Ved lejrmødet i Vermont, i 1870, følte jeg mig draget af Guds Ånd til at fremføre et tydeligt vidnesbyrd om ældre og velhavendes pligt overfor forvaltningen af deres ejendomme. Jeg fik vist at nogle mennesker som er drevne, forsigtige og kloge med hensyn til forretningstransaktioner i almindelighed, mennesker som er kendt for villighed og (117) grundighed, viser en mangel på forudseenhed og villighed med hensyn til en rigtig forvaltning af deres besiddelser medens de lever. De ved ikke hvor snart deres prøvetid afslutter; alligevel fortsætter uroligt de år efter år med deres forretninger og ofte slutter deres liv uden at de at de er klare. Ellers kan de dø pludseligt, uden et øjebliks advarsel og deres ejendomme forvaltes på en måde som de ikke ville anerkende. Disse er skyldige i forsømmelse; de er upålidelige forvaltere.
Kristne som tror den nærværende sandhed burde vise visdom og fremsyn. De bør ikke vanrøgte deres midler og vente efter en god anledning til at bringe deres forretninger i orden under en lang sygdom. De bør have deres forretninger i en sådan tilstand at de til enhver tid kan forlade dem og har de ingen indflydelse på dem, må de bringe dem i orden, som de ville da de var involveret i dem. Mange familier er blevet uærligt frarøvet alle deres ejendomme og har været genstand for armod, fordi det arbejde som godt kunne gøres på en time er blevet forsømt. Dem som vil gennemføre deres vilje bør ikke spare på den smerte eller de udgifter der skal til, for at få gode råd og få det til at bestå prøven.
Jeg så at dem som bekender sig til at tro sandheden burde vise deres tro ved gerninger. De burde, på trods af den uretfærdige mammon, samler sig venner, så de til sidst kan modtages i de evige boliger. Han har lagt penge i deres hænder som de skal udrette det store sjælevindende arbejde med; - sjæle som Kristus forlod sit hjem for, sine rigdomme, sin herlighed og blev fattig så han kunne, ved sin ydmygelse og opofrelse, bringe mange Adams sønner og døtre til Gud. I hans forsyn har Herren forordnet at arbejdet i hans vingård bør understøttes af midler der er betroet i hans forvalteres hænder. Forsømmer de fra deres side at besvare Guds sags kald og frembære hans arbejde vil dette vise at de er upålidelige og dovne tjenere.
(118) Jeg er blevet vist nogle ting med hensyn til sagen i Vermont, men mere direkte i Bordoville og omegnen. Det efterfølgende er var Vidnesbyrd for menigheden nr. 20:
"Der skal udrettes et stort arbejde for mange som bor i Bordoville. Jeg så at fjenden har travlt med at fremføre sine planer. Mennesker som Gud har betroet talenter i midler har lagt deres ansvar, som Gud har udpeget dem til som Guds forvaltere, over på deres børn. I stedet for at aflægge regnskab til Gud de ting som er hans, påstår de at alt hvad de har er deres eget, som om de ved deres egen magt og kraft og visdom selv har opnået deres besiddelser."
"Nogle sætter deres midler uden for deres kontrol og lægger dem i hænderne på deres børn. Deres skjulte motiv er at sætte dem selv i en position hvor de ikke føler et ansvar for at give deres ejendomme til spredning af sandheden. De erkender ikke at det er Herrens penge de handler med og at det ikke er deres egne."
