er nu. Du vil aldrig blive grundfæstet, styrket og afklaret, før du lader din hustru tage den stilling en hustru bør. Selv om hun har sin rette plads, respekter sin dømmekraft, rådfører dig med hende i dine planer så vær meget forsigtig med at tage det for givet at hendes dømmekraft er ligesom Guds dømmekraft. Rådfør dig med dine brødre, hvem Gud finder egnet til at bære arbejdets byrder. Har du således rådført dig med dem, hvis råd du burde have søgt, ville du ikke have begået så stor en fejl, en så sørgelig bommert, som du gjorde i E's tilfælde. Der led Guds sag skade. Din kone troede at hun havde lys i den sag; men hendes indtryk var ikke fra Gud, men fra fjenden, fordi han så at du kunne blive påvirket i den retning. Du stoler så fuldt og helt på din kones dømmekraft, at det er i strid med himlens orden. Satan havde på den måde tænkt sig (710) at afskære dig i stort mål, fra påvirkningen af dine medarbejdere og dine brødre i almindelighed.
Du har haft trængsler, som du ikke ville have haft hvis du ikke havde betragtet din hustru i en stilling, som Gud ikke har sat hende i. Du har for megen ubetinget tillid til hendes dømmekraft og klogskab. Hun er ikke blevet helliget til Gud, så er hendes dømmekraft heller ikke helliget. Hun er ikke en lykkelig kvinde og den ulykke, som hendes sind har været udsat for, har skadet hende på den fysiske og åndelige sundhed. Satan har tænkt sig at gøre jer usikre og få jeres brødre til at miste tilliden til jer. Satan forsøger at styrte jer ned. Først når Gud kalder din kone til at lære sandheden, så bør du da støtte dig til hendes råd og anvisninger og have tillid til hendes belæring. Gud må give jer begge, som har lige meget interesse og helligelse for arbejdet, en lige stor evne til at gøre en god del i det alvorlige sjælevindende arbejde. Hendes store opgave var at nøje at forvise sig om sit kald, afstå fra at se på andre og nu begynde arbejdet ved at være årvågen med sig selv. Hun bør søge at velsigne andre ved hendes gudfrygtige eksempel, hendes venlighed, mod, tapperhed, tro, håbefuldhed, glæde, i den fuldstændige tillid til Gud, som vil føre til helligelse gennem sandheden. Hun må have en fuldstændig overensstemmelse til Guds vilje. Kristus siger til hende: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind. Dette er det største og første bud. Der er et andet, som er dette ligt: Du skal elske din næste som dig selv. På disse to bud hviler hele loven og profeterne."
Det ovennævnte er skrevet i Mount Pleasant, Iowa den 4.oktober, 1867. Jeg kunne ikke få tid til at afslutte vidnesbyrdet og kopiere det, så jeg lagde det til side og fandt ikke tid til at afslutte det før jeg vendte tilbage fra øststaterne til Greenville, Michigan, hvor jeg tog fat i det, den 30.januar 1868.
(711) Kære bror og søster D: I skulle have haft dette for lang tid siden, men vort arbejde har været så omfattende at jeg ikke havde mulighed for at finde tid til at skrive. Alle sted som vi besøgte kom mange af de ting frem som jeg er blevet vist i de forskellige tilfælde og jeg har skrevet det ned under mødet, endda medens min mand prædikede.
Synet blev givet til mig for omkring to år siden. Fjenden forhindrede mig, på alle måder han kunne, at holde sjæle væk fra det lys som Gud havde givet mig til dem. Først var min mands tilfælde så forvirrende og bedrøvende, at jeg ikke kunne skrive. Så blev jeg modarbejdet af mine brødre hvilket holdt mig i en bedrøvet og pinagtig tilstand og gjorde mig uarbejdsdygtig på enhver måde. Da vi begyndte at rejse sidste sommer, begyndte jeg at skrive, men vi har rejst så hurtigt fra sted til sted at alt hvad vi kunne var at deltage i møderne. Der var meget arbejde der skulle udføres. Jeg praktiserede at stå op klokken fire om morgnen, for at tage vare om mine skriverier. Alligevel blev der uafbrudt og spændende arbejde under mødet så at hjernen belastes og jeg ikke kunne skrive, mit hoved var så træt.
Jeg beklager at I ikke kunne få en tid før, men måtte Gud alligevel gøre det til en velsignelse for jer, er min stille bøn. Du, kære bror, kan have set disse ting og rettet dem, der ligger før. I sidste ende håber jeg dette. Du og din hustru har vor forståelse og bønner. Vi har en interesse for hende og dig selv. Hendes sjæl er dyrebar. Vi beder hende indstændigt i Kristi sted, om at søge efter en ydmyg og stille ånd, som i Guds øjne er af stor pris. En engel viste mig hen til søster D og gentog disse ord: »Alt, hvad der er sandt, hvad der er sømmeligt, hvad der er retskaffent, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt lov, al dyd og alt, hvad der er ros værd: det skal I have i tanke!« Her er den sunde tankegang for et sind at følge. Når (712) den går hen i en anden løbebane så, bring den tilbage. Oplær den til kun at dvæle ved de ting, som bringer fred og kærlighed.
Dette betror jeg jer og håber og beder for at Gud må velsigne det for jer og at I begge må opnå duelighed til at regnes værdige for evigt liv.