(137) Da underholdningen blev indført på institutionen, viste nogle i ___ deres overfladiske karakter. De var meget tilfredse; de var netop blevet fulgt op i deres overfladiske anlæg. De ting invaliderne blev anbefalet, anså de gode for dem selv; og Dr. C er ikke ansvarlig for alle de resultater, der kommer fra hans råd til patienterne. Dem i de forskellige menigheder rundt omkring, var uindviede og greb efter det der så umiddelbart pænt ud så de kunne fornøje sig. Lige så snart det blev bekendt at lægerne på institutionen anbefalede leg og fornøjelser for at adsprede patienternes sind til en gladere tankegang, gik det som ild i halm; de unge i ___ og i andre menigheder tænkte at de trængte til netop disse ting og hos mange blev retfærdighedens rustning lagt til side. Da de ikke længere var i bidsel og tøjler, engagerede de sig i disse ting med megen iver og vedholdenhed som om evigt liv beror på deres iver i dette. Her var der en lejlighed til at skelne mellem Kristi efterfølgeres og de selvbedragedes samvittighed. Nogle har ikke Guds sag på hjerte. De havde ikke fået udført sand hellighedsarbejde i sjælen. De havde undladt at stole på Gud og var vaklende og mangler kun en bølge til at slå deres fødder væk og kaste dem hid og did. Disse viser at de kun har lidt stabilitet og moralsk selvstændighed. De har ikke selv fået erfaring og vandrer derfor i andres gnister. De har ikke Kristus i deres hjerter, som de kan vedkende sig til overfor verden. De bekender sig at være hans efterfølgere, men jordiske og (138) timelige ting tvinger deres overfladiske og selviske hjerter.
Der var andre der lod til ikke at have bekymringer om underholdningsspørgsmålet. De nærede en sådan tillid til at Gud ville gøre alt godt at deres sindsro ikke blev forstyrret. De havde afgjort at patienternes forskrifter ikke for dem, derfor ville de ikke forstyrres. Lige meget hvad andre i menigheden eller i verden gjorde var det for dem ingenting; for, sagde de, hvem udover Kristus skal vi følge? Han har givet os en befaling om at vandre netop som han vandrede. Vi lever idet vi ser på ham som er usynlig, gøre det vi gør af hjertet, for Herren og ikke for mennesker.
Når sådanne ting fremkommer udvikles karakteren. Den moralske værdi kan da vurderes oprigtigt. Det er ikke svært at konstatere hvem, som bekender sig gudsfrygt og alligevel har deres glæder og lykke i denne verden, hvor de findes. Deres hang ligger ikke til de ting som er oventil, men til tingene på jorden, hvor Satan regerer. De vandrer i mørke og kan ikke holde af og nyde himmelske ting fordi de ikke kan se dem. De er fremmede overfor Kristi liv og har deres forståelse formørket. Åndens anliggende er tåbelighed for dem. Deres stræben er efter denne verden og deres interesse og udsigt er forenet med verden og med verdslige sager. Hvis disse kan komme frem med de kristnes navn på sig og både tjene Gud og mammon, er de tilfredse. Men tingene vil afsløre deres hjerter som kun er til byrde og forbandelse for menigheden.
Den ånd som er i menigheden er sådan at den leder væk fra Gud og hellighedens sti. Mange i menigheden har tilskrevet deres åndelige blindhed den påvirkning der kommer fra de principper som læres på institutionen. Dette er ikke helt rigtigt. Havde menigheden fulgt Guds råd, ville institutionen have været under kontrol. Lyset fra menigheden ville være spredt til denne gren af værket, (139) og vildfarelserne ville ikke have gjort sig gældende som de har. Det har været menighedens moralske mørke der har den største indflydelse på at skabe moralsk mørke og åndelig død på institutionen. Havde menigheden været i en sund tilstand, ville hun have sendt en livgivende og sund strøm til den arm på legemet. Men menigheden var syg og nød ikke Guds velvilje ej heller lyset fra hans ansigt. En sygelig og dødelig indflydelse har cirkuleret helt igennem det levende legeme indtil sygdommen kunne ses overalt.
Kære bror D har ikke forstået sit eget hjertes tilstand. Egenkærlighed har der fundet sit sted og fred, sundhed og stilhed er gået bort. I mangler alle kærlighedens bestanddel - kærlighed til Gud og kærlighed til jeres næste. Det liv du nu lever, lever du ikke i troen på Guds søn. Der er en mangel på fast tillid, en frygt der underkaster alle Guds hånd, som om han ikke kunne holde på det som er ham betroet. Du er bange for at noget udtænkt ondt vil skade dig hvis du ikke forsvarer dig og begynder en krig til din egen fordel. Guds børn er vise og magtfulde alt efter deres tiltro til hans visdom og magt. De er stærke og lykkelige alt efter om de er adskilt fra menneskers visdom og hjælp.
Daniel og hans venner var fanger i et fremmed land, men Gud lod ikke deres fjenders misundelse og had få overhånd. De retfærdige har altid fået hjælp ovenfra. Hvor ofte har Guds fjender ikke forenet deres klogskab og styrke på at ødelægge karakteren hos og indflydelen fra disse få personer der stoler på Gud. Men fordi Herren var for dem, kunne ingen herske over dem. Lad dem blive adskilt fra deres afguder og fra verden, (140) og verden vil ikke adskille dem fra Gud. Kristus er vor nuværende tilstrækkelige Frelser. I ham dvæler al fylde. Det er kristnes privilegium at kende Kristus, at han i virkeligheden er hos dem. »Dette er den sejr, som har sejret over verden: vor tro.« Alt er muligt for den som tror; og hvad som helst vi ønsker når vi beder, hvis vi tror at vi skal få det får vi det. Denne tro vil trænge ind i den mørkeste sky og bringe lysstråler og håb til den kraftesløse og fortvivlede sjæl. Det er udeblivelsen af denne tro og tillid som bringer forvirring, lidelse, frygt og onde anelser. Gud vil gøre store ting for sit folk når de lægger hele deres tillid til ham. »Gudsfrygt er virkelig en stor vinding sammen med nøjsomhed.« Ren og ubesmittet religion vil blive eksemplificeret i livet. Det vil vise sig at Kristus er en aldrig-svigtende styrkekilde, en forhåndenværende hjælp i enhver trængelsestid.