"[Forældre bør have store betænkeligheder med at betro de midler Gud har givet dem, til børn, medmindre de er sikre på at børnene har større interesse og hengivenhed for Guds sag end de selv og at de vil være ivrige og mere målbevidste når det gælder at fremme Guds sag og mere villige til at give af deres midler til nødvendige tiltag. Men der er mange som uden videre overlader pengene til børn og pålægger dem det ansvar de selv skulle have båret som Guds forvaltere. Det er Satan som tilskynder dem til dette. Ved at handle sådan stiller de deres midler til rådighed for fjenden. Satan lægger tingene til rette for at de skal tjene hans egen hensigt og berøver Guds værk de midler de har brug for, til vedligehold. Det kristne hjem side 310]"
"Mange som har gjort store trosbekendelser er mangelfulde i gode gerninger. Hvis de skulle vise deres tro ved deres gerninger vil de udøve en kraftfuld indflydelse på sandhedens side. Men de udnytter ikke de talenter i midler (119) som Gud har lånt dem. Dem som tror de kan lindre deres samvittighed ved at overgive deres besiddelser til deres børn, eller ved at holde dem tilbage fra Guds sag og lade dem gå over i hænderne på ikke-troende ubekymrede børn for at formøble eller samle dem og dyrke dem, vil have et regnskab at aflægge for Gud; de er upålidelige forvaltere af Herrens penge. De vil lade Satan overliste dem igennem disse børn, hvis sind er under hans herredømme. Satans mål er, i mange måder, nået, når Guds forvaltere synes at være bedøvet og lammet; de erkender ikke deres store ansvar og afregningen som så snart kommer."
Jeg fik vist at nogles prøvetid i ___området snart var til ende og at det var vigtigt at deres arbejde blev afsluttet til Guds behag, så de som den sidste udtalelse vil høre »Vel du gode og tro tjener.« fra Mesteren. Jeg fik også vist en uoverensstemmelse hos dem, som bekender sig til at tro sandheden. De tilbageholdte deres midler fra Guds sag, så de kunne efterlade dem til deres børn. Mange fædre og mødre er midt i deres overflod fattige. De begrænser i en grad deres personlige velvære og ofte fornægter sug selv ting der er nødvendige for livets og sundhedens nydelse, skønt de har rigelige midler at råde over. De føler det, så at sige, forbudt at give deres midler til deres eget behag eller til næsten. De har et mål for sig og det er at opspare ejendomme til deres børn. Denne tanke er så fremtrædende, så indvævet i alle deres handlinger, at deres børn lærer at se forud i tiden for hvornår de ejendomme vil være deres. De gør sig afhængig af det og denne udsigt har en vigtig men ikke gunstig indflydelse på deres karakter. Nogle kommer til at øde dem bort, andre bliver egenkærlige og griske og endnu andre bliver ligegyldige og rastløse. Mange opelsker ikke sparsommelighedens vane, de søger ikke efter selvtillid. De er hjælpeløse og har kun lidt karakterfasthed. Det præg de fik i barndommen og ungdommen dannes i karakterens sammensætning og bliver grundlaget for det modne liv.
(120) Dem som er blevet kendt med sandhedens principper bør nøje følge Guds ord som deres vejleder. De bør afgive de ting til Gud der er Guds. Jeg fik vist at adskillige i Vermont gjorde en stor fejltagelse med bevillingen af de midler som Gud havde betroet i deres varetægt. De så væk fra Guds krav på det hele. Deres øjne var forblindede af retfærdighedens fjende og de tog en kurs der førte til ulykke for dem selv og deres børn.
Børn påvirkede deres forældre til at give deres ejendomme i hænderne på dem og så de kunne forvalte dem selv. I lyset af Guds ord, der er så klart og tydeligt i at låne forvaltere penge og i lyset af de advarsler og irettesættelser som Gud har givet gennem Vidnesbyrdene om midlernes forvaltning, - og hvis børnene, med hele dette lys klart for sig, enten direkte eller indirekte påvirker deres forældre til at dele deres ejendomme medens de lever, eller om de hovedsageligt komme i børnenes hænder efter forældres død, påtager disse børn sig et frygteligt ansvar. Børn med aldrende forældre som bekender sig til at tro sandheden burde, i frygt for Gud, råde og bede deres forældre om at være ægte i deres overbevisning og gøre det på den måde Gud billiger. Forældre bør samle sig skatte i himlen og beregne midlerne til sig selv til Guds sags fremme. De bør ikke frarøve dem selv himmelske rigdomme ved at efterlade et overskud af midler til dem som har nok; for herved frarøver de ikke kun sig selv det store privilegium at samle sig skatte i himlen der ikke forgår, men de frarøver Guds skatte.
