De unges sanselighed

 Kære bror og søster E: Bortset fra nogle presserende breve, som ikke kunne vente, har det været nogen tid siden, at jeg har taget min pen for at skrive noget. Det kan ikke længere udskydes. Jeg har været betynget de sidste par måneder, det har næsten knust mig. Det som gør mig modløs er mest frygten for at alt hvad jeg skriver ikke vil gøre mere godt end hvad vort alvorlige, nidkære og tunge arbejde i ___ sidste vinter og forår har gjort. Det håbløse syn jeg har fået af sagerne og tingene på det sted har næsten holdt min pen stille og min røst tavs. Mine hænder har været svækket og mit hjerte nedtrykt, af et se at intet er vundet ved de langtrukne aktiviteter på det sted. Jeg er næsten håbløs når jeg tænker om vore anstrengelser har haft held med at vække vort sabbatsholdende folks følelser til at se det ophøjede standpunkt som Gud forlanger de skal have. I ser ikke religiøse anliggender fra et ophøjet standpunkt. Sådan er jeres tilstand bare.

 Herren har givet mig i syn om nogle af de fordærvelser der er overalt. Ondskab, kriminalitet og sanselighed eksisterer endda på de høje steder. Selv i de menigheder der bekender sig til at holde Guds bud er der syndere og hyklere. Det er synd og ikke prøvelse og lidelse der adskiller Gud fra hans folk og gør sjælen ude af stand til at nyde og forherlige (391) ham. Synd og moralsk fordærv findes i den sabbatsholdende familie. [Moralsk besmittelse har mere end noget andet bidraget til menneskeslægtens degeneration. Den praktiseres i en foruroligende grad og medfører næsten al slags sygdom. Selv mindre børn og spædbørn, der er født med naturligt forekommende irritationen af kønsorganerne, finder midlertidig lindring ved at berøre dem, hvilket blot øger irritation og fører til en gentagelse af handlingen, indtil der er indarbejdet en vane, der tiltager med alderen.] Disse børn der som regel er små og ubetydelige, får medicin af læger og bedøves; men det onde fjernes ikke. Dette findes stadig. [Barnet i Hjemmet side 425]

 Forældre betvivler som regel at deres børn forstår noget af denne dårlige livsførelse. I rigtig mange tilfælde er forældrene de egentlige syndere. De har misbrugt deres ægteskabsrettigheder og ved eftergivenhed har de styrket deres dyriske tilbøjeligheder. Og når disse styrkes, bliver de moralske og intellektuelle evner svage. Det åndelige er blevet undertrykt af det dyriske. Børn er født med dyriske tilbøjeligheder der er udviklet meget, forældrenes eget karakteraftryk skal gives til dem. De følsomme organers unaturlige aktivitet fremkalder irritation. De ophidses let og øjeblikkelig lindring erfares ved at anvende dem. Men det onde vokser hele tiden. Udtæring af organismen mærkes. Hjernekræfterne svækkes og hukommelsen bliver mere mangelfuld. Børn der fødes ind til disse forældre vil næsten uvægerligt tage den skjulte ondskabs modbydelige vaner ganske naturligt. Ægteskabspagten er hellig, men hvilken mængde lyster og forbrydelser dækker den ikke over! Dem som føler sig fri, fordi de er gifte, til at fordærve deres legemer ved dyrisk eftergivelse af dyriske lidenskaber, vil få en fordærvet fremgangsmåde foreviget i deres børn. Forældrenes synder vil blive hjemsøgt på deres børn fordi forældrene har givet dem et aftryk af deres egne liderlige tilbøjeligheder.

 (392) [De, der er blevet rodfæstede i denne livsnedbrydende last, har sjældent ro, før de får fortalt deres kammerater om deres hemmelige synd. Straks bliver nysgerrigheden vakt og kendskabet til lasten går videre fra den ene til den anden af de unge og fra barn til barn, indtil der næppe findes en, som ikke kender til udøvelsen af denne fordærvende synd. Barnet i Hjemmet side 427]

 Jeres børn har besmittet sig selv indtil driften i hjernen er blevet så stor, især i din ældste søns tilfælde, at deres sind er blevet alvorligt skadet. Det ungdommelige intellekts glans dæmpes. De moralske og intellektuelle kræfter bliver svækket, medens den lavere del af jeres natur har vundet herredømme. Af den grund vender din søn sig med væmmelse fra religiøse sager. Han har mistet sine kraft til at stå imod og har mindre og mindre ærbødighed for hellige ting og mindre respekt for noget af åndelig karakter. I har pålagt jeres omgangsfæller dette, men I har ikke kendt det den virkelige sag. Det kan siges at jeres søn bærer et mere satanisk aftryk end et guddommeligt. Det er et yderst beklageligt billede.

 Effekten af sådanne forsimplende vaner er ikke den samme hos alle. Der er nogle børn som har en stærk moralsk styrke, som, ved at være sammen med selvbesmittende børn, bliver indviet til denne last. Effekten på sådanne vil ofte være at gøre dem melankolske, irritable og skinsyge; dog behøver disse ikke at miste deres respekt for religiøs gudsdyrkelse og behøver ikke at vise en særlig vantro med hensyn til åndelige ting. De vil til tider lide stærkt af samvittighedsnag og vil føle sig uværdige i deres egne øjne og miste deres selvrespekt.

