Råd til en nydelsessyg datter

 (558) Kære ven F: Jeg fik vist at du var i fare for at komme helt under den store sjælefjendes kontrol. Dine oplevelser i ___ var ikke gode for dig. Dit ophold i ___ skader dig; du blev stolt og forfængelig. Der var ingen mangel på personer som uklogt forkælede dig og roste dig indtil du blev forfængelig, kæphøj og uforskammet. Du var imod tvang, var stædig og hårdnakket og har givet dine forældre mange problemer. De har gjort fejl. Din fader har uklogt forkælet dig. Du har udnyttet dig af dette og er blevet vildledt. Du har fået det bifald som du ikke fortjener.

 Du var meget din egen herre i ___ og tog friheder som ikke burde tillades et øjeblik. Skønt du eller dine søstre blev irettesat følte du dig fornærmet og fortalte det til din mor som om du var blevet misbrugt. Du kom med overdrivelser og hun var svag og let at opildne hvis hun troede at hendes position og værdighed ikke bliv respekteret. Hun var utilfreds med at nogen skulle diktere hendes børn og hun lagde ikke skjul på sit mishag. Hun talte upassende til dem som skulle have haft respekt. Din mor viste stor mangel på visdom ved at kritisere dem som hun hellere skulle takke. Hun gjorde dig skade og gjorde et arbejde for dig som hun aldrig helt kan udbedre. Du jublede fordi du anså dig selv som fri for kritik, troede at du kunne gøre som det behagede dig. Din moders øje var ikke altid på dig; og hvis det havde været, kunne hun ikke have set dine onde tilbøjeligheder.

 I skolen havde du en god og ædel lærer, alligevel var du opbragt fordi der blev lagt bånd på dig. Du troede at fordi du var datter af G ville din lærer vise (559) forkærlighed for dig og ikke skulle tage sig den frihed at rette at irettesætte dig. Dine søstre havde det på samme måde. Du beklagede dig for dine forældre; de hørte din side af sagen og forstod dig mere eller mindre og de blev oprørte på grund af dine overdrevne beretninger. De skadede dig. Du blev ikke opdraget lige så strengt som du burde. Alligevel blev du fornærmet fordi du ikke kunne få din vilje, men blev tvunget til at overgive dig til bror H's belærende gennemtrængende måder. Medens du var i skolen, var du nogen gange vanskelig, uforskammet og trodsig og manglede meget beskedenhed og anstand. Du var fræk, egenkærlig, selvglad og behøvede fast opdragelse fra hjemmet så vel som i skolen.

 [Du har et urent sind. Du har alt for længe været fri for arbejde og bekymringer. Huslige pligter ville have været en af de største velsignelser, du kunne have fået. Træthed ville ikke have skadet dig en tiendedel så meget som dine vellystige tanker og opførsel har gjort. Du har fået forkerte begreber med hensyn til pigers og drenges forbindelse med hinanden og du har godt kunnet lide at være i drenges selskab. Dit sind og hjerte er ikke rent. Du har taget skade af at læse kærlighedshistorier og romaner og dit sind er blevet tryllebundet af urene tanker. Din fantasi er blevet fordærvet, så du tilsyneladende ikke har haft kraft til at beherske dine tanker. Satan fører dig hen, hvor han vil.] Du er ikke lykkelig. Du elsker ikke Gud eller hans folk. Du har en bitterhed mod dem som ser din sande karakter. Det er som om at du kritiser dem for det syn de har på dig, men du er den eneste der kommer med den kritik. Din opførsel har kunne fremkalde advarsler. Du har kun dig selv at kritisere for dette. [Barnet i Hjemmet side 436-438]

 Du er en farlig omgangsfælle og har gjort megen skade ved din indflydelse i ___. Du har ledt andre i stedet for selv at blive ledt. (560) Du har vanæret Gud og er regnskabsskyldig overfor ham, for de onde gerning som er udøvet under din påvirkning. [Din opførsel har hverken været anstændig, værdig eller passende. Du har ikke haft gudsfrygt for øje. For at nå dine mål har du forstillet dig så ofte, at din samvittighed er blevet vanhelliget. Min kære pige: Hvis du ikke holder op med det samme, går du din sikre undergang i møde. Hold op med at lade dine tanker løbe på tåbelighedens og fordærvelsens vej. Det er ikke ufarligt for dig at omgås drengene. Fristelsens bølge bruser i dit bryst med fare for at udrydde principfastheden, den kvindelige værdighed og sand ærbarhed. Hvad bliver din skæbne, hvis du fortsætter din egenrådige, stædige kurs? samme]

 Et nyt år drager på os. Hvad har du besluttet dig at gøre nu? Hvad har du besluttet dig for, skal være den optegnelse der skal frembæres af Gud af tjenende engle om dine daglige gerninger? Hvilke ord som du har sagt vil vise sig i fortegnelsesbogens side? Hvilke tanker vil hjertets Ransager finde gemt hos dig? Han kan se tankerne, hjertets agt og hensigter. [Du har i det forløbne år efterladt dig en forfærdelig rapport over dit liv, som ligger til åben beskuelse for himmelens Majestæt og de store skarer af rene, syndfrie engle. Dine tanker og handlinger, dine vilde og uhellige følelser er måske blevet skjult for dødelige væsener; men husk, at dit livs mindste handlinger er synlige for Guds blik. Din rapport i himmelen er ikke pletfri. De synder, du har begået, er alle nedskrevne der.