Jeg sagde ved lejrmødet at når ejendomme hovedsageligt gives børn, medens ingen gives til Guds sag, eller måske en ubetydelig del der ikke er værd at nævne, vil denne ejendom ofte vise sig at være en forbandelse for de (121) børn som arver den. Det vil være en kilde til fristelse og vil åbne en dør hvorigennem de kan falde ned i mange farlige og skadelige lyster.
Forældre bør bruge den ret Gud har givet dem. Han har betroet dem talenter han vil have skal bruges til hans ære. Børnene skal ikke blive ansvarlig for faderens talenter. Skønt de har sunde tanker og en god dømmekraft, bør forældre, under en bønnerig overvejelse og med hjælp fra rette rådgivere som har erfaring i sandheden og kundskab til den guddommelige vilje, disponere over deres ejendomme. Hvis de har børn som er plagede eller kæmper i armod og som vil gøre klog brug af de midler, bør de tages i betragtning. Men hvis de har ikke-troende børn som har overflod af denne verden og som tjener verden, begår de synd mod Mesteren, som har gjort dem til sine forvaltere, ved at give dem midler i hænderne kun fordi de er deres børn. Guds krav skal ikke tages let.
Og det burde udtrykkelig forstås at når forældre har gjort det efter deres vilje, vil dette ikke forhindre dem fra at give midler til Guds sag så længe de lever. Dette burde de gøre. Her bør de være tilfredse og lønnen er derefter, at forvalte deres overskud medens de lever. De bør gøre deres del for Guds sags fremme. De bør bruge de midler der er lånt dem af Mesteren til at frembringe det arbejde som behøver at blive gjort i hans vingård.
Kærlighed til penge er roden for næsten alle forbrydelser der begås i verden. Fædre som egenkærligt tilbageholder deres midler for at berige deres børn og som ikke ser Guds sags mangler og hjælper disse, gør en frygtelig fejltagelse. Børn som de tror de kan velsigne med deres midler forbandes med dem.
Penge der gives til børn bliver ofte roden til bitterhed. De skændes ofte over den ejendom de har fået og når der er tale om et testamente, er alle sjældent tilfreds med den forvaltning deres fader har gjort. Og i stedet for at midlerne giver (122) stor glæde og ære for hans minde, skaber de utilfredshed, knurren, fjendskab og respektløshed. Brødre og søstre som var fredelige over for hinanden kommer nogen gange op og toppes og familiestrid er ofte følgen af arvede midler. Rigdomme er attråværdige som midler til at dække forhåndenværende mangler og at gøre godt mod andre. Men arvede rigdomme bliver oftere en snare for den der har dem end en velsignelse. Forældre bør ikke søge efter at deres børn kommer ud for fristelser som de udsætter sig for ved at give dem midler som de ikke selv har arbejdet for.
Jeg fik vist at nogle børn der bekender sig til at tro sandheden, på en indirekte måde ville påvirke faderen til at give sine midler til sine børn i stedet for at give dem til Guds sag medens han lever. Dem som har påvirket deres fader til at forandre sin forvaltning til dem ved kun lidt om hvad de gør. De påtager sig det dobbelte ansvar, at afstemme faderen så at han ikke fuldbyrder Guds hensigt i forvaltningen af midler lånt ham af Gud til brug for hans ære og der ud over at være forvalter af midler der af faderen skulle lægges ud til vekselerere, så Mesteren kunne modtage sit med renter.
Mange forældre gør en stor fejltagelse ved at give deres ejendomme ud af deres hænder til deres børns hænder medens de selv er ansvarlig for brugen eller misbrugen af det talent Gud har lånt dem. Hverken forældre eller børn bliver lykkeligere af at overføre ejendomme. Og hvis forældrene lever nogle få år endnu fortryder de normalt deres handling. Forældres kærlighed til deres børn forøges ikke ved denne måde. Børn føler ikke større taknemmelighed og forpligtelse mod deres forældre og deres gavmildhed. Det er som om en forbandelse er sagens rod. En forbandelse, som kun kommer fra børnenes egenkærlighed og ulykkelige og forfærdelige indsnævrede afhængighedsfølelser fra forældrenes side.