 Bror og søster, I er ikke afklarede for Gud. I har undladt at gøre jeres pligt hjemme, i jeres egen familie. I har ikke styret jeres børn. I har i høj grad undladt at kende (393) og gøre Guds vilje og hans velsignelse har ikke hvilet over jeres familie. Bror E, du har været egenkærlig. Du har haft en høj selvfølelse. Du har troet at du havde en høj grad af ydmyghed, men du har ikke forstået dig selv. Dine veje er ikke rette for Gud. Din indflydelse og dit eksempel har ikke været i overensstemmelse med din bekendelse. Du har mange fejl at finde hos andre; du ser afvigelser fra det rigtige i dem, men du er blind over for samme i dig selv.

 Søster E har været langt fra Gud. hendes hjerte har ikke været underkastet nåden. Hendes kærlighed til vreden og de ting der er i verden, har lukket hendes hjerte for Guds kærlighed. Hendes kærlighed til klæder og udseende har holdt hende fra det gode og fået hende til at sætte sine tanker og hengivenhed på disse overfladiske ting. Vantro har styrkedes i hendes hjerte og hun har haft mindre og mindre kærlighed for sandheden og kunne kun tiltrækkes lidt af den sande gudsfrygts enkelhed. Hun har ikke fremhjulpet vækst af kristne nådegaver. Hun har ikke holdt af ydmyghed eller helligelse. Hun har taget deres fejl som bekender sig som helligede i sandheden og gjort deres åndelige mangler, deres vildfarelser og deres synder til en undskyldning for hendes verdenselskende tilbøjelighed. Hun har været på vagt over for dem, som var tilknyttet ___ og som var hurtige til at påtage sig menighedens byrder og har opvejet hendes nederlag med deres fejl ved at sige at hun ikke var værre end de. De og de personer i gode stillinger gjorde det og det og hun har lige så god ret som de. De og de efterlever ikke helsereformen bedre end hun, de køber og spiser mad og de havde høje stillinger i menigheden og hun kunne undskyldes, naturligvis, med sådant et eksempel, hvis hun gjorde det samme.

 Dette er ikke det eneste tilfælde hvor nægtelse af opfølgning af det lys Herren har givet er blevet skjult bag andres fejl. Det er til skam for intelligente mænd og kvinder (394) at de ikke har nogen højere norm end den mennesker kan give. Omgangsfællernes opførsel betragtes, uanset hvor ufuldkommen, af nogen som en tilstrækkelig undskyldning for at følge med på den samme sti. Mange vil vakle på grund af nogle ledende brødres indflydelse. Hvis han afviser fra Guds råd og hans eksempel straks gribes af de uindviede, vil de nu føle at de er fritaget for bånd. De har nu en undskyldning; og deres uhellige hjerter fryder sig ved at de kan give efter for deres ønsker og tage et skridt nærmere verdens følgeskab, hvor de kan nyde dets fornøjeligheder og tilfredsstille deres appetit. De sætter ting på deres borde som ikke er det sundeste og fra hvilket de har lært at afstå fra, for at de kan sikre sig selv en sundere tilstand.

 Der har været en krig i nogles hjerter lige siden helsereformen blev introduceret. De har følt det samme oprør som Israels børn gjorde da deres appetit blev begrænset på deres rejse fra Ægypten til Kanaan. Bekendende Kristi efterfølgere som hele deres liv rådføre sig med deres eget behag og deres egne interesser, deres egen bekvemmelighed og deres egen appetit, er ikke rede til at ændre deres handlemåde og liv til Guds ære og efterligne deres ufejlbarlige Mønsters selvopofrende liv. Et fuldkommet eksempel er givet kristne at efterligne. Kristi efterfølgeres ord og handlinger er den kanal hvorigennem sandhedens og hellighedens rene principper overføres til verden. Hans efterfølgere er jordens salt, verdens lys.

 Søster I, du kan ikke se de mange velsignelser du har mistet ved at gøre andres fejl til formildende balsam for den samvittighed, for forsømmelse af din opgave. Du har målt dig selv på grund af andre. Deres krogede stier, deres skavanker, har været din lærebog. Men deres fejl, deres dumheder og (395) synder, gør ikke din ulydighed mod Gud mindre syndig. Vi beklager at dem som burde være en styrke for dig i dine anstrengelser for at overvinde din egenkærlig, dit hovmod, din forfængelighed og ønske om at bifalde verdslige mennesker, kun har været en hindring på grund af deres egen mangel på åndelighed og sand gudsfrygt. Vi kan ikke sige hvor meget vi beklager at de som burde være selvfornægtende kristne er så langt fra at nå standarden. Dem som burde være standhaftige, rige på Guds gerninger, er svækkede på grund af Satan fordi de forbliver i den afstand fra Gud. De får ikke hans nådes kraft, igennem hvilken de overvinder deres naturlige svagheder og ved at opnå klare sejre i Gud, vise dem med en svagere tro vejen, sandheden og livet.

