(355) Vor nations frygtelig frygtelige tilstand kræver dyb ydmyghed fra Guds folks side. Det altafgørende spørgsmål, som nu burde lægge beslag på ethvert sind er: Er jeg beredt for Guds dag? Kan jeg stå den vanskelige prøve, der er foran mig?
Jeg så at Gud renser og prøver sit folk. Han vil lutre dem som guld, indtil slaggerne er fortæret og hans billede genspejles i dem. Alle har ikke den selvfornægtende ånd og den villighed der kan holde hårdhed ud og kan lide for sandhedens sag, hvad Gud kræver. Deres vilje er ikke underkuet; de har ikke indviet dem selv helt til Gud og ikke søgt større behag end at gøre hans vilje. Forkyndere og folk mangler åndelighed og sand gudsfrygt. Alt hvad der kan rystes, skal rystes. Guds folk vil blive bragt i den vanskeligste situation og alle må være befæstede, rodfæstede og baseret på sandheden, ellers vil deres skridt visselig glide. Dersom Gud trøster og giver sjælen næring med sin inspirerende nærhed, kan de holde ud, selv om vejen er mørk og med torne. Mørket vil snart forsvinde og det sande lys skinne for evigt. Jeg blev vist hen til Esajas 58; 59,1-15 og Jeremias 14,10-12, som en beskrivelse på vor nations nuværende tilstand. Denne nations folk har glemt og forladt Gud. De har valgt andre guder og fulgt (356) deres egen fordærvede veje indtil Gud har vendt sig fra dem. Jordens beboere har trådt på Guds lov og brudt hans evige pagt.
Jeg fik vist den sindsbevægelse, der blev skabt blandt vort folk ved artiklen "Nationen" i Review. Nogle forstod den på én måde og andre på en anden. De tydelige budskaber blev fordrejede og blev brugt til det som skriveren ikke havde til hensigt. Han gav det bedste lys han havde dengang. Det var nødvendigt at der blev sagt noget. Manges opmærksomhed blev vendt til sabbatsholdere fordi de ikke viste nogen større interesse for krigen og meldte sig ikke. Nogle steder var det som om de forstod oprøret. Tidspunktet er kommet, hvor vor sande indstilling, angående slaveriet og oprøret, bliver kendt. Det var nødvendigt at bevæge sig skønsomt for at vende den mistillid bort, der var rettet mod sabbatsholdere. Vi bør handle med stor forsigtighed. »Om det er muligt. Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer.« Vi kan adlyde dette påbud og ikke ofre et princip af vor tro. Satan og hans hær er på krigsfod med lovlydige og vil arbejde på at bringe dem i vanskelige situationer. De burde ikke bringe dem selv i en sådan situation, fordi de mangler skønsomhed.
Jeg fik vist at nogle handlede meget uforsigtigt med hensyn til den nævnte artikel. Den stemmer ikke, i alle henseender, overens med deres synspunkter og i stedet for at vægte sagen stille og roligt og se på den i alle dets afskygninger, blev de oprevne og ophidsede og nogle greb pennen og lavede hurtigt nogle konklusioner, som ikke kunne klare nærmere undersøgelse. Nogle var selvmodsigende og ufornuftige. De gjorde det, som Satan altid fremskynder dem til at gøre, nemlig, at omsætte deres rebelske følelser til handling.
I Iowa fremførte de sager temmelig længe og satte sig fast i fanatisme. De forvekslede iver og fanatisme med samvittighedsfuldhed. I stedet for at blive vejledt af fornuft og sund (357) dømmekraft, lod de deres følelser tage ledelsen. De var rede til at blive martyrer for deres tro. Ledte alle disse følelser dem til Gud? til større ydmyghed for ham? Ledte det dem til at stole på hans kraft til at befri dem fra den vanskelige situation som de var bragt i? Oh nej! I stedet for at sende deres bønner til himlens Gud og kun være afhængig af hans kraft, henvendte de sig til lovgivningsmagten og blev afvist. De viste deres svaghed og røbede deres manglende tro. Alt dette tjente kun til at bringe denne specielle gruppe, sabbatsholdere, til særlig opmærksomhed og de blev presset ud på de vanskelige områder, af dem der ikke har sympati for dem.