[Det ville være bedre, hvis forældrene, mens de lever, ville hjælpe børnene til at hjælpe sig selv end at efterlade dem et stort beløb når de dør. Børn, der hovedsagelig er overladt til at stole (123) på deres egne anstrengelser, bliver bedre mænd og kvinder og er bedre egnede til det praktiske liv end de børn, der har været afhængige af deres faders formue. De børn, der er overladt til at være afhængige af deres egne aktiver, sætter i almindelighed pris på deres evner og benytter sig af deres privilegier og opøver og styrer deres evner for at nå et mål i livet. De udvikler ofte karaktertræk som flid, sparsommelighed og en god moral, hvilket er selve grundlaget for fremgang i kristenlivet. De børn, forældrene gør mest for, føler sig ofte mindst i taknemmelighedsgæld til dem.] De fejl vi har talt om findes i ___. Forældre har overladt deres forvaltning til deres børn. [Barnet i hjemmet side 152]
Ved lejrmødet i ___, 1870, appellerede jeg til dem som har midler om at bruge dem i Guds sag som hans trofaste forvaltere og ikke overlade denne gerning til deres børn. Det er et arbejde som Gud har overladt dem at udrette og når Mesteren kræver dem til regnskab, kan de som trofaste tjenere, aflægge ham det som han har lånt dem, både hovedstol og renter.
Brødrene X,Y,Z blev vist for mig. Disse fejlede i forvaltningen af deres midler. Nogle af deres børn påvirkede dem i dette og påtog sig ansvar som de ikke var rede til at bære. De åbnede en dør og indbød fjenden til at komme ind med sine fristelser og pine og ødelægge dem. Bror X's to yngre sønner var i stor fare. De opgikkes personer med et ikke-ophøjende karakterpræg, men de ville blive fornedret. Disse omgangsfællers hårfine indflydelse vandt en ufuldkommen indflydelse på disse unge mænd. De dårlige kammeraters tale og opførsel var af den art at de blev adskilt fra deres søstre og deres mænd. Jeg følte mig dybt rørt da jeg talte om dette emne ved lejrmødet. Jeg kendte personer jeg havde fremme fra et syn. Jeg tilskyndede mine tilhørere til nødvendigheden for helligelse til Gud. Jeg nævnte ingen navne, for jeg kunne ikke. (124) Jeg skulle blive ved principperne, appellere til hjerterne og sindene og give dem som bekendte sig til at elske Gud og holde hans bud en anledning til at udvikle en karakter. Gud vil sende dem advarsler og formaning og hvis de virkelig ønsker at gøre hans vilje har de anledningen. Lys var givet og vi skulle da vente og se om de ville komme til lyset.
Jeg forlod lejrmødet med en bekymring for de personer hvis farer jeg havde fået vist. Efter nogle få måneder kom nyheden om bror Y's død til os. Hans ejendomme blev overladt til hans børn. Sidst i december havde vi en aftale om at holde møder i Vermont. Min mand var utilpas og kunne ikke rejse. For ikke at skylde dem for meget, indvilgede jeg i at tage til Vermont, i selskab med søster Hall. Jeg talte til folk med en vis frihed, men vore konferensemøder var ikke frie. Jeg vidste at Herrens Ånd ikke kunne blive fri før der blev gjort bekendelser og der blev sønderbrudt hjerter over for Gud. Jeg kunne ikke tie stille. Herrens Ånd var over mig og jeg fortalte kort om indholdet af det jeg havde skrevet. jeg opremsede nogle af de tilstedeværendes navne som stod i vejen for Guds arbejde.
Følgen af at overlade ejendomme til børn ved testamente og også forældres overflyttelse af deres forvaltningsansvar til deres børn medens forældrene stadig levede, havde de nu fået vist. Begærlighed havde fået bror Y's sønner til at udøve en forkert fremgangsmåde. Dette gjaldt især den ene af hans sønner. Jeg arbejdede grundigt og fortalte om de ting som jeg havde set med hensyn til menigheden, især overfor bror Y's sønner. En af disse brødre, der selv var far, var fordærvet i hjerte og liv og en skamplet for den nærværende sandheds dyrebare sag; hans lave moralstandard fordærvede de unge.
