(514) Jeg fik vist at sabbatsholdere, som et folk arbejder meget hårdt uden at de lader sig selv få forandring eller hvile. [Det er nødvendigt, at de, der har fysisk arbejde, får rekreation; og det er endnu mere nødvendigt for mennesker, hvis arbejde hovedsalig er åndeligt. Det er ikke nødvendigt for vor frelse, ej heller for at ære Gud, at vi stadig lader sindet arbejde og anstrenge sig til det yderste, end ikke når det gælder religiøse sager. Det er fornøjelser, sådanne som dans, kortspil, skak, dam etc., som vi ikke billiger, fordi himlen fordømmer dem. Disse fornøjelser åbner døren til meget ondt. Tendensen i disse ting er ikke heldig, men har en ophidsende indflydelse, idet de for nogles vedkommende, skaber lidenskab for disse spil, som kan lede til hasard og vildt liv. Alle sådanne spil bør fordømmes af kristne og noget aldeles uskadeligt bør sættes i deres sted.
Jeg så, at vore fridage burde ikke anvendes efter verdens mønster og alligevel bør de ikke helt forbigås, thi det vil bringe utilfredshed til vore børn. På sådanne dage, når der er fare for, at vore børn vil blive udsat for dårlig indflydelse og blive fordærvet af verdens forlystelser og ophidselser, bør forældrene finde på noget, som kan indtage pladsen for disse mere farlige fornøjelser. Lad børnene få forståelse af, at I har deres vel og lykke for øje.
Flere familier, som bor i en by eller landsby, kan slå sig sammen og forlade deres beskæftigelse, som har tynget på dem både fysisk og åndeligt og foretage en tur ud i landet til bredden af en smuk sø eller til en yndig skov, hvor der er smukke omgivelser. De bør forsyne sig med enkel, sund føde, de allerbedste frugter og kornsorter og dække bord i skyggen af nogle træer eller under åben himmel. Køreturen, motionen og sceneriet vil forøge appetitten og de kan nyde tilværelsen herude i naturen på en sådan måde, at konger kunne misunde dem.
(515) Ved sådanne lejligheder bør forældre og børn frigøre sig fra alt arbejde, den daglige omsorg og de almindelige bekymringer. Forældre bør blive børn med deres børn og gøre alt så behageligt for dem som muligt. Hele dagen bør bruges til rekreation. Legemsøvelse i den frie natur, er af stor betydning for sundheden for dem, som er beskæftiget indendørs med stillesiddende arbejde. Alle, som kan det, bør betragte det som en pligt, at foretage sådanne udflugter. Man taber ikke noget, men vinder meget. De vil vende tilbage til deres beskæftigelse med nyt liv og med nyt mod til at tage fat på deres arbejde med iver og de er bedre i stand til at modstå sygdom. Buds t unge side 237-238]
Jeg så at kun få indrømmede, det stadige tunge arbejde af som har ansvar for værket i deres embede. De er begrænsede og er indendøre dag efter dag og uge efter uge, medens et stadigt pres på de mentale kræfter nedbryder deres beskaffenhed og svækker deres livstag. Disse brødre er i fare for at bryde ganske pludseligt ned. De er ikke udødelige og sker der ikke en forandring, slides de op og går tabt på grund af arbejdet.
Vi har dyrebare gaver i A,B og C. Vi kan ikke tillade at de får deres helbred ødelagt, fordi de holdes inden døre og udsættes for uophørlig slid. Hvor kan vil finde folk med deres erfaring til erstatning for dem? To af disse brødre har arbejdet på kontoret i fjorten år og har arbejdet alvorligt, samvittighedsfuldt og uselvisk for Guds sag fremme. De har knapt nok fået nogen afveksling, undtagen hvad feber og andre sygdomme har givet dem. De bør ofte have en forandring, burde ofte bruge en hel dag til fuld rekreation med deres familier, som ofte er helt afskåret fra deres samvær. Alle kan ikke forlade arbejdet på en gang; men de burde indrette deres arbejde sådan, at én eller to kan gå og lade andre erstatte deres sted og lad så de andre få deres anledning, når det er deres tur.
Jeg så at disse brødre A, B og C burde, af religiøs (516) pligt, tage vare på den sundhed og styrke, som Gud kræver af dem. Herren forlanger ikke at de netop nu skal blive martyrer for hans sag. De vil ikke få løn for at gøre dette offer, for Gud ønsker at de skal leve. De kan tjene den nærværende sandheds sag langt bedre i deres liv end i deres død. Hvis nogen af disse brødre pludseligt blev lammet af sygdom, kan ingen betragte det som en direkte dom fra Herren. Det vil kun være en følge af, at naturens love er brudt. De bør tage agt på de advarsler de har fået, så de ikke overtræder noget og må lide stor straf.