Nogle har været på vagt for at finde fejl og klage over et hvilket som helst forslag. Men få har haft visdom i den mest vanskelige tid, til at tænke uden fordomme og åbnet sige hvad der skal gøres. Jeg så at dem, som har været hurtig til at sige at man med sikkerhed ikke skulle lade sig indkalde, ikke ved hvad de taler om. Skulle de blive indkaldt og afvise at lyde, blive hårdt prøvet med fængsel, totur eller død ville de krybe sammen og da finde ud af at de ikke har forberedt sig selv til en så kritisk situation. De ville ikke kunne udholde vanskeligheder i deres tro. Hvad de regnede for at være tro var kun fanatisk indbildskhed.
Dem, som er bedst beredte til at endda ofre livet, frem for at sætte sig selv i en situation hvor de ikke kan adlyde Gud, skulle ikke sige noget. De vil ikke prale. De vil mærke det stærkt og tænke meget over det og deres alvorlige bønner vil gå op til himlen efter visdom til at handle og nøde til at udholde. Dem, som nærer dette i frygt for Gud, kan ikke med god samvittighed engagere sig i denne krig og vil blive meget stille og når de bliver spurgt vil de svare enkelt, blot for at svare og så vil det blive forstået at de ingen sympati har for oprøret.
(358) Der er nogle få i sabbatsholdernes rækker som sympatiserer med slaveholderne. Selv om de antager sandheden, efterlader de ikke alle de fejl bag dem, som de skulle have forladt. De behøver et mere gennemgribende grundrids af sandhedens rensende kilde. Nogle har bragt deres gamle politiske fordomme med sig, som ikke er i harmoni med sandhedens principper. De fastholder, at slaven er mesterens ejendom og skal ikke tages fra ham. De stiller disse slaver lige med kvæg og siger at det foruretter ejeren lige så meget at fratage ham sine slaver, som at tage hans kvæg væk. Jeg fik vist at det ikke betød noget om hvor meget mesteren havde betalt for menneskelige legemer og menneskelige sjæle og han havde ingen ret til at holde dem, som sin ejendom. Kristus døde for hele menneskeslægten, sort eller hvid. Gud har gjort mennesket til en fri moralforvalter, sort som hvid. Slaveriets institution rydder dette af vejen og lader mennesket udøve en magt over sit medmenneske som Gud aldrig har givet det og som alene tilhører Gud. Slavemesteren har vovet at påtage sig Guds ansvar over sin slave, dermed vil han stå til regnskab for sin slaves synder, ligegyldighed og fejl. Han vil blive draget til regnskab for den magt han udøver over slaven. Den farvede race er Guds ejendom. Deres Skaber alene er deres mester og dem som har vovet at lænke slavens krop og sjæl og lade ham være nedværdiget som dyr, vil få deres straf. Guds vrede har slumret, men vil vækkes og udgydes uden opblanding af nåde.
Nogle har været åbenmundede til at fremsige deres proslaveriske principper - principper som ikke er himmelsk-fødte, men kommer fra Satans herredømme. Disse hvileløse ånder taler og handler på en måde, der bringer en skam over (359) Guds sag. Jeg vil her bringe en kopi af et brev skrevet til Bror A, fra Oswego distrikt, New York:
"Jeg har fået fremstillet nogle ting med hensyn til dig. Jeg så at du er bedraget med hensyn til dig selv. Du har givet vor tros fjende lejlighed til at bespotte og bebrejde sabbatsholderne. Ved din åbenmundede fremgangsmåde, har du lukket nogles ører, som ville lytte til sandheden. Jeg så at vi skulle så snilde som slanger og så enfoldige som duer. Du viste hverken slangernes snildhed og duernes enfoldighed.
"Satan var den første store leder i oprør. Gud straffer nordstaterne, fordi de har ladet slaveriets forbandede synd eksistere så længe; for i himlens øjne er det den allermørkeste synd. Gud er ikke med sydstaterne og han vil straffe dem frygteligt i slutningen. Satan er al oprørs anstifter. Jeg så, bror A, at du havde ladet dine politiske principper ødelægge din dømmekraft og din kærlighed for sandheden. De fortærer sand gudfrygtighed fra dit hjerte, du har aldrig set slaveriet i det rette lys og det syn på den sag er kastet til rebellernes side, som har oprørt af Satan og hans hære. Dine synspunkter på slaveri kan ikke harmonisere med den indviede og vigtige sandhed for denne tid. Du må opgive dine synspunkter eller sandheden. Begge kan ikke beskyttes i det samme hjerte, for de er i krig med hinanden.