Herrens Ånd kom over møderne og nogle gjorde ydmyge bekendelser, ledsaget af tårer. Efter mødet havde jeg en samtale med bror X's yngste sønner. Jeg bad dem indtrængende og tilskyndede dem for deres (125) sjæles skyld at vende helt om, bryde selskabet med dem som førte dem til fordærv og bad dem om at søge efter ting som giver dem fred. Medens jeg tilskyndede disse unge mænd, blev mit hjerte draget for dem og jeg længtes efter at se dem underkaste sig Gud. Jeg bad for dem og tilskyndede dem til at bede for sig selv. Vi vandt den sejr; de opgav. Enhvers røst blev hørt i ydmyg godtgørelsesbøn og jeg følte Guds fred i virkeligheden hvilede over os. Engle synes at være helt omkring os og jeg blev henrykket i et syn om Guds herlighed. Tingenes tilstand i ___ blev vist for mig. jeg så at nogle var faldet langt fra Gud. De unge var i en frafaldstilstand.
Jeg fik vist at bror X's to yngste sønner af naturen var godhjertede, samvittighedsfulde unge mennesker, men at Satan havde forblændet deres sansning. Ikke alle deres kammerater var af den slags som styrker og forbedrer deres moral eller forøger deres forståelse og kærlighed for sandheden og himmelske ting. »En eneste synder kan ødelægge meget godt.« Den bespottende og fordærvede tale fra disse kammerater har virket til at fordrive alvorlige og religiøse aftryk.
[Det er galt af kristne at færdes sammen med dem som har en slap moral. At bruge tid på daglig, fortrolig samkvem som ikke bidrager til at styrke moralen og intellektet, er farlig. Dersom den moralske atmosfære som omgiver visse personer, ikke er ren og helliggjort, men fordærvet af ondskab og synd, vi vil opdage at den næsten umærkelig påvirker følelse og forstand, forgifter os og leder ud i ødelæggelsen. Det er farlig at være på bølgelængde med dem som lader sindet dvæle ved det lave. Gradvis og umærkelig vil også de som af naturen er samvittighedsfulde, komme ned på samme plan. De vil tage skade af sløvhed og den lave moral de stadig kommer i berøring med. Det kristne hjem side 358-359]
Det er vigtigt at disse unge mænds selskaber forandres. »Slet omgang fordærver gode (126) sæder.« Satan har arbejdet gennem agenter for at fordærve disse unge mennesker. [Ingen ting kan mere virkningsfuldt hindre eller fordrive alvorlige indtryk og gode ønsker end omgang med overfladiske og ligegyldige mennesker med et fordærvet sind. Uanset hvor tiltrækkende sådanne mennesker kan virke på grund af deres vittigheder, sarkasme og slagfærdighed, er deres letsindige og ligegyldige forhold til kristendommen tilstrækkelig grund til ikke at have dem om omgangsfæller. Jo mere tiltalende de er på andre områder, desto mere må vi frygte deres indflydelse som kammerater. De omgiver deres ukristelige sind med så mange farlige egenskaber. Det kristne hjem side 358]
Disse unge mænd burde vælge kammerater som elsker sandhedens renhed, hvor moralen er ubesmittet og hvis sæder er rene. De må rette sig efter de betingelser der er nedlagt i Guds ord, hvis de i virkeligheden vil være Guds sønner, medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. »Drag bort fra dem og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer.« Gud elsker disse unge mennesker og hvis de følger hans Ånds ledelse og vandrer efter hans råd, vil han være deres styrke.