 Det som har forvoldt os den største modløshed har været at se dem i ___ som har haft årevis af erfaringer i Guds sag og værk, være berøvet deres egen styrke på grund af deres egen trofasthed. De er overlistet af fjenden i næsten alle angreb. Gud ville have gjort disse personer stærke, ligesom trofaste skildvagter på deres post, der bevogter borgen, hvis de havde vandret i det lys han havde givet dem og forblevet trofast for deres pligt, i forsøget på at kende og udføre hele Guds vilje. Satan vil, uden tvivl, igennem sine vildfarelser, bedrage disse skyldige sjæle og få dem til at tro at de gør det rette. De har ikke begået svære, frastødende synder og de må, trods alt, være på den rette grund og Gud vil acceptere deres gerninger. De ser ingen særlige synder at angre sig fra, ingen synder som kræver en særlig ydmygelse, ydmyg bekendelse og hjertets regnskabsaflæggelse. Faktisk er det bedrag på disse så stærkt når de kan forveksle den formelle gudsfrygt med kræfterne ovenfra og bilder sig selv ind at de er rige og ikke behøver noget. Meroz's forbandelse hviler på dem: »Forband«, sagde Herrens Engel »forband Meroz og dem, der bor deri! fordi de ikke kom (396) Herren til Hjælp kom Herren til Hjælp som Helte!"

 Min søster, undskyld ikke dine fejl fordi andre er forkerte på den. På Guds dag vil du ikke vove at bede som om undskyld, fordi du ikke har formet en karakter for himlen, da andre ikke viser helligelse og åndelighed. Den samme mangel som du har opdaget i andre er hos sig selv. Og det faktum at andre var syndere gør dine synder ikke desto mindre alvorligere. Både de og dig vil, hvis I fortsætter i jeres nuværende uegnethed, blive adskilt fra Kristus og I vil sammen med Satan og hans engle straffes med evig ødelæggelse i Herrens og i hans herlighedskrafts nærhed.

 Herren gør store tilvejebringelser for dig, så hvis du vil søge efter ham og følge det lys han vil give dig, så burde du ikke falde på vejen. Guds ord blev givet til dig som en lygte for dine fødder og et lys for din sti. Hvis du snubler, vil det være fordi du ikke har rådført dig med din vejleder, Guds ord og gjort det dyrebare ord til regel for dit liv. Gud har ikke givet dig som et mønster noget menneskes liv, hvor godt og tilsyneladende dadelfrit hans liv end må være. Hvis du gør som andre gør og handler som andre handler, vil du til sidst efterlades uden for den Hellige Stad, med uhyre stor mængde mennesker som har gjort det samme som du, fulgt et mønster Herren ikke gav dem og som fortabes ligesom du vil fortabes.

 Det som andre har gjort, eller kan gøre i fremtiden, vil ikke formindske dit ansvar eller din skyld. Et forbillede er givet dig, et fejlfrit liv kendetegnet af selvfornægtelse og uegennyttig godgørenhed. Hvis du vender dig fra denne afretning, dette fuldkomne mønster og tager et ufuldkomment, som klart har været fremstillet i Guds ord som et du bør afsky, vil din handlemåde få sin fortjente løn; dit liv vil være en fiasko.

 En af de største årsager til menighedens forfald i ___ er at de selv måler sig selv og (397) sammenligner sig selv med dem selv. Der er kun få som har det levende princip i sjælen og som tjener Gud med øjet rettet på hans herlighed. Mange i ___ vil ikke give sit samtykke til at lade sig frelse på Guds særlige måde. De vil ikke gøre sig den ulejlighed at arbejde for deres egen frelse med frygt og bæven. Det sidstnævnte erfarer de ikke; og frem for at gøre sig ulejlighed med at få erfaringer ved personlige erfaringer, vil de hellere løbe den risiko at støtte sig til andre og stole på deres erfaring. De kan ikke indvilge sig til at våge og bede, leve for Gud og kun ham. Det er behageligere at leve i lydighed for selvet.

 Menigheden i ___ er fyldt med sine egne frafaldne og de skal ikke drømme om fremgang før de som nævner Kristi navn passer på at forlade al synd, til de lærer at afvise det onde og vælge det gode. Vi er pålagt at våge og bede uden ophør; for en snare sættes på vore stier og vi kan finde nogle af Satans påfund når og hvor vi mindst forventer det. Hvis vi ikke i denne særlige tid sørger for at bede vil vi tages af fjenden og få et afgjort tab.

 Hvilket ansvar hviler på os som forældre! Hvor lidt har du ikke mærket denne byrdes vægt! Hjertes stolthed, hang til fremvisning og føjer appetitten har optaget jeres tanker. Disse ting har ligget først for jer og fjendens ankomst er ikke bemærket. Han har grundlagt sine normer i jeres hjem og påtrykt sit afskyelige billede på jeres børns karakter. Men I har været så forblindet af denne verdens gud, så bedøvet overfor åndelige og guddommelige ting, at I ikke kan se de tiltag Satan har vundet heller ikke hans gerninger i jeres familie.

 [I har sat børn i verden, som ikke har været medbestemmende vedrørende deres eksistens. I har i høj grad gjort jer ansvarlige for deres fremtidige lykke (398) og evige vel. Hvad enten I føler det eller ej, påhviler det jer det ansvar at opdrage disse børn for Gud - med nidkær omsorg holde øje med, når den listige fjende første gang nærmer sig og være beredt på at rejse banner imod ham. Byg en mur af bøn og tro om jeres børn og vær årvågne dertil med flid. i kan ikke et øjeblik vide jer sikre mod Satans angreb. I har ikke tid til at hvile fra agtpågivende, flittigt arbejde. I bør ikke et øjeblik sove på jeres post. Dette er en overordentlig vigtig krig. Den har evighedsbetydning. Det gælder liv eller død for jer og jeres familie.] Jeres eneste sikkerhed er at sønderbryde jeres hjerter for Gud og opsøge himlens rige som små børn. I kan ikke blive sejrherrer i denne krig hvis I fortsætter med den linje som I har. I er ikke særlig meget nær himlens rige. [Barnet i Hjemmet side 179-180]