"Satan har oprørt dig. Han vil ikke lade dig hvile før du udtrykker dine følelser på mørkets magts side og således styrke den ondes hånd, hvem Gud har forbandet. Du har formet din indflydelse på den forkerte side, hos dem hvis livsvej er at så torne og plante elendighed for andre. Jeg så at du formede din indflydelse med en elendig gruppe - en gudsforladt gruppe; og Guds engle flygtede fra dig i afsky. Jeg så at du blev fuldstændig bedraget. Havde du fulgt det lys (360) som Gud havde givet dig, havde du givet agt på dine brødres belæring, havde du lyttet til deres anvisninger, ville du have reddet dig selv og reddet den dyrebare sandheds sag fra skam. Men uanset det lys der var givet, har du ladet dine følelser få offentlig omtale. Hvis du ikke løsner det op, som du har udrettet, vil det være Guds folks pligt at åbenlyst trække deres sympati og fællesskab tilbage fra dig, for at bevare det præg, som må gå ud fra os som et folk. Vi må lade det være kendt, at vi ikke har sådanne i vores fællesskab og at vi ikke vil vandre med dem i vor menighed.
"Du har mistet sandhedens helligende indflydelse. Du har mistet din forbindelse med den himmelske hær. Du har allieret dig selv med den første oprører og Guds vrede er over dig; for hans indviede sag er sat til skamme og sandheden er gjort afskyelig for ikke-troende. Du har forvoldt Guds folk sorg og afvist råd fra hans ambassadører på jorden, som arbejder med ham og i Kristi sted beder indtrængende om at sjæle må blive forsonet med Gud.
"Jeg fik vist at vi som et folk ikke kan være for forsigtige med hvilken indflydelse vi udøver, vi bør passe på ethvert ord. Når vi ved ord eller handling sætter os selv på fjendens slagmark, driver vi hellige engle fra os og opmuntrer og får onde engle til at trænge sig omkring os. Det du har gjort, bror A, er at du ved din uforsigtige og egenrådige kurs har fået ikke-troende til at se på sabbatsholdere rundt omkring, med mistanke. Disse ord blev givet til mig med henblik på Guds tjenere: »Den, som hører jer, hører mig og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den som ringeagter mig ringeagter den, som udsendte mig.« Måtte Gud hjælpe dig, min bedagede broder, til at se dig selv som du er og til at have din forståelse for legemet.
Vort rige er ikke i denne verden. Vi venter på at vor Herre fra himlen skal komme til jorden, for at nedlægge al autoritet og magt og sætte hans evige rige op. (361) Jordiske magter rystes. Vi behøver ikke og kan ikke forvente enighed blandt jordens nationer. Vor position i Nebukadnezars billede er vist ved tæerne, i de delte stater og i det smuldrende materiale, som ikke vil holde sammen. Profetien viser os at Guds store dag er lige over os. Det iler stærkt.
Jeg så at det var vor pligt i enhver henseende at adlyde landets love, medmindre de strider mod den højere lov, som Gud talte med tydelig stemme fra Sinai og derefter indgraverede dem på sten med sin egen finger. »Jeg vil give mine love i deres sind og på deres hjerter vil jeg skrive dem og jeg vil være deres Gud og de skal være mit folk.« Han som har Guds lov skrevet i hjertet vil hellere adlyde Gud end mennesker og vil snarere være ulydig mod alle mennesker end afvige det mindste fra Guds bud. Guds folk er oplært ved sandhedens indskydelse og draget ved en god samvittighed, til at efterleve ethvert Guds ord, vil gribe hans lov, skrevet i deres hjerter, som den eneste autoritet de kan anerkende eller samtykke i at adlyde. Den guddommelige lovs visdom og autoritet er størst.