Gud har givet bror A Y. gode evner, hurtig opfattelse og en god forståelse for sit ord. Hvis hans hjerte var helliget, kunne han have en god indflydelse hos sine brødre, så vel som sine naboer og dem han omgås. Men kærlighed til penge har taget så fast et greb i hans sjæl og har været så meget indflettet i alle hans livsanliggender, at han er blevet tilpasset verden i stedet for at forvandles ved sindets fornyelse. Hans kræfter er blevet fordrejet og fornedret af ussel kærlighed for vinding, som har gjort ham selvisk, pengekærlig og overlegen. Var hans evner brugt aktivt i sin Mesters tjeneste, i stedet for at være brugt til sine egne interesser, havde hans mål været at gøre godt og forherlige Gud, de sindsegenskaber som Gud har givet ham vil give hans karakter en kraft, ydmyghed og virkevne som ikke undlader respektindgydelse og som vil give ham indflydelse over alle han omgås.
(127) Jeg fik vist at de ejendele som faderen havde efterladt sig i virkeligheden havde været roden til bitterhed hos hans børn. Deres fred og lykke og deres tillid til hinanden, var herved kommet i stor uorden. Bror A Y. behøver ikke sin fars ejendele. Han har fået betroet nok talenter af Gud til at bruge. Hvis han gjorde en korrekt forvaltning af det han havde, ville han til sidst være blandt dem som var trofaste i det små. Den større forvaltning hans faders ejendomme gav, hvilket han begærligt ønskede, var et tungere ansvar end han kunne styre godt.
I adskillige år har kærlighed til penge fortrængt kærlighed til ydmygelse og Gud. Og da hans faders midler kom i hans hænder, ønskede han at tilbageholde alt hvad der var ham muligt i hans egne hænder. Han var egenkærlig over for sine brødre fordi han havde fordelene og kunne benytte sig af dem. Hans brødre har ikke haft de rette følelser. De har følt bitterhed imod ham. Han har i forvaltningen begunstiget sig selv til andres skade indtil hans opførsel har bragt skam over Guds sag. Han har mistet herredømmet over sig selv. Hans største mål har været vinding, selvisk vinding. Hjertets kærlighed til penge var roden til hele dette onde. Jeg fik vist at havde han vendt sine kræfter til arbejde i Herrens vingård ville han udrette meget godt, men er disse egenskaber forvrænget kan de gøre stor skade.
Brødrene B har ikke haft den hjælp de burde have haft. A B. har været til stor ulempe. Han har taget for mange byrder på sig, som har forkrøblet hans arbejde så at han ikke er vokset i åndelighed styrke og mod som han skulle. Menigheden, som har sandhedens lys og burde være stærk i Gud til at ville og gøre og til at ofre, om nødvendigt for sandhedens skyld, har været ligesom svage børn. De har krævet bror A B's indsats til at sætte vanskeligheder i orden som aldrig burde være der. Og nu hvor disse vanskeligheder var opstået på grund af egenkærlighed og uhellige hjerter, kunne de, om der havde været ydmyghed og en bekendelsesånd, da være lagt væk for en stund.
Brødrene B, gjorde en fejltagelse ved at blive i ___. (128) De burde flytte til et andet sted og ikke komme dette sted oftere end nogle få gange om året. De burde være friere til at fremføre deres vidnesbyrd. Disse brødre har ikke følt sig fri til at tale sandheden som den er og kendsgerningerne som de er. Havde de boet andre steder, ville de have ti gange mere vægt når de besøgte denne menighed. Medens bror A B har været betynget med smålige problemer i menigheden og forblevet i ___, burde han have arbejdet andre steder. Han har tjent ved bordene indtil han er blevet omtåget, han fatter ikke sandhedens styrke og kraft. Han har ikke været vågen overfor Guds sags virkelige behov. Han har mistet åndeligheden og modet. Opretholdelsen af den systematiske godgørenhed er blevet forsømt. Nogle af brødrene, som tidligere interesserede sig for Guds sag, er blevet egenkærlige og pengebegærlige i stedet for at blive mere selvopofrende og deres kærlighed til sandheden og helligelse for den er blevet større. De er vokset mindre i helligelsen og mere til verden. Fader C er en af disse. Han behøver en ny omvendelse. Bror C er blevet begunstiget med større privilegier og hvis disse ikke udnyttes, vil fordømmelse og mørke følge efter svarende til det lys han har haft, på grund af ubenyttede talenter Gud har lånt til hans benyttelse.