Jeg så at disse brødre kunne gavne Guds sag ved at, så vidt muligt, deltage i præstemøder et stykke fra det sted hvor de arbejder. Det arbejde de har fået betroet er betydningsfuldt og de behøver gode nerver og en god forstand; men det er umuligt at få deres tanker oplivet og styrket hvad Gud vil have dem til, når de hele tiden er på kontoret. Jeg fik vist at det i det store hele ville gavne for sagen for disse mænd, der stod ved arbejdets hoved i Battle Creek, at blive kendt med deres brødre derude, ved at de samledes til møder. Det vil give brødrene derude tillid til dem, som bærer ansvar for arbejdet og dette vil oplive disse brødre til at tænke bedre og de vil bedre blive kendt med arbejdets udbredelse sagens mangler. Det vil oplive deres håb, forny deres tro og forøge deres mod. Den tid det tager, vil ikke være spildt, men vil blive brugt til den allerbedste gavn. Disse brødre har egenskaber, som i højeste grad gør dem egnede til at nyde socialt samvær. De vil nyde at komme hjemmefra, til brødrene derude og vil være til gavn og vil selv blive gavnet af at udveksle tanker og synspunkter.
På en særlig måde appeller jeg til bror C til at ændre hans livsmåde. Han kan ikke udfolde sig som andre på kontoret kan. Indendørs stillesiddende beskæftigelse fører ham til et pludseligt nedbrud. (517) Han kan ikke blive ved at gøre som han har gjort. Vi må bruge mere tid ude i den frie luft, have perioder med let arbejde af særlig let art, eller udvise nogle behagelige og afslappende egenskaber. En sådan indespærring, som han havde pålagt sig selv, ville nedbryde beskaffenheden på selv de stærkeste dyr. Det er forbandet, det er ondt, en synd mod sig selv, mod det jeg advarer imod. Bror C, du må bruge mere tid ude i den friske luft, til ridning eller til behagelig anvendelse, ellers vil du dø, din hustru bliver en enke og dine børn, som elsker dig så meget, bliver faderløse. Bror C virker opbyggelig på andre, efter ordet. Han kan tjene Guds sag og gavne sig selv, ved at tage ud til store forsamlinger af sabbatsholdere og frembære sit vidnesbyrd, så dem, der har det privilegium at høre ham, opbygges. Denne forandring ville få ham mere ud af døren, ud i den åbne luft. Hans blod flyder langsomt i hans årer af mangel på himlens oplivende luft. Han har gjort sin del af arbejdet på kontoret godt, men han mangler stadig den opildnende påvirkning fra udendørs ren luft og sollys, så hans arbejde gøres mere åndeligt og oplivende.
Den 5.juni 1863 fik jeg vist at min mand bør passe på sin styrke og sundhed, for Gud havde stadig et stort arbejde til os at udføre. I sin forudseenhed havde vi fået en erfaring i dette arbejde, lige fra dets begyndelse og således vil vort arbejde være af større betydning for hans sag. Jeg så, at min mands vedvarende og meget store arbejde udtømte de kræfter, som Gud vil have, at han skal bevare; og dersom han fortsatte med at overanstrenge sine fysiske og mentale kræfter, som han har gjort, vil han opbruge sine fremtidige ressourcer og udtømme sit tilgodehavende og vil bryde ned før tiden og Guds sag vil få frarøvet hans arbejdskraft. Det meste af tiden gjorde han det arbejde, i forbindelse med kontoret, som andre skulle gøre, eller var i gang med forretningsanliggender, som han skulle undgå. Gud vil have at vi (518) skal bevare vor styrke, så styrken kan blive brugt det særlige arbejde andre ikke kan udføre. For den styrke har han opfostret os, beskyttet vort liv og givet os en værdifuld erfaring; på denne måde kan vi være til gavn for hans folk.
Jeg offentliggjorde ikke dette, fordi det var særlig tilegnet os. Hvis der, fuldt ud, blev givet agt på denne advarsel, ville den plage, min mand led så meget af, være sparet. Guds arbejde er påtrængende og tillader tilsyneladende ikke nogen afslapning eller adskillelse fra det. Min mand synes at være tvunget til stadigt opslidende arbejde. Den dybeste grund er bekymringen for brødrene og oprøret i Ivoa holdt hele tiden hans tanker anspændt og de fysiske kræfter blev opbrugt til det yderste. I stedet for at få hjælp, blev byrderne presset tungere ned; og bekymringen var tiltagende i stedet for aftagende. Men der var en udvej, ellers ville Gud ikke have givet dem, den advarsel han gav og ville ikke lade ham bryde ned af anstrengelse. Jeg så at han ikke på nogen særlig måde, blev støttet af Gud og at han ikke ville erkende sine fysiske og mentale kræfters fald, mere end han gjorde.