[Det blev vist mig, at Guds folk, som er hans særlige skat, ikke kan deltage i denne indviklede krig, fordi den er i modstrid med alle deres trosprincipper. I hæren kan de ikke adlyde sandheden og samtidig adlyde deres officerers krav. Det vil til stadighed stride imod deres samvittighed. Verdslige mennesker styres af verdslige principper. De forstår ikke noget andet. Verdslig politik og den offentlige mening er grundlaget for det princip, som ligger til grund for deres handlinger. Men Guds børn kan ikke lade sig styre af sådanne motiver. Guds ord og befalinger, som er indskrevet i sjælen, er ånd og liv og har magt til at frembringe underkastelse og lydighed. Jehovas ti bud er grundlaget for alle retfærdige og (362) gode love. Men hvis myndighedernes krav er i modstrid med Guds love, er der kun ét spørgsmål at tage stilling til: Skal vi adlyde Gud eller mennesker? Tank o åb side 116]
Som følge af vedvarende og stadig voksende oprør mod den højere magt og love, bredes et mørkets og dødens ligklæde ud over jorden. Jorden sukker under byrden af den ophobede skyld og overalt er døende mennesker tvunget til at opleve elendigheden, der omfatter uretfærdighedens løn. Jeg fik vist at mennesker udførte Satans hensigter ved dygtighed og falskneri og der for nylig var givet et frygtelig slag. Der kan i sandheden siges: »Retfærd står i det fjerne, thi sandhed snubler på gaden, ærlighed har ingen gænge,« »og skyr man det onde, flås man.« I nogle af de frie stater synker den moralske standard lavere og lavere. Mennesker, med fordærvede lyster og rådne og fordærvede liv, har nu en anledning til at triumfere. De har valgt deres herskere, hvis principper er forsimplede og som ikke vil hindre ondt, eller undertrykke menneskers fordærvede lyster, men lade dem få fuld herredømme. Hvis de, som vælger at blive ligesom dyrene, ved at drikke giftig væske, var de eneste der led; hvis de alene ville høste frugterne af deres egne gerninger, så ville det onde ikke være så stort. Men mange, rigtig mange, må gennemgå utrolige lidelser på grund af andres synder. Kvinder og børn må, selv om de er uskyldige, tømme det bitre bæger til bunden.
Udenfor Guds nåde, elsker mennesker at gøre godt. De vandrer i mørke og har ikke selvbeherskelsens magt. De giver løse tøjler for deres lidenskaber og lyster, indtil alle de fine følelser er gået tabt og der kun vises dyriske lidenskaber. Sådanne mennesker behøver at mærke en højere og styrende kraft, som vil tvinge dem til at adlyde. Hvis herskerne ikke udøver en kraft, der forfærder ham som gør ondt, vil han synke til et dyrisk stade. Jorden blive mere og mere fordærvet.
(363) Mange blev forblændet og groft bedragede ved den sidste udvælgelse og deres indflydelse blev brugt til at sætte autoritære mennesker ind som vil se igennem fingre med det onde, mennesker, som uberørt vil være vidne til en strøm af ulykke og elendighed, som er sydstaternes sympatisører og vil bevare slaveriet, som det er.
I betroede stillinger i nordstaternes hær er der mennesker som i hjertet er oprørske, som ikke værdsætter soldaternes liv højere end de ville med en hunds liv. De kan uberørt se tusinde af dem sønderrevet, lemlæstet og døende. Officererne i sydstaternes hær får hele tiden oplysning om nordstaternes hærs planer. Rigtige oplysninger er blevet givet til nordstaternes officerer om oprørernes bevægelser og adgang, som er blevet ignoreret og foragtet, fordi anmelderen var sort. Og da de ikke beredte sig til angreb, blev de, Unionens magt, overrumplet og næsten skåret i stykker, eller hvad der var værre, mange af de stakkels soldater blev taget til fange for at lide værre end døden.
Hvis der var enighed i nordstaternes hær, ville dette oprør snart ophøre. Oprørerne ved, at de hele tiden har sympatisører i nordstaternes hær. Historiesiderne bliver mørkere og stadig mørkere. Trofaste mennesker, som ikke har forståelse for oprøret, eller for slaveriet som har forårsaget det, er blevet ført bag lyset. Deres indflydelse har hjulpet til at sætte mennesker i autoritære stillinger, som har principper de var imod.
Alt bereder sig for Guds store dag. Tiden vil vare ved lidt længere, indtil jordens indbyggere fyldte deres misgernings bæger op og så vil Guds vrede, som har slumret så længe, vågne op og dette lysets land vil drikke af hans ublandede vredes bæger. Guds hærgende kraft er over jorden for at sønderrive og ødelægge. Jordens beboere er dømt til sværdet, til sult og til pest.
