[Ingen indflydelse kan være til så stor skade for et konferensmøde eller for nogen anden religiøs sammenkomst som tom tale og megen ligegyldig snak. Mænd og kvinder samler sig tit i grupper og beskæftiger sig med samtale angående almindelige emner, som ikke vedrører mødet. Nogle har taget deres landbrug med sig, andre har medbragt deres huse og lægger planer for at bygge. Nogle kritiserer andre sønder og sammen og har ingen tid eller tilbøjelighed til at ransage deres egne hjerter, til at opdage manglerne i deres egen karakter, så de kan rette på deres (598) fejl og fuldkomme hellighed i Guds frygt.
Dersom alle, der bekender sig til at følge Kristus, ville benytte tiden uden for møderne til at samtale om sandheden, til at dvæle ved en kristens håb, til at ransage deres egne hjerter og under alvorlig bøn til Gud bede om hans velsignelse, ville en langt større gerning blive udført, end vi endnu har set, ikke-troende, som falskelig anklager dem, der tror sandheden, ville blive overbeviste på grund af deres »gode færd i Kristus«, Vore ord og handlinger er den frugt, vi bærer; »altså: af deres frugter skal I kende dem.« Vejl f menigh bd. 2 side 317-318]
Gud gav anvisning til Israelitterne om at samle sig foran ham ved fastsatte tidspunkter, på det sted han valgte og helligholdte særlige dage hvor intet unødigt arbejde skulle gøres, for tiden skulle helliges til vederlag for de velsignelser han havde givet dem. Ved disse særlige højtider skulle de bringe gaver, frivillige ofre og takofre til Herren, efter som han havde velsignet dem. Trællen og trælkvinden, den fremmede, den faderløse og enken, blev beordret til at fryde sig ved at Gud ved sin egen underfulde kraft havde bragt dem fra slaveriets trældomsåg til at nyde friheden. Og de blev pålagt ikke at vise sig tomhændet for Herren. De skulle bringe tegn på deres taknemmelighed til Gud og hans varige barmhjertighed og velsignelser til dem. Disse ofre var forskellige alt efter den påskønnelse som giveren gav de velsignelser de havde lov til at nyde. Således blev folkets karaktertræk tydeligt udviklet. Den som højt værdsætter de velsignelser Gud har udbredt på dem gav ofre alt efter hvordan de påskønnede disse velsignelser. Dem som, på grund af den gunst de modtog, fik deres moralske kæfter berøvet og lammet af egenkærlighed og afguderisk kærlighed. I stedet for at blive inspireret af den brændende kærlighed fra deres gavmilde velgører, bragte de ringe ofre. Således blev deres hjerter afsløret. (599) Ved siden af disse særlige religiøse festdage med glæde og fryd, blev den årlige påskefest fejret af det jødiske folk. Herren sluttede den pagt at hvis de var tro i helligholdelsen af hans påbud, ville han velsigne dem i al deres vækst og i alle deres hænders gerninger.
Gud forlanger intet mindre af hans folk i disse sidste dage, i gaver og ofre, end han gjorde af det jødiske folk. Dem som han har velsignet med gode kår, skal, selv ikke enken og den faderløse, være glemt i velsignelserne. Især bør de som Gud har begunstiget give det til ham som er hans. De bør vise sig for ham med selvopofrelse og bringe deres gaver i overensstemmelse med de velsignelser som han har udbredt over dem. Men mange af dem Gud giver fremgang viser grundlag for taknemmelighed imod ham. Hvis hans velsignelser hviler på dem og han forøger deres gods, vil de gøre denne gavmildhed til bånd der binder dem til deres besiddelser; de tillader verdslige foretagender at tage sæde i deres kærlighed og hele deres væsen og forsømmer helligelse og religiøse privilegier. De kan ikke overskue at forlade deres forretninger og komme frem for Gud blot en gang om året. De vender Guds velsignelser til en forbandelse. De tjener deres egne timelige interesser og forsømmer Guds forlangender.