 Nogle som ikke har bekendt sig til Kristus er nærmere Guds rige end mange bekendende sabbatsholdere i ___. I har ikke holdt jer selv i kærlighed til Gud og lært jeres børn at frygte Herren. I har ikke været flittige og lært dem sandheden, når I rejser jer og når I sætter jer, når I går ud og når I kommer ind. I har ikke behersket dem. I ser efter andre børn og trøster jeg selv ved at sige: "Mine børn er ikke værre end deres." Dette kan være sandt, men skal andres pligtforsømmelse mindske styrken af de pålæg som Gud på en særlig måde har indprentet jer som forældre? Han har givet jer et ansvar for at bringe disse børn til ham og deres frelse afhænger i høj grad af den opdragelse de får i deres barndom. Dette ansvar kan andre ikke tage; det er jeres, jeres alene, som forældre. Du må give al den hjælp du kan for at medvirke i det højtidelige og betydningsfulde arbejde; men efter at du har gjort dette, er der en magt over enhver menneskelig medhjælper, som vil arbejde i dig gennem (399) de midler som det er din forret at bruge. Gud vil komme dig til hjælp og du kan stole på hans kraft. Denne kraft er ubegrænset. Menneskelige medhjælpere kan ikke have held med sig, men Gud kan gøre dem frugtbringende ved at arbejde i og gennem dem.

 Du har et arbejde at gøre med at bringe dit hjem i orden. Rene, syndfrie engle kan ikke glæde sig ved at komme i en bolig hvor der udøves så megen synd. Du sover på din post. Ting af mindre betydning har optaget dine tanker som undskyldning for de mere vægtfulde ting. Det bør være dit livs første opgave at søge efter himlens rige og dets retfærdighed; så har du løftet at alt andet gives i tilgift. Her er det hvor du har forsømt din familie. Havde du haft kvaler over at du og dine kunne gå ind ad den snævre port, ville du alvorligt have samlet hver lysstråle som Herren har ladet skinne på din stivej og du ville værne om dem og vandret i dem.

 Du har ikke taget hensyn til det lys som Herren så nådigt har givet dig om helsereformen. Du har følt at du ville sætte dig op imod det. Du har ikke set betydningen af det, ikke set nogen grund til at tage imod det. Du har ikke næret en villighed til at modstå din appetit. Du kunne ikke se Guds visdom i det givne lys med hensyn til at begrænse appetitten. Alt hvad du kunne se var besværet med at fornægte smagssansen. [Herren har ladet sit lys skinne over os i disse sidste dage for at det mørke som har samlet sig fra tidligere generationer på grund af syndige nydelser, i nogen grad kunne blive fjernet og at de onde følger af mangel på mådehold i mad og drikke kunne blive mindsket.

 I sin visdom har Herren villet bringe sit folk i en sådan stilling at de kunne blive skilt fra verden i ånd og praksis, for at deres børn ikke så let skulle blive ledt til afgudsdyrkelse og blive smittet af den rådende (400) fordærvelse i vor tid. Det er Guds hensigt at troende forældre og deres børn skulle stå frem som levende repræsentanter for Kristus og søge det evige liv. Alle som har fået del i guddommelig natur, vil fly fra verdens fordærvelse som kommer af lysten. Det er umulig for dem som føjer appetitten at opnå kristelig fuldkommenhed.] Du kan ikke vække dine børns moralske fornemmelser når du ikke er omhyggelig med at vælge deres mad. De borde forældre sædvanligvis bereder til deres børn er en snare for dem. Deres kost er ikke simpel og er ikke tilberedt på en sund måde. Maden er ofte kalorierig og skaber feber, har en tendens til at pirre og ophidse mavens ømme lag. De dyriske tilbøjeligheder styrkes og får herredømme, medens de moralske og intellektuelle kræfter svækkes og bliver tjenere for de lavere lidenskaber. I burde forsøge at tilberede en enkel og dog nærende kost. Kødspiser og rige kager tilberedt med krydderi af enhver art er ikke den sundeste og nærende kost. Æg burde ikke sættes på jeres bord. De er til skade for jeres børn. Frugter og korn tilberedt på en enkel måde, er det sundeste og vil give den største næring til legemet og samtidig, ikke skade forstanden. [Råd og vink side 18]

 Regelmæssige måltider er meget vigtigt for legemets sundhed og sindets klarhed. Jeres børn bør kun spise på de faste spisetider. De bør ikke have lov til at komme bort fra denne fastsatte regel. Også selvom du, søster E, er borte fra dit hjem og ikke kan styre disse betydningsfulde ting. Din ældste søn har allerede afkræftet hele sin organisme og lagt grunden for en varig sygdom. Dit andet barn følger lige i hans spor og ikke et af dine børn er sikret mod dette onde.

