[Ved forklarelsen blev Jesus herliggjort af Faderen. Vi hører ham sige: »Nu er menneskesønnen herliggjort og Gud er herliggjort i ham.« Således blev han før sin forrådelse og korsfæstelse styrket til sine sidste frygtelige lidelser. Når lemmerne på Kristi legeme nærmer sig tiden for deres sidste kamp, »en trængselstid for Jakob«, vil de vokse op til Kristus og få meget af hans ånd. Når det tredje budskab udvikles til et højt råb og når stor kraft og herlighed ledsager det afsluttende værk, vil Guds trofaste folk få del i denne herlighed. Det er den sildige regn, som fornyer og styrker dem til at gennemgå trængselstiden. Deres ansigter vil stråle af herlighed fra det lys, der ledsager den tredje engel.
Jeg så, at Gud på en underfuld måde vil bevare sit folk i trængselstiden. Ligesom Jesus udøste sin sjæl i angst i haven, vil de alvorligt råbe og kæmpe i bøn om befrielse dag og nat. Der vil udgå (354) befaling om, at de skal ringeagte det fjerde buds sabbat og respektere den første dag eller også miste livet; men de vil ikke bøje sig og træde Herrens sabbat under deres fødder og respektere en pavelig institution. Satans hærskare og ugudelige mennesker vil omringe dem og hovere over dem, fordi der ikke vil synes at være nogen udvej til redning for dem. Men midt under deres lystighed og triumf høres der skrald efter skrald af den stærkeste torden. Himmelen er blevet sort og oplyses kun af den flammende glans og frygtelige herlighed fra himmelen, idet Gud lader sin røst høre fra sin hellige bolig.
Jordens grundvolde ryster; bygninger vakler og falder med et frygteligt brag. Havet koger som en gryde og hele jorden er i voldsom bevægelse. De retfærdiges fangenskab vendes og med liflig, højtidelig hvisken siger de til hinanden: "Vi er befriet! Det er Guds røst." Med højtidelig ærefrygt lytter de til de ord, røsten udtaler. De ugudelige hører, men forstår ikke ordene i Guds røst. De frygter og bæver, medens de hellige fryder sig, Satan og hans engle tilligemed de gudløse mennesker, som hoverede over, at Guds folk var i deres vold, så de kunne udrydde dem af jorden, er vidne til den herlighed, der bliver dem til del, som har respekteret Guds hellige lov. De ser de helliges ansigter, som lyser og genspejler Jesu billede. De, der var så ivrige efter at ødelægge de hellige, kan ikke udholde den herlighed, som hviler over de befriede og falder til jorden som døde. Satan og de onde engle flygter bort fra de herliggjorte hellige. Deres magt til at tilføje dem skade er for evigt forbi. Vejl f menigh bd 1 side 112-113]