Mennesker som har tusinder bliver der hjemme år efter år, fordybet i deres verdslige bekymringer og interesser og føler at de ikke kan overskue at gøre et lille offer i deltagelse for den årlige gudsdyrkelses samling. Han har velsignet dem i kurv og lade og omgiver dem med sin hjælp i den højre og i den venstre, alligevel, tilbageholder de, de små ofre han forlanger af dem. De holder af at tjene sig selv. Deres sjæle vil være som den ufornyede ørken uden himlens dug og regn. Herren har bragt dem sin nådes dyrebare velsignelse. Han har (600) befriet dem fra syndens slaveri og vildfarelsens trældom og har åbnet den nærværende sandheds herlige lys for deres formørkede forstand. Og skal disse vidnesbyrd på Guds kærlighed og barmhjertighed ikke fremkalde en tak som gengæld? Skal dem som bekender sig til at tro at alle tings ende er nær være blinde for deres egen åndelige velfærd og leve for denne verden og dette liv alene? De forventer at deres evige interesse vil tage vare på sig selv? Åndelig styrke vil ikke komme uden en anstrengelse fra deres side.
Mange som bekender sig til at vente på vor Herres tilsynekomst søger ængsteligt og bebyrdet efter verdslig vinding. De er blinde for deres evige interesse. De arbejder for det som ikke mætter. De bruger deres penge på det der ikke er brød. De stræber efter at tilfredsstille sig selv med rigdomme som de samler på jorden, men vil forgå. Og de forsømmer beredelsen for evigheden, som bør være det første og eneste virkelige arbejde i livet.
Lad alle som overhovet kan, deltage i disse årlige møder. Alle bør føle at Gud forlanger dette af dem. Hvis de ikke benytter sig af den mulighed som han har givet at de kan blive stærke i ham og i kraft af hans nåde, vil de blive svagere og svagere og have et mindre og mindre ønske om at hellige alt til Gud. Kom, brødre og søstre, til disse hellige konferensmøder, for at finde Jesus. Han vil komme frem til nadveren. Han vil være til stede og han vil gøre det for jer som i har brug for. Jeres gårde bør ikke betragtes af større værdi end sjælens høje interesse. Alle de rigdomme som i har, kan være nok så dyrebare, men vil ikke være store nok til at købe fred og håb, som vil være en uendelig fremgang, hvis det koster jer alt hvad I har og et livslang møje og besvær. En stærk, klar fornemmelse af evige sager og et hjerte der er villig til at overgive alt til Kristus, er velsignelser af større værdi end alle denne verdens rigdomme fornøjelser og herligheder.
(601) Disse lejrmøder er af betydning. De koster noget. Guds tjenere opslider sig selv for at hjælpe folk, selv om mange af dem ser ud som om at de ikke mangler hjælp. Af frygt for at miste lidt af denne verdens vinding, lader nogle disse dyrebare privilegier komme og gå om de kun havde lidt betydning. Lad alle som bekender sig til at tro sandheden give agt på ethvert privilegium som Gud giver dem, for at de kan få et klarere syn af hans sandhed, hans forlangender og nødvendigheden af at berede sig for hans genkomst. En stille, venlig og lydig tillid til Gud er hvad han forlanger.
I behøver ikke at betynge jer selv med en fortravlet uro og nyttesløs bekymring. Arbejd medens det er dag, udfør trofast det arbejde som Guds forsyn har tiltænkt jer og han vil sørge for jer. Jesus vil uddybe og udvide jeres velsignelser. I må anstrenge jer hvis I skal have frelsen til sidst. Kom til disse møder villige til at arbejde. Forlad jeres hjemlige bekymringer og kom for at finde Jesus og han vil blive fundet af jer. Kom med jeres gaver som Gud har velsignet jer med. Vis jeres taknemmelighed for jeres Skaber. Han er Giveren af al den hjælp I får. Vis jeres taknemmelighed med et frivilligt offer. Lad ingen som kan give komme tomhændet. »Bring hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i mit hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner eder himmelens sluser og udøser velsignelse over eder i overmål."