Når Gud taler, mener han hvad han siger. Når han advarer, lader han dem mærke, at de skal tage sig i agt. Grunden til at jeg nu udtaler mig offentligt, er at den samme advarsel som min mand fik, også gælder andre på kontoret. Jeg så at hvis de ikke ændrer deres kurs, har de samme ansvar for at blive ramt, som min mand havde. Jeg vil ikke have at andre skal lide, som han har gjort. Men det, som er det mest frygtelige er, at de mistes for Guds sag og arbejde, i en tid hvor er mest brug for alles hjælp og indflydelse.
Dem, som er tilknyttet kontoret kan ikke udholde den mængde hårdt arbejde og bekymringer, som min mand har båret i årevis. De har ikke beskaffenheden og ressourcerne at trække på, som min mand havde. De kan aldrig udholde den forvirring (519) og den vedvarende byrde af arbejde, som kom over ham og som han har båret i tyve år. Jeg kan ikke udholde den tanke at nogen på kontoret skal ofre styrke og helbred på grund af for meget arbejde, så at deres brugbarhed ophører før tiden og de er uegnede for arbejdet i Herrens vingård. Det er ikke kun opsamlingen af frugt der er nødvendigt arbejde; alle, som hjælper til, med at grave omkring planterne, vande dem, beskære og løfte de hængende udløbere op og få deres slyngtråde til at vikle sig om det rigtige gitter - den sikre støtte, er arbejdsfolk som ikke kan undværes.
Brødrene på kontoret føler at de ikke kan forlade arbejdet i nogle få dage, for at få forandring og for at få rekreation; men dette er en fejltagelse. De kan og bør gøre sådan. Selv hvis de ikke opnår så meget, vil det være bedre at forlade det nogle få dage, end at blive lammet med sygdom og skilt fra arbejdet i måneder og måske aldrig komme i gang igen.
Min mand mente at det var forkert af ham at bruge tid på at nyde socialt samvær. Han kunne ikke afse hvile. Han mente at arbejdet på kontoret ville vansmægte, hvis han gjorde det. Men at slaget faldt på ham og forårsagede fysisk og mental lammelse, måtte arbejdet føres videre uden ham. Jeg så at brødrene, som havde det ansvarsbetyngede arbejde på kontoret burde arbejde efter en anden plan og ændre deres foranstaltninger. Hvis I behøver mere hjælp, så skal I have det og lad dem få hjælp komme som hele tiden er spæret inde og skal tænke så meget. De bør deltage i præstemøder. De behøver at kaste bekymringerne fra sig, dele deres brødrenes gæstfrihed og nyde mødernes samvær og velsignelser. De vil på denne måde modtage friske tanker og deres overbebyrdede kræfter, vil blive indgydt med nyt liv og de vil vende bedre rustet tilbage til at gøre deres del, så de bedre kan forstå sagens mangler.
(520) Brødre ude omkring: Sover I, i dette stykke? Svækkes jeres hjerter ved at andre af Guds arbejdere, som I elsker, falder? Disse folk er menighedens ejendom. Vil I lade dem dø under byrderne? Jeg appeller jer om I vil anvise en anden orden. Jeg beder til Gud om at den bitre erfaring, som er kommet over os, aldrig må komme til nogen af vore brødre på kontoret. Især overgiver jeg bror C til din varetægt. Skal han dø af mangel på luft, himlens livgivende luft? Den livsførelse han udviser afkorter virkeligt hans liv. Når han er så meget inde som han er bliver hans blod urent og trægt, leveren forstyrres og hjertet arbejder ikke rigtigt. Hvis han ikke arbejder på at ændre sig selv, vil naturen tage arbejdet i sin egen hånd. Den vil gøre et stort forsøg på at genoplive organismen ved at udstøde urenheder fra blodet. Den vil samle alle de vitale kræfter til at arbejde og hele organismen vil forstyrres og alt dette kan ende i lammelse eller apopleksi. Hvis han nogensinde skal komme sig efter den sygdom, vil hans tab af tid være stort; men sandsynlighederne for helbredelse er meget små. Hvis bror C ikke kan komme sig, vil jeg råde jer til brødre, som har en interesse for den nærværende sandheds sag, at tage ham, som Luther blev taget af sine venner og føre ham væk fra hans arbejde.
Siden jeg skrev det førnævnte, lærde jeg at det meste af Tanker om Åbenbaringen (Thoughts on the Revalation) , blev skrevet om natten, efter at forfatterens dagsværk var gjort. Det var den fremgangsmåde min mand forfulgte; jeg protester mod et sådant selvmord. De brødre, som jeg har nævnt, som er tæt tilknyttet kontoret, kunne tjene Guds sag ved at deltage i møder og tage tid til rekreation. De ville sikre sig fysisk sundheds og åndelig styrke i den bedste tilstand til helligelse i arbejdet. De bør ikke få lov til at føle sig forkrøblet, fordi de ikke får løn. Deres løn bør gå videre og de holdes fri. De gør et stort arbejde.