 I kan være ude af stand til at vinde sandheden for jeres børn (401) med hensyn til deres vaner. Dem som praktiserer denne skjulte fejl vil lyve og bedrage. Dine børn kan bedrage dig, for du er ikke i en tilstand hvor du ved om de lokker dig bort. Du har så længe været forblændet af fjenden at du næppe har en lysstråle til at erkende mørket. Der er et stort, et højtideligt og et betydningsfuldt arbejde du straks skal udrette, at bringe dit eget hjerte og hus i orden. Din sikre vej er at gribe fat i det arbejde. Bild ikke dig selv ind at dette fremstilles for dig i et rigtigt og stort lys. Jeg har ikke farvet billedet. Jeg har givet dig de kendsgerninger som vil stå sin prøve i dommen. Vågn op, vågn op! Jeg trygler dig, før det er for sent at rette fejlene og du og dine børn går tabt i almindeligt fordærv. Tag fat i det højtidelige arbejde og tag enhver lysstråle til hjælp, som du kan få, som har skinnet på din stivej og som du ikke har elsket. Begynd, ved hjælp af det nuværende lys, at ransage dit liv og karakter, som om du stod foran Guds domstol. »Hold jer fra de kødelige lyster, som fører krig imod sjælen,« er apostlens formaning. Moralsk fordærv er der meget af hvert sted og medmindre du har mere end menneskelig styrke til at stole på at modstå en så kraftig ond strøm, vil du blive overvundet og styrte ned med strømmen til fortabelse. Uden hellighed skal intet menneske se Gud.

 Herren forsøger og prøver sit folk. Guds engle lægger mærke til karakterens udvikling og vejer den moralske værdi. Prøvetiden er næsten til ende og I er ikke rede. Oh, om advarselsordet kunne brænde i jeres sjæle! Hold jer rede! hold jer rede! Arbejd medens dagen hælder, for natten kommer hvor ingen kan arbejde. Befalingen vil gå ud: Han som er hellig, lad ham forblive hellig; og han som er smudsig, lad ham stadig være smudsig. Alles skæbne vil blive afgjort. [Nogle få, (402) ja kun nogle få af de mange, mange mennesker, som bor på jorden, vil blive frelst til evigt liv, medens alle, som ikke har fuldkommengjort sig ved at adlyde sandheden, vil blive dømt til den anden død.] Oh, Frelser, frels Dit blods erhvervelse! er mit forpinte hjertes råb. [Herren kommer 31.aug]

 Jeg frygter meget for dig og for mange som bekender at tro sandheden i ___. Oh, ransag, ransag flittigt jeres egne hjerter og gør et gennemgribende arbejde for dommens skyld! Det smerter i mit hjerte når jeg tænker på hvor mange af de sabbatsholdende forældres børn der ødelægger sjæl og legeme med skjule uvaner. Tæt ved dig er en familie som afslører deres dårlige vaner i deres legemer så vel som i deres sind. Disse børn er direkte på vej til fortabelse. De har gjort sig selv dårligere og har lært mange andre denne fejl. Den ældste dreng er blevet forkrøblet, fysisk og mentalt, fordi han har føjet sig for dårlige skikke og vaner. Den lille forstand han har fået er forringende. Hvis han fortsætter i denne ondartede udøvelse vil han til sidst blive idiotisk. Alle svagheder i børn som er vokset op er et frygteligt onde og vil danne onde følger, som at svække organismen og forstanden. Men hos dem der giver efter for disse fordærvende onder før de vokser op, er de onde virkninger tydeligere markante og en helbredelse af disse virkninger er næsten håbløs. Skelettet er svagt og forkrøblet; musklerne er slappe; øjnene bliver små og til tider forekommer opsvulmede; hukommelsen er upålidelig og bliver som en si; og manglende evne til at koncentrere tankerne om studier bliver større.

 Til disse børns forældre vil jeg sig: I har sat børn i verden der er en forbandelse for samfundet. De er uregerlige, lidenskabelige, trættekære og ryggesløse. Deres indflydelse på andre er fordærvende. De bærer mærket af faderens karakter, hans lave lidenskaber. Hans uovervejede voldsomme temperament genspejles i dem. Disse forældre burde for længe siden være flyttet ud på landet og således adskilt sig selv og (403) børnene fra deres samfund de ikke kan hjælpe alligevel, men kun gøre skade. En jævn flittighed på en gård ville vel have vist sig som en velsignelse for disse børn og stadig beskæftigelse, så vidt de har styrke til, ville give dem mindre lejlighed til at fordærve deres egne legemer ved at misbruge sig selv og ville have beskyttet dem fra at lære en masse af disse djævelske tricks. Hårdt arbejde er en stor velsignelse for alle børn, især for den klasse det er naturligt med umoralitet og fordærvelse.

 Disse børn har videregivet mere kundskab til umoralitet i ___ end alle prædikanter og folk der vedkender sig gudsfrygt i forening kan modvirke. Mange som har lært af jeres børn vil snarere gå fortabt end at styre deres lidenskaber og ophøre at give efter for synd. Et fordærvet menneske kan så mere ond sæd i en kort periode end mange kan rykke op med rod i et helt liv. Dine børn er et yndlingsudtryk i sandhedsbespotternes mund. Disse er sabbatsholderes børn, men de er i almindelighed værre end verdsliges børn. De har mindre dannelse, mindre selvrespekt. Bror F har ikke været til ære i Guds sag. Hans heftige temperament og almindelige indflydelse har ikke haft tendens til højnelse, men bringer ned på et lavere niveau. Guds sag er bragt i dårligt ry på grund af hans mangel på dømmekraft og dannelse. Det ville have været langt bedre for sandhedens sag om hans familie for længe siden havde flyttet til en mindre betydningsfuld post, hvor de ville have været mere isoleret og deres indflydelse kunne mærkes mindre. Deres børn har levet i sandhedens lys og har haft fortrin som kun få børn har haft; alligevel er de ikke blevet hjulpen meget i den tid, men har vokset sig mere og mere forhærdet i fordærv. Deres fraflytning ville være en velsignelse for menigheden og for samfundet og for hele familien. Et stabilt arbejde på landet vil være en velsignelse for far og børn hvis de ville udnytte landmandslivets fortrin.