[Hensigten med konferensmødet er at få alle til at lægge arbejdets bekymringer og byrder til side og hellige nogle dage udelukkende til at søge Herren. Vi bør anvende tiden til selvprøvelse, grundig hjerteransagelse, bodfærdig syndsbekendelse og fornyelse af vore løfter til den Højeste. Hvis nogen kommer til disse møder med mindre værdige hensigter, håber vi, at mødet må blive af en sådan karakter, at de ledes til at forstå dets rette formål. Vejl f menigh bd. 2 side 318]
Nogle lider for det ekstra arbejde der i forberedelsen af (602) et lejrmøde. De er gavmilde mennesker og ønsker ikke noget gjort knebent. Nogle gør store tilvejebringelser og er fuldstændig trætte når de kommer til mødet og så snart at de lettes af arbejdspresset, får den udbrændte natur dem til at føle at de har været misbrugt. nogle af disse personer har aldrig deltaget i disse lejrmøder før og er ikke informeret med hensyn til hvilke forberedelser de behøver at gøre. De mister nogle af de kostbare møder de havde til hensigt at deltage i. Disse gør fejl i at gøre store forberedelser. [Ved lejrmøderne bør vi kun tage enkel, sund mad med som er tilberedt på den enkleste måde uden krydderier og fedt.
Jeg er overbevist om at ingen behøver at udsætte sig for sygdom under lejrmøderne, hvis I bare ville følge helselovene i arbejdet med at lave mad. Hvis I lod være med at lave kager og pajer og ville nøjes med grahamsbrød og frisk, tørret eller kogt fugt ville I ikke blive syge hverken under forberedelserne eller under selve møderne. Alle bør skaffe sig noget varmt mad, for det er ikke godt at leve i flere dage kun på tørmad. Der findes altid flere kogesteder på lejrpladsen, så at I kan lave varme retter.
Brødre og søstre I må ikke blive syge under lejrmøderne. Vi må klæde os fornuftig især om morgnen og om aftnen når luften er kølig og vi må være nøje med at klæde os efter skiftende vejrforhold, så vi kan holde varmen. Dernæst må vi være meget påpasselige med at få regelmæssig søvn og mad. Vi bør have enkel, sund mad og ikke nyde noget mellem måltiderne. Hvis vi passer på sådanne ting, vil vi ikke blive syge. Da vil vi føle os vel under møderne og hjernen kan være klar og i stand til at værdsætte sandheden. Når vi så rejser hjem, er vi forfrisket både legemlig og åndelig. De som til daglig er optaget med hårdt arbejde og så må holde sig i ro under møderne, må passe på at de ikke spiser så meget som de i almindelighed plejer. Gør de det, vil de få besvær med maven.
Vi ønsker at hjernen skal være klar og i bedst mulig form under disse (603) møder, sådan at vi kan høre sandheden, værdsætte og bevare den og at vi kan praktisere den når vi rejser hjem. Men hvis maven bliver belastet af for meget mad, ja, endog af den sundeste og bedste mad, bliver hjernens energi nød til at koncentrere sig om fordøjelsesorganerne for at hjælpe dem. Da får vi en følelse af at hjernen er døsig og slap og det bliver næsten umulig at holde øjnene åbne. De dyrebare sandheder der burde blive hørt, forstået og praktiseret, går fuldstændig hus forbi på grund af at vi føler os uoplagt. Grunden til dette er at hjernen er næsten lammet som en følge af at vi har spist for meget.
Jeg vil anbefale at alle nyder noget varmt, især om morgnen. Dette kan vi få uden særlig besvær. Vi kan f. Eks. lave en suppe af groft hvedemel. Hvis melet er for groft, kan vi sigte det og mens suppen er varm, kan vi blande lidt mælk i den. Dette er en sund ret, som både smager godt og passer godt for lejrmøderne. Og hvis brødet bliver for tørt, kan vi brække det i stykker og komme det i suppen. Det smager godt. Jeg kan ikke anbefale at spise kold mad, fordi det kræver energi at varme maden op til legemstemperatur før fordøjelsen kan begynde og denne energi må maven tage fra organismen. En anden enkel og sund ret er bønner som er kogt eller stegt. Fortynd dem med lidt vand og kom så lidt mælk eller fløde i og det bliver en dejlig suppe. Brødsmugler kan bruges her på samme måde som hvedemelsuppen. Råd og vink side 69-70]
Jeg er glad for at se den fremgang som mange gør i helsereformen, dog er jeg ked af at se så mange stå i baggrunden. Hvis nogen bliver syge på vore lejre, bør der forhøres nærmere om sagen og der bør lægges mærke til om der sker noget mere. Det gør mig ondt at vore lejrmøders omdømme skal lide fordi det rygtes hvorfor folk bliver syge. Hvis tingene gøres rigtigt ved disse betydningsfulde samlinger, kan de være til velsignelse for legemlig så vel som for sjælelig sundhed.