(526) I 1865 så jeg at nogle, som følge af misundelse, følte sig fri til at tale letsindigt om menigheden i Battle Creek. Nogle ser mistænksomt på alt hvad der sker på dette sted og de lader næsten som om, at de har fordel af mistilliden til Battle Creek. Gud er vanæret ved en sådan ånd og handlemåde. Fra hvilken kilde skal vore menigheder rundt omkring, få deres lys og kundskab til sandheden fra? Det skal være fra de midler, som Gud har ordineret, som samler sig ved Battle Creek. Hvem har sagens byrde? Det er dem, som nidkært arbejder i Battle Creek. Byrder og svære prøvelser kommer nødvendigvis på dem, som står i fronten i det heftigste slag og forvirring og trættende overvejelser følge med alle, som træffer betydningsfulde beslutninger i forbindelse med Guds arbejde. Brødrene derude, som er fri for alt dette, bør nære taknemmelighed og prise Gud, fordi de er begunstiget således og bør være de sidste der er jaloux, misundelige og kværulantiske og har standpunktet: »Angiv ham!« og »Vi vil angive ham!"
Menigheden i Battle Creek har båret byrden at holde konferenser, som har været en streng belastning på alle. Som følge af dette ekstraarbejde, har mange pådraget sig svagheder som har varet ved i måneder. De har båret byrderne med glæde, men har følt sig bedrøvet og modløs af nogles hjerteløse ligegyldighed og andres ubarmhjertige jalousi, efter at de er vendt tilbage til de forskellige menigheder de kom fra. Nogle kommer forsætligt med tankeløse bemærkninger, andre gør det i uforsigtighed - om dem, som bærer byrderne, der og om dem, som står ved arbejdets hoved. Gud har lagt mærke til alle disse replikker og den jalousi og misundelse, som fremkalder dem; en nøjagtig optegnelse (527) er foretaget. Mange takker Gud og bagefter vender om og dragers i tvivl og finder fejl ved netop de ting som himlen har forordnet - at de er det, de er eller det, som de burde være. Hvor meget mere ville det ikke behage Gud at de spillede Arons og Hurs rolle og hjalp med til at holde deres hænder oppe, som bærer arbejdets store og tunge byrder i forbindelse med Guds sag. Dem, som knurrer og beklager sig, burde blive hjemme, hvor de vil være væk fra fristelsens vej, hvor de ikke kan finde føde til deres jalousi, onde formodninger og kværulanti; for sådanne menneskers tilstedeværelse er kun til byrde for møderne; de er skyer uden vand.
Dem, som føler sig fri til at finde fejl hos og kritisere dem, som Gud har valgt til at gøre en betydningsfuld del i dette sidste store arbejde, burde hellere søge efter at blive forvandlet og opnå Kristi sindelag. Lad, dem mindes Israels børn, som var hurtige til at finde fejl hos Moses, hvem Gud havde bestemt til at lede sit folk til Kanaan og de knurrede endda over Gud selv. Alle dem, som knurrede, faldt i ørknen. Det er let at gøre oprør, før tingene overvejes rationelt, roligt og er det bragt i orden, er det let at kæmpe, uanset om der er noget at kæmpe for. Israels børn er et eksempel for os, som verdens ende vil komme til.
Det er lettere for mange at finde fejl og drage sagerne i Battle Creek i tvivl, end at sige hvordan så skal gøres. Nogle påtager sig endda det ansvar, men de vil snart finde ud af, at de er utilstrækkelige og at de vil lade arbejdet gå til grunde. Hvis disse kværulanter selv vil være byrdebærer og bede for arbejdet, vil de selv blive velsignet og velsigne andre ved deres gudfrygtige eksempel og med deres hellige indflydelse og levned. Det er lettere for andre at tale end at bede; disse mangler åndelighed og hellighed og deres indflydelse er til skade for (528) Guds sag. I stedet for at føle, at Battle Creeks arbejde er deres eget arbejde og at de er interesseret i at det går fremad, står de mere ved siden af som tilskuere, for at betvivle arbejdet og finde fejl. Dem, som gør dette, er netop dem, som mangler erfaring i dette arbejde og har kun lidt en smugle for sandhedens sag.