 (404) Jeg så at bror G's familie behøver at få gjort et meget stort arbejde for sig. H og I er gået langt i denne selvmishandlings kriminalitet; det gælder især H, som er gået så langt i udøvelsen af denne synd at hans forstand er påvirket, hans øjesyn er svækket og sygdomme slår sig ned på ham. Satan har næsten fuld styr over hans stakkels drengs tanker, men hans forældre er ikke vågen nok til at se dette onde og dets følger. Han sind er nedværdiget, hans samvittighed forhærdet, hans moralske følelser lammet og han vil være et let offer for onde omgangsfæller som vil lede ham til synd og forbrydelser. [bror og søster G, I må vågne! Jeg er jer om dette. I har ikke taget imod lyset om helsereformen og I har ikke fulgt lyset. Hvis I havde holdt appetitten i tømme, ville I have været sparet for adskillig ekstraarbejde og udgifter. Og det som er langt vigtigere, er at I ville have været i langt bedre fysisk form og have en større grad af intellektuel styrke til at sætte pris på de evige sandheder. Ved at udøve en sådan selvkontrol kunne I have haft klarere hjerne til at overveje beviserne for sandheden og I ville have været bedre skikket og forberedt til at fortælle andre om grundene for det håb som bor i jer.] [Den mad i bruger, er ikke af den enkle, sunde kvalitet som kan give jer det bedste blod. Dårlig blod vil uden tvivl fordunkle de moralske og intellektuelle begreber og desuden vække og styrke de lavere drifter i kroppen. Ingen af jer kan have råd til at bruge mad som virker ophidsende, for det vil ske på bekostning af kroppens helse og deres egen og barnets sjælelige trivsel.

 I sætter mad på bordet som belaster fordøjelsesorganerne, ophidser de dyriske drifter og svækker både moralske og intellektuelle evner. Fed mad og kødretter er ikke godt for jer] [Hvis I kunne se kødets virkelige tilstand og hvis I kunne se de levende dyr som kødet kommer fra, ville I vende jer bort i afsky og aldrig spise kød mere. Kødet som I spiser, kommer måske fra dyr som har været så syge at de ville være døde af sig (405) selv, om de ikke var blevet slagtet. Men medens der endnu var livspust i de, bliver de slagtet og solgt som mad. Ved at spise kød fører I direkte ind i organismen væsker og gifte af værste art og alligevel lægger i ikke mærke til det.] I elsker at give efter for appetitten, I har denne lektie at lære: »Enten I nu spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære!« [Råd og vink side 42, 54-55, 309]

 [Jeg bønfalder jer for Kristi skyld at bringe orden i jeres eget hjem og i jeres eget hjerte. Lad sandheden, som er af himmelsk oprindelse, hellige jer både på sjæl, legeme og ånd. Stå imod »de kødelige lyster, som strider mod sjælen«. Bror G, dine spisevaner har en tendens til at styrke dine lavere drifter. Du har ikke den kontrol over din krop som du har pligt til at have for at kunne fuldende din helliggørelse i gudsfrygt. Du må gennemføre mådehold i dine vaner før du kan blive en tålmodig mand.] Husk på at du i høj grad har givet dine børn et aftryk af din egen karakter. Du bør vogte dig selv og ikke være hård og streng, eller utålmodig. Behandl dem med bestemt, dog tålmodig, kærligt, følsomt, som Jesus har behandlet dig. Vær forsigtig med hvordan du kritiserer. Bær over med dine børn, hold dem dog i ave. Dette har du forsømt for meget. Du har ikke rettet dem på en korrekt måde, ikke haft fuldstændig kontrol over din egen ånd. Et stort arbejde må udrettes for jer begge. [Råd og vink side 55]

 Bror G, hvis du har fortsat fra styrke til styrke og fulgt det lys Herren har givet, ville han nu have udvalgt dig som retfærdighedens redskab. Du har talenter; du har evner; du kan arbejde for Guds herlighed; men du har ikke overgivet dig helt til Gud. Oh, om du blot ville søge efter sagtmodighed, søge efter Kristi retfærdighed, så du kan blive skjult på Herrens voldsomme vredesdag!

 Min kære bror og søster, I burde tage enstemmigt og udholdende fat i at rette jeres fejlledelse af jeres børn. Søster G har været for eftergivende; alligevel kan I sammen og i (406) kærlighed gøre meget også nu, for at binde jeres børn til jeres hjerter og belære dem på den gode og rette vej. I har et arbejde at gøre med at bringe jeres egne hjerter og hjem i orden. I bør opelske en harmonisk arbejdsmåde. Guds Ånds forvandlende indflydelse kan gøre et stort arbejde for jer begge og vil forene jeres hjerter og bestræbelse på reformarbejdet i jeres egen familie. Al klage, knurren og overilet irritabilitet bør ophøre. Dets virkninger svækker jer begge og ødelægger den indflydelse I må udøve hvis I skal kunne oplære jeres børn for himlen.