Rigtig mange mennesker i myndighed, i almindelighed og embedsstillinger, handler (364) efter anvisninger viderebragt fra ånder. De djævelske ånder, der giver sig ud til at være døde krigere og dygtige generaler, står i forbindelse med mennesker i autoritet og styrer mange af deres handlinger. En general får ordre fra disse ånder, til at gøre særlige handlinger og er indbildt med håb om succes. Andre modtager ordrer, som adskiller sig stærkt fra disse. Nogle gange opnår de sejr, som følger disse ordrer, men oftere må de møde nederlag.
Nogle gange giver disse ånder de ledende mænd en grund til at trække sig ud af et slag, som de var ved at komme ind i og giver også grunde til enkeltpersoner som vil falde i slaget. Nogle gange konstateres det at disse ånders forudsigelser er rigtige og dette styrker de troendes tro på åndelige manifestationer. Og igen konstateres det, at korrekt information ikke er blevet givet, men at de bedragende ånder gør forklaringer, som godtages. Sindenes bedrag er så stor at mange ikke er i stand til at bemærke de lyvende ånder, som leder dem til en sikker ødelæggelse.
Den store ledende oprører Satan, er bekendt med denne krigs transaktioner og han byder sine engle at påtage sig de døde generalers skikkelser, at efterligne deres måder og vise deres særlige karaktertræk. Og lederne i hæren tror virkelig at deres venners ånder og deres døde krigere, revolutionskrigens fædre, leder dem. Hvis de ikke var under det stærkeste, fortryllende bedrag, ville de begynde at tro at krigerne i himlen, ikke viste godt og succesfuldt førerskab, eller havde glemt deres opdyrkede jordiske færdighed.
I stedet for at de ledende folk for denne krig sætter deres lid til Israels Gud, påbyder deres hære til at stole på den Eneste, som kan befri dem fra deres fjender, så forhører de fleste sig hos den ondes fyrste og stoler på ham. 5.Mos 32,16-22. Englen sagde: "Hvordan kan Gud berede sig sådant et folk? (365) Hvis de ville se og stole på ham; hvis de bare ville komme, hvor han kunne hjælpe dem, alt efter hans egen herlighed, ville han gerne gøre det."
Jeg så at Gud ikke fuldt ud ville give nordstaternes hær i de rebelske folks hænder, for at blive fuldstændigt tilintetgjort af deres fjender. Jeg blev henvist til 5.Mos 32,26-30: »Jeg satte mig for at blæse dem bort og slette deres minde blandt mennesker ud, men jeg frygtede, at fjenden skulle volde mig græmmelse, deres avindsmænd tage fejl og tænke: Det var vor egen hånd, der var stærk, ej Herren, der gjorde alt dette. Thi de er et rådvildt folk og i dem er der ikke forstand. Var de vise, forstod de det og indså, hvad der venter dem selv! Hvor skulle én kunne forfølge tusind og to slå tusind på flugt, hvis ikke deres klippe havde solgt dem og Herren givet dem til pris!"
Der er generaler i hæren, som helliger sig fuldt ud og forsøger at gøre alt hvad de kan, for at stoppe dette frygtelige oprør og unaturlige krig. Men de fleste af officererne og ledende folk har egne selviske hensigter at tjene. Enhver ser efter at tjene sin egen sag og mange af de sande helhjertede soldater bliver forknytte og gjort modløse. På en ædel måde udfører de deres del, skønt det er i aftale med fjenden og den behandling de får fra deres egne officerer er brutal. Blandt soldaterne er der folk med pæne følelser og uafhængighedsånd. De har aldrig været vant til blande sig med en så nedværdigende klasse mennesker som krigen bringer sammen og blive tyranniseret og mishandlet og behandlet som umennesker. Det er meget hårdt for dem at udholde dette. Mange officerer har brutale anfald og når de har fået myndighed, har de en god anledning til at omsætte deres brutale natur i handling. De tyranniserer over deres underordnede, som sydstaternes mestre tyranniserer over deres slaver. (366) Dette vil gøre det svært skaffe mennesker til hæren.