Brødrene i Vermont har bedrøvet Guds Ånd ved at lade deres kærlighed til sandheden og interesse for Guds arbejde aftage.
Bror D B overbebyrdede sig sidste gang da han uden behørig medhjælp arbejdede i nye marker med teltet. Gud forlanger ikke af denne bror eller af nogen andre af hans tjenere, skal skade deres sundhed, ved belastende arbejde. Brødrene i ___ burde føle en interesse, som kan ses i deres arbejde. De kunne få hjælp, hvis de var opmærksomme på interessen for Guds sag og mærkede sjælenes værdi. Medens bror D B havde en dyb fornemmelse for Guds arbejde og for sjæles værdi, som krævede stadige anstrengelser, forhindrede en stor menighed i ___ at lade bror A B hjælpe sin bror på (129) grund af menighedens små problemer. Disse brødre burde komme frem med fornyet mod, ryste prøvelser og modløshed af sig som har holdt dem i ___ og forkrøblet deres vidnesbyrd og burde bede om styrke fra den Almægtige. De burde have frembåret et tydeligt og frit vidnesbyrd til brødrene X og Y og tilskyndet dem til sandheden og gjort hvad de kunne for at få disse mænd til at gøre rigtig brug af deres ejendomme. Bror A B formindsker sin mentale og fysiske styrke ved at påtage sig så mange byrder.
Hvis bror C havde vandret i lyset for nogle få år siden, ville han have følt sjælenes værdi. Havde han opelsket en kærlighed for sandheden kunne han være udrustet til at lære sandheden til andre. Han kunne have hjulpet bror D B i hans arbejde i teltet. Han kunne i det mindste tage menighedsbyrderne der hjemme. Hvis han havde kærlighed til sine brødre og var blevet helliget ved sandheden, kunne han være blevet fredstifter i stedet for en oprører, som sammen med andre vanskeligheder, kaldte bror A B fra sin brors side på det vigtigste tidspunkt og førte til at bror D B arbejdede langt ud over hans styrke. Og alligevel, efter at bror D B havde gjort alt hvad han kunne, var det arbejde ikke blevet udrettet som ellers kunne være gjort om der havde været den interesse der skulle være i ___ for at give hjælp da det mest behøvedes. Et frygteligt ansvar påhviler den menighed for deres pligtsforsømmelse.
Jeg fik vist at bror X's måde at dele sine ejendomme blandt sine børn på var at flytte et ansvar over til dem som han ikke skulle have lagt fra sig. Han ser nu resultatet at denne måde ikke har lettet hans børns byrder. De har ikke været under pligt for deres forældre, for det de har gjort for dem. Disse børn var unge og uerfarne. De var ikke udrustede til at bære de ansvar de havde fået. Deres hjerter var ikke helligede og deres egentlige venner så på dem, som var de listige fjender, medens dem som ikke tog afstand fra disse venner blev antaget. Disse Satans agenter ledte hele tiden disse unge mænd på falske tanker og (130) brødre og søstres, fædre og mødres hjerter, var i strid.
Fader X gjorde en fejltagelse. Havde han stolet mere på sine svigersønner, som oprigtigt elskede sandheden og havde han været mere villig til at blive hjulpet av disse erfarne mænds råd, kunne store fejltagelser være undgået. Men det er en måde fjenden i normalt har held med at føre tingene når det gælder forvaltningen af midler.
Disse nævnte sager blev udtænkt af Gud til at udvikles så alle kunne se virkningen af rigdommenes bedrag på hjertet. Resultatet i disse sager, som er synlig for alle, bør være som en advarsel for fædre og mødre og for begærlige børn. Guds ord definerer begærlighed som afgudsdyrkelse. Det er umuligt for mænd og kvinder at holde Guds lov og elske penge. Hjertets hengivenhed bør være ved himmelske ting. Vor skat bør samles i himlen, for hvor skatten er, der vil vort hjerte også være.