 Satan har nu marken. Jeres stakkels børn er hans fanger; han har styr over jeres sind og får dem til at fornedres. Deres moralske fornemmelser synes lammet. De har mishandlet sig selv og har frydet sig ved deres synd. Sådanne drenge kan forgifte hele nabolaget eller det nære samfund og deres skadelige indflydelse vil bringe alle i fare som kommer i kontant med dem i skolen. Jeres børn er fordærvede i legeme og i sind. Dårlige vaner har sat sine mærker på jeres ældste børn. De er befængt, stærkt befængt, med synd. De dyriske tilbøjeligheder er fremherskende, medens moralen og intellektuelle evner er meget svage. De lavere lidenskaber har vundet styrke ved deres udøvelse, medens samvittigheden er blevet forhærdet og udtørret. Det er den indflydelse som umoralitet vil have på de mentale kræfter. Dem som overgiver sig fordærvelsen af deres egne legemer og sind standser ikke her. Til sidst finder man dem villige til forbrydelser af enhver form, for deres samvittighed er visnet bortt. Forældre har ikke været halvt vågne til at indse deres ansvar som passende forældre. De er forsømmelige for deres opgave. De lærer ikke deres børn disse farlige, dydsødelæggende vaners syndighed. Før forældrene vågner op, er der intet håb for deres børn.

 Jeg kan nævne mange andres tilfælde, men vil undlade dette, (407) undtagen med nogle få eksempler. J er en farlig kammerat. Han er genstand for denne umoralitet. Hans indflydelse er dårlig. Guds nåde har ingen indflydelse på hans hjerte. Han har en god forstand og hans far har betroet ham meget til denne forstand for at bringe ham i balance, men mentale kræfter alene er ikke en garanti for dydig livsførelse. Manglen på religiøs principfasthed gør ham fordærvet i hjertet og udspekuleret i hans forsyndelser. Hans indflydelse er overalt skadelig. Han er vantro i hans principper og stolt af hans skepsis. Han taler med vilje om religiøse ting med dem på hans samme alder og dem der er yngre end ham selv og spøger og skæmter om sandheden og biblen. Dette hykleriske kendskab har en indflydelse der fordærver sindet og får unge mennesker til at skamme som over sandheden. Sådanne kammerater burde undgås helt, for det er den eneste sikre vej. Unge piger er forelsket i denne unge mand; endda også nogle som bekender sig at være kristne foretrækker en sådant selskab.

 K er en dreng som kan formes hvis han er omgivet af den rette indflydelse, Hen behøver et rigtigt eksempel. Hvis de unge som bekender sig til Kristus ærer ham i deres livsførelse, kan de udøve en indflydelse som vil modvirke den skadelige indflydelse fra unge som J. Men de unge har i almindelighed ikke mere religion end dem som aldrig har nævnt Kristi navn. De afstår ikke fra synd. En pæn intelligent dreng, som J, kan have en stærk ond indflydelse. Hvis denne forstand blev kontrolleret af dyder og retskaffenhed, ville det være en stærk indflydelse for godt; men hvis den vakler til fordærvelse, kan dens indflydelse på omgangsfæller ikke vurderes og den vil sikkert nedsænke ham i fortabelse. En god forstand der er fordærvet danner et meget dårligt hjerte. En højt begavet forstand helliget ved Guds Ånd udøver en skjult kraft og spreder lys og renhed over alle som den lykkelige ejer af dette omgås.

 Hvis en dreng med sådanne åndelige evner som J's ville lade sit hjerte overgive til Kristus, ville det være hans frelse. Ved hjælp af en ren (408) religion vil hans forstand bringes i en sund kanel, hans mentale og moralske kræfter vil blive livskraftige og harmoniske; samvittigheden vil, oplyst af guddommelig nåde, blive skarp og ren, viljen og lysterne vil kunne styres og han vil ledes til oprigtighed og åbenhed i enhver handling i livet. Uden religiøse principper, vil denne dreng blive listig, snu, på en ond måde og vil forgifte alle han omgås. Jeg advarer alle unge om at tage sig i agt for denne unge mand hvis han fortsætter med at ringeagte religionen og biblen. I kan ikke være for forsigtige med hans selskab.

 L er også blevet fordærvet ved at omgås med de drenge som ikke udøver en rigtig indflydelse. J og K er ikke gode kammerater for ham, for han er let at påvirke i forkert retning. ___ er ikke det bedste sted for ham. Hans vaner skik og brug er ikke rene, han misbruger sig selv. På grund af dette og hans kærlighed for onde kammeraters selskab, vil de ønsker som hjælper til dannelsen af en dydig karakter og til sikrer adgang til himlen svækkes. De unge som ønsker udødelighed må stoppe hvor de er og ikke tillade en uren tanke eller handling. Urene tanker fører til urene handlinger. Hvis Kristus er overvejelsernes tema, vil tankerne i vid udstrækning adskilles fra alt som leder til urene handlinger. Sindet vil styrkes ved at dvæle ved ophøjede emner. Hvis det oplæres til at løbe i renhedens og hellighedens kanel, vil det blive sundt og livskraftigt. Hvis det oplæres til at dvæle på åndelige emner, vil det være naturligt at gøre dette. Men denne tiltrækningskraft af himmelske sager kan ikke vindes uden en tro på Gud og en alvorlig, ydmyg tillid til ham for den styrke og nåde som vil være tilstrækkeligt for enhver nødsituation.