I nogle tilfælde hvor generalerne har været i de mest forfærdelige kampe og deres folk er faldet som regn, ville en forstærkning på det rette tidspunkt have givet dem sejr. Men andre generaler bekymrede sig ikke om hvor mange liv der gik tabt og heller ikke om at komme dem i kamp til undsætning, som om deres interesser var de samme, men holdt den nødvendige hjælp tilbage og frygtede at deres med-general ville få ære for at drive fjenden succesrigt tilbage. På grund af misundelse og jalousi har de endda jublet over at se fjenden få sejr og drive unionsfolk tilbage. Sydstatsfolk har en djævelsk ånd i dette oprør og nordstatsfolk ikke afklarede. Mange af dem har en selvisk skinsyge og frygter at andre vil få ære op blive ophøjede over dem selv. Oh, hvor mange tusinde liv er ikke blevet ofret på dette! Dem, fra andre nationer, som har ført krig, har kun én interesse. Med uegennyttig iver er de kørt frem for at sejre eller dø. Ledende folk i Revolutionen handlede enstemmigt med iver og ved dette middel opnåede de deres uafhængighed. Men nu handler folk som dæmoner i stedet for som menneske-væsener.
Satan har gennem sine engle stået i forbindelse med officerer, som har været kolde, folk som var overladt til dem selv til at regne og de har opgivet deres egen dømmekraft og blevet ledt af disse lyvende ånder til meget svære områder, hvor de er blevet drevet tilbage, med et frygteligt blodbad. Det passer hans sataniske majestæt godt at se massakre på jorden. Han elsker at se stakkels soldater mejet ned som græs. Jeg så at oprørerne ofte har været i stillinger, hvor de kunne holdes nede uden megen anstrengelse; men meddelelserne fra disse ånder har ledt nordstaternes generaler og forblændet deres øjne indtil oprørerne var udenfor deres rækkevidde. Og nogle generaler ville hellere lade oprørerne undslippe, end at holde dem nede. De tænker mere på slaveriets henrivende institution (367) end på nationens lykke. Dette er en af grundene til, hvorfor krigen er så udmattende.
Informationer fra vore generaler til Washington omkring vore hæres bevægelser, kunne lige så godt telegraferes direkte til oprørsstyrkerne. Der er oprørstilhængere, som er på linje med Unionsmyndighederne. Denne krig ligner ikke nogen anden. Den store mangel på medfølelse og handling for unionen, får det til at se mørkt og afskrækkende ud. Mange af soldaterne har kastet tvangen fra sig og er sunket til en alarmerende tilstand. Hvordan kan Gud gå frem med en så fordærvet hær? Hvordan kan han, efter sin ære, fordrive deres fjender og lede dem til sejr? Der er uenighed og strid om ære, medens de stakkels soldater dør i tusindvis på slagmarken eller dør hen af deres sår og af at vise dem og deres genvordigheder.
Denne krig er den mest ejendommelige og samtidig den mest grufulde og hjerteskærende konflikt. Vore nationer ser med afsky på både nordstaternes og sydstaternes hæres meddelelser. De ser en afgjort anstrengelse for at forhale krigen til et enorm brug af liv og penge, medens der samtidig med, faktisk ikke opnås noget. Da det ser ud for dem, som en strid om at hvem kan dræbe de fleste mennesker. De er vrede og opbragte.
Jeg så at oprøret stadig tiltog og at det aldrig havde været mere målbevidst end nu. Mange bekendene unionsfolk, som har betydningsfulde stillinger, er af hjertet troløse. Deres mål med at gribe til våben var at bevare unionen, med slaveriet som det er. De ville hellere end gerne lænke slaven til sit yderst irriterende trældomsliv, om de havde den rettighed. Disse har i stærk grad sympati med sydstaterne. Blod er blevet udgydt som vand og for intet. I enhver landsby og by er der sorg. Hustruer sørger over deres mænd, mødre for deres sønner og søstre for deres brødre. Men trods al den sorg, vender de sig ikke mod Gud.
(368) Jeg så at både nordstaterne og sydstaterne blev straffet. Med hensyn til sydstaterne, blev jeg henvist til 5.Mos 32,34-37: »Er ej dette forvaret hos mig, forseglet i mine gemmer til hævnens og regnskabets dag, den stund deres fod skal vakle? Thi deres undergangs dag stunder til; hvad der venter dem, kommer i hast. Thi ret skaffer Herren sit folk og forbarmer sig over sine tjenere, thi han ser, deres kraft er brudt, det er ude med hver og en. Da spørger han: Hvor er nu deres gud, på hvem de forlod sig?"