 Gud ser misbilligende på dig og dog synes du at være blottet for følelser; du er ikke klar over din fortabte og ødelagte tilstand. Somme tider har du lyst til at angre; men dit stolte, uafhængige sind føler sig straks efter hævet over dette og du undertrykker samvittighedens stemme. Du er ikke lykkelig og dog forestiller du dig, at dersom du uhindret kunde gå dine egne veje, ville du blive (561) lykkelig. Stakkels barn! Du er stillet ligesom Eva var det i edens have. Hun troede, at hun vilde blive storladent ophøjet, dersom hun kun fik lejlighed til at spise af det træs frugt, som Gud havde forbudt hende endog at røre ved, for at hun ikke skulde dø. Hun spiste og mistede alle edens herligheder.

 Du burde beherske dine tanker. Dette vil ikke blive nogen let sag og du kan ikke gennemføre det uden en alvorlig kraftanstrengelse. Gud kræver alligevel, at du skal gøre det, for det er en forpligtelse, der hviler på ethvert tilregneligt menneske. Du står til ansvar over for Gud med hensyn til dine tanker. Dersom du hengiver dig til tåbelige forestillinger og tillader dit sind at dvæle ved urene ting, er du på en måde lige så skyldig i Guds øjne, som om du havde ført dine planer ud i praksis. Alt hvad der har hindret handlingens gennemførelse er mangel på anledning. Dette, at man dag og nat drømmer og bygger luftkasteller, er en dårlig og overmåde farlig vane. Er denne vane først indgroet er det næsten umuligt at løsrive sig derfra og få tankerne ledet hen til rene, hellige og ophøjede emner. Du må være på vagt over for dine øjne, øren og alle de øvrige sanser, dersom du skal få magt over dit sind og blive i stand til at hindre tomme og fordærvelige tanker i at besudle din sjæl. Det er kun nådens kraft, der kan gennemføre denne så tiltrængte forandring. Du er svag på dette område.

 Du er blevet egensindig, dristig og forvoven. Guds nåde har ingen bolig i dit hjerte. Det er kun ved Guds kraft, at du kan komme i en sådan tilstand, at du kan blive modtagelig for hans nåde blive et retfærdighedens kar. Gud forlanger ikke alene, at du skal beherske dine tanker, men også dine lidenskaber og tilbøjeligheder. Din Frelse afhænger af, om du er på vagt over for disse ting. Lidenskaber og tilbøjeligheder udøver en vældig indflydelse. Dersom de anvendes på en dårlig måde, eller dersom de bliver dikteret af forkerte motiver, er de i stand til at ødelægge dig og efterlade dig som et ynkeligt vrag uden Gud og uden håb.

 (562) Dersom lidenskaberne og tilbøjelighederne skal underordnes fornuften samvittigheden og karakteren må indbildningskraften meget bestemt tøjles. Du er i fare, for du er lige ved at ofre dine evige Interesser på lidenskabens alter. Lidenskaben er ved at få fuldkommen magt over hele din person og hvad slags lidenskab er det? Lidenskab af en lav og ødelæggende art. Dersom du giver efter for den, vil du gøre livet bittert for dine forældre, du bringer sorg og skam over dine søstre, prisgiver din egen karakter og går glip af himmelen og et herligt udødeligt Liv. Er du parat til at gøre dette? Jeg beder dig om at standse, hvor du er. Tag ikke et nyt skridt på din stædige tøjlesløse bane, thi foran dig lurer elendighed og død. Dersom du ikke viser selvbeherskelse over for dine lidenskaber og tilbøjeligheder, vil de uvægerligt bringe vanry over dig, så længe du lever.