 Livets renhed og en karakter formet efter det guddommelig Mønster opnås ikke uden alvorlige bestræbelser og faste principper. En vaklende person vil ikke opnå (409) kristen fuldkommenhed. Disse vil blive vejet på vægten og fundet for lette. Lige som en brølende løve, søger Satan efter sit bytte. Han prøver sin list på enhver intetanende ung; der er kun sikkert hos Kristus. Det er gennem hans nåde alene at Satan kan afvises. Satan fortæller de unge at der er masser af tid, så de kan give efter for synd og umoralitet denne gang og aldrig igen; men eftergivenhed vil forgifte hele deres liv. Vov jer ikke en eneste gang ud på forbuden grund. I disse farefulde onde dage, hvor tillokkelser til umoralitet og fordærv er alle steder, lad de unges alvorlige hjertefylde råb opløftes mod himlen: "Hvormed skal et ungt menneske rense hans vej?" Og måtte hans ører åbnes og hans hjerte rettes til at adlyde den belæring han får i dette svar: "Ved at give agt dertil efter Dit ord." [Kun ved at stole på Gud kan de unge være trygge i denne fordærvede tid. Uden guddommelig hjælp vil de være ude af stand til at beherske de menneskelige lyster og begær. I Kristus findes den tiltrængte hjælp, men hvor få er det, der vil gå til ham for at få den. Da Jesus var her på Jorden, sagde ham: »Og dog vil I ikke komme til mig for at få liv.« Alle kan sejre i Kristus. Med apostlen kan i sige: »Men under alt dette mere end sejrer vi ved ham, som elskede os.« Og igen: Men jeg er hård mod mit legeme og holder det i ave.« Barnet i Hjemmet side 451]

 Jeg har nedskrevet bror E og families sag fordi dette illustrerer mange familiers sande tilstand og Gud vil have at disse familier tager denne sag som om den er særlig nedskrevet for deres skyld. Der er mange andre tilfælde jeg kan udpege, men jeg har allerede nævnt nok. Unge piger går ikke i almindelighed fri for forbrydelsen at misbruge sig selv. De praktiserer den og, som følge deraf, ødelægges deres legemsbeskaffenhed. Nogle som er lige ved at gå ind i kvindelivet er i fare for hjernelammelse. Moralske og forstandsmæssige kræfter svækkes og lammes allerede, medens dyriske (410) tilbøjeligheder vinder adgang og fordærver legeme og sjæl. De unge, om det er dreng eller pige, kan ikke være kristne medmindre de holder helt op med at praktisere denne djævelske, sjæls-legeme-ødelæggende, fejl.

 [Mange af de unge er begærlige efter bøger. De læser alt, hvad de kan få fat i. Spændende kærlighedshistorier og uanstændige billeder har en demoraliserede indflydelse. Mange læser ivrigt romaner og som følge deraf bliver deres fantasi smudset til. Fotografier af nøgne kvinder bliver ofte sat i omløb i togene i salgsøjemed. Disse afskyelige billeder fremvises også i lysbilledsaloner (fotoforretninger) og hænger på væggene hos dem, der handler med graveringer. Vi lever i en tid, hvor moralsk fordærv kommer til udfoldelse overalt. Øjnenes lyst og lave lidenskaber vækkes ved at se og læse. hjertet bliver demoraliseret gennem fantasien. Tankerne finder glæde ved at fordybe sig i scener, der vækker de laveste og sletteste lidenskaber. Disse sjofle billeder, betragtet med en snavset fantasi, ødelægger moralen og får vildledte, forblindede mennesker til at give de kødelige lyster frit løb. Derpå følger synder og forbrydelser, der trækker mennesker, som blev skabt i Guds billede, ned på dyrenes stade og til sidst fører dem til evig fortabelse.] Undgå læsning og at se ting som vil antyde til urene tanker.] [De moralske og intellektuelle evner bør udvikles. Lad ikke disse ædle kræfter blive forkrøblet og forvrænget ved at børn læser fortællingsbøger. Jeg kender til stærke personligheder som er blevet bragt ud af balance og har fået sindet næsten lammet på grund af ukontrolleret læsning.] [Barnet i Hjemmet side 423-424] [Det kristne hjem side 322]

 Jeg appellerer til forældre at kontrollere deres børns læsning. Megen læsning vil kun gøre skade. Lad især ikke magasiner og aviser ligge på jeres borde som der kan findes kærlighedshistorier i. [Det er ikke muligt for de unge at have en god sindsstemning og rette religiøse principper, medmindre de finder glæde i at læse Guds ord. Denne bog (411) indeholder de mest fængslende historier, den viser vejen til frelse ved Jesus Kristus og er en vejleder til et ædlere og bedre liv. De ville enstemmigt kalde den for den mest interessante bog, de nogensinde havde læst, hvis deres fantasi ikke var blevet ødelagt af spændende historier af opdigtet karakter. I, som forventer, at jeres Herre skal komme anden gang for at forvandle jeres dødelige legemer og give dem samme skikkelse som hans herlighedslegeme, må i henseende til jeres livsførelse komme op på et højere plan. I må handle ud fra et højere standpunkt, end I hidtil har gjort; i modsat fald vil I ikke blive blandt dem, der modtager udødelighedens fuldendte gave. Herren Kommer 15.maj]

------------