 Du er ulydig, næsvis, utaknemmelig og ugudelig i din opførsel over for dine forældre. Disse sørgelige karaktertræk er frugter fra et fordærvet træ. Du er fræk. Du elsker drenge og elsker at tale om dem. »Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.« Vaner har fået magt til at beherske dig og du har lært at bedrage for at kunne gennemføre dine hensigter og nå dine mål. Jeg betragter ikke din sag for at være håbløs. Hvis jeg gjorde det, ville min pen ikke være i gang med at nedskrive disse linjer. I Guds kraft kan du gøre det skete godt igen.] Dit navn er allerede et mundheld i ___; men dette kan du ændre ved at bruge den styrke som Gud har givet dig. Du kan endog nu vinde moralsk udmærkelse så at dit navn kan forbindes med hellige og rene ting. Du kan ophøjes. Gud har sørget for den nødvendige hjælp til dig. Han har indbudt dig at komme til sig og har lovet at bære dine byrder og give dig sjælshvile. »Lær af mig,« siger den guddommelige Lærer, »thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle.« Du har længe været (563) sagtmodighed og ydmyghed overlegen. Du må lære denne betydningsfulde lektie at den guddommelige lærer før du kan finde den lovede hvile. Du har troet så meget om dig selv, om dine fikse ideer, så det har forledt dig til en sådan påtagethed og forfængelighed så det har gjort dig næsten tosset. Din tunge bedrager, den har givet efter for fordrejelser og falskhed. Oh, min kære pige, om du blot kunne vågne op, hvis din slumrende, livløse samvittighed kunne vækkes og du kunne have et vanemæssigt indtryk af Guds nærhed og holde dig selv i ave med en oplyst, vågen samvittighed, du ville selv blive lykkelig og en velsignelse for dine forældre, hvis hjerter nu smertes. Du kunne være et retfærdighedens redskab for dine omgangsfæller. Du behøver en gennemgribende omvendelse og uden den er du i forbitrelse og i syndens bånd. Du bilder dig ind at du er fri når du følger din egen vingårds ledelse, et ondartet sindelag; men du er i det mest nedværdigende trældomsåg. Uden religions principper, må du betragte dig selv som offer for fjenden; men alle som er gode og dydige vil betragte din karakter med medynk og din opførsel med afsky. Du kan få del i den guddommelige natur hvis du vil undfly fordærvelsen til denne verdens lyster; eller vil du have del i disse, må du synke ned i dens fordærv og bære det sataniske aftryk. [Buds t unge side 36-38]

 Du har yngre søstre du kan velsigne ved din påvirkning. Du kan genspejle et lifligt, værdifuldt lys i din fars familie og gøre hans hjerte glad; eller du kan være en sort skygge, en sky, en storm som hærger. Din hang til læsning er af en sådan karakter at hvis du får lov til det vil det gribe forstyrrende ind i fantasien og vil være årsag til din ruin. Hvis du ikke behersker dine tanker, din læsning og dine ord, vil din fantasi blive håbløs syg. Læs din bibel opmærksomt, bønligt og være vejledt af dens lære. Det er din sikkerhed.

 [Hold dig fri af drengene. I deres selskab bliver fristelserne alvorlige og stærke for dig. Slå ægteskab ud af dit pigesind. Det er du på ingen måde egnet til. Du behøver mange års erfaring, før du har forudsætning for at forstå ægteskabets pligter og påtage dig dets byrder. Hold streng vagt over dine tanker, interesser og følelser. Lad dem ikke blive nedværdiget til at tjene begæret. Hæv dem til renhed; giv dem til Gud.

 Du kan blive en god, retskaffen og anstændig pige, men ikke uden alvorlige anstrengelser. Du må våge, du må bede, du må tænke og du må undersøge dine motiver og handlinger. Analyser nøje dine følelser og handlinger. Ville du gøre noget uanstændigt i din faders nærværelse? nej, bestemt ikke. Men sådan handler du i din himmelske Faders nærværelse, ham som er langt mere ophøjet, hellig og ren. Ja, du nedværdiger dit legeme i nærværelse af de rene, syndfri engle og i Kristi nærværelse; og du fortsætter dermed uden at tage hensyn til samvittigheden og uden at tage hensyn til det lys og de advarsler, du har fået.

 Husk, at der bliver skrevet en rapport over alle dine handlinger. De hemmeligste ting i dit liv vil du møde igen.] Du vil dømmes efter de gerninger du har gjort. Er du rede til det? Du skader dig selv fysisk og moralsk. Gud har påbudt dig at bevare dit legeme rent. »Eller ved I ikke, at jeres legeme er et tempel for Helligånden, .... og som I har fra Gud og at I ikke tilhører jer selv? 1.Kor.6,20. I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« Vil Gud ikke dømme jer for at forsimple jer til lidenskabernes og hengivenhedens løfter når han gør krav på jeres rige kærlighed og hele jeres legeme og ånd til at helliges til hans tjeneste? [Barnet i hjemmet side 438]

 [Jeg advarer dig på ny som den,, der vil blive stillet over for dette brev på den dag, hvor enhvers sag vil blive afgjort. Overgiv dig (565) uden tøven til Kristus. Han alene kan ved sin nådes magt redde dig fra ødelæggelsen. Han alene kan bringe dine moralske og intellektuelle kræfter i en sund tilstand. Guds kærlighed må varme dig om hjertet, din opfattelsesevne må blive klar og moden, din samvittighed oplyst, vågen og ren, din vilje ærlig og hellig og underkastet Guds Ånds herredømme. Du kan blive det, du vælger. Hvis du vil vende helt om nu, høre op med det onde og lære det gode, vil du i sandhed blive lykkelig. Du vil sejre i livets kampe og stå og til herlighed og ære i et liv, der er bedre end dette. »Så vælg i dag, hvem I vil tjene.« Barnet i Hjemmet side 436-438]

------------